Utallige sagn landet over omhandler kirker, der skulle have ligget et andet sted. Hvis ikke man havde taget de underjordiske trolde i en nærliggende bakke eller gravhøj i ed før et byggeri, kunne de let blive sure. Troldene gik i aktion om natten og rev ned, hvad der blev bygget om dagen. Byggematerialet flyttede de underjordiske til et mere passende sted, hvor de ikke blev forstyrret. Særlig kirkeklokkerne kunne man ikke lide, og deres oprindelige formål var netop at skræmme onde ånder væk. Således skulle Marvede Kirke oprindeligt have været planlagt opført ved sognets største by, Menstrup. Et sted siges oppe på Menstrup Bjerg, og der skulle i øvrigt ligge en stor skat gemt deroppe. – Karrebæk Kirke skulle have været bygget ved Karrebækstorp og Førslev Kirke ved Arløse (man havde glemt, at der oprindelig havde været en kirke i Arløse). Om Hyllinge kirke fortælles det, at der: “fordum har boet en Høvding eller Viking, som så blev kristen og byggede den første Kirke. Der blev fortalt, at han havde sine Skibe og laa i Havn, der hvor nu Vognmanden har Have” (NPP – Se noter).

Noter til denne historie

Er en af de mange sten, der ”er blevet” kastet mod en kirke. Historien lyder (NPP): ”Hvor nu Hyllinge Stationsplads er, laa der en Sten, der hed Rappestenen. Den ragede vel 2 Alen op over Jorden [ca. 1,3 m], og henved en 8 Alen i Omkreds. Paa den vestre Side var der en glat Flade, saa bred at vi Drenge kunde glide ned ad den. – Om denne Sten fortælles der, at dengang Hyllinge Kirke var bygget, var der en Kæmpe, som hed Rappe, som besluttede, at han vilde slaa Kirken omkuld. Nogle siger, at han stod paa Rappenborg Galgehøj [Ved Saltø Gods], andre at det var Elmsbjerg [Menstrup Bjerg]. Stenen gik imidlertid for højt og for langt. Den glatte Flade paa Stenen kom, idet den fór ud af Kæmpens Haand.

Stenen blev sønderslaaet omkring ved 1875, og der blev en stor Grav [hul], dér hvor den havde været, thi den gik dybt i Jorden. Trappestenen ved Industribygningen i Næstved stammer derfra. Den var ualmindelig god at flække”. – (Industribygningen blev nedrevet i 1960’erne, da det tidligere Kvickly blev bygget). – Spejderne i Hyllinge har i øvrigt taget navn efter stenen, der også har givet navn til Stensgaard).

Noter til denne historie

Det har vist altid været kært at kunne gøre lidt grin med sin præst, eller med ærefrygt at brygge historier på hans overnaturlige evner. Han stod jo i forbindelse med de højere magter.

Tænk blot på oprindelsen til ”Hokus Pokus”, som var middelalderpræstens ord: ”Hoc est korpus”, når han løftede alterbrødet (hostien) op mod Gud under messen: ”Dette er legemet”. Denne overnaturlige evne til at skabe et stykke fladt brød om til Jesu legeme kunne udnyttes, og mange præster var ferme til at (vel)signe og (for)mane, som historien sidste gang viste. – En af NPP’s præstehistorier (fra før de indendørs toiletters tid) er lidt vovet:

”Præsten og hans Nabo var tidt Uvenner, for deres Mark grænsede sammen, og Kreaturerne gjorde Skade. En Dag havde Præsten taget nogle af Naboens Køer op, og nu trættedes de om Løsladelsen, og den kunde de ikke blive enige om. Omsider blev de enige om, at den der først fik sagt Godmorgen til den anden, han skulde eje dem. Om Aftenen gik Naboen ind i Præstehaven og klatrede op i et stort Kastanietræ, som stod lige udenfor Præstens Hoveddør, og her tilbragte han Natten, og ventede paa at Præsten, naar han om Morgenen stod op, skulde et nødvendigt Ærinde ud i Haven. Præstens Pige [tjenestepige] skulde den Nat ud i et nødvendigt Ærinde, og hun mente ikke, at det var nødvendigt at tage noget Tøj paa, saa hun hoppede ud i den bare Særk. – Men nu traf det sig jo, at Præsten også skulde ud. Og da han saa Pigen, foreslog han hende, om de ikke skulde lade – ”Pilatus gøre en rejse til Jerusalem?” – Og det blev de enige om, og lagde sig så ned i Græsset. – Saa gik de ind igen. Præsten stod tidligt op for han vilde jo ind og hilse paa Naboen, men næppe var han kommen ud i Haven før det lød oppe fra Træet, ”Godmorgen Hr. Pastor.” – Præsten stammede: ”Hva’ hva’ – hvad er det? Hvor længe har du siddet der?” – ”Lige siden Pilatus rejste til Jerusalem.” – ”Tys, tys,” siger Præsten: ”Ti dog endelig stille med det, saa maa du gerne faa Køerne”.

Noter til denne historie

Som det fremgår af det følgende, er det ikke helt almindelige præster, der omtales: – ”Naar man fra Hyllinge følger Vejen østerud af Byen kommer man igennem det Terræn der kaldes Helligovnen. Et gammelt Hus, der ligger der, kaldes Helligovnshuset. Det hed sig, at det var farligt at færdes der ved Nattetid, thi Præsterne var ikke bange for at slaa Folk ihjel.

Ved Oprensning af et Vandhul fandtes et Skelet, vel sagtens nok af en Kræmmer. Der blev dengang kastet Jord derover, og nu er hullet fyldt. Omtrent ude ved Kyse Skel, paa venstre Side af Vejen, har der i sin Tid ligget en Høj eller Stendysse, der er ikke langt derfra hen til Harrested Aa, der har maaske været et Offersted her, naar de gamle Vikinger vendte hjem med godt Bytte, saa at det er derfra Helligovnsnavnet stammer” (NPP – Se noter).

Noter til denne historie

”I Hyllinge boede der en Mand; han hed almindeligvis Lanseneren. Det var en raa og lidt fordrukken Person, og han var tit borte i flere Dage, og ingen vidste rigtig, hvor Lars var. Paa den Tid, omkring ved 1850, var der nogle jøder [!] i Næstved, der smuglede – navnlig Silketøj. Nogle af gaardmændene i Ladby og Lille Næstved hentede Varerne ved Klinteby strand (dengang hed det Gumperup) og kørte dem hjem til sig selv – for saa en anden Nat at smugle dem over Susaaen. [Købstæderne var beskyttet af toldporte til 1857]. Sisebetjenten [tolderen] ved Store Bro havde været efter dem; saa derfor besluttede Smuglerne, at hævne sig paa ham.

En Sommeraften kom en Vogn i stærk fart ind i Lille Næstved; der var to Mand paa Vognen, og de raabte til Tolderen, at de skulle efter Doktor. Saa fik de lov til at køre, og Bommen blev staaende aaben. Tolderen gik saa en lille Tur hen ad Fortovet. Det varede ikke længe før Vognen kom tilbage i samme fart – nu var der kommet en Haand til syne bag i Vognen. Vognen blev sagtnet lidt i farten, da den var nær ved Tolderen, og Hestene drejede lige ind paa ham. Uvilkaarligt slog Tolderen den ene Haand i Vejret; men: i det samme blev et Reb kastet ned over ham, saa Løkken paa Rebet kom ned over Arm og Hoved. Vognen fortsatte rasende sin Fart, og den ulykkelige blev kastet omkuld og slæbt efter Vognen idet den anden ende af Rebet var fastgjort til Vognen. Det skal have været skrækkeligt at høre den arme Mand jamre. Endelig snittede de Rebet og forsvandt i retning af Klosterskoven; men da var nok Klæder og Kød næsten slidt af den stakkels Tolder. Han laa længe syg; og hvad der blev af ham vides ikke. Men – det var Lanseneren, der laa bag i. Vognen.”

Noter til denne historie

Ved Tåstrupvej støder bymarkerne for Hyllinge, Agerup og Tåstrup sammen. Stedet kaldtes tidligere ”Stendyssen,” og indtil 1870’erne lå der her en stendynge; og det fortælles, at alle forbipasserende skulle kaste en sten på dyngen. – En tradition med baggrund i flg. beretning:

”For mange Aar siden var der i Hyllinge Sogn en slem Mand som drev sit Spil, saa Folk ikke kunne være i Fred. Til sidst besluttede Bymændene at slaa ham ihjel; og en Aften passede de ham op og dræbte ham. Derefter begravede de ham – dér hvor de tre byers Jorder stødte sammen – for, blev der sagt, det var deres Ret fra gammel Tid. Faktisk skriver Birgitte Kragh i Til Jord skal du Blive (2003, s. 137), at: ”et mordoffer langt tilbage i tiden blev betragtet som urent, og derfor måtte jordfæstes ved åstedet uden ritualer og uden at komme i kristen jord. Især ved vejene inde i landet var det en indgroet skik, som i øvrigt kendes fra hele Europa, at forbipasserende kastede en sten eller kvist på et sådant sted.” – Stendyngerne kunne blive ganske høje og sikrede mod at den ombragte stod op som genganger for at plage den rejsende. – Så måske har der været noget om historien?

Mystiske gengangermænd m/u hoved på hvide heste har altid været godt sagnstof, og lokalt har NPP tre af slagsen. – Fra Slagelselandevejen går en sidevej forbi Petersminde til Tvedevænge. Her huserede Manden på den hvide Hest:

“Gaar man ned ad Bakken til Harrested Aa [nu rørlagt], naar man knap at passere Broen, før man mærker, at der i den højre Side af Vejen – eller rettere paa den anden Side af Vejgrøften – er “noget,” der følger med. Først naar man er kommet op af Lavningen, og forbi Skoven, forlader “det” den Vejfarende, og forsvinder skraat over Marken i Retning af Mosen. Det er ikke alle, der ser noget selv om de ser sig omkring – men andre siger, at det er en Mand paa en hvid Hest”.

Noter til denne historie

Bakke (se historien om Bakke under landsbyen Agerup, red.) kunne være blevet tilsagt til hoveri på Førslevgård gennem sognefogeden, som også blev kaldt bondefoged. Det var en af de mest ansete gårdmænd, der blev udnævnt til hvervet af amtmanden. Sognefogeden var tillige politimyndighed, pantefoged og lægdsmand m.m. Godskontoret kunne åbenbart gennem sognefogeden indkalde folk til hoveri dagen før, de skulle møde. Det virker helt urimeligt, og det fandt sognefogeden i Hyllinge også det var. – Fx skrev godset i 1836:

”Til sognefogeden.
Hoverie

Sognefoged Morten Larsen i Hyllinge ville anmode de 13 bønder af Agerup treding [tredjedel] at pløje for mig hver 1 td. land til byg i Broveskovmarken. Og tilføjer jeg, at det var mig kærest, om de 6 eller 7 bønder ville møde i morgen formiddag og resten i overmorgen eller torsdag formiddag. – Til erstatning for arbejdet er jeg til sinds at give tredingen nogen ildebrændsel [brænde] til efteråret. Bestemt besked, om bønderne ville pløje, og i så fald, hvad dag de møder, ønsker jeg – om muligt – endnu i aften meddelt forvalter Hasborgt.
Førslevgaard, den 17. maj 1836
P.J. de Neergaard” (efter PSH).

Sådanne tilsigelser kom jævnligt, at et par måneder senere blev det for meget for Morten Larsen, der sender et vredt brev retur til Førslevgaard og beklager sig over sene tilsigelser og ringe arbejdsvilkår.
NB. Stavefejlene er Morten Larsens, ligesom vekslende store og små bogstaver (j=i), mens pausestreger i teksten er historieindsenderens.

”Ærbødigst P:N: [Peder de Neergaard]

For dem som midt Herskab maa ieg beklage mig, hvorledes ieg paa een Underlig maade af de andre af Godsets Bønder maa blive anseet som een Naer, Aarsagen dertil er at ieg Aldrig faaer ordre om at sige til hvad Hoverie der skal forrettes, føren sildig om aftenen, og altsaae maa ieg enten tilsige dem om Natten eller om morgenen den dag de skal forrette arbeidet, hvilket er urigtigt [urimeligt], og i Torsdags Aften fik ieg en sedel fra Forvalteren, om at tilsige 1 Vogn og 2 Gangbud til Hoved Gaards Reparation, og apardig [aparte/særskilt] 4 Gangbud som skulle medbringe Hyppeiern – da de nu kom hen til Førsløv – Bilte Forvalteren dem ind at der skulle ikke [have] mødt saa mange men [at] det var min skyld – ieg hafte sagt Galt til, – efter same sedel skulle ieg tilsige; Jens Hansen og Jørgen Andersen af Aggerup til at møde med Vogn, men de mødte ikke, – i aftes da Hovbudene kom hjem fik ieg atter ordre [til] at tilsige Jens Hansen og Jørgen Andersen igien til i dag, – om Jens Hansen er mødt Veed ieg ikke, men det Veed ieg – at Jørgen Andersen har været Ridende til Førsløv, og han kom tilbage til mig og klagede – at han og Jens Hansen skulle ikke [have] været tilsagt – men [at] det var min skyl – ieg hafte sagt Galt til – det hafte Forvalteren sagt, Naar ieg paa saadan Maade af Sognets folk blive Anseet som een Naer – saa ønsker ieg hellere at de vil antage en anden Bondefoged; Midt sind er ikke saaledes at ieg kan over-bære [acceptere], at ieg skal høre det fra hovfolkene – at ieg har sagt Galt til naar ieg ikke har skyl deri.
Hyllinge 16 Juli 1836
Ærbødigst Morten Larsen”

S:t: [sendt til] Hr Proprietær Peder d Neergaard paa Førsløv Gaard

Noter til denne historie

Morten Larsens datter (f. 6/10-1818) skrev dagbog i 1830, 11 år gammel. Det var ikke en dagbog med personlige betroelser, men en beskrivelse af dagliglivet på en gård på den tid. Den er blot lavet af nogle papirsstykker, bundet sammen i ryggen og forsynet med et gammelt brev som omslag! Papir var dyrt.

Dagbogen er kun ført fra 5. feb. til 16. marts, og der kendes ikke andre fra hendes hånd. – De mange stavefejl nedenunder er Karens. Pausestreger inde i teksten er historieindsenderens. Det er ikke alle steder, at datoer følger hinanden korrekt. – Besværgelsesformularen i indledningen minder om tilsvarende på runesten fra vikingetiden.

Denne Bog tilhører mig Karen Marie Mortensdatter i Hyllinge med og ret for jeg har selv lavet den og hvo som stjæler den er en Tyv vor han end kommer hen.

• Den 5 Febr 1830 var min Fader i KongeReise med Herredsfogden og befodrede ham paa Veisyn
• Den 6 same Maaned var min Fader nede til Ole Hemings i Agerup med 3 Fjerdingkar Byg og 2 Fjerdingkar Rug af 4 Mark 2 Sk til de fattige
• Aar 1830 den 7 Febr. blev sluttet følgende Akort imellem Huusmand Mathias Axelsen Havnskov og Gaarmand Morten Larsen Hyllinge saaledes: at bemeldte Mathias Axelsen modtog same Dag een Koe for Morten Larsen paa de Hvilkaar – at han fra dags dato og til første Mai dette Aar ikke skulde betale nogen Leie – men fra første Mai dette Aar til første Mai 1831 svare 1 Tdr 4 Skpr Hør som leveres om Efteraaret 1830 af Mathias Axelsen til Mo[rten Larsen? Ulæseligt]
• Natten imellem den 7 og 8 Febr 1830 blev Morten syg
• Sidstnævnte dato var det et over ordentlig Snefog indtil henimod Aftenen – da begønde det at Tøe og det blev Regn og slud
• Den 9 Febr 1830 kom Christen Hansen hertil – da han formedelst det unde Veier havde maatet være et par Dage i Vallensved
• Samme dags dato havde vi to Bud paa Landeveien at kaste Snee og vi blev tilsagt at møde med to Bud næste Dag.
• Den 10 Febr 1830 fik jeg en Regn Skrive Bog
• Natten imellem den 9 og 10 Febr 1830 kelte den rødrage Koe
• Den 11 Febr 1830 var Hans Andersen af Reinstrup her hos os og fortalte os at Festeren [ham der havde fæstet] i Strids Mølle var død.
• Samme Dag var Gaarmand Peter Madsen af QvisleMark og Indsider Niels Nielsen af Hyllinge her for at sælge Kjød.
• Den 12 Febr 1830 var hvor [vores] Karen i Kyse til Gaardmand Christian Pedersens, og der fortalte di til hende at di skulle til Begravelse med Lars Hansen i same Bye, og di fortalte tillige at Gaardmand Lars Jensens Kone i Saltøbye var død – – – tillige var vi paa snekastning med et Bud.
• Den 13/2 30 var vores Marie til Hove at rinse . . . . [på hovarbejde/Førslev]
• Den 12 Febr 1830 blev den rødgrimede Koe sold.
• Samme Dags Aften kjernede vi . . . .
• Den 14/2 30 var jeg og min Fader ude hos min Farbroder med nogle Mølleslumper. [= ?]
• 15/2 30 var min Fader og Jens Hansen i Stoerskoven for at hente udviisning . .
• Den 16 Febr 1830 var Rasmus Hansen hos Forvalteren 2 ude Høns
• Den 17 Febr 1830 var jeg i Skole og der sagte de at Hans Sørensens Lars i Agerup var død
• Den 18 Febr 1830 brøgede vi. [bryggede]
• Natten imellem den 18 og den 19 Febr farede vor Soe og fik to Grise
• Den 20 Febr 1830 bagede vi.
• Den 21 Febr kernede vi, samme dags dato kjørte Christen Hansen hjem.
• Den 22 og den 23 Febr 1830 var her Gilde og det gik lystig
• Den 24 Febr 1830 kelte den sortgrimede Koe.
• Den 25 Febr 1830 flyttede vi vor Høehæs [stak] ind og det var et slemt Veier.
• Den 26 Febr var min Fader i Skov i Koehaugen.
• Den 27 Febr 1830 sygte Karen mig et nygt Forklæde
• Den 26 Febr 1830 fik jeg et Regnestykke for – jeg skulde lægge Tal sammen fra et til 40 og det skulde jeg lære.
• Den 27 1830 var de ude at kaste Snee og Hans Larsens Kone i Jenstrup blev begravet.
• Den 28 Febr 1830 om Aftenen fik vi to Lam, og den fornøjelige Tildragelse – skade at Berdel Madsens Sted i Karebegstorp brande
• Den 1 Marts 1830 rinsede vi 6-7 Skpd Korn og vi ude at kaste Snee
• Tiersdagen den 2 Marts 1830 kernede vi. Same dags dato var Hans Andersen og hans Søn og hans Kone og deres Huusfolkes Datter Hevi besøgelse
• Onsdagen den 3 Marts 1830 var min Fader til Marked, og Christen Hansen kjørte hiem og min Moder og de andre Koner her fra Byen (var) ude til Christoffer Oels og lagte hans Kone i Kiste.
• Torsdagen den 4 Marts 1830 der begrov de hende
• Fredagen den 5 Marts 1830 var min Fader i Haunskov til Søren Hansen efter 6 Tdr Havre
• Løverdagen den 6 Marts 1830 slagtede vi 4 Sviin og vore Karle var paa Sneekastning og vi fik to Lam
• Søndagen den 7 Marts 1830 der kjørte min Fader og Jens til Kiøbenhavn med Flesket af de Sviin som vi slagtede den 6 Marts og med tre Tønder Hvede – samme dags Aften var Hans Andersen her med 1 Td Kartofler 8 [?] og Hans Andersen kiørte hiem – og Christian Carelsens Kone var her – og om Aftenen kom Christian Hansen hertil
• Tirsdagen den 9 Marst var Karen syg
• Onsdagen 10 Marts 1830 kom min Fader hiem igien.
• Natten imellem den 10 og 11 Marts fik vi to Lam
• Den 11 Marts kørte Christen Hansen hiem og min Fader var i Skov for min Farbroder
• Natten imellem den 11 og 12 Marts 1830 fik vi to Lam
• Og den 12 Marts 1830 var min Fader til Skov Aucion [skovauktion] og Jens var i Skov for Herredsfogden.
• Løverdagen den 13 Marts 1830 var min Fader og Jens og Morten i Skov i den store Venge
• Samme Dags Dato rinsede vi 10 Tdr 6 Skpr Byg
• Den 14 Marts 1830 var jeg og min Fader og Karen og Jens til Kirke og der var baade Brøllup og Basels Stads [barsel] – og Smedekonen blev begravet fra Agerup og de andre i Stadsen var fra Tostrop med Ole Nielsen
• Mandagen 15 Marts 1830 fløttede vi en Byg Hæs ind og der var mange Mus og Rotter.
• Natten imellem den 15 og 16 fik vi to Lam
• Tiersdagen 16 Marts 1830 havde vor Smed Hans Hansen og Jacob Hansens Datter Mette Bryllup – og der var ikke fleer budne end vor Skolelærer Mortensen og hans Søster her af Byen

Noter til denne historie om Karens Marie Mortensdatters liv og slægt

”Dér hvor Gunderslevholm, Førslevgaard og Harrestedgaards Skove grænser sammen på Toppen af Spenthøj, stod indtil i 1870’erne Rester af en Eg, og der fortælles, at fordum stod der et Bord deroppe og Bænke, – og de tre Herremænd fra de nævnte Godser sad der og spillede Kort; hver Mand på sin egen Grund. Deres Navne skulle være: Lave Bech til Førslevgaard, Gersdorf til Gunderslevholm og Niels Lykke til Harrested. De spillede fem Kort, og sidste Stik gjaldt en Bondegård. – Bech tabte Lindesgaard (Karre-bæk Sogn) til Gersdorf” (NPP). Sådan lyder historien. Imidlertid passer navnene på de tre godsejere ikke sammen. La-ve Bech ejede Førslevgaard 1572-1607, mens Niels Lykke besad Harrested 1634 og solg-te videre allerede 1638. Endelig har der if. TRAP-Danmark slet ikke været nogen gods-ejer på Gunderslevholm ved navn Gersdorf! Den nuværende godsejer på dette gods, Rolf de Neergaard, har en anden version med tre von Plessen-brødre, der hyggede sig på Spenthøj. Mellem 1771 og 1789 ejede Chr. Ludvig Harrestedgård og Saltø, Chr. Frederik Førslev, Fuglebjerg og Fodby mens Carl Adolph sad på Gunderslevholm og Kastrup. Den omtalte Lindesgaard var i middelalderen en mindre herregård mellem Bjørne-bæk Strand og Spjellerupgård, der har overtaget jorderne. Spenthøj ligger i Tvedevænge ved vejen gennem skoven mellem Førsløv og Gunders-lev, lige over for et nyere bjælkehus. Det er opført samme sted som et ældre hus, ”Spenthøy Huus”, som er aftegnet på Videnskabernes Selskabs konceptkort helt tilbage i 1770. Frem til 1950’erne hørte der ca. 1½ ha mark og eng til, der lå som en åben plet inde i skoven.

”Spent” kunne if. Ordbog over det Danske Sprog betyde noget lig med spinke og spare (”spente og spare, kan længe vare”). – Men ”Stednavne i Vestsjællands Amt” 2001 og Strange Nielsen ”Skelby og Gunderslev” 1985 giver en bedre forklaring. Spente kan betyde ”kløve” eller ”dele”, og Spenthøj deler netop de tre sogne og de tre godsers jorder.

Lige syd for den markante lille Spenthøj findes en større bakke inde i skoven, der ikke bare er Hyllinge Sogns højeste punkt (58 m o.h.), men også hele vesteg-nens. Tvedevængeskoven består af afdelinger, der er adskilt af flere hundrede år gl. stendiger, som også afgrænser sognene. Diget på foto er just fra Spenthøj.

Mod vest hører Storevænge under Førslev Gods og Sogn, Harrested Skov mod syd hørte under Harrestedgaard (nu Sorø Akademi) og Hyllinge Sogn, mens Tokkerup Overdrev hører under Gunderslevholm Gods og Gunderslev Sogn. Stednavnet Tokkerup er i øvrigt et levn fra landsbyen Tokkerup med 10 gårde, der lå i området og som Gunderslevholm fik nedlagt i 1727.

Noter til denne historie

Navnene Dalbye Raad og Skiældstrup var i 1784 begge bebyggelsesnavne, der næsten uden tvivl viser hen til et par forsvundne bebyggelser. Skælstrup er påvist arkæologisk forud for nedlæggelsen af naturgasledningen til Hyllinge i 1996. Hvor store de har været, og hvornår og hvorfor de er forsvundet, er der ingen der ved. Men det er utænkeligt, at alle tre bebyggelser (inkl. Saltøby) har eksisteret samtidig. Dertil ligger de for tæt på hinanden.

Måske er befolkningen i Dalby og Skælstrup stort set alle døde under den store pest i 1300-tallet. Men hvorfor hedder landsbyen så Saltøby i stedet for Dalby, der stednavnemæssigt er ældre end Skælstrup og må have været større?

Det skal måske ses i sammenhæng med Saltø Slot, der i middelalderen var en befæstet borg og kronens ejendom ligesom hele Karrebæk Sogn. Måske er borgen først anlagt på dette sted midt i 1300-tallet (den er ældre), idet kongen har bedt de overlevende i Dalby, Skælstrup og Saltøby om at samle sig i én landsby: Saltøby på dens nuværende placering. På den ledige plads kunne man så opføre borgen, der netop ligger på den ”forkerte” side af Saltø Å i forhold til Karrebæk Sogn. Men kongen kunne flytte sognegrænsen, og slottet hører stadig til Karrebæk Sogn.