Den 24 oktober 1934, klokken 10.30 om aftenen, brændte Tværhavegård, en brand der lagde udlængerne i aske. Chr. Jensen og hans hustru Thora Julie Hansen var bortrejst og var på vej hjem fra Fodby station, hvor deres søn Karl havde hentet dem.
Lidt før kl. 10 var Karl kørt til Fodby station for at hente sine forældre. Tjenestekarlen Eilif Fyhr var kommet hjem kort tid efter at Karl var kørt til stationen og var gået i seng. Pigen på gården opholdt sig på sit værelse, alt var stille og roligt. Eilif Fyrh, der ikke var faldet i søvn, hørte pludselig en knitrende lyd og sprang hen til vinduet. Taget på loen og kostalden stod i lys lue.
Han løb derfor ind for at vække sønden på gården, men denne var jo kørt til stationen, hvorefter han løb ind for at kalde på pigen der var sammen med sin kæreste Gunner Hansen. Derefter forsøget de at komme ind i kostalden, men der dryssede ilden allerede ned, så det var umuligt at redde kørerne.
De løb derefter over hestestalden, hvor der stod 7 værdifulde Frederiksborg heste, dem fik de heldigvis ud, sammen med 9 får et par søer og 11 smågrise. I mellemtiden var fodermesteren kommet til sammen med et nogle naboer. De forsøgte at redde hvad de kunne af vogne redskaber og lign.
Det var et sørgeligt syn at se 20 malkekøer 2 tyre og 3 kalve brænde. Vognmand Jensen forsøgte at skyde dyrene, med hvor mange, man nåede at skyde, før de brændte, vides ikke.
Ilden er sandsynligvis startet midt i den sammenbygede lo og ko staldlænge, hvorfra den har bredt sig med stor hast. Vinden bar heldigvis skråt på stuehuset, der var tegldækket men heldigvis fik gnisterne ikke fat i noget brandbart og sprøjterne fra Næstved, holdt alt under kontrol. I stuehuset sprængte der nogle ruder på grund af varme.
Svinehuset blev også redet, men de brande hele natten, på grund af de store sædbanker, hvoraf der kun var høstet ca. 1000 tdr. Bygningerne var gode og velholde. Kostalden var ældst, mens hestestalden var fra 1909 og vognporten fra 1911, Stuehus og svinehuset var fra 1914.
Chr. Jensen og frue havde været på besøg på Slagels egnen og var på vej hjem fra Fodby station da de opdagede branden.
Gården ligger smukt i nærheden af Saltø Skov, ca. 2 km fra Fodby, den var indtil 1914 gammel og udslidt. Så man byggede et nyt stuehus i villastil i 2 etager. Det har Frontspis og tegltag. Avlsbygningerne er bygget i årene 1900 til 1914. Sydvest for gården lå en svinestald, med paptag og der hørte 2 huse til gården.
Den første ejer, jeg har kunnet finde hedder, Rasmus Poulsen, født i 1754, han var gift med Marie Jensdatter og han står som Husmand og National Soldat. En National Soldat er en Soldat, hvervet på befaling af kongen til beskyttelse af nationen. De har af Børn Mette Rasmusdatter og Margrethe Rasmusdatter.
Så husstanden er i 1787: Rasmus Poulsen Husmand, national soldat Marie Jensdatter Hustru Mette Rasmusdatter datter Margrethe Rasmusdatter datter dør 4 1/2 år gammel i 1791.
De har gården indtil deres Svigersøn Niels Pedersen overtager gården, sandsynligvis efter brylluppet, med deres datter Mette Rasmusdatter i 1803. Derefter lever Rasmus Poulsen og Marie Jensdatter på aftægt til de dør, Rasmus Poulsen den 6 november 1831. Marie jensdatter har jeg ikke fundet.
Niels Pedersen er født i Skraverup 1774, men da han dør i 1820, kun 46 år gammel, den 12 september, derefter gifter Mette Rasmusdatter sig med Christen Nielsen født i Borgnakkehuset 1798. Det sker den 7 februar 1823.
Husstanden er i 1834 således: Christen Nielsen Gårdmand Mette Rasmusdatter hans kone Poul Nielsen Deres barn Jens Nielsen Deres barn Ane Marie Nielsdatter Deres barn Ellen Nielsdatter Deres barn
Husstanden i 1840: Christen Nielsen Arvefæster Mette Rasmusdatter hans kone Ane Marie Nielsdatter Deres barn Ellen Nielsdatter Deres barn Poul Nielsen Deres barn Jens Nielsen Deres barn Hans Pedersen Plejebarn
Husstanden i 1845 er således: Christen Nielsen Gårdmand Mette Rasmusdatter hans kone Ellen Nielsdatter Deres barn Poul Nielsen Deres barn Bodil Hansdatter Plejebarn fra Rønnebæk. Dette barn er en Sønnedatter til tidligere ejer Niels Pedersen. Hans Nielsen som var gift med Ane Hansdatter, de boede i Rønnebæk. Inger Larsdatter Enke efter husmand Anders Poulsen forsørges af Husfaderen.
Husstanden i 1850: Christen Nielsen Gårdmand Mette Rasmusdatter Hans kone Ellen nielsdatter Deres datter Bodil Hansdatter plejedatter Niels Hansen Tjenestekarl Hans Pedersen Tjenestedreng
Husstanden i 1855: Christen Nielsen Gårdmand Mette Rasmusdatter Hans kone Ellen Nielsdatter deres barn Margrethe Nielsen Plejedatter Bodil Hansdatter Plejedatter Peder Gabrielsen Tjenestefolk Niels Jensen Tjenestefolk Ellen Jensdatter Tjenestefolk
Husstanden i 1860: Christen Nielsen Gårdmand Mette Rasmusdatter hans kone Margrethe Nielsen Plejedatter Bodil Hansdatter Plejedatter Hans Pedersen Tjenestefolk Hans Pedersen Tjenestefolk Peder Gabrielsen Tjenestefolk Ellen Pouelsdatter Tjenestefolk
Mette Rasmusdatter dør 4 december 1860 af alderdom, og Christen Nielsen dør 24 November 1866 af alderdom.
Den nye ejer hedder Christian Jensen født Holsted den 7 November 1846 og overtager gården i 1866. Han bliver gift den 15 marts 1867, med Bodil Hansdatter, født 15 december 1840, i Rønnebæk. Forældre er Lars Nielsen og Ane Hansen, hun er Niels Pedersens Sønnedatter og er vokset op på Tværhavegård.
Således er husstanden i 1870: Christian Jensen Gårdmand Bodil Hansdatter Hans kone Margrethe Nielsen Slægtning Pige Niels jensen Karl Niels ??? Karl Anne Marie Poulsen Pige
Husstanden i 1880: Christian Jensen Gårdejer Bodil Jensen Hustru Mette Kirstine Jensen Datter Jens Christian Jensen Søn Jens Poulsen Tjenestekarl Karl Frederik Rasmussen Tjenestedreng Anna Margrethe Rasmussen Tjenestepige Ingeborg Hansen Tjenestepige
Christian Jensen Dør i 1886 kun 40 år gammel, den 4 september. Hustruen Bodil Jensen driver gården videre. Husstanden i 1890 er derefter: Bodil Jensen Husmoder Gårdejer Jens Christian Jensen Søn Mette Kirstine Jensen Datter Hans Frederik Jensen Søn Niels Peter Jensen Søn Hans Peter Petersen Tjenestefolk Hans Rasmus Petersen Tjenestefolk ???? Marie Nielsen Tjenestefolk Hanne Marie Rasmussen Tjenestefolk.
Den 1 April 1901 overdrager Bodil Jensen gården til sin søn Jens Christian Jensen. Han har 23 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af rød dansk race, 5 heste, 6 plage og føl samt 3 får, der er ca. 60 fedesvin, foruden en del høns. Mælken leveres til Fodby andelsmejeri. Jens Christian bliver gift med Thora Julie Hansen fra lille Næstved, født 7 maj 1876. De bliver gift i Herlufsholm den 15 maj 1900, hun er datter af gårdmand Lars Hansen og Ane Margrethe Hansdatter fra lille Næstved.
Medlem af sognerådet 1909 til 12, 1913-17 og 1925-27, medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget.
Husstanden i 1901: Jens Christian Jensen Gårdejer Thora Julie Jensen Husholderske og hans kone Bodil Jensen Forhenværende gårdejer og aftægtskone Mette Kirstine Jensen Slægtning lever af formue Niels Frederik Jacob Nielsen Tjenestefolk Holger Oluf Nielsen Tjenestefolk Anna Dorthea Jørgensen Tjenestefolk Nancy Jensine Petersen Tjenestefolk
Husstanden i 1906: Jens Christian Jensen Gårdejer Thora Julie Jensen Hans kone Lars Kristian Jensen Barn Bodil Margrethe Jensen Barn Bodil Jensen (Hansdatter) Aftægtskone slægtning Mette Kirstine Jensen Slægtning formue Hans Frederik Jensen Slægtning Dorthea Jørgensen Tyende Anna Hildeborg Nielsen Tyende Jens Peter Petersen Tyende Niels Jacob Nielsen Tyende
Husstanden i 1911: Christan jensen Gårdejer Thora Jensen Hans kone Christian Jensen Barn Margrethe Jensen Barn Carl Jensen Barn Bodil Jensen (Hansdatter) Aftægt Mette Jensen Slægtning Formue J.P. Jensen Tyende Karl Petersen Tyende Thora Christiansen Tyende Anna Christiansen Tyende
Christian Jensen køber gården i 1912 og bygger nyt stuehus i 1914, med tegltag. Avlsbygningerne er bygget i årende 1909 til 1914, og var med stråtag. Der hørte i 1914 2 huse til gården.
Husstanden 1921: Christian Jensen Gårdejer Thora Jensen hans kone Christian Jensen Barn Margrethe Jensen Barn Carl Jensen Barn Bodil Jensen (Hansdatter) aftægt Mette Jensen Slægtning Kristine Petersen Tyende Verner Larsen Tyende Karl Hansen Tyende
Husstanden i 1925: Jens Christian Jensen Gårdejer Thora Julie Jensen Kone Lars Christian Jensen barn Landmand Bodil Jensen Aftægt Mette Kirstine Jensen Slægtning Formue Ingeborg Hansine Larsen Husassistent Arnold Larsen Medhjælp Fraværende Carl Aksel Jensen Barn Landmand.
Husstanden i 1930: Jens Christian Jensen Gårdejer Thora Julie Jensen Kone Mette Kirstine Jensen Slægtning Lars Christian Jensen Barn Landmand Karl Aksel Jensen Barn Landmand Margrethe Andersen pensionær Karen Marie Elisabeth Larsen Husassistent Knud Larsen karl
Den 15 maj 1943 blev Christen Jensen 70 år, Han er født på Tværhave gård har levet og arbejdet hele sit liv på Fodby egnen. Hans fader døde ret tidligt i 1886, derfor måtte han bestyrer gården for sin moder, selv om han var ret ung.
Christen Jensen deltog i det offentlige liv, især var det hans store interesse for Frederiksborg hesteavlen som han deltog i. Han var medlem af statens kåringskommission for den lettere hesteavl. Han var dommer i hen ved 40 år på dyrskuer. Formand for Voldgiftmændene for handel med husdyr i Næstveds politikreds.
Han havde en mængde tillidshverv, han har i årene være medlem af sognerådet fra 1909-17 og igen fra 1925-37, og dets formand 2 gange fra 1909-13 og fra 1925-27.
I 1771 er det Niels Jensen, der havde gården i Arvefæste, han er døbt i 1749, og dør i 1827, blev gift med Anne Jensdatter, døbt i 1756.
Husstanden på kirkebjerggård er i 1787 er således: Niels Jensen Gårdmand Anne Jensdatter Hustru Ellen Nilsdatter Deres barn Jens Nielsen Deres barn Lars Jensen Tjenstefolk Sitzel Pedersdatter Tjenstefolk.
Husstanden på Kirkebjerggård er i 1801 således: Niels Jensen, Anne Jensdatter husbond og hans kone Ellen Nielsdatter Deres barn Jens Nielsen Deres barn Søren Nielsen Deres barn Maren Nielsdatter Deres barn Hans Nielsen Deres Barn Søren Hansen Separeret tjenestekarl Jens Hansen Insider Ellen Hansdatter Hans kone.
Deres Søn Søren Nielsen døbt i 1788, bliver gift med Maren Pedersdatter, hun er datter fra Dyremosegård, hendes forældre var Peter Olsen og Maren Larsdatter. Søren og Maren bliver gift i 1814 den 28-9 i Fodby kirke. Han overtager gården men, desværre dør Søren Nielsen allerede i 1819 den 15-5 1819. Han er slået ihjel af et lynnedslag ved Præstø.
Men forinden har de nået at få 3 børn Maren Sørensdatter født 4-1 1817, Jens Sørensen født 15 November 1814. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård. og Hans Sørensen født 28 februar 1819. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård.
Maren Pedersdatter gifter sig igen med Hans Nielsen i 1823 den 26 Januar. Han er broder til Søren Nielsen.
Husstanden på gården er i 1834 er således: Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone Maren Sørensdatter, Sørens Nielsen barn Hans Sørensen, Søren Nielsens barn Søren Hansen Deres barn Marie HansDatter Deres barn Karen Hansdatter Deres barn Ane Lisbeth Hansdatter Deres barn Ellen Lisbeth Hansdatter deres barn Christian Meisner Tjenstefolk Karen Hansdatter Tjenstefolk
Husstanden i 1840 ser således ud: Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone Maren Sørensdatter Søren Nielsens Barn og lever af Skræddersyning Hans Sørensen Søren Nielsens barn Marie Hansdatter Deres barn Karen Hansdatter Deres barn Ane Andersdatter Tjenstepige Niels Jensen Tjenestedreng.
Søren Hansen, Maren Pedersdatter og Hans Nielsens søn, er i 1840 tjenestekarl hos Ole Pedersen, Dyremosegård og i 1845 hos Hans Lund.
Hans Nielsen dør 3 maj 1842 44 år gammel, og i 1850 ser husstanden således ud: Maren Pedersdatter Gårdmandsenke Søren Hansen Hendes Barn Kommet hjem igen Niels Hansen Hendes barn Karen Hansen Hendes barn Ane Lisbeth Hansen Hendes barn Ellen Kirstine Jensdatter Plejebarn i datters sted Niels Larsen Tjenestedreng
Enken laver en aftægtskontrakt i 1856, med sønden Søren Hansen som hun har solgt gården til. Som i kan læse af kontrakten, er hun en meget standhaftig dame, og ved lige hvad hun vil have.
Aftægtskontrakt.
Undertegnede Maren Pedersdatter, enke efter for længst afdøde Arvefæstegårdmand Hans Nielsen i Fodby, der i forening med lauværge gårdmand jens Pedersen sammesteds, ved Købekontrakt af dags dato har solgt og Afhændet min arvefæstegård matrikel 11, hvis jorde i den ny matrikel er anført under nr. 4 til min søn Søren Hansen betinger mig herved følgende aftægt.
1. Så længe jeg som hidtil finder mig tilfreds med at leve sammen med min søn eller gårdens eventuelle ejer og få mit ophold ved familiens bord erholder jeg ingen aftægt, men så snart jeg eller han måtte ønske det, er han pligtig til uden nogen opsættelser at indrette mig en bekvem aftægtsbolig der skal bestå af et 5 fagshus som tilbygges på gårdens øster længe og indrettes ganske således, som jeg måtte ønske det, navnlig vil han have at lægge brædder og stengulve hvor jeg måtte påvise, samt foruden at lade sætte en god jernkakkelovn i et af værelserne. Desuden at opføre køkkenskorsten og vaskeindretning med kedel. Huset vedligeholdelse skal være forsvarligt ind og udvendig.
2. Når jeg således måtte flytte i min aftægtsbolig, står det mig for at medtage af bohave, gangklæder og køkkenredskaber, som jeg måtte finde nødvendig, selv om det måtte være alt, hvad jeg ejer, desuden er jeg berettiget til samme tid at udtage af gårdens besætning, 4 køer og 4 får, hvoraf, han skal græsse og fodre mig 2 køer og 3 får iblandt gårdens besætning og mine kreaturer skal stedse være på bedste pleje iblandt hans egne. Såfremt nogle af disse mine kreaturer enten måtte dø eller jeg af en eller anden grund ønsker den ombyttet skal det stå mig frit for at udtage nye af gårdens besætning.
3. Jeg forbeholder mig, for min livstid en haveplet, ved aftægtsboligen på 2 Skæpper lands størrelse, som gårdens ejer holder i forsvarlig indhegnet.
4. Gårdens ejer har fremdeles så længe jeg lever årligt at levere mig på min bopæl om end dem måtte være et andet sted, som for eksempel hos en anden af mine andre børn følgende naturalier og genstande. 3 tdr. Rug, 3 tdr. Byg, ½ td. hvede, ½ td. Ærter, 1 td. Malt, samt at han maler det, når som helst, jeg måtte ønske det. Fremdeles et fedt svin på 7 a´8 lpd. i siderne. 4 fede gæs eller hvis jeg foretrækker det 1 td. Havre til at fede dem med, da han i så fald forinden fedningen begyndes kan levere mig dem af gårdens bedste gæs. 1 lpd. rent hør, 2 favne fri kløvet brænde, 5 læs tørv a’ 1.000 stk. l pr læs, som han har savet og kløvet. Tørvene opsætter han i mit tørvehus. Han skal om jeg måtte forlange det, besørge bagning og brygning. I penge betaler han mig årligt 30 rdl. Alt hvad han således skal levere og den hele aftægt 1 år forud. Skulde jeg indtræde i aftægtsboligen på en anden tid end Mortensdag vil aftægten for 1 år straks være at levere mig.
5. Når som helst jeg måtte ønske det, skal han befordre mig med heste og vogn til familie og venner, her i landet, ligeså også i sygdoms tilfælde er pligtig at hente læge og medicin og afholde de dermed forbindende udgifter.
6. Det er en selvfølge at jeg har fri adgang til vandet i gården samt ret til at kontrollere hvorvidt mine egne kreaturer nyder den rigtige pleje. Småkreaturerne er jeg berettiget til at holde enten for mig selv eller iblandt ejerens egne kreaturer.
Undertegnede Søren Hansen forpligter herved mig og efterkommende ejere af gården, samvittigheds fuldt at opfylde foranstående kontrakt, i alle ord og punkter, hvorfor jeg gives panteretlighed i gården, næst efter arveafgiften for det stemplede papir, hvorpå denne kontrakt er affattet, bemærkes at aftægten, er ansat i værdi således:
Husly
20 Rigsd.
3 tdr Rug
20 “
3 tdr Byg
20 “
½ td Hvede
5 “
½ td Ærter
5 “
1 td Malt
8 “
1 svin
20 “
4 Gæs
8 “
1 lpd Hør
4 “
2 fagne brænde
16 “
5 læs Tørv
10 “
I penge
30 “
Græsning 2 køer og 2 får
50 “
Summa
245 rdl 18 sk.
Som 5 gange taget udgør
1225 Rdl 90 sk.
Til bekræftelse om forestående er denne kontrakt af parterne underskrevne i vitterligheds overværelse
Fodby den august 1856 Maren Pedersdatter J. Pedersen Mfp. Søren Hansen
Til vitterlighed H. Jacobsen Nyeboe
Søren Hansen, bliver gift med Maren Madsdatter fra Baunegård den 2-7 1858. Husstanden er i 1860 således:
Søren Hansen Gårdmand Maren Madsen hans kone Ellen Kirstine Sørensen deres barn Maren Pedersdatter på aftægt Jacob Andersen bliver forsørget Frederik Olsen bliver forsørget Ane Marie Pedersen tyende Karen Marie Frandsen tyende
Søren Hansen dør dog allerede i 1860 den 19 juni Hvor efter enken gifter sig med Niels Mortensen. Det sker 25 Februar 1861, han er født i Sneslev den 18-3 1826 Husstanden i 1870 er således:
Niels Moetensen husfader gårdmand Maren Madsen hans kone Ellen Kirstine Hansen barn Niels Hansen Tyende Hans Johansen Tyende Karen Marie Fransen Tyende E. Marie Hansen Tyende Maren Pedersdatter på aftægt
Maren Pedersdatter dør af alderdom, 22 August 1878 hos sin datter, i Jenstrup, Vallensved sogn.
Husstanden ser således ud i 1880: Niels Mortensen Husfader, gårdmand Maren Madsen hans kone Ellen Kirstine Hansen hendes datter Niels Morten Christiansen Tjenestekarl Anders Rasnussen tjenestekarl Niels Christian Sørensen tjenestedreng Mette Marie Christensen tjenestepige Laurine Rasmussen Tjenstepige
Husstanden i 1890 Niels Mortensen Husfader, gårdmand Maren Madsen Hans kone Ellen Kirstine Hansen hendes barn Jørgen Larsen Tjenestekarl Carl Laurits Albert Andersen Tjenestekarl Rasmus Christian Nielsen Tjenestekarl Eline Marie ?? Tjenestepige Anna Bolette Jensen Tjenestepige
Den 22 marts 1892 bliver Ellen Kirstine Hansen gift med Teglværks ejer Rasmus Olsen Ladby. Rasmus Olsen havde Ladbygårds Teglværk som han overtog i 1894 og den 21 marts 1895 får de Maren Oline Dorthea Olsen.
Kirkebjerggårds husstand i 1901: NIELS Mortensen Gårdmand, husfader Maren Madsen Hans kone Jørgen Larsen Tjenestekarl Karl Ludvig Henriksen Tjenestekarl Hansine Sophie Hansen Tjenestepige Anne Elisabeth Marie Pedersen Tjenestepige Hanne Kirstine Jensen Tjenestepige
Husstanden i 1906: Niels Mortensen Gårdmand, Husfader Maren Madsen Hans kone Niels Peter Jørgensen Thora Elisabeth Petersen Ingeborg Thora Helene Andersen Alle 3 Tjenestefolk
Niels Mortensen dør 11-6 1906, 80 år af alderdom, og Maren Madsen dør 79 år gammel den 9 marts 1911. Det er Maren Oline Olsen datter af Teglværks ejer Rasmus Olsen, Maren Madsens Barnebarn der arver gården. Hun forpagter gården ud til Hans Jensen fra Dyremosegården født den 19 januar 1885. Gift med Karen Marie Andersen født 14 marts 1889 Bistrup Merritzhøj. Datter af Mads Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.
Husstanden i 1911: Hans Peter Jensen Gårdforpagter Anne Margrethe Jensen Hans kone Hans Alfred Jensen Jenny Rasmine Jensen Chr. Rasmus Jensen Asta Hedvig Jensen Karl Charles Jensen Jens Peter Frode Jensen Erna Marie Jensen Aller 7 deres børn Karl Frederik Poulsen Tjenestekarl.
Eigil Christian Eriksen karl på gården i 1940-41 fortæller:
Jeg bliv fæstet for vinteren 1940-41 for 350 kr. Hans Jensen kom til Rønnebæk, hvor jeg boede hos mine forældre, for at hente mig, mit skab og kasse. Han fik kaffe inden hjemturen.
Hans jens var født på Dyremosegård, broderen Karl og søsteren Kristine havde gården. En anden søster var gift med ejeren af den pæne gård med et tårn i Bistrup, Hendes afdøde mand var broder til Peder Kristoffersen Vestergård i Rislev.
Karen Hans Jensens kone kom fra gården med tårnet, de havde 3 børn, Poul, Anna Luise og Grethe. Ejner Bentsen var husmand og kom hver morgen kl. 5 og hver aften kl. 17 sammen med konen for at malke. Poul sønnen og jeg stod op hver morgen kl. 6 og jeg kører hestegødning ud og Poul strigler hestene. Hestene blev fodret 3 gange dagligt med valset havre, halm og vandet. Senere går vi i kostalden og kører gødning ud, fejer krybberne og giver kerne, vand, halm og kålrabi.
Kl. ca. 7,30 holder vi frokost hvor vi får mad og kaffe. Derefter bliver hestene spændt for og der bliver kørt kålrabi, dette foregår indtil middag kl. 12, hvor vi spiser og sover middagssøvn. Det bliver dog ikke til mere end til kl. 13, for så skal køerne igen have kerne vand kålrabi og halm. Herefter drikker vi eftermiddagskaffe. Derefter bliver der igen kørt kålrabi indtil kl. 17, hvorefter der bliver spændt fra og vi spiser til aften kl. 18.
Mælken bliver hver dag sat ud ved vejen og afhentet og kørt til Fodby mejeri. Hen ad formiddagen er mælkejungerne kommet hjem.
Kirkebjergård havde ca. 80 td. ld. og besætningen var således: 7 Frederiksborgheste 6 Frederiksborg Plage 16 malkekøer røde 2 tyre 4 kalve 10 kvier 6 søer med 40 pattegrise 30 fedesvin 100 høns.
Det var hestefrisøren Hans Jacob Jensen som var pensionist og boede i det gamle stuehus til Toftegård der kom og ordnede hestene til dyrskue eller kåring. Han havde saks barbermaskine og klippemaskine til at ordne manke og hale. Det var Lars Peter Nielsen der kørte og samlede æg i sin lastbil, og dyrlægen og hans søn fra Brandelev A. Hansen der kom når der var behov for det.
Kornet blev tærsket efter behov, der var et nyt tærskeværk drevet af en elmotor. Der blev tærsket i laden og efter tærskning blev det kørt ud til den røde lade uden ved Næstved Slagelse landevejen. Kornet kom i sække og sat på kornloftet. Halmen på staldloftet.
På gården var der af maskiner En selvbinder på gummihjul, hesterive, 3 taarup plove, 2 17 tands tip – top harver, 2 4- leds haver, ladvogn, 3 fjællevogne, 1 dobbelt radrenser.
Vinteren var med meget sne og 30 graders frost og Karl Jensen på Dyremose var snefoget og da kommunen ikke ejede en sneplov, måtte vi ud og kaste sne. Der var samlet en 15-20 mand i mange dage.
Ejner fortæller videre at det var Peter Pedersen fra Kyse der kom og slagtede, han blev senere vognmand. Når der blev vasket trak Ejner eller jeg rullen når Karen havde vasket og skulle have rullet tøj.
Videre fortæller han at såsæden blev renset på Vallensved mølle inden den blev sået. Hans Jensen var i sin tid med til at starte Næstved og omegns Kvægavlerforening. Her blev der købt 2 forenings tyre, som blev opstaldet hos Laurits Jespersen i Vridsløse, det kostede 20 kr. at for en ko løbet hos foreningen. Senere blev det til flere tyre og tyrestationen blev bygget i Ulse Olstrup ved Rønnede.
Jeg rejste fra gården i 1941 og Poul sønnen kom til Karrebæk for at lærer at dyrke frø. Anna Luise kom ud at tjene. Poul overtog gården i ca. 1949, blev gift og fik 2 sønner og 1 datter. Grethe Blev gift med sognerådsformand hans Christensen Taastrupgård. Hyllinge. Anna Luise blev gift med Johannes Drost på Merritzhøj Bistrup, de overtog gården efter en faster. Senere flyttede de til Johannes føde gård ved Korsør.
En stille formiddag over kaffe, en rullepølsemad og en tør Whisky, fortæller han om sit liv.
“Jeg er født i Skellerup Svendborg sogn, hvor min far var smed og husmand. Far hed Frederik Christensen og mor hed Johanne, de blev gift i Skellerup i 1895. Min far har fartet meget omkring, da han var ung, var han bland meget andet beslagsmed i den amerikanske hær. Jeg nåede aldrig længere end til Fodby, i en alder af 23 år. Jeg er vokset op i Skellerup og er født 12 oktober 1901“, siger han medens han puster røg ud fra en Flora Danica.
Man bemærker hans hænder der har format til at side på en smed. “Det var i 1925 jeg kom hertil og har været her i 40 år. Jeg blev gift med Marie, hun er fra Haslev, og så talte jeg meget Fynsk, til tider svær at forstå, men det gik jo alligevel. Vi havde jo landbrugskrisen i trediverne, med det nytter jo ikke noget at sætte sig og sukke, vi kæmpede videre“.
Smeden stopper op et øjeblik i sig talestrøm, og ser ud af vinduet på foretagsomheden uden for smedjen. På skiltet udenfor står der, Smedje og Cykelhandel.
“Jeg kan skaffe alt” siger han, og tilføjer “jeg har det dårligt, hvis jeg ikke kan. Nu er det jo ikke så meget cykler, men mejetærskere, traktorer og landbrugsredskaber det drejer sig om. Vi har bygget til her, hvert år, og har fået en ganske pæn forretning ud af det. Da vi startede, havde vi en omsætning på et halvt hundrede tusinde. Nu ligger vi på tre til fire millioner.”
En nydelig mand er smeden, en solid krop, tæt ved garderhøjde. Ansigtet er åben, med milde øjne, under svære øjenbryn, som man dog, har en anelse om, kan trække sig sammen, til en buldrende torden.
Han går ud i køkkenet efter mere kaffe og siger “jeg står op klokken 5 og arbejder til jeg ikke orker mere. Har det bedst med at der sker noget omkring mig. Jeg har nogle gode medarbejdere, kunder og en dejlig egn med dejlige mennesker”.
Smeden sidder uroligt, og sender en besked ud til sine folk og fortsætter så, “ jeg har nu haft vinden i ryggen, da først krigen var overstået, begyndte der at ske en masse i landbruget. Arbejdskraften forsvandt, og det blev maskinerne, der erstattede mændene. Men det er blevet vanskeligere at handle i dag, konkurrencen er større, og udviklingen inden for maskiner er stor”.
Smeden fortsætter “ Mange gange har vi sagt til landmanden dette er det nyeste inden for maskiner og så inden for et par år købt det tilbage til jernprisen. Men hvis landmanden hele tiden vil vente på den nyeste model får han jo aldrig mekaniseret”.
Man aner en mand der kun sidder ved skrivebordet når det er højst nødvendig. Hans liv er i bevægelse, han henter nogle gamle fotografier frem og siger “ man skal nu ikke undervurdere landmændene, de ved meget om maskiner i dag. De kan selv vurdere tingene, de vil jo helst have meget for den gamle maskine og den nye skal ikke koste noget. Konkurrencen i dag sørger for at priserne går ned.”
Fodby – smeden fortæller videre “ Jeg har en lille gård i Fodby på 30 tønderland, som jeg er meget glad for. Besætningen består af brugte maskineri staldene, og på markerne er den enten korn eller solbær. Vi har 7 tønderland med solbær, som er en ganske god afgrøde. Det er jo også rat at have noget at falde tilbage på, når jeg en dag holder op her i smedjen”. Han siger underfundigt “Hvis jeg da ellers får tid”.
Fodby smeden holdt 40-års jubilæum 1. februar 1965, det blev holdt i Fodby forsamlingshus hvor der var åben hus. Som smeden sagde “man kunne bare falde inden for“.
Fodbygård var en gammelt sædegård. En sædegård er en stor gård hvor ejerens kunne bo. Til sædegården var knyttet nogle privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660, var en sædegård forbeholdt de adelige. Derefter kunne alle eje en sædegård forudsat at den havde mindst 200 tønderland hartkorn indenfor en afstand af 2 mil.
Fodbygård er nævnt første gang i 1272, og voldstedet af det ældre Fodbygård ligger vest for det gamle Fodbygård mellem landevejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km. Nordvest for Fodbygård.
Fodbygård bestod af en firkantet gårdtomt, ca. 140×140 m , omgivet af en gravsænkning, Voldstedet blev udgravet af Nationalmuseet i 1950-erne, her blev der afdækket rester af et stenhus, 20 x 13 m, med kælder og dele af stolpebyggede huse, bindingsværkshuse og brønde. Alle bygninger er omgivet af både en indre og en ydre voldgrav. Man fandt også en jordfæstegrav fra yngre romertid inden for voldstedet.
Manden der havde gården var Oluf Lange, han var biskoppens foged, på Fodbygård og Bjernede. Det var Len under Roskilde biskoppen, og Fodby Len var et temmelig stort gods. Under dette hørte hele Fodby by med dens 20 gårde og 3 gårdsæder (en jordlejer eller husmand) og dernæst samtlige gårde i Bistrup og Skraverup byer der var 14 og 5 og 2 gårde i ydernes. Så var der 3 gårde og møllen i Holløse og Guderup by med dens 3 gårde. Og til sidst Ebbe mølle med Ebbegård.
Oluf Lange har stedet indtil 1310 hvor efter hans søn overtager det Ole Olufsen Lunge. Det er altså et len der arves, og han har det til 1340 hvor Jep Olesen Lunge får det overdraget. Jep Olesen Lunge har det indtil 1370, hvor efter man i en periode ikke ved ret meget om stedet, ud over at det stadig hører under Roskilde Biskoppen.
Så i 1536 har kronen fået overdraget stedet, og bønderne i Fodby, Bistrup og Skraverup blev under reformationen lagt ind under Saltø. Reformationen er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantisme.
Fodbygård blev forlenet til kongens ridebud Laurens van der Mølle og hans hustru Karen Nielsdatter. De ligger begravet i Fodby kirke men gravstenet er nu borte, men den blev afskrevet i en præsteindberetning 1755. Stenen lå udenfor koret og forsvandt efter 1917.
Laurens van der Mølle skulle afregne Fodby len med:
165 skæpper, 24 pund rug og byg 12 ½ grise 61 ½ får 12 ½ lam 6 ½ gæs 92 høns.
I 1598 fik lensmanden på Saltø gods ordre til at lægge den ledige Fodbygård ind under Saltø og bortfæste den. Det blev Mikkel Andersen og slottet i København skulle have 24 kapuner (kastreret Hane). Siden nævnes Anne Gødske i 1621 og senere Annike Parchmands året efter. Fodbygård overgik til Roskilde kapitlet og blev under dette til efter Svenskekrigene.
Under Svenskekrigen 1657-60 belejrede Svenskerne Harrestedgård, og de svenske ryttere var spredt over Hyllinge , Vallensved Førslev M.fl. Sogne. Da de efter fredsslutningen drog hjemad fulgte de landevejen forbi Fodbygård.
Her stod den daværende beboer Poul Christensen, i sin stal og kikkede på den gennem en halvdør, da en af rytterne skyder ham en pil i brystet. Det sker den 19 februar 1660. Han blev begravet i Fodby Kirke, med en grå sandsten som tidligere lå i skibets gang nu i våbenhuset vest væg.
Marinus Hansen står som fæster i 1662 og det er sognepræsten i Roskilde Jens Frandsen Trojel der havde den i forvaltning. Som den næste ejer står Otto Pogwich, han var officer, og varetog forsyningerne under Københavns belejring. Han var medlem af krigskollegiet og var generalkrigskommissær for hele landet. Han blev assessor i højesteret samme år han købte Fodbygård. Han var ejer af en lang række herregårde, men hans private økonomi var så dårlig, at statens revisorer tvang han til at sælge gården og alt indbo. Han skyldte staten 16000 rdl., og var til sin død gældsarrestant, hans søn gik da også fra arv og gæld.
Gården bliver solgt i 1694 til amtmand og kommandant på Bornholm, Johan Didrik von Wettberg. Han solgt den imidlertid videre til Jørgen Arenfeldt til Rugaard. Han var den berygtede heksejæger, som anvende tortur i sin forfølgelse af personer han mente var hekse. Han sælger dog gården videre til assessor Hans Drejer tillige med Sortebrødregaarden ved Næstved. Men da han tabte to retssager vedrørende jordskyld til købstaden, gik handlen tilbage igen.
I 1701 sælger Jørgen Arenfeldt det for anden gang til søløjtnant Erik Olsen Lygaard. Men da han siden hen bliver guvernør på guineakysten, sælger han både Sortebrødregaarden og Fodbygård med tilliggende gods til Frederik Schøder.
Så i 1711 kommer gården atter i handlen , men der blev dog ikke nogen ændring i ejerforholdet, da der var skifte over Christine Suur, Schrøders salige kæreste, som havde haft gården et års tid. Fodbygård, Fodby og Skraverup blev sat på aktion, købt af Frederik Schrøder. Tænk at man bare solgte hele byer på aktion, men mennesker og det hele.
Næste ejer var Næstved købmanden Wilken Hornemand i 1712, som solgte i 1723 til Carl Adolf Plessen. Var en af kong Frederik den 5 rådgivere. Var venner med prins Carl og prinsesse Sofie Hedvig, Var reformvenlig og oprettede 16 skoler på sine godser til bønderne børn. Dør 1758 hvorefter Frederik Christian Plessen arver det. Det er dog en del af det Plessenske Fidikommis Godser.
Godset brænder i 1770 det er på dette tidspunkt en fire lænet gård opklinet af ler og med stråtag. Fodbygård flytter til sin nuværende plads.
I 1771 har Slægten Plessen det stadig, dog er det Christian Ludvig Scheel von Plessen der har det, og han sælger i 1803 til Peter Johansen de Neergaard. Der straks sælger det videre til Severin Stegler.
Severin Stegler overgiver sine rettigheder til Lars Olsen der var Købmand i Køge. Med gården fulgte 25 ½ td. Og med gården fulgte Fodby Kirke, 18 arvefæstegårde i Fodby, tillige med Ebbegaard og Ebbe mølle. Endelig var der 5 huse med jord på Fodby Old.
Gården er på dette tidspunkt hurtigt i handel igen i 1805 solgte Lars Olsen gården for 47000 rdl. til forvalter Jakob Christian Møller. Møllers, efterfølger blev forpagter Niels Lund i 1818, hvis søn overtog den. Nicolai R. Lund afhændede den i 1855 til Baroniet Gavnø, for 90.000 rd og ved Otto Reedtz-Thott død i 1863 blev den ved en aktion solgt til 100.250 rd, til H. E. Lage.
Hans enke solgte det igen da han var død i 1879, til Holger Reedtz for 275.000 kr. Holger Reedtz solgte det i 1886 til samme pris til H. L. Thomas Bencard, der var rentier. Denne solgte det videre i 1911 til H. E. Pille.
Efter Pille var greve Jørgen W. Ahlefeldt – Lauervig ejer af Fodbygård fra 1954 til 1963. Hvorefter direktør Arne Rendow købte gården. I 1966 køber Bøje taagaard Nielsen gården, og i 1983 Køber Klaus Birger Liijegren Jonsson gården. I 2005 er ejeren Lone Annette Jonsson.
Takket forskellige Ildebrande er Gårdens bygninger nu af nyere Oprindelse. I 1906 brændte udlængerne, med den skånede hovedbygningen af bindingsværk. Denne blev ved ombygning omdannet som et led i avlsbygningerne.
I 1959-60 brændte den atter og blev genopbygget med morderne installationer. Den nuværende hovedbygning er opført, efter en brand i 1941.
Katrinelund blev som alle de andre gårde i Fodby, købt til arvefæste under Fodbygaard i 1795. Det var Ole Olsen som på denne måde købte den fri.
Han var gift med Kirsten Poulsdatter 4 børn og havde et plejebarn fra opfostringshuset. Børnene var Ole Olsen, Maren Olsdatter, Mette Marie Olsdatter, Povel Olsen og Jacob som var plejebarn.
Da han købte gården havde han 4 tjenestefolk. De var Hans Pedersen, Anders Rasmussen, Stephen Madsen og Margrethe Olsdatter.
Ole Olsen sælger gården til Godsforvalter Møller, som sælger den videre til Knud Lund. Men da denne dør ægtede enken Hans Lund. Men da denne også dør tidligt har enken gården indtil 1891 vor sønnen Hans Lund overtager gården. Denne dør i år 1900 og gården overtages af hans svoger Peder Hansen og dennes hustru Hansine Hansen. I 1910 dør Peder Hansen og enken overtager gården, det er hende der har gården da den brænder. Den er dog forpagtet ud til Lerche og hans hustru.
Gården brænder sidst August 1921, og det er en lynbrænd. Ved 16.30-tiden drog et heftigt uvejrover egnen, med torden og hagl. Nedslaget fandt sted i den østre længe, en lade. Der gik straks ild i stråtaget, hvorpå det bredte sig til udbygninger, staldbygninger og stuehuset. En tid var der fare for at ilden ville brede sig til en hus nær gården , men heldigvis vendte vinden så de slap med skrækken.
På gården var der kun en ung pige hjemme og den første der bemærkede branden var en ung mand brandmand der var ansat i Københavns brandvæsen, men var på besøg i Fodby. Han sprang straks ind i stalden, og redede de fleste dyr der stod på stald. Naboerne var for øvrigt kort tid efter på stedet og hjalp til. Herved lykkedes det at redde det meste indbo ud i haven.
Der indebrændte en ung tyr og en 2 års hoppe. Desuden brændte al den høstede sæd og et tærskeværk samt en automobil. Sprøjterne fra Fodby og Næstved var mødt, og i fællesskab blev der sprøjtet store mængder vand på det store bål.
Gården bestod af ældre, godt vedligeholdte bygninger, forpagtet af Lerche. Denne og hans hustru var på besøg på Lolland og var på vej hjem, da branden opstod. Det brændte til langt ud på natten, og kunne ses helt fra Næstved.
I 1881 blev den første telefoncentral oprettet i København, med 22 abonnenter. Samtalerne ekspederedes af en telefonist, som kunne – men ikke måtte – lytte til samtalerne.
Jobbet som telefonist gav naturligvis et indgående kendskab til folks gøren og laden. Alle kendte alle i den lille landsby, og det gav nogle ekstra ydelser, når man ikke kunne huske nummeret på en person, sagde man bare “stik mig smeden eller stik mig købmanden“.
Når en abonnent ønskede at telefonere, foregik det via centralboret med klapper der faldt ned og med propper hvorigennem samtalerne foregik. Når så samtalerne var færdige ja så faldt en anden klap ned, og så tog man proppen ud og man skulle huske at ringe af fortæller faster Ida. Det foregik med håndsving i starten, og senere med en knap.
I Fodby var Hans Larsen centralbestyrer, den lå i forsamlingshuset med åben fra kl. 7 til 20 i Marts til Oktober, og fra November til Februar åben fra 8 til 20. På helligdage fra 8 til 11. Senere til kl. 16. Den havde 35 abonnenter i 1924, fordelt på i Fodby, Bistrup og Guderup. Nr. 1 havde Hans Lund, og Niels Sørensen Bistrup skole nr. 2, senere blev det Fodby station der havde nr. 2.
Faster Ida fortæller at hun ikke kan huske hvornår den blev startet, men at hun sad der siden 1939, da var hun 10 år gammel, det var ikke lovligt, men alle farmors børn også Peter har hjulpet til med centralen. Farmor sad der i starten, men hun skulle jo også passe forsamlingshuset. Ida fortæller at de ikke kunne deltage i fester før klokken 16, for telefonen skulle jo passes. Senere blev det at man skulle passe telefonen døgnet rundt. Det foregik ved at man satte en alarm op i soveværelset. Man skulle jo kunne få fat i brandvæsnet eller lægen siger Ida.
Senere blev centralen flyttet op hos min farbroder Peter, Ida siger at hun ikke husker hvor det blev gjort, men at hun stadig hjalp til der omme når Peter skulle ud til et eller andet. Han havde ellers en dame fra Stenbæksholm til at sidde der, men hun skulle jo også have fri.
Ida og jeg blev enige om, ved at regne tilbage, at centralen ca. stoppede i 1972 da der blev fuldautomatiseret.
– 1924 var der 35 abonnenter – 1943 var der 60 abonnenter – 1949 var der 81 abonnenter
Sognet var skilt i to dele, der var oversognet der var Fodby, og nedensognet som var Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm. Grunden til at man brugte denne betegnelse i 1870 og 1880-erne, var at man betragtede Fodby som den fine ende. Det var bøndergårde og gode mindre hjem, samt her lå kirken.
I nedensognet havde gårdmændene det vanskeligt, og det hændte at nogle måtte gå fra hus og hjem. Der gik også rygter, i nedensognet om at Fodby var Danmarks rigeste landsby.
De to dele af sognet havde heller ikke meget omgang men hinanden. Skete det at en Fodbyer have forvildet sig ind i et Bistrupselskab , ja så stod der en respektfuld stilhed og andagt omkring ham, og han brød som regel tidligere op end de andre.
De var heller ikke så flittige kirkegængere i nedensognet, i hvert slet ikke når det var dårligt vejr. De var ikke kirkelig interesseret, ofte måtte de kirkelige handlinger aflyses, på grund af manglende tilslutning. Naturligvis var man ærbødig og retskaffen, det lå i opdragelsen, men det optog ikke sindene. De religiøse bevægelser var på Karrebæk egnen og hen af Skælskør til.
Man talte kun om kirken når det gjaldt offer, kirke – og præstetiende, man talte tit om hvordan man ved disse ydelser havde taget den gamle Pastor Mackespang og tidligere Schmidt ved næsen. Præsten viste man Ærbødighed, når han var tilstede, men ellers var han genstand for grin og nedrakning.
Mackespang var en gammel skikkelig mand, der var stillet noget i skyggen af nabosognets præster, Vallensved, Karrebæk og Marvede. Det kunne ske at præsten ved festlige lejligheder blev indbudt til gilde i de finere hjem. Så manglede der ikke ærbødighed, men der stod en mystik omkring ham.
Når han talte lyttede man, og der var stilhed i stuen når han tav. Hvis der var nogen der ville tale uden om præsten, blev vedkommende hurtigt bragt til tavshed. Ligeledes hvis præsten et øjeblik kikkede ind i øverstestuen, hvor dansen gik, så forsatte man nok dansen men man undlod trampe takten, som ellers var sædvane.
Det skete også at Pastor Mackespang kom på visit, og folkene på stedet de viste ikke hvilke ben de skulle stå på. Børnene flygtede ud i køkkenet, og turde knap nok trække vejret, indtil han var gået igen.
Respekten for overklassen var solidt indgroet. Det var med rædsel at man gik ned til Saltø Godskontor med arveafgiften, eller på Fodbygård med kirketiende. Man stod på strømpesokker og bankede på døren , svagt og forknyt, med lange mellemrum. Når man endelig kom ind og slap af med pengene, og vel ud igen, så følte man sig lykkelig og befriet. Man var sluppet for at blive til grin og eller at have fået skældt huden fuld.
Det var kun gårdmændene der kom i sognerådet og det var genstand for stor omtale at den belæste Væver Hans Larsen ude på Møllevænget kom ind i sognerådet. Han var meget betænkelig ved sådan at komme ind i gårdmændenes lag. Ved det første møde var han meget nervøs og ulykkelig, skønt han var mere kvalificeret end de andre.
Sognefogeden boede naturligvis i Fodby, og han var den rigeste af dem alle, Jens Pæ’esen hed han. Han var en lille rundrygget mand , med et glat ,rødt ansigt, sammenknebet mund og små livlige øjne. Hele han væsen var præget af mild jævnhed og urokkelig fasthed. Han havde stor respekt hos alle.
Sognerådsformanden var også en fra Fodby, men senere blev det en fra nedensognet. Det var gårdmand Chr. Hansen fra Stenbæksholm, han kunne kun skrive sit navn. Men han havde en søn, Hans Chr. Hansen som lige var kommet hjem fra Hindholm Højskole. Han var en dygtig bonde, god til at tale og forholdsvis belæst, og så havde han en god håndskrift, der gik ry om i hele sognet.
På hans kvalifikationer blev faderen sognerådsformand. Senere blev det jo Peder Jensen i samme by. Han blev i en årrække en af sognets mest fremtrædende. Han var kendt i vide kredse og flere gange opstillet til folketinget.
Sognerådsmøderne blev holdt på omgang hos medlemmerne. Der var altid en vis spænding hos alle på gården, mens de syv vise holdt råd, om sognets ve og vel. Møderne blev altid holdt i Sovekammeret, det var dengang de fleste hjems stadsstue. Sengen var dækket af et blåternet lærredstæppe og i den øvrige del af stuen stod sofaen et bord og en enkelt stol.
Fik man gæster hed det værsgo at gå op i sovekammeret. I øverstestuen havde ingen siddepladser kun skabe og kister langs væggene, den blev kun brugt til sammenkomster og dans.
Hans Chr. Hansen førte protokols, og der blev drukket mange Thevandsknækte ved disse sognerådsmøder. Forhandlingerne blev af den grund noget højrøstet, og man kunne ikke undgå at hører hvad der foregik bag den lukkede dør. De fik ikke noget at spise kun en gang om året når ligningen fandt sted blev der sammenskudsgilde på mødestedet.
Fodby kirke er fra slutningen af 1100-tallet, og begyndelsen af 1200-tallet. Den havde sin egen præst indtil 1555, hvor den i et klemmebrev blev anneks til St. Peders Sognekirke i Næstved. Det passede dog ikke sognets beboere så de gjorde så mange indsigelser at det lykkedes i 1583 at få sognekapellanen ved St. Peders kirke skulle bo i sognet.
Men det præstetiende sognet betalte var imidlertid blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt derfra. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner.
Midt imellem Fodby og Skraverup viste bønderne et sted kaldet Teglovneagerne dette skete i 1755. Her skulde grundstenen til den første kirke være lagt, her oppløjede man munkesten. Men hvad man havde bygget om dagen faldt ned om natten og man rejste bygningen på sin nuværende plads. Man antager nu at de oppløjede sten er fra en gammel teglovn, der af teglovnsagre.
Lidt øst for Fodby hvor vejen til Fodbygård går over i Lildebakken har ligget en hellig kilde. Hellig Daas eller Hellig Kors Kilde, den blev fyldt i 1820-erne, men gravet op i 1863. Kildeblokken flyttede man til Fodby gadekær. Hvordan kilden har de i dag ved jeg ikke, og kildeblokken ja den stor i hvert tilfælde ikke mere ved Fodby gadekær. Kildeblokken var den man lagde penge på.
I 1610 hed præsten Christen Jensen andet ved jeg ikke om han. En anden var Hans Christopher Falstring, var her fra 1622 til 1635, som siden blev præst i Fensmark i 1635.
I 1635 var det Christen Mickelsen han kom fra Ålborg, han døde i 1653 og den efterfølgende kapellan Mogens Nielsen giftede sig med Enken Inger Hendrichsdattet. Hun bliver igen enke i 1663, for anden gang, men får lov til at blive i præstegården, fordi hendes datter Jytte Christensdatter bliver gift med den nye sognekapellan Morten Nielsen Brysting. Han var kapellan i Fodby i 45 år indtil han død 25 september 1708.
Morten brystning lå i evig strid med Ydernæs gårdens forpagter, for gården hørte under Fodby kirke sogn, og beboerne skulle således have kirkegang i Fodby, og betale kirke tiende til Fodby kirke. Manden på gården hed Hans Brunsvig og var ikke begejstret for at søge Fodby kirke. Der blev lagt proces mod han, som fastslog at han skule søge Fodby kirke og give præsten offer. Da gården kommer i Knud Thotts besiddelse og præsten må undvære sit tiende her fra.
Den næste sognekapellan var Rasmus Nielsen Christensen Perlestikker som blev kapellan efter Morten Brysting i 1708.
Næste i rækken er Peder Christensen Aggerup kom her til i 1739.
Så i 1748 blev Jacob Hvid kaldet til Fodby af C.A. Plessen hvor fra han forflyttes til Kvislemark i 1756 Født i Gimlinge i 1713 ved Slagelse. Han far var sognepræst i Gimlinge og hed Jens Pedersen moderen var født Smidt og hed Margrethe. Kom som 12 årig på Herlufsholm Kostskole, hvor fra han dimitteredes i 1729. Efter at have levet i mange år i København som manuduktør, kom han til Fodby. Han var gift med maren Wulff.
I 1756 kom Frans Brysting til Fodby, men om han var i familie med Morten Brysting ved jeg ikke. Han var der kun et par år.
1758 var det Laurits Nielsen Blicher og ja han var i familie med den berømte Blicher, men var nogle generationer ældre end den berømte Blicher.
Carl Frederik Andersen Barfoed kom i 1759, og blev kaldt her til af Elisabeth von Thiesen, der var enke efter Mogens Scheel Von Plessen. Han var gift med i 1760 med Charlotte Bang. I 1762 flyttes han til Vallensved og er der i 13 år de fik 5 døtre.
I 1762 kom Christen Højstrup, men blev siden flyttet til Førslev i 1766.
Johan Christoffer Kaulved kom i 1766, men dette er dog usikkert.
Fra Lundforlund kom i 1775 Henrik Frederiksen Hobroe. Han var skoleholder i Arløse Førslev sogn. Bliver i en alder af 54 år gift med ukendt kvinde Det er begges første ægteskab. Henrik Hobroe dør i Fodby i 1780. Præstens ældste datter bliver gift med efterfølgeren Federich Henrich Larsen Martner. Han bliver præst her i 1780.
Herefter, Christian Frederik Jacobsen, født 29. august 1755 på Beldringegård, død 7. april 1833. Gift med Erikke Kirstine Faber, født 2. Januar 1758 og død 1. Februar 1866.
Niels Hee, født 1765, gift med Juliane Marie Andersen Balle, født 1771. Han bliver senere præst i Skelby.
Johannes Nyboe, sognekapellan fra 1799 i Fodby, hans far hed Morten Alexander Nyboe og han moder Mette Iversdatter Quistgård. Født 13 November 1763. Bliver så sognepræst i 1803 Han var gift med Gruner Sofie Hedvig i 1797. Hun var født 23 oktober 1766. Datter af Laurits Eliasen Gruner og Catrine Becher Pederdatter Windings. Han skildres som en yderst mådelig person og i mange år forfalden, præstegården var i ussel tilstand. Han var næsten blind, derfor var der i mange år en hjælpepræst knyttet til embedet. Han dør i 1844.
I 1845 kommer Johan Petersen Schmidt, født 2. oktober 1797 i Unvad ved Flensborg. Forældrene var landmand Thomas Petersen og Cathrine Johannsen. Gift med Henriette Christiane Marie Reistrup hvis forældre var Lorentz Reistrup og Sophie Elisabeth Lassen. Hendes fader var skolelærer i Ryttetskolen Bistrup. Hans prædikener beskrives som tørre og kedelige og til tider monotont, med meget Tysk accent. Hade en søn der faldt i krigen 1864 på dansk side.
År 1868 er det Edvard Emil Hippolyt Mackeprang, født 16. Februar 1817 i Damsholte. Hvor hans far var Konsistorialråd Hans Jørgen Mackeprang, han moder hed Ester Ida Elisa Sophie Kalisch. Mackesprang var gift med Marie Jensen født 16 august, 1816 død Fodby 29 april 1887. Han blev student i 1834, og var sognepræst indtil 15 november 1898. Mackeprang lå i evig strid med skolelærer Schøndorph Bistrup (se under Lars Peter Poulsen og Den ny skole). Som syntes at han ikke var korrekt nok i sine prækner. Han var ellers altid med når der var gilde hos bønderne. Han havde en godmodig og drilende facon og på sin vis afholdt. Han dør i København 30 november 1905.
I 1896 til 1907 er det Hans Peter Meinertsen, født 28. Februar 1865 i Østrup. Forældre var gårdejer Lars Meinertsen og Johanne Marie Petersen. Gift 24 August 1894 Slagelse med Anna Frederikke Cæcilie jensen, født 27 Februar 1865,i Kyringe.
En af hans sønner fortæller om sin fader: Min fader kunne lide at fortælle. I Fodby kom ofte pastor Møller Marvede på besøg. Og pastor Møller fortalte engang om en skovtur. De havde aftalt, at forpagteren skulle komme for døren kl. 12 og Møller satte sig ud i vognen, hvor han sad og ventede 1 ½ time. Det blev en ganske storartet skovtur. 14 dage efter spurgte pastor Møller, “sig mig hvorfor tog det så lang tid forleden” Fruen i huset svarede “ det skal jeg sige dig, du ved vi er så fattige at vi kun har en kjole til hver af pigerne.” “Jo desværre” svarede Møller “Der skete det at Lille Kirsten faldt i en vandpyt med sin nye sommerkjole. Vi måtte vaske , tørre og stryge den.
Sønnen fortæller videre: Pastor Møller var kun en lille mand og fru Møller var stor og kraftig. En gang de var på besøg i Fodby, spurgte min broder fru Møller. “Hvorfor har du fået sådan en lille mand” Da hr. og fru Møller var høflige mennesker, sagde fru Møller “De var ikke større den gang “. Da fader blev præst i Fodby sagde min bedstefader til fader “har du hørt at de har en særlig tro i det sogn “ det havde min fader ikke. Det første min fader gjorde var at besøge alle hjem i sognet. Min far blev klar over at der var to historier om Fodby tro.
Gårdene var i sognet på 80-90 td. Og mange slægtsgårde, gårdejerne var velhavende. I Fodby havde man – forstand og tro på penge – Den anden historie stammede fra en husmand nede ved Næstved – Slagelse landevej. En aften bankede det på døren. Men det sker så ofte sagde husmanden. Jeg lukker ikke op, men spurgte “Hvem er det og hvad vil du” “Ja der er noget i stykker på seletøjet. “ men jeg sagde ”gå om på Gl. Fodbygård- der kan du bedre få det ændret. Men så blev han gal der uden for og sagde “Hvad for en tro har du” Husmanden svarede “tro og tro – ja – jeg har vel samme tro som dem oppe i Fodby.
Mor og fra var meget glade for Fodby-tiden. Fodbyerne og hele sognet var trofaste og gæstfrie. Kirkegangen var god, og der kom også folk fra andre sogne særligt fra Næstved, og fra Sørbymagle og Havdrup.
I 1808 kom Christen Fjord Christensen, født 24. februar 1867 i Hee. Forældrene var Folketingsmand Jens Jørgensen og Jørgine Marie Fjord. Gift med Agnes Marie Feerup den 3. juni 1899, hun er født 29. marts 1866 Bandholm. Hendes forældre var toldforvalter i Grenå Carl Thorsen og Julie Marie Clausen.
Ernst Blang, født 6. November 1892 i Barup sogn søn af fabrikschef og modeltegner Hans Jørgen Bastrup og hustru Christine Caroline Clemens Jensen. I Bøgerne står der at han kommer januar 1934 til Fodby sogn.
I 1935 kommer der ny præst, han hedder Hans Peter Nielsen Lykke, er født 14. oktober 1889 i Blistrup. Forældrene var gårdmand Jens Peter Nielsen Lykke og Ane Kirstine Nielsen. Bliver gift med Karla Petra Julie Holm 12. maj 1916, født i Gentofte af Arbejdsmand Peter Holm og Marie Hansen.
Pastor Lykke kom fra Ansager i Jylland hvor han var fast hjælpepræst. Hans tid i Fodby strakte sig over 22 år fra 1935 til 57. Han var en afholdt præst der med sit milde væsen formåede at glæde alle der var i berøring med ham.
Da han tog sin afsked var det med en fuld kirke og forsamlingshus hvor der blev holdt afskedsfest. Hvor der blev holdt mange taler af sognets fremtrædende skikkelser. Pastor Lykke rejste til København hvor han forrettede vakance gudstjeneste indtil sin død, det vil sige at henholdt gudtjenste der hvor der var sygdom. Han opretholdt dog forbindelsen til sognet indtil sin død.
Viggo Jørgensen kom efter Lykke og var her i ca. 25 år hvorefter han tog sin afsked, og blev pastor emeritus. Han var en afholdt præst der havde 2 kirker, Fodby og Vallensved. Der blev afholdt afskedsfest som de to menighedsråd holdt sammen i Fodby forsamlingshus.
Medlemmer af Fodby menighedsråd i begyndelsen af 1930-erne
Ernst Blang, Sognepræst
Chr. Ludvig Hansen, Postbud, født 13. marts 80 i Herlufmagle. Søn af husmand Chr. Hansen og hustru Signe Pedersen.
Knud Christen Jensen, gårdejer, født 8. December 1873 i Fyrendal sogn. Søn af gårdmand Jens Jensen og hustru Kirsten Knudsdatter, gift 20. Juli Ane Jensine Petersen, født 20. juli 1887 i Fodby sogn.
Sofie Karoline Larsen født Hekkel, født 16. november 1875 i Næstved. Datter af snedker Karl Johannes Nikolaj Larsen født i Tåstrup.
Hans Lund, gårdejer, født 14. november 1871 i Fodby, søn af gårdmand Knud Lund og hustru Maren Jensen. Gift den 5. januar 1897 med Jensigne Jensen, født 29. januar 1873 i Tjustrup.
Søren Nicolaisen, gårdejer, født 5. Oktober 1869 i Stenbæksholm. Søn af Søren Nicolaisen og hustru Ane Katrine Hansdatter. Gift 1908 den 12. Januar.
Marie Pedersen født Jørgensen, født 29. Maj 1872 i Fodby Sogn. Datter af husmand Peter Jørgensen og hustru Johanne Jacobsen. Gift 4. November 1892 med Rasmus Pedersen, født 31. Juli 1868 i Vester Egesborg.
Hvornår denne lov er skrevet ved jeg ikke, men i en landsby hvor man var fælles om markarbejdet og mange andre ting var det nødvendigt at have visse love at rette sig efter. 75% af befolkningen arbejdede ved landbruget. Folk blev ikke så gamle, da der ikke fandtes medicin, og man var ikke klar over at det var vigtigt at vaske sig og at gøre rent, for at undgå smittefare. Mange blev kun 30-35 år gamle, man giftede sig ikke af kærlighed, men af nødvendighed.
I landsbylovene var der meddelelser om hvordan man skulle opfører sig og hvornår man skulle istandsætte gære for at kreaturerne ikke skulle bryde i gennem. De fleste poster i lovene angår markfreden, det hændte at en nabo stjal fra en anden. Uoverensstemmelser mand og mand imellem var almindelig i landsbyerne. Leddene skulle også være lukket, til bestemte tider, ellers skulle man betale bøder. Det gjorde man hver gang man overtrådte nogle af lovene.
Når fattige mennesker døde skulle alle bymændene hjælpe dem i jorden ellers fik man også en bøde. En anden bestemmelse var at man en gang om året skulle gå rundt og tjekke hvert hus’ ildsted for at godkende det. Var det ikke godt nok faldt en bøde.
I byen var også en bestemmelse om at hvis en mand var syg, skulle man i fællesskab udføre det manglende arbejde.
Alt dette og meget mere skulle oldermanden og hans hjælpere, (granerne) holde rede i. De holdt bystævner vedtog og gav besked angående fællesarbejder, landsbyens love og hvor stor en bøde man skulle betale for overtrædelse.
Det vil være for omfattende at omsætte hele loven til nudansk, men her er første afsnit.
Fodbys lov og vedtægter, som samtlige bymænd skal efterkomme og hvis nogen herefter ikke efterlever nedenstående, skal de af oldermanden og hans folk straffes og pantes. Gud og æren.
Om gudsfrygt, sværgen, banden og gudsbespottelse. Først og fremmest for at alting kan begynde lykkeligt og fuldendes, skal alle søge guds hus eller kirken. Både husbonden, hustruen, deres børn og tjenestefolk, så vi flittigt af guds ord kan lære hvorledes vi i liv og levned kristeligt bedst skal forholde os. Hvis nogen ikke har søgt sin rette sognekirke i 3 søndage uden af have været forhindret af sygdom, eller at have været i sin husbonds ærinde. Ej heller må der være unødigt sværgen og banden iblandt os selv eller vores børn og tyende. Ikke af helidagens gerning, ikke af modvillighed imod øvrigheden eller andre der haver at befale over os. Hvis dette ikke overholdes, gives bøde her for 1 rdr., 3 mark til de fattige og andre 3 mark til byen, desuden tiltales de efter hvad de har gjort.
Tanken om en gymnastikforening i Fodby Sogn, havde længe været drøfter blandt nogle af sognets mænd. Det var Lærer Niels Andreasen, Emil Bøhm, Valdemar Albrechtsen, Christian Eriksen og Ludvig Clausen. Men der var ikke noget egnet lokale til at bruge, så det blev først til noget da Fodby Forsamlingshus blev byget. Noget tyder på at foreningen hed Sang og gymnastikforeningen.
Foreningen blev oprettet ved et møde i Fodby skole den 23. oktober 1905. Det var de ovennævnte personer der var i den første bestyrelse. I årenes løb har foreningen arbejdet med gymnastik, håndbold, fodbold og badminton. Tilslutningen har i årenes løb været noget svingende, og mange gange har bestyrelsen været på randen til at nedlægge foreningen. Men den er der i nu, 104 år gammel i år 2009.
Niels Andreasen var den første formand for foreningen, han var en meget populær mand i Fodby. Født 7. april 1850 i Ring Hammer sogn – død 13. august 1934 i Næstved. Han er uddannet på Blaagaards seminarium i 1880. Var enelærer og kirkesanger i Fodby, og tog sin afsked i 1920.
Han var formand i sang og gymnastikforeningen, formand for sygekassen, regnskabsfører i brugsforeningen, revisor i mejeriet og forsamlingshuset og medlem af menighedsrådet.
Der har i årenes løb været en del formænd, blandt dem var Frederik Hansen på Vadestedsgården. Han var formand fra 1919 til 1931, og han gik meget op i gymnastik. Han var den, der var med til at skaffe penge til foreningens fane, der nu er opbevaret på muset, med ret til at låne den. Det var foreningens gymnaster 1929-30 der skænkede fanen, og enkelte andre i alt 88 personer. Fra Fodby, Bistrup, Ladby, Guderup, Klinteby, Skraverup, Stenbæksholm, (har alle navnene vis nogen ønsker disse). Der blev samlet 203 kr. ind, men da fanen kostede 250 kr. blev der taget 50 kr. fra kassen.
Frederik Hansen fik også en pengegave til foreningen på 100 kr. han fik den på en meget utraditionel måde, nemlig i en kuvert bundet fast på en af hans mælkejunger som stod i gården. Der var ikke navn ved så man prøvede længe at finde ud af hvem der havde givet pengene.
Foreningen har på alle mulige måder prøvet at skaffe penge, til den altid slunkne kasse. De har holdt Andespil med 10 ænder, 1 gås, 2 fasaner, dilettant ledet af uddeler Petersen Bistrup, med bal efter. Foruden at man havde kontingent for deltagerne. Man søgte også kommunen om hjælp til opvarmning af gymnastiksal. Man havde også et forsøg på at ride sommer i by, det forgik søndag den 23. maj 1956. En gøglerdag blev også forsøgt, for at skaffe penge. Mange af tingene blev lavet i samarbejde med husmandsforeningen.
Foreningens 25 års jubilæum Det blev fejret i Fodby Forsamlingshus i 1930. Festlighederne blev indledt med at foreningens 3 gymnastikhold, et dame, et herre og et småpigehold, under ledelse af Ernhardt Nielsen, udførte et række øvelser, der høstede stort bifald.
Derefter indviede man foreningens nye fane, lærer Olsen Fodby, holdt en kort tale om flaget og derefter faldt “dækket” for den smukke fane.
Efter faneindvielsen var der fælles kaffebord, hvor formanden Frederik Hansen, Bistrup fortalte træk fra foreningens historie. Derefter overbragte Gdr. P. Nielsen Toksværd en hilsen fra P.A.G.
Endvidere talte Grd. Bang Petersen Fodby, om gymnastikkens betydning. Der blev sunget flere sange i løbet af jubilæet deraf 2 der var skrevet til lejligheden. Der blev sluttet med en svingom.
Foreningen bliver 50 år I 1955 blev de så 50 år, der havde de 60 til at spille håndbold, 120 gymnaster. Jubilæumsfesten begyndte kl. 13 med gymnastikopvisning, hvor formanden Niels Kristiansen, bød velkommen. Under ledelse af forpagter Poul Jensen Fodby, der fremførte et drengehold.
Fru Grethe Christensen, Tåstrupgård, Hyllinge ledede et småpigehold. Fru Forvalter Olsen Fodbygård fremførte et hold unge piger, og Pclst. Peter Nielsen Ladby Overdrev et karle hold, samt et hold motionsherre.
Til aftenfesten samledes man til kaffebord, hvor formanden igen bød velkommen, specielt til de mange indbudte gæster. Der blev holdt en række taler, følgende havde ordet:
Grd. Jens Aage Larsen Ebbeskov
Grd. Frede Lund Fodby
Sognerådsformand Lærer Høgsvig Bistrup
Grd. Frederik Hansen Bistrup.
Grd. Gerner Christensen Vallensved
Smedemester Christiansen Bistrup
Grd. Bang Petersen Fodby
Æresmedlem blev Grd. Niels Larsen Skovgaard Brandelev, der ledede foreningens første karle hold. Forpagter Poul Jensen Fodby og frk. Bodil Christiansen Bistrup overrakte lederne gaver. Foreningen modtog i dagens anledning en del blomster og gaver blandt andet 4 dirigentklokker. I løbet af aftenen spillede organist Andreas Larsen fra Herlufsholm, og aftnen sluttede med dans til Knud Larsens orkester.
Foreningen bliver 75 år Foreningen er nu blevet 75 år i 1980 og har 345 aktive medlemmer, heraf dyrker 150 gymnastik, mens de øvrige dyrker fodbold, håndbold og badminton.
Jubilæet blev fejret af 2 gange. Først ved en reception torsdag den 23. oktober fra 19 til 22 og så en jubilæumsfest Lørdag den 25 oktober fra kl. 18.30. Begge dele i Fodby forsamlingshus.
Der var musik med Top Swingers fra kl. 21. Menuen bestod af: Sherry sild og Beuf Bearnaise. Pris pr couvert kr. 55 indcl. baltegn.
Bestyrelsen bestod af: Formand Kurt Forstlund Carlo Nielsen Jytte Kristoffersen Annelise Andersen Elly Schohr Verner Spangsdal Kasserer Olav Køhler.
Evensgaard har sit navn efter det lille vandløb Even, som løber øst for gården. Den ligger ca. 1 til 2 km. fra Fodby, og jorden er let kuperet. I 1798 blev den købt til arvefæste under Fodbygaard.
Ole Mikkelsen havde gården indtil hans svigersøn, Hans Pedersen overtog den. Ole Mikkelsen kom fra Karrebæk sogn, og var gift med Ane Dorthea Mentzel, men hun dør 19 juli 1844 og han gifter sig igen med Karen Hansdatter. Hun kommer fra Vallensved sogn.
De har i 1850 5 børn, og en af dem er Ane Dorthe Olsen som bliver gift med Hans Petersen, der kommer fra Grimstrup, de har 3 tjenestefolk på gården i 1850. Ole Mikkelsen dør 10 år efter den 29 December 1860 og derefter driver Karen Hansdatter den videre, indtil Svigersønnen overtager den.
I 1880 bor Karen Hansdatter dog stadig på gården og står under betegnelsen bestyrer og bedstemoder. Hun er på dette tidspunkt bedstemoder for 4 børn på gården. Der er 4 tjenestefolk på gården.
Hans Pedersen solgte gården i 1888 til August Andersen, som er gift med sognefoged Johan Frederik Hansens datter, Betty Frederikke Hansen, født 18 marts 1863. Hendes moder hedder Maren Kirstine Nielsdatter. August Andersen er født i Frederiksborg amt den 1-10 1859. Hans forældre var Anders Pedersen og Maren Pedersen der kom fra Bornholm. I 1901 har de 6 børn boende, 1 hushjælp, 1 pige til agerbrug, 1 sygeplejerske 2 karle og 1 fodermester. Men det er en af børnene jeg vil fortælle om. Han hed Aksel Frederik Andersen født 10-2 1891. Han blev professor dr. Phil. Efter almindelig skolegang tog han eksamen fra Sorø Akademi i 1909 og begyndte at studere på Københavns universitet.
Han blev cand. mag i 1915. Det var Matematik han studerede og fra 1912 til 1934 var han lærer på Skt. Jørgens Gymnasium. Afbrudt af en studierejse til Paris i 1921. Han var også assistent ved polyteknisk læreanstalt fra 1916. 1922 er han så blevet dr. Phil., og i 1923 lektor i matematik sammesteds. I 1925 er han docent i matematik på landbohøjskolen og samme år bliver han professor på tekniks højskole.
Han var med i diverse bestyrelser og matematiske foreninger og har skrevet flere lærebøger i matematik. Han har arbejdet sammen med Niels Bohr og Mollerup.
August Andersen solgte gården i 1906 til Søren Knud Nikolaisen. Han købte gården i 1 December 1906. Gården bliver ren ejendom i 1913, som man kalder det, det vil sige at man er fri for nogen forpligtigelser over for Fodbygaard.
Søren Knud Nicolaisen kom fra Stenbæksholm, født 5-10 1871, hans forældre var Indsiddere Søren Nicolaisen og Ane Cathrine Hansen. Han var gift med Christine Andersen født 12-1 1876. Hun kom fra Søborg sogn og født 12-1 1876. Hendes forældre var Gårdmand Niels Peter Andersen og Martha Christine Andersen.
De havde af børn i 1916 Svend Åge Nicolaisen og Ellen Margrethe Nicolaisen. Hvordan Svend Åge Nicolaisens skolegang var ved jeg ikke, men da han var ung begyndte han som omrejsende musiker. Han spillede violin rundt om i Danmark. Dette gjorde han indtil 1932 hvor han blev engageret som kapelmester i Nykøbing Falster. Derefter gik turen til København, hvor han under besættelsen var leder på forlystelsesstederne Zigeunerhallen, Valencia og Montmartre. I 1947 blev han årets kunstner, valgt af Radiobladets læsere.
Hvem husker ikke de legendariske middagskoncerter på program 1 om lørdagen. Han benyttede hammondorglet i stor stil, og drog rundt i landet med sit orkester og forskellige sangsolister.
Han dør 20. februar 1991, og hans søster dør september 1937 hun var gift med hans pianist der hed Thomsen. Hun dør efter en operation på Frederiksberg Hospital.
I 1949 overtog Harald Otto Bach gården gift med Fodbys legendariske Else Bach som blev over 100 år gammel. Harald Bach havde fedekreaturer og grise.
Hans Jensen er søn af Jens Jensen og Anne Margrethe Jensen på Dyremosegaard, og overtog i 1921 Kirkebjerggård. Han blev gift med Karen Marie Andersen fra Bistrup, hendes far og mor havde Merrizhøj, og hed Mads Rasmus Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.
Hans Jensen har lavet en beretning til Dansk Folkemindesamling, om hvordan livet var under høsten på og i Fodby, omkring slutningen af det 1800 århundrede. Han er født på Dyremosegaard d. 19. januar 1885, som nr. 5 i en børneflok på 9. De måtte tidligt lære at tage fat på arbejdet, især i høsten.
Der var 2 karle på gården hele året, de gik slog kornet. De begyndte altid med rugen. Den blev slået “imod” for den var så lang at den ikke var til at meje fra og lægge på skår. De samme metoder blev anvendt til hveden og havren. Børnene gik og tog sæden fra og lavede negene. Pigerne og hans far bandt dem. Den der bandt det sidste rugneg på marken, blev kaldt “Rugstodder” og den der bandt det sidste hvedeneg blev kaldt for “Hvedefrit“. Dernæst hed det “Bygkælling” og “Havrenak”. Dette er hvad enten det er en mand eller kvinde, der blev sidst færdig med sit skår. Det sidste neg af hver sædart, blev pyntet i toppen med blomster og 3 bånd ,og skulle så sættes så højt, at alle naboerne kunne se det. Når der så var høstgilde på gården, skulle Rugstodderen altid åbne ballet med et af de andre øgenavne.
Det var gammel skik på Dyremosegård at det var en pige der lukkede ladeporten efter det sidste læs, for så fik vi mange kviekalve året efter. Jens Jensen var meget overtroisk og der blev aldrig startet noget nyt på en mandag, og der blev aldrig mejet fra rugen på en lørdag. Der blev heller aldrig begyndt på at kører neg hjem, på en mandag.
De havde kun en tærskemaskine og det foregik med heste og den ikke kunne rense sæden. Derfor måtte de rense den på en kastemaskine dagen efter, de var færdig med at tærske. Det tog gerne et par dage om vinteren, og rensemaskinen den var med håndkraft. De havde også en stubmølle, der stod på den ene længe. Den malede de kornet på.
Omkring 1890 begyndte græsslåmaskinerne at komme frem, og det lettede høstarbejdet meget. Det gav karlene tid til at binde negene sammen med pigerne. Det neg der var bundet i hånden var hurtigere til at tørre, en de neg der var bundet med selvbinder. Den første blev købt af gamle Poulsen på Nodregården. Den havde 4 vinger, en blå, en rød og en gul og grøn. Det var en syn især for børnene når alle fire vinger drejede rundt.
Jens Jensen sprang det led i udviklingen over og købte en selvbinder i 1901. I 1901 var Hans Jensen blevet anden karl på gården og så slap han for leen. Derimod skiftedes han med forkarlen til at kører selvbinderen, som der var 3 Frederiksborg heste for.
Hans Jensen bliver i 1922, den 23. maj gift med Karen Marie Andersen, men forinden, har han købt Kirkebjerggård i 1921 af sin slægtning Oline Olsen.
Men det præstetiende sognet betalte var imidlertid blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt derfra. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner.
I 1845 kommer Johan Petersen Schmidt, født 2. oktober 1797 i Unvad ved Flensborg. Forældrene var landmand Thomas Petersen og Cathrine Johannsen. Gift med Henriette Christiane Marie Reistrup hvis forældre var Lorentz Reistrup og Sophie Elisabeth Lassen. Hendes fader var skolelærer i Ryttetskolen Bistrup. Hans prædikener beskrives som tørre og kedelige og til tider monotont, med meget Tysk accent. Hade en søn der faldt i krigen 1864 på dansk side.
