På gården i Tingsted var der også en tørvemose, hvorfra der selvfølgelig kunne graves tørv, til brændsel under krigen.
Under tørvegravningen fandt de et hoved; for øvrigt med langt lyst hår, i mosen – hvad nu? Meldte de det til politiet som “man skal gøre”, så ville tørvearbejdet ligge stille indtil det var afklaret, om det var et nutidigt hoved eller det var et hoved fra oldtiden – et hoved fra oldtiden var nok det mest sandsynlige.
Min mormor tog hovedet, og så blev det gravet ned et eller andet sted, som kun hun vidste.
Slut på den historie. Arbejdet med at grave tørv fortsatte…
Skriv et svar