Tag: Bistrup

  • Bistrup og omegns ungdomsforening

    Bistrup og omegns ungdomsforening

    Torsdag den 26 oktober 1939 var der en halv snes unge samlede i Bistrup skole. De ville drøfte om det var muligt at danne en Ungdomsforening. Man blev enige om at indkalde til et møde i Bistrup skole mandag den 6 november.

    Der mødte ca. 30 unge fra Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm op. Man blev enige om at oprette foreningen og der blev valgt en bestyrelse bestående af 5 medlemmer.

    1. Lærer Høgsvig, Bistrup, formand, Kasserer
    2. Frede Hansen, Skraverup, næstformand
    3. Kirsten Larsen, Almagergaarden, Stenbæksholm
    4. Erna Nielsen, Bøvingslyst, Bistrup
    5. Kontorist A. Hansen, skovridergården, Saltø skov
    Supleanter blev valgt:
    1. Lærerinde K. Mortensen, Skraverup
    2. Erling Johansen Bistrup
    3. Kaj hansen Skraverup
    4. Erna Hansen Bistrup
    5. Irma Andersen Skraverup
    Revisorer:
    1. Erling Johansen Skraverup
    2. Kaj Pedersen Bistrup
    Sekretær:
    Kristine Mortensen Skraverup

    Bistrup skole blev valgt til Mødested og man besluttede at mødes ca. 1 gang om måneden. Eks. Den første mandag i måneden. Bestyrelsesmøde blev fastsat til 15 november og foreningsmøde 20 november.

    På bestyrelsesmødet den 15. november vedtog man følgende love:

    1. Foreningens navn er Bistrup og omegns ungdomsforening.

    2. Foreningens formål er at fremme sammenholdet og kammeratskabs- følelsen mellem unge ved forskellig, Dansk, nordisk og kristelig oplysning.

    3. Som virkemidler er tænkt: Foredrag, sang, lysbilleder, oplysning, leg, sketch, m.m.

    4. foreningens område er : Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm.
    A. Aktive medlemmer:
    Unge fra konfirmations alderen og fremefter.
    B. Passive medlemmer:
    1. Ægtepar og andre der ikke kan stå som aktive medlemmer.
    2. Aktive medlemmer overgår til passive ved giftermål eller det fyldte fyrretyvende år.
    3. Unge, hvis forældre bor i foreningens område, kan fortsætte som medlemmer, selv om de en tid fraflytter overnævnte område.

    5. Såvel aktive som passive medlemmer kontingent er 1,50 kr. årlig. Ægtepar har fælles medlemskort.

    6. Regnskabsåret begynder 1 november.

    7. Foreningens bestyrelse består af 6 medlemmer, der afgår hvert andet år efter tur. Med 3 første Gang ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted.

    8. Generalforsamling afholdes i november. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes hvis 3 af bestyrelsens medlemmer eller mindst halvdelen ad de aktive medlemmer indsender skriftlig begæring herom.

    9. Bestyrelsen vælger kasserer, næstformanden og sekretær og er højeste myndighed i alle sager foreningen vedrørende. Foreningens formand vælges af generalforsamlingen.

    10. medlemmer, der ved foreningens sammenkomster viser en uværdig opførsel, kan af bestyrelsen slettes som medlemmer af foreningen.

    11. Foreningen kan opløses, hvis ¾ af de fremmødte aktive medlemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.

    12. Medlemmer kan inviterer gæster efter regler, der fastsættes af bestyrelsen.

    Forskellige mødeberetninger

    Mødet den 20. November 1939, havde god tilslutning. Foreningens love blev oplæst og godkendt. Sekretæren viste lysbilleder fra Finland og fortalte lidt om finsk folkekarakter. Efter kaffedrikningen indtegnedes medlemmer, man legede lidt, og til slut læste lærer Høgsvig, Valdemar Rørdams krigsfangen. Næste møde fastlagt til 11 december.

    Mødet 11. December fik julestemning over sig. Bestyrelsmedle3mmerne havde pyntet skolelokalet med gran og lys, og der blev opført forskellige små sketch: hans og Trine – Pater Josef – spåvisen- teaterprøve o.l. efter kaffe leg og julesange samt oplæsning af julefortællingen sørens spille. Næste møde mandag 15. januar 1940.

    Den 15. Januar 1940 mødes ungdomsforeningen igen i Bistrup skole. Aftenen program lød på foredrag og lysbilleder fra Rusland af Lærer Høgsvig. Hvorefter Frede Hansen , Skraverup meget interessant fortalte om et ophold i Skotland og en cykeltur ned gennem en del af England. Trods Kaffe rationering serverede Fru Høgsvig den eftertragtede drik eg efter aftensang sluttede mødet. Der var 30 til 40 unge.

    Efter venlig indbydelse samledes medlemmerne af ungdomsforeningen mandag den 12. Februar hos gårdejer H. C. Hansen Skraverup. Bogholder Aksel Hansen Magle Mølle viste her en smuk farvefilm, dels fra en rejse i Tyskland og Svejs, dels fra hjemlige egne. Efter filmen serverede Fru Hansen kaffe til hele flokken, var der knaphed på denne drik mærkede vi det i hvert tilfælde ikke. Derefter oplæsning af den gribende Finske fortælling: En udvist, af rektor H.C. Frederiksen Ordrup.

    Den 1 april afholdes et bestyrelsesmøde hvor der vedtoges af afholde et diskussionsmøde de 8 April med titlen . De unge og fremtiden. Det vedtoges ligeledes at holde et møde i nær fremtid, hvor de passive medlemmer skulle indbydes. Mødes de 8 April blev aflyst på grund af Lærer Høgsvigs sygdom, udsat til den 15 April.

    Diskussionsmødet den 15 April forløb udmærket. Erna Nielsen Bistrup, Frede Hansen Skraverup, Erling Johansen Bistrup, Irma Andersen og Kirstine Mortensen Indledte med korte indlæg. Efter indledningerne fulgte en livlig diskussion om de unges fremtidige udsigter og dygtiggørelse. Der var enighed om at det gjaldt om at komme på rette hylde og kom man ikke det, da at få det bedste ud af tilværelsen alligevel. Efter Kaffe oplæsning: Det har humlebien gjort af H.C. Andersen.

    Sådan var starten af foreningen, og naturligvis skiftede man bestyrelses medlemmer ud hvert år til generalforsamlingen i november. Man holdt stadig foredrag, debatter, cykelture og fællesmøder for de passive medlemmer, det vil sige alle andre i sognet og disse møder var meget populærere.

    Fællesmøderne

    Fællesmøde den 9 juni 1940:
    Vejret var godt så mødet blev holdt i haven. Efter et par sange læste førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge er par morsomme historier i fynsk dialekt. Derefter serverede Fru Høgsvig kaffe, og mødet forsatte i skolestuen hvor der under Bjørn Jeppesen ledelse blev sunget nogle sange. Pastor Lykke sluttede mødet.

    Fællesmødet den Januar 1941:
    Fællesmødet blev på grund af pladsmangel afholdt i 2 afdelinger. Man opførte en enakter af Hostrup “Den tredje“. Første mødedag var søndag den 19 januar. Om eftermiddagen var der generalprøve, hvortil børnene var indbudt. Om aftenen mødte ca. 60 medlemmer mest passive op. De dygtige skuespillere høstede megen bifald og havde som ekstranummer “En samtale i en jernbanekupe“. Denne vakte stor jubel, hvorefter der serveredes kaffe til hele forsamlingen. Derefter blev der sunget nogle sange og læst en fortælling. Næste mødeaften var 24 Januar hvor deltagerantallet næsten var det samme. Programmet var også det samme, og skuespillerne havde nu rigtig spillet sig op og spillede med rutine. Det blev ikke sidste gang de forsøgte sig i den gene.

    Fællesmøde den 25 april 1941:
    Det blev et kæmpemøde, der var 140 deltagere, og det kneb med at skaffe plads i den gamle skole. Lektor Juhl-Møller holdt et udmærket foredrag og organist Larsen læste et par små digte af Anton Berntsen. Hele forsamlingen drak kaffe, men på grund af den store deltagelse, måtte det fælles kaffebord deles i to afdelinger. Efter kaffen sang organist Larsen sange af Anton Berntsen, disse vakte stor bifald. Inspektør Møller Næstved talte lidt om Sønderjysk forenings arbejde og lærer Høgsvig sluttede mødet med at takke de medvirkende.

    September 1941:
    Først i september afholdt Bistrup ungdomsforening sammen med Fodby Gymnastikforening Nationalt mødt i Fodby forsamlingshus. Der var fyldt til sidste plads ca. 250, formanden for Dansk Ungdomssamvirke professor Hal Kork holdt et udmærket foredrag om Prinsekrigens tid og nutiden. Førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge ledede sangen. (Kan i ikke forstille jer den pragtfulde højtidelige stemning) ved kaffebordet blev der talt af Provst Knud Hee Andersen, Herlufsholm, pastor Lykke Fodby, Bjørn Jeppesen og lærer Høgsvig. Aftenen sluttede med alsang og Lærer Høgsvig takkede Professoren og Bjørn Jeppesen for den udmærkede aften.

    Søndag den 1 februar 1942:
    Efter mange genvordigheder mest på grund af vejrgudernes ulmen, afholdtes dilettant forestilling, søndag den 1 Februar, med generalprøve om lørdagen for skolebørnene, der have gratis adgang.
    Søndag eftermiddag kl. 2 samledes ca. 90 passive medlemmer, for at se Heibergs “Nej” og et par småstykker af Morten Kork “Per Hansens træsko” og “ Jørgens ærinde” Skuespillerne slap udmærket fra opgaven og der var stor begejstring hos publikum. I en pause mellem spillene blev der drukket kaffe. Om aftenen samme program for de aktive medlemmer. Der var mødt ca. 50 op, også her var begejstringen stor og de flinke skuespillere høstede stor applaus. Hr. og fru Høgsvig havde som sædvanlig stillet hele huset til rådighed hvorfor de modtog et velfortjent leve. Senere blev deletanterne opfordret til at spille de samme stykker ved en fest, som grænseforeningen afholdt på Akselhus i Næstved. Endnu en gang høstedes der stor ros.

    Fællesmøde den 20 april 1942:
    Her var mødt 70-80 medlemmer op. Pastor Brun Næstved holdt foredrag og viste lysbilleder fra en rejse i Amerika. En fornøjelig og god aften. De passive medlemmer er meget glade for fællesmøderne og ønsker flere af dem.

    Fællesmøde Mandag den 6 juli 1942:
    Det var oprindelig planlagt med, Bjørn Jeppesen Hyllinge, men han sende afbud på grund af tordenvejr. Det var så Lærer Høgsvig og pastor Lykke der overtog underholdningen. Pastor Lykke holdt et Causeri over emnet i “tiden er kort tag den i agt” og lærer Høgsvig læste en historie “Model 22” Der blev sunget en del sange. Det blev også vedtaget at afholde et nyt fællesmøde midt i august, hvor Frk. Alma Lange datter af missionær Poul Lange Indien lovede at vise en film og fortælle noget om Indien.

    Fællesmøde mandag den 24 August 1942:
    Det var godt besøgt, frk. Lange optrådte i indisk dragt og fortalte fornøjelig og levende små træk fra sin barndom i Indien og fremviste en udmærket film, der gav et godt indblik i Indisk levevis og folkeliv.

    Basar den 27 september 1942:
    Basaren blev årets store oplevelse. Gaverne strømmede ind og man begyndte at tale om hvordan man skulle få det omsat alt sammen.
    Tombolaen fik 150 gevinster og fiskedammen et lignende antal. En del af de større ting kom på lodsedler. Til en begyndelse tryktes 500, men det viste sig snart at være for lidt, og der måtte trykkes flere. Der lavedes er par amerikanske lotterier og en gætte konkurrence, hvor en stor lagkage var gevinst. Ligeledes åbnedes en bar hvor der kunne købes kage , sodavand most og frugt, slik og kaffebilletter. Kaffen serveredes i stuerne, der som sædvanlig var stillet til rådighed.
    Basaren åbnedes kl. 14.30 og børn og voksne strømmede ind tombolaen og fiskedammen blev straks belejret og efter er par timers forløb måtte tombolaen lukke og fiskedammen melde også udsolgt. De to Amerikanske lotterier gik også som varmt brød. I en pause opførtes en lille sketch “skole i gamle dage”.
    Fra kl. 18-19 holdes en pause og der blev i hast fremskaffet nogle flere tombolagevinster. Kl. 19 åbnedes igen og førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge læste nogle morsomme små historier. Derefter begyndte salget på ny og der blev hurtigt udsolgt, alle vegne. Efter Kaffe opførte den lille sketch igen og der holdes auktion over de indkomne pakker. Bjørn Jeppesen var en udmærket auktionarius. Folk morede sig storartet, selv om de ofte købte Katten i sækken. Aftenen sluttede med trækning af gevinsterne. Basaren gav et overskud på 667,45 kr.

    Fredag den 15 Januar 1943:
    Fællesmødet var bestemt med pastor Munk fra Næstved som taler, men blev i stedet for til et Nordisk møde med rejsesekretær Nermann Jensen fra Dansk Nordisk ungdomsforbund. Det var godt besøgt, når man tager i betragtning at det var vinter og koldt. Nermann Jensen holdt et fordrag om nordens betydning i det nye Europa. Derefter læste han nogle Danske og Norske digte. Næste møde skulle efter planen blive Dilettantforestillingen, hvor man ville opføre “Abekatten” af Johanne Louise Heiberg.

    Lørdag den 7 Februar 1943:
    Dilettantforestillingen løb af stablen, efter at der lørdag den 6 var afholdt generalprøve, hvortil distriktets børn var indbudt. Vejret var storartet og tilslutningen stor. Om eftermiddagen var de ældre indbudt og om aftenen de unge. Der var ca. 80 til forestillingerne, foruden abekatten opførte man en lille sketch af Morten kork. “Rødgrøden”. Spillerne kom rigtig pænt fra opgaven, selv om der for de yngre kræfters vedkommende manglede lidt rutine og modenhed.

    Juli 1943:
    Erling Johansen Bistrup indbød til havemøde , hvor mange var mødt. Det blev det sidste møde for længere tid. Efter ferien da vi skulle tage fat igen kom undtagestilstanden den 27 August med mødeforbud og først den 28 Oktober holdes det næste møde. Fodermester Larsen Saltø Møllegård fortalte om forholdene i Sønderjylland fra 1864-1920 og lærer Høgsvig læste et par fortællinger.

    Torsdag den 25 November:
    Fællesmøde med pastor Munk Næstved, der talte om ungdomsforeningens formål, En dansk Nordisk, kristen ungdom. Senere læste pastor Munk forskellige ting Bl.a. pariser rejsen af pastor Kaj Munk. I pausen serveredes kaffe. Mødet var som sædvanlig godt besøgt.

    Lørdag den 5 februar 1944:
    Ungdomsforeningen opførte dilettantkomedie. Stykket hed “hvem er den ene og hvem er den anden” Lige som sidst var det Erling Johansen Skraverup instruktør. Dekorationerne var malet af Erling Johansen Bistrup og pianisten Tage Dall Næstved. Stykket fik en dygtig udførelse og de unge dilettanter høstede meget ros og bifald, det var succes for alle parter. Lørdag eftermiddag var der generalprøve, hvortil Børnene var indbudt. Om aftenen spilledes der for de ældre og der var fuldt hus hver gang. Ungdomsforeningen store ønske er et større lokale og bedre sene forhold. Både lørdag og søndag serveredes der kaffe, og lærer Høgsvig måtte som sædvanlig holde for.

    1944 den 6 August:
    Efter et par måneders sommerferie tog ungdomsforeningen igen fat, man havde bestemt at opføre et friluftsskuespil. Valget faldt på Hostrups, feriegæsterne. For at få skuespillere nok “lånte” man Brugsuddeler Petersen og Emil Jakobsen fra Bistrup. Det havde været meningen at forestillingen skulle gå for sig 2 juli, men det blev udsat, dels fordi en af de optrædende blev syg, dels på grund af tidens ugunst. Det løb først af stablen den 6 August. Da skolens rammer ikke passede så godt, tilbød skovrider Wielandt og frue beredvilligt deres hus og have. Den Smukke skovridergård passede glimerne som skueplads for handlingen, der blev dygtigt udført. Flere af dilettanterne gjorde det særdeles godt, kun en enkelt havde læst temmelig dårligt på sin rolle. Der var mødt mange mennesker og bifaldet fortalte, at de morede sig fortræffeligt. Efter forestillingen beså man haven og der blev drukket kaffe ved lange borde på plænen. Det var meget varmt og stille, så alt var ideelt som det nu kunne være på dette tidspunkt. De optrædende havde fået en sidste afpudsning af lærer Mynster lille Næstved skole og lærer Høgsvig, der for øvrigt selv spillede med, men ellers havde været instruktør. Skovriderne bød velkommen og sluttede ligeledes sammenkomsten. Ved kaffen udbragte et leve for spillerne.

    Den 16 Oktober 1944:
    Afholdes et fællesmøde hvor foreningen Nordens formand for Næstved Adjunkt Kirkegaard, Herlufsholm, holdt foredrag om Norden og redaktions sekretær Thorborg Olsen holdt et causeri over, det danske smil og den betydning det havde i tiden.

    Den 20 November 1944:
    Mødet havde stor tilslutning, der var omkring 120 medlemmer og gæster. Man havde først tænke at holde mødet i Fodby forsamlingshus, men da en del af medlemmerne ikke kunde komme med på grund af mørket og vejlængden (spærretiden) blev mødet holdt i skolen. Profeter Hal Kork holdt et foredrag om efterkrigstiden og dens problemer, og pointerede at skulle alt blive godt igen , skulle man være tro og gøre sin pligt. Førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge der var blandt gæsterne glædede forsamlingen med sit udmærkede klaverspil. Efter foredrag blev der serveret kaffe og mødet sluttede med en aftensang.

    November 1944:
    Sognerådet har nu forbudt dilettant, men på et bestyrelsesmøde vedtager man at forsætte med at holde dilettant, og så afvente og se hvad der sker. Der går dog lang tid og dilettanterne kan ikke rigtig komme i gang på grund af tidens ugunst.

    April 1945:
    Fællesmøde med pastor Christoffersen Marvede. Holdt et foredrag om Efterkrigstidens Problemer og pointerede stærkt, at de var de gode hjem, der skulle bruge den nye tid. Ligeledes fortalte pastoren småtryk fra sit ophold i vestre fængsel. Efter kaffe læste pastoren et eventyr af H. c. Andersen samt nogle små digte. Mødet var som sædvanlig godt besøgt.

    Mandag den 7 maj 1945:
    Det første møde efter befrielsen. Skolen var smukke pyntet med flag, blomster og grønne grene. Skriveren skriver “der har altid været syngelyst i Bistrup ungdomsforening, men sangen har aldrig lydt med sådan en kraft som den aften”. Sygeplejerske Erna Karup Nielsen fortalte lidt om sit arbejde og sin uddannelse, og frk. Mortensen læste H.c. Andersens eventyr “Holger Danske” Til slut fortalte lærer Høgsvig lidt om det illegale arbejde, som han havde deltaget i og Chokerede ved at fortælle at skolens loft ofte havde været gemmested for ret så mange våben.

    Valdemarsdag de 15 juni:
    Man havde 3 talere grd. Bryde Lorensen Ladby, Typograf Johansen Næstved og Mekaniker Gunner Andersen Guderup. Bryde Lorensen måtte desværre melde afbud. Han skulle have fortalt fra sit fængselsophold og gestapos forhørsmetoder. Typograf Johansen fortalte meget fængslerne om sit arbejde ved våbenopsamlingen og opbevaring og transport af disse. Gunner Johansen var soldat den 9 april 1940 og fortalte om kampen mod Tyskerne. Senere kom han ind i arbejdet som aktiv sabotør, hvor han var med både i København og ved fabrik og jernbanesabotage. De sidste par måneder måtte han gå under jorden sammen med et par kammerater, og var sammen med disse “gemt” dels hos Lærer Høgsvig og på skovridergården. G. Johansen sluttede med at bringe sine værtsfolk en varm tak for deres store, men farlige gæstfrihed. Skovrider Wieland sluttede mødet med at minde om , at det på denne dag var 25 år siden, vi efter den forrige krig fik Sønderjylland tilbage. Skolen var fyldt til sidste plads, Ester Pedersen havde sørget for borddækning og pyntet skolestuen med flag og grønnegrene. En smuk frihedsfest.

    7 September 1945:
    Fællesmøde i Weekend- hytten i Stenbæksholm, disse møder var tænkt for at få Stenbæksholmerne med, men man kan ikke sige de benyttede sig af at have mødet uden for deres egen dør. Der var kun mødt et par stykker af dem. Man tog plads ved de smukke pyntede borde og efter at lærer Høgsvig havde budt velkommen og en sang var sunget, holdt Pastor Andersen Bisserup et foredrag om vore Fædrelandssange. Efter kaffe læste pastoren en salme af Kaj Munk “Han sidder ved smeltediglen” og nogle digte ligeledes af Kaj Munk.

    Søndag den 16 September 1945:
    Ungdomsforeningen holder basar, der blev en stor succes. Da vejret var noget ustadigt blev det i sidste øjeblik bestemt at holde basaren i skolen i stedet for Margrethehøjen. Basaren var tænkt som en folkefest og det kneb selvfølgelig med pladsen. Men det hjalp godt at der stod et telt i skolegården. Der var som sidst givet en hel del gaver og afsætningen gik strygende.
    I tombolaen var der gevinster på hver femte nummer 400 gevinster og et par nittegevinster. Prisen var 35 øre pr stk. 3 for 1 krone. Det var trykt 1500 sedler men de 500 blev holdt tilbage til man ser hvor mange der var brug for. De sælges for 3 for 1 krone og 35 øre for 1.
    Amerikansk lotteri blev hurtigt udsolgt for man have et par store gevinster til dette.
    Gættekonkurrence var et glas med tændstikker, gevinst en lagkage og trøstepræmie tændstikkerne.
    I fiskedam var der pakker til børnene, de måtte kun koste 25 øre, ca. 200 numre.
    Det muntre køkken var nogle gamle konservesdåser der var stillet op. De skal væltes med 3 bolde. 3 slag 25 øre.
    I teltet var der servering med lagkage wienerbrød samt chokolade og bolsjer, samt sodavand og most. Her opførte man også en lille enakter med E. Johansen Skraverup og brugsuddeler Petersen Bistrup. Midt på eftermiddagen holdt forstander Møller Hindholm et glimrende foredrag “ det nye Menneske.” Som afslutning holdes en rask auktion over nogle indkommende pakker, og lærer Høgsvig takkede for den gode tilslutning basaren havde fået.

    Søndag 27 Januar 1946:
    Fællesmøde med den årlige dilettantforestilling. Denne gang var det Hostrups “Genboerne” der skulle holde for. Instruktionen havde Lærer Mynster Lille Næstved skole, og han havde fået det godt gennemarbejdet så det blev en god oplevelse at se det. Der var mange personer i stykket og senen i Bistrup skole var for lille og man måtte leje Fodby forsamlingshus. Man havde været lidt betænkelig over at skulle leje Fodby forsamlingshus, da udfaldet af den Økonomiske side var usikker. Man havde ikke nogen grund til at bekymre sig tilslutningen var meget stor. Man måtte spille igen Mandag aften. Dette gjorde at der var overskud i kassen. Hver aften var der et par timers dans.

    Fredag 1 Februar 1946:
    Fællesmøde i Bistrup skole, Sydslesvigs udvalgs rejsesekretær højskoleforstander P. Gamborg Nielsen, Bornholm og talte om Sydslesvig. Desværre var der samme aften lejestue i Fodby forsamlingshus og derfor var tilslutningen lille.

    11 April 1946:
    Fællesmøde hvor den Norske skuespiller Per Ligved gav en uforglemmelig aften. Hr. Ligved læste et par Noveller af Bjørnson og Jacob Bull og fremsagde en del Norske digte fra besættelsestiden. Det blev gjort på en gribende og stolt måde. Man følte rigtig hvor stejle Nordmændene havde været overfor tyskerne, og hvor de elskede Norge. Der var fælles kaffebord og stuvende fuldt trods dårligt vejr.

    23 Juni 1946:
    Sankthansmøde i Bornakke skov. Der var mødt mange mennesker op og Pastor Jessen Andersen Bisserup holdt et udmærket foredrag om efterkrigstiden, om den trang der var i os alle, til at se på de andre, og kritiserer i stedet for selv at spytte i næverne, tage fat og gå ind under kravene. Mødet afsluttedes med et stort smukt bål, hvor båltalen ligeledes holdes af Pastor Jessen Andersen, og der blev sunget nogle sange.

    Vinteren 1946:
    Fællesmøde med forstander Møller fra Vordingborg, der fortalte om sine oplevelser på skibet “Monsunen” til øen Ny Genera og mange andre i Stillehavet. Fra denne ekspedition stammer en stor samling inde på National museet. Tilslutningen var ringe , der var folkedans i Næstved, og kaffebordet var udelukket.

    24 Januar 1947:
    Fællesmøde hvor redaktør Tueholm Næstved fortalte om sin rejse på grønland. Han var med på rejsen for at undersøge forholdene deroppe, idet der var kommer mange klager fra grønlændernes side. Redaktøren talte varmt om grønlændernes sag og man blev og man blev klar over at her havde Danmark store ansvar og opgaver. Efter foredraget viste redaktøren billeder der var taget på turen. Derefter kaffe, der måtte foregå af 2 gange da der var fuldtalligt op.

    14 Marts 1947:
    Forrygende snestorm møder i Fodby forsamlingshus, medindbydere var gymnastikforeningen og Sydslesvig forening. På tros af vejrgudernes ugunst var mødet med Claus Eskildsen meget vellykket. Han talte varmt og brændende om Sydslesvig. Aftenen sluttede med sang.

    22 marts 1947:
    Dilettant i forsamlingshuset, instruktion Erling Johansen Skraverup. Man spillede “Tyrannen Fald” af Svend Rindom. Salen var fyldt til sidste plads da formanden Lærer Høgsvig kunne byde velkommen. Stykket blev spillet ualmindeligt godt og de flinke aktører høstede meget bifald. Ungdomsforeningens formand overrakte de flinke spillere en kurv med lækkerier som tak for deres store arbejde. Aftenen sluttede med dans.

    1947 Sant Hans:
    Atter i år kunne ungdomsforeningen få lov til at holde St. Hans møde og igen i år var tilslutningen stor på trods af det kolde vejr. Forstander Mølbak hold et udmærket om folkets vej til genopbygning. Efter fordraget, blev bålet tændt hvor Pastor Lykke holdt båltalen og midsommersangen blev sunget. En smuk aften.

    24 November 1947:
    Fællesmødet fyldt til sidste plads, fabrikant Jensen fortalte om en rejse i Amerika i sommeren 1946 og foreviste en film. Efter kaffe lod fabrikanten en del billeder og andre ting han havde haft med hjem gå rundt. Det blev meget sent inden aftnen sluttede.

    24 januar 1948:
    Også denne gang stuvende fuldt hus. En ung seminarist fra Vordingborg skulle underholde med sang og musik, oplæsning m.m. og det blev en aften hvor man rigtig morede sig og lo af hjertens lyst. Vi håbede på en gentagelse.

    Lørdag 7 Februar 1948:
    Dilettant i Fodby forsamlingshus. Der opførtes et skuespil af Moeliere “Den indbildte syge.” Tros den meget svære opgave hver især havde her, gik det godt. Der var stor bifald da tæppet faldt. Lærer Høgsvig overrakte skuespillerne en kurv som tak for deres arbejde, og Erling Johansen desuden en bog. Aftenen sluttede med dans til Søndergaard Andersens orkester.

    9 April 1949:
    Fællesmødet blev som altid med mange mennesker. Pastor Jessen fra Bisserup trak en linje fra 9 April til 9 April 1948. En beretning der var fyldt med såvel morsomme som alvorlige beretninger. Efter kaffe læste pastor Jessen Andersen af bogen “Den sidste Time” og sluttede med Kaj Munks Digt “Drenge i som Døde”. Aftenen sluttede med “Altid frejdig når du går”.

    Lørdag den 10 Juli 1949:
    Efter stort arbejde, så man med stor forventning hen til skuespillet “Ambrosius” opførelse ved Margrethehøjen. Men “ak” det styrtregnede og det måtte opgives, der faldt 100 mm regn på 2 timer. Søndagens vejr blev heldigvis godt, denne dag ventede vi os meget af. Sydsjællands Hovedkreds sommerstævne skulle afholdes. Eftermiddagen begyndte med foredrag af formanden for de danske Ungdomsforeninger Jens Marinus Jensen, Århus, derefter underholdning ved Klg. Operasanger Erik Vest, tilslutningen til dette arrangement var meget ringe til tros for stor agitation i sognet. Om aftenen opførtes “Ambrosius” hvor skuespillerne hurtigt vandt publikum for sig, med deres smukke spil, over senen iført gamle folkedragter. Skuespillerne blev til slut hyllet med blomster fra Sydslesvigs udvalg ved skovrider Wieland og de 350 tilskuere, man havde haft en uforglemmelig aften. Man regnede med at opfører det igen mandag, men ak stadig regnvejr. Om torsdagen syntes det at klare op, men da tiden var inde og der var kommet ca. 50 tilskuere, styrtede regnen atter ned. I en fart bestemte man sig til at tage Weekend hytten i brug og opføre Ambrosius der. Efter forholdene gik det storartet, her fik skuespillerne overrakt blomster af Bang Petersen. Aftenen sluttede med kaffebord for de medvirkende og man håbede på en gentagelse ved Margrethehøjen. Fordi mange opfordrede til det. Økonomien var heller ikke god, tanken var at Sydslesvigs udvalg skulle have overskuddet.

    Her slutter beretningerne om ungdomsforeningen. Selvfølgelig er der mange historier jeg ikke har taget med. Ungdomsforeningens arbejde, der oprindelig kun omfattede Bistrup skoledistrikt i Fodby sogn, fik efterhånden tilslutning fra hele sognet og foruden ungdomsmøderne afholdes nogle fællesmøder for beboerne (det er dem jeg har skrevet om). Under krigen var det samlingssted hvor man værnede om det den var Dansk kulturarv. Dette forsattes de første år efter krigen, hvorefter arbejdet flyttedes til Fodby præstegård. Hvor Pastor Lykke i flere år var den drivende kraft. Hvis nogen ønsker at læse alle beretninger har jeg kopier af beretningerne.

  • En kandidat besøger Bistrup Skole

    En kandidat besøger Bistrup Skole

    Bistrup Skole

    Torsdag den 13. Juni Valdemarsdagen 1944, kom der en kandidat til Bistrup skole og skulle være der i 14 dage. Det vides ikke hvem det er, med vedkommende har lavet en rapport om opholdet, og jeg har forkortet dem meget.

    Dagen har været stærke blæsende og med byger, men da jeg kørte ind i skoven brød solen frem. Den nyudsprungne skov var meget smuk, og da jeg kom til Saltø skovriddergård punkterede jeg og stod et øjeblik og betragtede den statelige bindingsværks bygning beliggende med den nyudsprungne bøgeskov bag ved. Da jeg kom til skolen mindede den om en gammeldags bondegård.

    Jeg blev modtaget af lærer Høgsvig og frue, som bød mig velkommen til Bistrup. Da jeg var blevet installeret begav jeg mig ud, for at se mig lidt omkring. Jeg opdagede straks en samling hustage 1 km. borte og begav mig af sted i den retning.

    Bistrup skole består af 3 længer, skolelængen der er bygget i 1838 er den bedst vedligeholdte. Op af vægen slynger vinrankerne sig og mødes af roserne som står i knop, de får mig til at tænke på en idyllisk bondegård. Bygningerne er gulkalkede og med stråtag, og ikke grundmurede, men har lerklinede væge, hvor rotterne uhindret kan løber ud og ind. Loen bliver nu anvendt til et andet formål end tiltænkt, da skoleloden består af 9 tønder land der er forpagtet ud.

    I den østlige længe står skolens gymnastikredskaber, og på bygningen findes 8 ribbe i meget dårlig stand, men anvendelige. Det er kun om sommeren drengene der laver gymnastik, på gamle gødningssække, pigerne laver ikke gymnastik.

    Den vestlige længe er nu toiletter, de var ellers anbragt 1,35 meter fra vandpumpen. Men af sikkerhedsgrunde flyttede sognerådet dem så de blev anbragt op til vejen. Her er også et rum til oplagring.

    Plan

    I hovedbygningen findes et klasseværelse og lærens lejlighed. Klasseværelset er et rum på7 ½ x 8 ½ x 2,1 m. Men lysforholdene er meget dårlige, idet der er vinduer til 3 forskellige sider. Børnene har vanskelig ved at se både tavle og de ophængte landkort.

    I klassen findes 9 to – mandsborde, der er forskellige bordplads, og nogle med fodbræt og lavt ryglæn der får børnenes holdning til at blive dårlig. Værelset er malet i lyse farver. Fodpanelet lyserød, vindueskarmene, døre og panelet, som går til miden af vægen er gule. Resten af vægen er hvidkalket kun adskilt af en lysegrøn liste. Nærmeste udsyn består af skabe og reoler til skolen materiel, som rummer en del fugle og en hel del sten fra stenalderen.

    På vægens østlige del lige bag karakterer, er den sorte tavle anbragt. En del af den er med røde streger inddelt i kvadrater og resten er linjeret med rødt. Et europakort er ophængt mod nord, og et andet mod øst. Desuden er der en billeder på væggene forstillende undervisningen i folkehøjskolen og heden opdyrkning. Et klaver forefindes, dette er ikke skolen, med ungdomsforeningens der holder alle deres møder her.

    Der er en lille gang som børnene benytter i tilfælde af dårligt vejr, som også benyttes til børnenes overtøj . Her står en lille bænk hvor børnene kan sidde og spise deres mad på. Foruden der også står en reol til stilehæfte og lignende langs vægen. Der er anbragt et lille vindue mod nord, det er i det hele taget et usundt koldt lokale for børnene at opholde sig i.

    Foruden de omtalte lokaler findes lærens lejlighed i hovedbygningen. Den består af entre, køkken, bryggers, kontor, spisestue, havestue, soveværelse, børneværelse, gæsteværelse, dagligstue, og veranda.

    Foran skolebygningen er legepladsen der er stor og solrig. Den er kun åben mod syd og har bygninger til de øvrige sider. Størrelsen er ca. 630 m2, mod syd er der 2 bomme der bruges til gymnastik. Hele pladsen er belagt med småsten, et meget dårligt materiale da børnene altid er nød til at have fodtøj på. Dette er en sag der for mange hjems vedkommende volder store problemer, de risikere ellers at skære fødderne, hvis de falder er de sikre på at slå sig slemt.

    Lærerens have
    Bistrup Skole 1944

    Bag ved skolen ligger lærerens have, som er meget stor. En del er beplantet med æbletræer, og så er der blomster og urtehave. Læreren har en hobby som er biavl og har 18 stader i sin egen have. Desuden har han lige så mange hos en bekendt. Så snart solen skinnede kunne man finde Lærer Høgsvig ned hos bierne.

    Sådan ser den nuværende skole ud anno 1944, det er nok passende at fortælle om skolens historie på dette tidspunkt.

    Frederik den 4 søskende, Prins Carl og Prinsesse Hedvig oprettede flere skoler på sine gårde, i alt 20 skoler. Overkammerherre på Vemmetofte Carl Adolf Plessen grundlagde skoler på sine godser og den daværende Bistrup skole.

    De nyopførte skoler bestod af 7 fag, ege bindingsværk, stråtag og skorsten. Til hver skole er henlagt et jordstykke til kålhave. Skolen var 42 x 25 ½ alen, til indgang 2 halvdøre, til højreside en dør til skolestuen. Derudover 4 vindueskarme, med 8 vinduer og lergulv i skolestuen. 3 lange fyrreborde på pæle og bænke af fyrrebræder. Til resten af indgangen en dør til skolemesterens stue med ler kakkelovn.

    Vindueskarme med 2 vinduer, lergulv, en anden dør til skolestuen (som opvarmedes ved at denne dør stod åben). En dør til køkkenet, hvor skorstenen, med en dertil indrettet bageovn stod, en dør ud til gangen, 2 vinduer ud til gangen, en dør til spisekammeret, 2 vinduer ud til haven, en lem til loftet, og en stige. Skolen indeholdt 1 bibel, 40 testementer, 100 katekismer, 100 ABC’er, hvor af nogle tilhørte kirken, andre skolen.

    Kålhaven forsynes med grøft og gærer, som vedligeholdes af bønderne, der også årligt skal reparerer huset med langhalm, men ellers påhviler det ejeren at vedligeholde bygningen. Dog skal skolemesteren selv fortage små reparationer.

    Således så den første skole ud og man kan ved at betragte den gamle skole i Bistrup, populært kaldet Højskolen, da den ligger på bakken som strækker sig gennem byen, forestille sig hvordan skole så ud.

    Der er ikke ændret noget videre ved huset, (1944) der nu bliver brugt til almindelig beboelse for en familie med 5 børn. Pladsen er snæver, og man forstår ikke hvorledes dette hus har kunne tjene både som skole og beboelse for læreren. Huset blev solgt for 172 Rdl sedler i 1838 og i 1876 solgte man det for 1528 kr.

    Den første Bistrup Skole

    Foruden hovedskolen er der en forskole der er opført i 1914. Den er opført af røde mursten har tegltag er grundmurede og har store lyse vinduer i klasseværelset, som vender mod syd. Det er et stort venligt lokale med mange billeder på væggene og grønne planter i vinduerne.

    Her har alle 1 klasserne deres timer og 2 klasserne de fleste af deres. Bistrup skole har i 1944 38 børn, dette er en væsentlig nedgang i børnetallet, i 1934 var der 51 børn fordelt på de to skoler. Dette skyldes formodentlig krisen sidst i 30-erne.

    Skolegangen er ordnet således at i 1 klasse går man hver dag, på forskellige tidspunkter. Idet de begynder klokken 8 om morgenen de dage hvor 2 klasserne går i hovedskolen, ellers kl.11 eller 12. 2 klasserne går hver dag og 3 klasse i 5 dage med lørdag fri.

    De første år af deres skolegang er børnene givet i forskolelærerindens varetægt. Frk. Kirstine Mortens10en er en dame på ca. 43 år der har været ved forskolen siden 1929.

    Hun er en livlig og har en sjælden evne til at forstå børnene. Inden de begynder at gå i skole får indprentet at de skal sige de, og være høflige når de tiltaler lærerinden. Men gang på gang ryger “du” ud af munden på dem. Frk. Mortensen er også engang blevet tiltalt “far”. Det er morsomt at overvære undervisningen i de mindste klasser, navnlig i 1 klasse. Som lige havde begyndt at gå i skole.

    Det var navnlig når de havde historie eller bibelhistorie, havde det deres interesse. Frk. Mortensen var også en god fortæller, og fortalte meget fængslende.

    Navnlig er Gerner meget optaget af fortællinger fra bibelhistorien. Han ser ikke overbegavet ud, men følger med det gør han. En dag fortæller Frk. Mortensen om Abrahams ofringen af sin søn på bjerget. Gerner er meget letbevægelig og græder konstant under gemengangen. Ofringen volde han stor sorg. Men han klarede synlig op da han hører at englen forhindre Abraham i at ofre sin søn.

    Dog arbejder hans tanker stadig med emnet og han vejer både for og imod. Endelig kommer han til det resultat, at ulykken meget vel kunne være sket. Hvis ham englen var kommet for sent, sikke en øretæve han havde fået af gud, når han kom hjem.

    I det hele taget var det fornøjeligt at se den måde Frk. Mortensen behandlede de små på, der var det ideelle forhold mellem elev og lærer.

    Lærer Høgsvig er en mand på ca. 48 år høj og slang med et anglo -aristokratisk udseende. Han har milde øjne og når de hviler på et barn, lyser de med en særlig glans, som straks fortæller lidt om ejerens store omsorg for de små poder, der er overgård i hans varetægt.

    Han blev ansat ved skolen i 1931, og de år der er gået har han mere og mere vundet befolkningens sympati og agtelse. Han er som en far for sine børn og børnenes tillid afspejler sig tydeligt i hele deres væsen, over for læreren. Man mærker ikke her den atmosfærer af skræk og nervøsitet, som kan præge mange børn over for en lærer.

    Lærer Høgsvig undervisnings måde er den gamle fortæller måde. For en lærer der har evnen til at fortælle, må det være den absolutte rigtige måde. Jeg så her hvilken betydning det har været for børnene at stå under den samme personlige indflydelse i deres skoletid.

    For at bringe børnene i nærmere kontakt til naturen blev undervisningen ofte forlagt til skoven, der ligger i nærheden. Måde dyre og plante liv er skoven rig på, men også de talrige høje findes i stor mængde i skoven. Hans store interesse er ubetinget historie, dernæst følger sognet, dansk og regning. I det hele taget kunne man ønske at der var mange flerer lærer som hr. Høgsvig i den danske folkeskole.

  • Bryllingsgård

    Bryllingsgård

    Gården Bryllingsgård (matr.nr. 5a) har navn efter den jord den ligger på, der hedder Bryllngs agre.

    Lars Olsen overtog gården efter Hans Hansen, som havde gården indtil han døde 97 år gammel 25 Januar 1811. Lars Olsen bliver gift med Anne Hansdatter Februar1811 og får gården i fæste 20 februar 1811. Jeg ved ikke om de får nogle børn, men omkring 1822 brænder gården og Saltø skriver i deres papirer.

    Stedet er brændt og udflyttet, alt er ødelagt af ildebrand tillige med alt hans indbo. Der er 4 længer 46 fag nybygget. Han har 4 heste, 3 køer, 2 kvier, 2 kalve, 2 søer, 4 grise og 5 får.
    Jorden er høstet mådeligt, sået i brak 3 t. rug og 3 td halm, 3 1/2 t. alt er mådeligt behandlet, hans byggeri har tæret alt hans tid har ikke haft tid til jordbehandling.
    Han har desuden sået lidt kløver, på marken er der lidt søer og eng. Der er ingen arbejdsredskaber, har en vogn tilhørende Buckholz, da hans egen er brændt, foruden en jernplov, 2 jernharver, og en træharve. Saltø skriver at det hele er drevet mådeligt og meget mere i uorden nu end før branden, haven er ikke udnyttet.

    Lars Olsen bygger gården op igen under Svære forhold og meget kamp. Gården er tilsyneladende udflyttet til der hvor den ligger nu.

    I 1829 dør hans kone 42 år gammel, han gifter sig igen , med Mette Hansdatter i 1830 i Vejlø kirke. Hun er 37 og han 57 år med i giftermålet er en søn af Mette Hansdatter Hans Olsen. Hun var tidligere var gift med Ole Nielsen Apernæs.

    Husstanden i 1840 er Således:
    Lars Olsen 67, gårdmand
    Mette Hansdatter 46, hans kone
    Inger Hendriksdatter 77 Enke, husmoderens moder der forsørges af Husfaderen.
    Hans Olsen 12, barn
    Jørgen Hendriksen 25. Tjenestekarl
    Niels Nielsen 18, Tjenstedreng
    Johanne Christiansdatter 29, Tjenstepige
    Marie Hansdatter 15, tjenestepige.

    Lars Olsen dør 21 maj 1844 af brystsyge (tuberkulose) og Enken Mette Hansdatter står som fæster, eller rettere hun står som Lars Olsens enke, lige til Sønnen overtager det. Hun dør i 1858 den 28 September af Brystsyge.
    Hans Olsen overtager fæstet.

    Hans Olsen
    Hans Olsen var stedsøn af gårdmand Lars Olsen Bistrup, hans forældre var Ole Nielsen og Mette Hansdatter fra Appenæs. Han er født den 28 september 1828.
    Hans Olsen gik i Bistrup Skole og den 29 marts 1843 blev han udskrevet og antaget til konfirmation. han var en dygtig, flittig og opmærkson elev står der i hans skudsmålsbog.

    Han blev udskrevet med følgende karakterer:
    Religion godt
    Bibelhistorie godt
    Salmer godt
    Boglæsning godt
    Skriftlæsning godt
    Tavleregning godt
    Hovedregning godt+
    Skrivning godt
    Opførsel godt

    Hans Olsen bliver gift med Birthe Marie Hansdatter den 24 November 1858. Hun er fra Jenstrup og datter af gårdmand Hans Jensen. De får en dreng Lars Olsen født 22 december 1859 og en pige Mette Kirstine Olsen født 12 august 1867.

    Husstanden i 1860 er således:
    Hans Olsen 32, gårdmand
    Birthe Marie Hansen 27, hans kone
    Lars Olsen 1, deres søn
    Christian Pedersen 24, tjenestefolk
    Hans Poulsen 19, tjenestefolk
    Stine Hansdatter 22, Tjenestefolk
    Stine Hansdatter 18, Tjenestefolk
    (og det er rigtigt der er to Stine)

    I 1870 ser husstanden således ud:
    Hans Olsen 41, Husfader
    Birthe Marie Hansen 36, Husmoder
    Lars Olsen 10, barn
    Mette Kirstine Olsen 1, barn
    Kirsten Hansen 23, slægtning
    Hans Christian Hansen 21, slægtning
    Niels Christian Høg 21, tjenestetyende
    Karen Sofie Pedersen 18, tjenestetyende.

    I 1878 den 31 maj dør Birthe Marie Hansen, i kirkebogen står der følgende under Anmærkninger:
    Førslev den 1 juni.
    Aflivet sig i vanvid
    Dødsattesten fra distriktslægen med påtegning af 2 juni fra politiet.
    Hun har altså været meget syg og helt ude af sig selv, på vanviddets ran.

    I 1880 er husstanden således:
    Hans Olsen 51, husfader, gårdmand, enkemand
    Lars Olsen 20, barn
    Mette Kirstine Olsen 12, Barn
    Christiane Marie Olsen 26, tjenestepige
    Ludvig August Hansen 15, tjenestedreng
    Hans Sørensen 26, tjenestekarl.

    Hans Olsen kan ikke klare konens død, så han dør 52 år gammel af sygdom den 26 april 1880.

    Lars Olsen født 22 december 1859 og hjemmedøbt den 4 januar 1860. Konfirmeret Fodby 12 April 1874 med meget gode kundskaber. Han er altså søn af Hans Olsen og Birthe Marie Hansen.

    Han bliver gift med Margrethe Elisabeth Christine Bylow. Hun er født i Alsted den 19 juni 1860. Hendes forældre var panelist Frederik Vilhelm Bylow og Kirsten Olsen. Hun bliver konfirmeret i 1874 , søndag efter påske.

    I hendes skudsmålsbog er hun meldt afgang fra Alsted sogn til Herlufmagle 1880. Herfra er hun rejst videre i 1881 til Fodby sogn hvor hun bliver gift med Lars Olsen den 30 juni 1882.

    Han overtager gården i fæste i Slutningen af 1880, Han er bare 20 år. Men inden den er gården blevet Synet og taxtaseret, og der foregår noget skriveri mellem Godsforvalteren Sebelov og herredsfogeden i Førslev inden selve syns og taxtationsreporten kan gå i gang:

    Peter Krag Meyer Arnesen justitsråd Herredsfoged og skriver i Øster flakkebjerg herred. Rider af dannebrog og dannebrogsmand.

    Gør vitterligt:
    År 1880d. 8 December formiddag kl. 10 blev Øster Flakkebjerg herreds ret sat på tinghuset i Førslev og ?????? af den overnævnte dommer og skriver i overværelse af undertegnede retsvidner hvad der blev foretaget 19/1880.

    I retten blev fremlagt en skrivelse af den 2 December fra Saltø godsforvalteren, hvilken er taget til indberetning som lydende:

    Efter den af Hans Olsen hidtil i fæste besiddende gård mat. 5a af Bistrup by under Saltø gods, efter nævnte fæsters død er overdraget i forpagtning til Lars Olsen, tillader jeg mig herved på Saltøs gods vegne at udbede at den værende rets, behagelige udmelde tvende kyndige og uvillige mænd, der ville have at overlevere forpagterens opførte gårds jorde, dens bygninger, besætning og invetarium, så og fødesæd m.m. at forfaldende som da til Inden retten endelig affinde denne forfatning.

    Fortaget den 2 december 1880
    Erbødigt Sebelov

    Til Øster Flakkebjerg herredsret den 8 December 1880, Arnesen.

    I henhold til denne Skrivelse indmeldte retten sognefoged Jens Pedersen Fodby og Hans Hansen i Tåstrup til efter forangående skrivelse til vedkommende, som kyndige og uvilige mænd at foretage denne i skrivelsen anmelde forretning efter samviterlighed og bedste evne og forlader sig til samme inden retten endelig er afgjort.

    Retten hævet Retsvidne
    Arnesen Christian Albrehtsen

    Der er et Juridisk og snørklet sprog, men efter dette følger Syns og taxtasionen.

    8 december.
    Afholdt syns- og taxtation forretning over gården matrikel 5a Bistrup i anledning af samme overdrages i forpagtning.

    Forlydende:
    År 1880 d. 20 December indfandt undertegnede sig, sognefoged Jens Pedersen af Fodby og Hans Hansen af Tåstrup, op i den gård, af Bistrup by, under Saltø fidikomis gods der hidtil har været overdraget i fæste til Hans Olsen. For ifølge Øster Falkkebjerg Herreds ret udmeldte af 8 December at fortage en lovlig syn- og taxtations forretning af benævnte gårds bygninger, besætning og invetarium m.m. overtageren nævnte fæsters søn Lars Olsen til hvem gården er overdraget til i forpagtning i samviterlig ansvar og vedligeholdelse. I overværelse af godsforvalter Sebelov på Saltø gods vegne, samt forpagter Lars Olsen og denes hustru, gårdejer Hans Christensen af Fodby ??? forretningen som følger. 1 fag er 1,5 m (5 fod) så kan i selv regne ud hvor lang huset har været.

    A. Syns og overlevering af bygninger:

    1. Stuehuset eller den første længe består af 12 fag og ført af fyrrebindingsværk i fod dels murede dels klinede vægge, fyrreovertømmer og lægter og forsynet med stråtag.
    Længen er fra østerende indrettet med 4 fag til køkken med skorsten og skorstensrum samt pigekammer, 3 fag til dagligstue,1 fag til gang og spisekammer, 3 fag til øverstestue, 1 fag til ølkammer. Hele bygningen er forsynet med bræddeloft og i øverstestuen findes bræddegulve og for længen 2 enkelte og 1 dobbelt udvendig dør, 6 indvendige døre og 10 fag og 2 enkelte vinduer samt i vestre gavl 2 lemme, alt med beslag og lukke. Til huset søndre side findes opført en udbygning på 2 fag indfettet til sovekammer med brædeloft og bræddegulv og forsynet med 3 fag vinduer og en fylningsdør med indståket lås og messinghåndstag.

    2. Den vestre længe består af 8 fag og opført af egebindingsværk i fod med dels muret dels klinede væge, fyrreovertømmer og lægter forsynet med stråtag. Den er fra søndre ende indrettet med 1 fag til vognport, 1 fag til tørvehus, 2 fag til fårehus, 2 fag til svinehus, 2 fag til lo og forsynet med en dobbelt port alt med beslag og lukker. På taget findes en kvist.

    3. Den nordre længe består af 17 fag opført af samme matrialer som forudnævnte og indrettet fra vestre ende med 9 fag til lade, 3 fag til lo, 3 fag til lade, 2 fag til kostald. På længen findes 2 dobbelte porte, 1 dør, 1 enkelt vindu og på taget 2 kviste, alt med beslag og lukker.

    4. Den østre længe består af 12 fag bygget af samme matrialer som forudgående. Den er fra den nordre ende indrettet med 4 fag til kostald, 6 fag til hestestald og foderlo, 1 fag til karlekammer, 1 fag til hukkehus og længen har 6 dører og 6 enkelte vinduer og en kvist på taget. Over karlekamret findes brædeloft og i stalden findes brostensgulv, samt fyrrestaldsindretning og krybber. Samtlige bygninger fantes i vel vedligeholdt stand uden mangler.

    Gårdrummet findes brolagt og i mellem stuehuset østre længe forefindes en dobbelt indkørselsport med beslag og lukker og imellem stuehuset og den vestre længe et plankeværk, hvori en dør med beslag.

    Uden for gårdens have findes en stenbrøn med brøndværk og vippe. Haven er forsynet med en tjørnehæk og på den anden side et risgære. Gårdens marker er mod syd og for en del mod vest forsynet med jordvold, af brandredskaber findes en brandstige og en vandtønde.

    1. Skøn og taxtation af besætning og inventar

    1 Rød hoppe alder ubestemmelig 100 kr.
    1 Brun vallak ligeledes ubestemmelig 100 kr.
    1 Mørkebrun hoppe 12 år gammel 200 kr.
    1 Rød hoppe 3 år 300 kr.
    1 rejsevogn med fjerding og tilbehør 120 kr.
    1 arbejdsvogn med tilbehør 100 kr.
    1 do – do – do — 50 kr.
    2 Svingplove af 16 kr. 32 kr.
    2 Jernharver af 12 kr. 24 kr.
    1 Tromle 20 kr.
    1 Bedste seletøj 30 kr.
    2 Arbejdes seler 30 kr.
    1 par høstvanger med vognbund og høst reb 20 kr.

    Summa 1176 kr.

    Denne besætning skønner vi at være tilstrækkelig til gårdens drift og til offentlige rejser og arbejdes forrettelser.

    2. Skøn over sæde og fødekorn samt foderhavre.

    Til udsæd behøves:
    2 tønder hvede
    3 tønder rug
    10 tønder byg
    2 ½ tønder kløver
    6 ½ tønder havre.

    Til fødesæd udfordres:
    1 tønde og 2 skæbber rug
    1 tønde og 2 skæbber byg måndelig indtil næste høst.

    Til foderhavre ansættes:
    6 tønder til hver af de 4 besætnings heste, således at 2 tønder beregnes til forårs pløgetiden, og resten for vinteren. ( det vil sige at de skal have mere når de arbejder) Bemelte sædevare forefandes på gården.
    Vintersæden udlagt i jorden i efteråret.

    Således haver vi foretaget denne forretning efter samviterlighed og bedste skøn og således som vi tviste os til inden retten endelig at affinden sammen.

    D.U.S.

    Jens Pedersen Hans Hansen

    Med nærværende forretning og den have vi intet at indvende.

    På saltøs gods vejne Samt forpagter
     Sebelov Lars Olsen

    Som kurentor
    Hans Christensen.

    Fremlagt i Øster Flakkebjerg Herreds Ret 22 december 1880.
    Arnesen

    Efter at forretningen var oplagt formendede bekræftede de efter foregående lovlig omgang med lovens ed af de havde afholdt sammen efter samviterlighed og bedste skøn.

    Retten Retsvidne
    Arnesen Christian Albriksen

    Til bekræftelse under hånd og sejl.

    I 1908 blev der foretaget følgende ændringer af gården.

    Indrettet med 4 ½ fag til Køkken og Spisekammer, 2 ½ til dagligstue, 2 fag til gang og stue, ølkammer slettet. 4 fag til svinehus, fårehuset slettet.

    Til foranstående tilføger vi at der i sommeren 1908 er blevet foretaget forandringer ved gårdens bygninger. I den nordre længe og 4 fag af den østre længe er nedrevet og i stedet opført en nordlig længe 55 alen lang 14 alen dyb, opført af grundmur med overdel af grantønner tækket med strå, gavle af brædder. Længen er forsynet med 13 styk jernstalvinduer og 3 styk rygvinduer, forsynet med glas.

    Udvendig findes 6 døre alle med forsynet med beslag og lukketøj, 2 dobbelte og 2 enkelte lemme indvendig, alt indvendig træværk er overstrøgen med med en rød kompositions farve.

    Længen er fra øst indrettet med 6 fag til kostald, ajlebeholder, 1 fag til stalgang, 3 fag til svinehus og ????? Hus, 5 fag til lo, 7 fag til lade. I hele længden er betongulv og over stal og svinehus er brædeloft.

    Kostalden er indrettet til 22 stk kreaturer med cementkryber. Svinestalden der med muret skillerum indrettet til 3 svinestier, der er forsynet med glaserede krybber. Den således renoverede bygning, der er opført således at godset har ydet alle materialer, medens forpagteren har bekostet opførelsen.

    Overlever herved til forpaget Lars Olsen stedet, for de oven for nævnte udvidelser, bygninger til brug i forpagtningstiden og til kontrakten ærlig afhendes i sin tid.

    Bistrup den 7 de. ??????

    Saltø Godsbesidder Forpagter
    Clasen Lars Olsen
  • Mere om Emil Munk

    Mere om Emil Munk

    Som tidligere skrevet er Emil Munk født i Vestermarie på Bornholm. Stedet hed Tingstedgård, som hans far Peter Andreas Munk havde et lille jordlod af, han var husmand, sammen med sin hustru Frida Kristine Anine Olsen.

    Munks Mor Frida Olsen

    Emil Munk vokser op der, den lå lige uden for Almindingen. Hans far Peter Andreas Munk er født i Nylars, men er vokset op i Vestermarie, hvor hans far var husmand og havde et jordlod i Myreby, på en gård der hed Snøvteregård senere hedder den Snederegård.
    Emil Munks mor hed jo Frida Kristine Anine Olsen, hendes forældre var Frits Kristian Olsen og Andrea Karoline Rask. De havde et jordlod på den gård der hed Kæmpegård. Altså de boede ligger i nærheden af hvor Emil Munk er vokset op.

    Johanne Margrethe Mogensen og Emil Munk

    I 1911 er de stadig på Tingstedgård, og Emil Munk er deres eneste barn. I 1913 bliver han konfirmeret den 5 oktober. 1916 er de flyttet til lille Pilegård som de har et lille jordlod af. Emile Munk er ca. 17 og arbejder som skovbruger. Emil Munk bliver gift med Johanne Margrethe Mogensen i Vestermarie 5 Juni 1930. Hun er født 4 August 1911 Aakirkeby Landsogn hendes forældre var Karl Frederik Månsson og Alma Aurelia Christiansen. Der er foreløbig fundet 2 børn.

    Elly Birgit Mogensen Munk født 11-4 1932 og en dødfødt datter 12-12 1833. I 1932 og 1933 bor de på fattiggården i Vestermarie. Herfra er der ikke fundet nogle data- Munk dukker op her i byen omkring 1946-47 hvor han genopbygger Bistrupgade 26 efter branden. Han bor de første år alene og Johanne Sofie Lilli Pedersen dukker op¨senere. Det er ikke den samme Johanne som han var gift med på Bornholm, hvad der er sket på Bornholm og hvorfor han rejser ved jeg ikke.

  • Bistrups berømte søn

    Bistrups berømte søn

    Kontrolassistenten som i tiden omkring 1947 besøgte landmændene i Bistrup og omegn, for at kontrollere fedtprocent og mælkeydelse i kvægbesætningerne. Han fortæller om folk, som han finder er markante personer. En af dem er Frederik Jensen, kaldet Pære Frederik, fordi hans far hed Per. Frederik Jensen var konservativt sognerådsmedlem og forpagterhusmand, af et mindre landbrug bag ved Saltø Skov, som senere blev skiftet ud med en forpagtergård i Bistrup by, som også var ejet af Saltø. Kontrolassistenten fortæller at Frederik Jensens yndlingslitteratur var drengebogen ”Rasmus fra Rodskov”, men han glemmer at fortælle, at forfatteren er Niels K. Kristensen, og er Bistrups berømte søn.

    Niels Knud Christensen bliver født i Bistrup den 3. juni 1859 og han bliver dagen efter 4. juni hjemmedøbt, præsten skriver også i kirkebogen, at han dør inden han for dåbens bekræftelse, bliver fremstillet i kirken, senere er det dog streget ud. Niels K. Christensen nåede da også at blive 65 år gammel. Han fik en spændende karriere som folkeskolelærer, forfatter og skolebiblioteksmand.

    Niels K. Christensen er søn af gmd. Christen Jensen og hustru Ane Margrethe Poulsen, de ejede den gård i Bistrup, som senere har været ejet af Emil Jakobsen, Hans Mortensen og Jørgen Mortensen. Ved konfirmationen i 1873 giver præsten ham karakteren ug i kundskaber og mg i opførsel. Niels K. Kristensen vælger efter sin uddannelse som lærer at stave sit efternavn med K.

    Niels K. Kristensen bliver også viet i Fodby kirke, og det er den 30. december 1890. På dette tidspunkt er han ansat som lærer på Skt. Mathæus Skolen i København. Den unge pige han bliver viet til er jomfru Emma Hermanna Kristiane Andrea Aamot, som er født 1865, og er datter af overretssagfører Hans Nobel Coucheron Aamot og hustru Jakobine Gerhardine Hansen i Stavanger, Norge.

    Knud K. Kristensen starter en læreruddannelse på Jonstrup Seminarium, men flytter senere til Gedved Friseminarium, hvorfra han dimitterer i 1880. Niels K. Kristensen får ansættelse ved en privatskole i Esbjerg, men bliver i 1890 ansat ved Københavns Skolevæsen hvor han virkede til sin død.

    Under sit arbejde med fattige og understimulerede børn, fandt K. at man kunne forbedre disse børns udvikling, ved at give dem egnet læsestof til fritidslæsning. Han begyndte derfor at interessere sig for børnelitteratur og for børns læsning, og fra 1897 til 1921 skrev han fast i tidsskriftet ”Vor Ungdom” om disse emner.

    Det går igennem hele hans kritiske virksomhed, at børnelitteratur skal være ”sund og nærende”. Han fandt at en bogs indhold og dens moralske tendens var vigtigere end dens kunstneriske værdi. Han skrev selv en lang række børnebøger ud fra denne overbevisning.

    Den første var En Dreng fra 64 som udkom i 1899, og indtil sin død skrev han en bog hvert andet år. Meget populære blev de tre sammenhørende romaner: Rasmus fra Rodskov, 1911, Rasmus og Spionen, 1912, og Rasmus Spejder, 1913, som handler om treårskrigen 1848 – 50, hvori der slås kraftigt på de nationale strenge; vi hører i disse bøger om en 14-årig dreng, der bliver kurér og spion for general Rye og hans folk. Bøgerne blev genudsendt så sent som i 1970erne.

    Niels K. Kristensen gjorde et stort arbejde for oprettelse af skolebiblioteker. Han holdt således i 1902 et foredrag med titlen Morskabslæsning som Opdragelsesmiddel for Børn, og han var førstekraft i et udvalg som fik til opgave, at udarbejde et katalog, over bøger egnet til skolebiblioteksbrug; katalogen blev udsendt til alle landets skoler i 1905. K. indtager både gennem sit kritiske og skønlitterære forfatterskab og sin aktive indsats for bibliotekssagen en central plads i dansk børnelitteraturs historie.

    Niels K Kristensen døde som 65-årig den 23.3.1924 i Lynæs v. Hundested, hans kone Emma Aamot efterlevede ham og døde først som 82-årig i 1947 også i Lynæs.

  • Torvedagene

    Torvedagene

    Torvedage i Bistrup

    Når Bistrups Bønder tog til Næstved på Torvedagene Onsdag og Lørdag, var de sammen med bønder fra Fodby, Vallensved og Karrebæk sogne. På en ganske almindelig Torvedag var der fra tidlig formiddag til sen aften fuldt på alle beværtninger rundt om i byen.

    Det kunne være hos Søllegaaed der lå i Vinhusgade, og Jens Bar (Bagger), her samledes bønderne om Tevandsknægtene, eller det kunne være på de lidt finere steder så som Skandinavien (Akselhus).  En Tevandsknægt er en kop te med rom i, man betalte 60 øre for en potte te, romflasken stod hele tiden på bordet til fri afbenyttelse.
    Det betød ikke noget at man kun fyldte koppen halvt med te. Bønderne fra disse sogne, var efter nutidens begreb slemme til druk, det hørte til deres normale tilværelse, det var der ikke noget forkert i.
    Foruden tevandsknægtene røg der også en snaps eller to ned til en portion smørebrød, der altid solgtes i portioner.

    Hen på eftermiddagen kunne de herre godt blive lidt røde i hovederne og meget højrøstede. På Skandinavien blev der spillet om penge, det var i kort eller kegler. I kort var det Hasard (Lanse), men spilerne rørte ikke selv kortene, en udenforstående “lagde op”  og alt som kortene faldt, skiftede sedlerne fra hånd til hånd.
    I keglespillet var det også en udenforstående der brugte kuglen, altid en ekspert, der kunne vælte alle kegler. Man sad så ved små borde, for enden af hver bane. Så vædede man om han nu kunne vælte de otte kegler eller ej. Man talte ikke sammen, kun kuglens rullen kunne man hører.

    Desværre røg der altid en del penge på disse torve dage, og mange havde ikke ret meget i forvejen. De havde kun lige til dagen og vejen.

    En gang om året var der Mikkels Marked i September, så stod hele bondelandet og byen på den anden ende. Fra en mil  uden for Næstved og ind til bygrænsen kørte vognene i en tæt række og i hovedgaderne ind mod Akseltorv blev man klemt frem af de mange mennesker.

    På torvet var der Gøgl og der var mange telte fra de handlerne, som solgte alt lige fra sukkerstænger til levende gæs.

    Landsbydrengene opholdt sig på torvet så længe de havde noget at købe for. De spiste basser eller suttede på sukkerstænger. Næstved-drengene grinede af dem, puffede til dem og kalde dem Bondefjols, Grøvvom eller Flæskeprins.

    Lars Peder Poulsen

    Slagsmål kunne man ikke komme af sted med på torvet så blev man stoppet. Når pengene var brugt op, gik man ud hvor trængslen var mindre til Østergade, Ringstedgade, og op omkring St. Mortens Kirke. Det var her man for alvor sloges med Næstved-drengene.
    Til hverdag lå  Bistrup-drengene og Karrebæk-drengene i evig krig med hinanden, men i Næstved holdt vi sammen og sloges mod drengene fra Næstved.
    Landsbydrengene fik altid tæsk da drengene fra Næstved havde mere mod. Det endte altid med at landsbydrengene flygtede i vild flugt ned til de store Købmandsgårde, hvor køretøjerne holdt til hjemturen. Gårdskarlen holdt også med landsbydrengene, han lod ikke nogen bydrenge slippe ind.

    Den person der fortæller om torvedagene er Lars Peder Poulsen. Han er født 2. juni 1866. Hans forældre var Lars Poulsen og Ane Marie Larsen. Han boede på Theaslyst, matrikel 10d på Møllevænget.
    Men alt dette er før det hed Theaslyst, gården er nemlig opkaldt efter den næste ejers kone. Denne var Peter V. Hansen og hans kone Ane Kristine Dorthea Hansen.

  • Savværket

    Savværket

    Savværket

    Det nye savværk på matrikel 7f, blev bygget i løbet af 30’erne og i begyndelsen af 40’erne. Jorden, i alt 3tdr. land blev købt i 1932 af Otto Julius Pedersen for kr. 6.000 af Enkefru Marie Jacobsen, der boede på matrikel 7a, Bistrupgade 9. Det er hendes søn Emil Jacobsen der har fået fuldmagt af sin moder, til at sælge jorden fra.

    Otto Pedersen boede ellers på Bistrupvej 4, og havde sit virke der, og i løbet af 30’erne bygger han så savværket op lidt efter lidt. Det sidste han bygger er det ny stuehus, de havde jo et sted at bo, så det var ikke så vigtig at få bygget. Jorden blev brugt til at opbevare træstammer og tømmer i en del år. Savværket står helt færdig i 1943, hvor Gerner køber tømmerværkstedet og Otto med familie flytter ind i det nye stuehus. Hos sig bor Otto Pedersens moder Karen Marie Nielsen. Hun dør i 1941. Dette er noget Erna Pedersen fortæller, datter på Savværket.

    Otto Pedersen
    Elna Marie Pedersen

    Otto Pedersen dør 1946, og når kun kort at bo i det nye stuehus.   Otto Pedersen er født i Rejnstrup Ølsmose, Gunderslev sogn, den 24. juli 1895. Hans forældre var Husmand Niels Pedersen og Karen Marie Nielsen, Rejnstrup. Han bliver gift den 10. december 1922, med Elna Marie Pedersen, fra Vallensved sogn, født 15. August 1899. Hendes forældre var Husejer Niels Jakob Pedersen og Bothilde Kristensen.

    Bistrupvej 4

    I Elnas skudsmålsbog står der, at hun blev konfirmeret i Førslev den 5. oktober 1913. Kort tid efter, fra November måned og til Maj 1915 er hun på Højbjerg hos Peter Hansen, Førslev sogn. Derefter rejser hun til Gunderslev sogn, til Jens Frederik Jensen, Rejnstrup i Maj 1915. Hun møder Otto Pedersen i forsamlingshuset.

    Efter at de er blevet gift, slår de sig formodentlig ned, i Bistrup på Bistrupvej 4, tømreren. Her bor og arbejder de, indtil de køber og bygger savværket i 1932-33. I 1924 får de sønnen Kaj Pedersen og i 1926 får de Erna Petersen, begge født i Bistrup.

  • Mere om familien Larsen

    Mere om familien Larsen

    Far havde 2 forskellige motorcykler. En NSU og en DKV. Han kørte på arbejde på dem. Mor og Far kørte også til dørtræk i Karrebæksminde, hvor de så Morian køre ræs. Mor og far fik en plads lige i et sving, så de blev snavsede og oversprøjtet af at stå der. De havde haft det dejligt, og jeg husker at jeg en gang spurgte mor hvorfor hun dog gad det. Hun svarede at det var rart og godt ind i mellem kun at være de to sammen.

    Morfar og mormor foran huset i Hyllinge

    De tog også til fodbold. De kørte til Odense en gang på motorcykel for at se Næstved spille. Far var glad for sin motorcykel. Senere skiftede han motorcyklen ud med en bil. En Morris varevogn. Det var mere praktisk at have bil, når man havde så mange børn.

    En gang vi havde været oppe i Hyllinge at besøge morfar og mormor, havde vi æbler med hjem og på vejen hjem, løb der en dreng over vejen i Tåstrup. Far bremsede og æbler og unger røg rundt i vognen. Ingen kom til skade hverken bil eller nogle af børnene. Vi kørte ellers på cykel til Hyllinge for at besøge mormor og morfar, og drengene blev altid klippet i Hyllinge, mens vi var hos morfar.

    Morfar havde nogle dejlige stikkelsbær nede bag i haven store og saftige. Jeg husker også morfars brændestak. Den var rund og var helt sikkert Hyllinges flotteste stak, den stod altid snor lige. Der var ikke et stykke brænde der lå forkert.

    Huset i Hyllinge

    Om vinteren var vi ovre på Hyllinge gadekær og løbe på isen, når vi besøgte morfar. Sammen med de andre børn fra Hyllinge. Mormor var ofte syg, hun var slidt op af at arbejde. Jeg husker at i køkkenet havde hun nogle hvide broderede stykker stof, syet med blå korssting og de hang ved komfuret og på vægen. De var altid sne hvide, strøget og stivede. De havde nogle stole med rødt plys på husker jeg, en divan og på vægen hang der et vægtæppe. De havde også en gyngestol, som jeg altid syntes var den bedste at sidde i.

    Op af morfars hus voksede der vinranker som morfar omhyggeligt passede, og klippede ned hver år. Han blev altid kaldt Peter Svendsen i Hyllinge, hvad han også bliver kaldt i folketællingerne. Han havde et velplejet overskæg. Da han en dag havde barberet det af, kunne ingen i byen kende han igen.

  • Min barndom i Bistrup

    Min barndom i Bistrup

    Lars Peder Poulsen

    Lars Peder Poulsens far, som også hed Lars Poulsen, kom fra gården matrikel 2, Bistrupgade 38. Hans far var Poul Larsen gift med Ane Marie Knudsdatter. Lars Peder Poulsens moder var Anne Marie Larsdatter, hun kom fra matrikel 10 a. Det er en af gårdene ude ved skoven, men de lå lidt anderledes dengang, så det er lidt svært at sige hvilken. Hendes forældre var Lars Larsen og Maren Pedersdatter.

    De slog sig ned på Theaslyst, ude ved skoven, men det er før det hedder Theaslyst. De fik ca. 11 børn hvoraf en var Lars Peder Poulsen. Hjemmet var meget fattigt, korn og græs stod tyndt på marken. Kvægbesætningen var lille, de var altid de sidste til at anlægge nye metoder og de brugte ikke kunstgødning. De dyrkede heller ikke roer, der var ikke penge til det.

    De fattige kår bevirkede at de ældste børn måtte arbejde hårdt. Lars husker at han allerede i 14-15 års alderen måtte pløje de tungeste jorde. Desuden gik han mellem sin far og karlen og mejede i høstens tid. De dyrkede også hør, men det var meget dyrt i forhold til de priser lærredet kunne sælges for. Hørren skulle ruskes, knevles, brydes, skættes, og hegles og ved disse behandlinger var der flere personer i involverede. Efter heglingen kom det største arbejde, at spinde det til garn. Hos Lars Poulsen var det hans moder og en pige. Det var væveren Hans Larsen på Møllevænget, der vævede det til lærred. Han boede i nr. 19, og hans vederlag har sikkert været meget beskedent. Det var kornet som hans far solgte, de fik lidt penge på, ved at køre til magasinet i Karrebæksminde med nogle tønder. Så havde man lidt penge til tøj og fodtøj til vinteren.

    På gården var der en ringe besætning af svin og kvæg, en griseso, 3-4 fedesvin og 7-8 malkekøer. De var så fattige at malkekvæget var holdt i en kummerlig foderstald med halm, hø og en ubetydelig smule kærne. Mælkeydelsen var ringe, sådan har det nok været hos en del af Bistrups husmænd. Lars Peder Poulsen fortæller at om sommeren var der ingen fritid, han stod op kl. 5-6 og gik så ned i stalden for at muge under hestene.
    Han fortæller videre at på de 3 ugentlige skoledage kunne han ikke nå mere, og gik så ind og lavede en let omklædning, og spiste morgenmad (rugbrøds stumper med kogt mælk) og en kop kaffe med kandissukker. Desuden brugte han sukkerspyt til at få håret til at side pænt.

    Påklædningen var en blåstribet lærredsbluse, inden for vesten, ingen trøje om sommeren, blå lærredsbukser og træsko. De var altid hele og rene det sørgede hans moder for. På de dage de gik i skole blev de vasket på hænder og i ansigtet, de andre dage blev de ikke vasket. Hans søstre blev vasket hver dag, sådan i dagens løb når hans moder havde tid. De skulle jo have hjælp med håret.
    Der var aldrig tale om bad, hverken for børn over småbørnsstadiet eller for voksne. Mænd og kvinder vaskede aldrig deres krop, så længe de levede. Han fortæller at der dog var en undtagelse det var når man skulle på session. Drengene plaskede gerne i mergelgrave og tørvemoser på hede sommerdage.

    Theaslyst som det så ud dengang

    På de dage han ikke gik i skole var der arbejde fra morgen kl. 5 til 8-9 om aftenen. Hans vigtigste arbejde var at passe kreaturerne, de skulle flyttes og vandes. I mellem det samlede han sten sammen eller huggede pindebrænde. Det var deres brændsel til vinteren, sammen med nogle læs tørv. Sidst i August til slutningen af Oktober gik køerne løse på marken, og han fortæller videre at det var gode dage for vejret var milt. Når det så regnede krøb de i ly under buskene i volden og stegte æbler. Men da han blev ældre slap han med at vogte kvæg, det blev de mindre søskende sat til. Han skulle lave en karls arbejde pløjning, harvning eller arbejdskørsel.

    Turene til Magasinet i Karrebæksminde

    Tærskningen foregik med plejl, så man nåede et stykke hen på Efteråret, før det første læs kom af sted, det gav kontanter til diverse fornødenheder. Næste sending måtte være i orden til december, når der var termin og således til hen af foråret hvor der var færdig tærsket.

    Undertiden fik Lars Peder Poulsen lov til at komme med når hans far skulle til Karrebæksminde med korn. Det var en meget kold tur, for han sad på kornsækkene indpakket i et hestedækken. Overfrakke kendte han ikke til, og når kulden blev for slem og han græd af kulde, kommanderede hans far ham ned for at løbe så han kunne blive varm. Det havde også en dårlig side, for hans fjedersko var for små og klemte. Han gik normalt i træsko så hans pæne sko kunne holde i årevis.
    Kornet blev efter at være afleveret på Magasinet lastet i sejlskibe. Efter aflæsningen, gik man på kroen, hvor kornhandleren betalte og gav en varm rødvinstoddy til Lars Poulsen, og en stærkere varm drik kaldet f and half; til hans far.

    Hjemturen foregik i mørke, det var uhyggelig spændende, for de skulle igennem skovstrædetstykket af landevejen mellem Saltøskoven og Borgnakkeskov, her spøgede det nemlig. Der var nogle kæmpehøje med sørøvere og alskens trolderi. Der kunne også være rigtig levende røvere. Man hørte af og til om røveriske overfald på denne vejstrækning. Selv om Lars Poulsen frøs og var bange på turen ville han med næste gang også.

    Lars fortæller om skolen

    Lars fortæller at han, gik i skole i 3 dage om ugen fra kl. ca. 8 til 15. Klokkeslettet gik man ikke så nøje op i. og fortæller videre at det var læren der bestemte tid og lejlighed. De mødte altid længe før tid for ikke at komme for sent, for det var utænkelig at komme for sent. Disciplinen var skolens stærke side, det var en selvfølge og de følte de ikke som noget pres.

    Når læren kom ind rejste de sig op og stod stille, mens lærer Schøndorph gik tavs nogle minutter frem og tilbage foran de lange skoleborde. Så gik han op på forhøjningen ved katederet og læste fadervor, hvorefter de satte sig ned, og lektiehøringen begyndte. Lektier det var altid lærebog og bibelhistorie, remset ordret op. I de ældste klasser havde de en gang om ugen katekisation over noget udspekuleret teologi, som de ikke forstod, men lærte uden ad ved at indterpe det i kor da de ikke havde nogen lærebog om de.
    Lektiehøringen var en alvorlig sag og den gik aldrig uden en lussing her og der. Det skete også at spanskrøret kom i brug. Schøndorph var meget hidsig, men fortrød altid når skolen var overstået.

    Lars Poulsen fortæller at læreren var god til at fortælle bibelhistorie, og derfor lyttede de med spænding til historien. Efter et frikvarter af ubestemt længde havde de skrivning, så sad læreren ved katedret og læste Berlingske Tidende og røg en lang pibe. Det var gode timer husker Lars Poulsen, de sad stille og skrev skønskrift.
    Efter Skrivning gik de over til regning, mens læreren fortsatte avislæsningen. Hans indsats bestod i at sige om stykkerne var rigtige eller forkerte. Børnene rejste sig og nævnte de resultater de havde nået frem til, hvorefter han sagde om det var rigtig eller forkert. Han forklarede aldrig hvordan de skulle nå frem til dette resultat. Det måtte de selv finde ud af.

    De havde en times frikvarter til middag. Man legede ude på vejen eller blev i klassen. Skolegården der måtte man ikke lege for det lå lige ved lærerens private lejlighed. På gymnastikpladsen stod der hesteomgangen til lærerens tærskemaskine så der kunne man ikke gøre gymnastik. Der var et wc, og der var en regel om at pigerne skulle først, men varede det for længe med dem, brød drengene ind og smed dem ud. Om eftermiddagen var læsning, retskrivning og historie eller geografi. Sang og gymnastik kendte de ikke til.
    Historietimerne var lige så spændende som bibelhistorie, læreren var meget god til at fortælle historie. I Geografi havde de to vægkort , et Europa og et Danmarkskort. De lærte om baronier og grevskaber, ikke noget om natur, folkeliv osv. Ligeså lærte man ikke om fremmede verdensdele.

    Bistrup skole i 60erne

    For drengenes vedkommende kunne de nu og da blive kaldt ud både formiddag og eftermiddag i lærerens landbrug. Enten i marken eller i stalden, ved tærskningen var der brug for alle drengene. Pigerne fik lov til at blive i skolestuen og skrev og regnede. De skulle kun feje skolestuen om lørdagen. Skolen var delt op i 2 klasser “den store og den lille” med 3 ½ års skolegang i hver.

    Lærer Schøndorph

    Han var født i Sønderjylland, havde taget eksamen på Tønder Seminarium. Han var en “fordreven” Slesviger. Lars Poulsen fortæller at han på mange måder var en dygtig lærer, men at han havde den ulyksalige ide at dem der ikke kunne lære, skulle!.

    Den manglende evne til at lære kunne bringe ham til raseri, og så brugte han spanskrøret. Han fortrød altid bagefter, og havde derfor mange triste eftermiddage, efter endt skole.

    Efter en tid kom han på fjendtlig fod med næsten alle i skoledistriktet. Han havde kontroverser med forældrene, og han blev uvenner med skovrideren om jagtretten, fordi han satte slyngesnare op. Desuden lagde han sig ud med den gamle præst Pastor Mackeprang. Præsten var lidt distræt, og begik fejl under gudstjenesten. Han glemte sommetider nogle af bønnerne i Fadervor og lignende.

    Der blev lagt sag an mod læreren mange gange og læreren selv lagde også sag an. Man må sige at han var en modig mand. I 1890 blev han afskediget fra sit embede “på grund af ufordragelighed” og med pension.

    Han lå ikke uvirksom hen fordi han havde fået pension, nej han havde en del penge og købte sig en proprietærgård. Noget tid efter brænde gården og han blev sat i fængsel. Der sad han et par år. Hvorefter han blev frikendt ved højesteret. Retten udtalte misbilligelse ved den behandling han havde fået.

    Lærer Schøndorph fik arbejde på et sagførerkontor, senere blev han pengeudlåner i København og førte en del processer og blev ofte omtalt i bladene. Han blev en gammel mand og døde i København i 1921.

    Lars Poulsen fortæller at han syntes han var en stærk mand, en personlighed der, gav ham Danmarkshistorien i sammenhæng og bibelhistorie levende fortalt. Når han så havde fået Ill. Tidende viste han dem billederne og forklarede om disse.

    Han var heller ikke sen til at dele ud af sin rige frugthave, selv om hans skæbne blev trist.

    Tilføjelse af skriveren

    Den brand som Lars Poulsen taler om, var en brand på Lille Ladegård ved Sorø, den gård som Schøndorph købte. Gården brændte i 1891 og han sad 22 måneder i varetægtsfængsel, og fik derefter en dom på 2×5 dage på vand og brød. Tiltalt for brandstiftelse, assurancesvig, og falsk forklaring.
    Han blev gift med Marie Eleonora Lund den 7 jul. 1870. De fik 6 børn inden Marie Lund dør 58 år gammel den 18. maj 1908. Mathias dør i København i en alder af 79 år den 18. aug. 1921.

  • Bent Madsen fortæller videre

    Bent Madsen fortæller videre

    Bendt fortæller at han kan huske Marius og Line, han var vejmand og de havde en søn der hed Arne. De boede oppe i Bistrupgade 4, Line havde en mor der hed Stine. Hun boede lige ved siden af i Bistrupvej 5, som dengang var et dobbelthus. I den anden ende af huset boede Peter Olsen, og for øvrigt købte Otto Pedersen huset en gang i 40erne.

    Overfor på Bistrupvej 2 boede Jutta, Hendes mand var uddeler i Brugsen, og hed Hans Peter Olsen. Han var ølkusk og mødte sin kone i Karrebæk, hvor hendes far var fisker. Hun havde en Søn, Lars Valentin Villy Olsen, der senere blev gift med Anna og de boede ude på Bistrupvej 20. Han var uddeler i Spjellerup Brugs.

    Ved siden af boede Otto Pedersen med sit Tømmerværksted, Bistrupvej 4, indtil han flyttede ned i savværket.

    Der vor vejen blev rettet ud, oppe på bakken ved Bistrupvej 4 og 5 boede Kristine og Karl, de var søskende. Førhen boede en Møllersvend som arbejde i Bistrup mølle, ude på Møllevænget.

    Bent fortæller at i Bistrupgade 9 boede Emil Jakobsen, Han var sygekasseformand en lang årrække, man skulle dengang have nogle sygesedler når man skulle til lægen. Men at de flyttede, da Karen Margrethe deres datter var lige omkring 6 år, har aldrig gået i Bistrup skole, hun kom til at gå i Hyllinge skole.

    I Bistrupgade 16 boede et ældre Ægtepar, Hans Peter Olsen og Fanny M. Olsen og fortæller at han lige så tydelig kan se dem for sig.

    På vadestedsgården boede Hansen og husker at det var ham der lærte ham at sige “Kunstgødning”.

    Nede i den anden ende boede Anna Øksnebjerg og hendes mand, de boede i det hus, man senere kaldte Martasminde eller Gavehuset, Bistrupgade 60.   Bent fortæller videre at til nytår gik de altid derop, for Anna gav sodavand til alle børnene og fortæller videre at hr. Øksnebjerg var skovarbejder i Saltø skov og at de havde skovelever på kost. Når så Slagteren kom købte Anna et helt kohoved og så lavede hun Frikasse’ af det til Eleverne.

    Længere henne boede den gnavne Julius, han var altid sjov at drille for børnene. Dette er Bistrupgade 54, det hørte til Merritzhøj, Bistrupgade 35. På Merritshøj boede Niels Christoffersen. Hans kone cyklede meget, dengang var en bil ikke hver mands eje. Bent husker at når fru Christoffersen kom cyklene så det lidt pudsigt ud. Hun trådte en hel masse gange og så rejste hun sig og så trådte hun igen og rejste sig. Årsagen var at sadlen sad skråt nedad så hun gled ned hele tiden. Han fortæller videre at Niels Christoffersen var meget syg til sidst og kunne næsten ikke tale. Han havde et eller andet med halsen.

    I nr. 52 boede Sofie “Hans Lauesen” Idas bedstemoder.

    Så falder talen på Viggo Petersen og hans Skolebillede, og Bent undrer sig over at det er Lærer Høgsvig der er på Billedet, for Viggo har fortalt at han havde Niels Sørensen som lærer. Men vi bliver enige om, at skolen må have skiftet lærer midt i Viggos skoletid.

    Bent fortæller, at Viggo har fortalt at skolelæren selv drev jorden og han havde køer. Viggo spiste frokost hjemme, og når der var et eller andet de skulle have efter frokost, som han ikke havde læst på, trak han pælene op på køerne og sagde til Niels Sørensen at hans køer gik løse. Så blev de sendt ud for at fange køer og så gik den tid jo.

    Det tidsrum Bent Madsen fortæller om er i 1930-erne.

  • Husmand Peter Poulsen – Søndervej 34

    Husmand Peter Poulsen – Søndervej 34

    Peter Poulsen er født i København, og var døbt i Helligåndskirken.  Hans fader var Arbejdsmand Peter Poulsen og hustru Caroline Christiansen, han er født 20 april 1842.

    Han bliver konfirmeret i 1856, og aftjener sin værnepligt da han er omkring 20 år, Efter sin værnepligt møder han Bent Christian Mogens Aarøe.

    Kaptajn Aarøe havde været med i 3 års krigen, og var en mand der havde en glødende fædrelandskærlighed, og taler varmt om oprettelse af et Strejfkorps, hvis der bliver krig igen.

    Der blev krig i 1864 og alle der havde mødt og talt med Aarøe meldte sig frivillig til hans kops.
    Hans korps havde til opgave at rekognoscere og slå til bag fjendens linjer, og blev opfattet som en partisanbande. De havde fået stillet Postdampskibet “Jylland” til rådighed, hvorfra de kunne gå i land bag fjendens linjer.

    Peter Poulsen meldte sig også sammen med 200 andre mænd. Nogle af de opgaver de nåede at lave inden våbenhvilen 12 maj var:
    Ekspedition til Kalvø den 5 April.
    Landgang ved Orøsund Færgegård natten mellem den 8 og 9 April.
    Overfaldene ved Løjt Kirkeby den 10 April.
    Strandvagten i Halk den 14 April.
    Sønderballe og Hoptrup den 17 April.

    Så bliver der våbenhvile, og efter den bliver Als taget og Aarøe må bruge skibet til at overføre tropper og materiel til Fyn fra Als. De når dog endnu et par landgange inden freden bryder ud. Landgang ved Grenå den 6 juli. Ved Palisgaard pynt den 8 juli. Ved Moesgaard syd for Århus den 11 juli.

    I August måned Stiller de op til parade for sidste gang og bliver så sendt hjem. Peter Poulsen rejser til Amerika efter krigen og er der i 4 år.

    Da han kommer hjem slår han sig ned i Bistrup, på Søndervej 34 som Rentier og husmand. Han gifter sig med Bodil Abrahamsen, hun er født 1844 i Bistrup. Hendes forældre var Abraham Jensen Husmand og hustru Sidse Pedersdatter.
    De havde et stykke jord lige ved siden af Søndervej 34 matrikel 6c, Peter Poulsen overtog dette og slår det sammen med sin egen jord så det hele er under Søndervej 34.

    De får ikke nogen børn, men har nogle Plejebørn Hansine Dorte Jørgensen, og Jens Peter Poulsen.

    Bodil Poulsen født Abrahamsen dør i 14 august 1893, 49 år gammel.   Peter Poulsen gifter sig igen, den 9 Februar 1894 med Ellen Sofie Andersen. Hun er født i Vallensved den 9 Februar 1854, hendes forældre var Boelsmand Anders Pedersen og hustru Marie Kirstine Rasmusdatter. Hun boede med sine forældre på Bistrup Mark som Søndervej kaldes.

    Peter Poulsen var en hjælpsom mand over for sine naboer, og da han bliver 80 år bliver han fejret af sine naboer.

    Peter Poulsen dør som en 90 år gammel mand, den 13 juni 1932. Hvornår Ellen Sofie Poulsen født Andersen dør ved jeg ikke.

  • Skovarbejder Lars Hansen og Hustru

    Skovarbejder Lars Hansen og Hustru

    Lars Hansen er født i Kyse den 10 Februar 1842, som søn af Husmand Hans Christiansen og hustru Lisbeth Hansdatter bgge fra Kyse. Han var gift med Karen Sørensen, født i Skraverup den 19 December 1847, datter af indsidder Søren Madsen og hustru Maren Hansdatter.

    De bliver gift 28 April 1872, og i 1922 fejrede de guldbryllup, dette blev dog holdt i stilhed da de lige havde mistet en svigersøn, nemlig Peter Hansen Fodby Mark.

    Lars Hansen har i mange år boet i Skyttehuset ude ved skoven på Møllevænget. Han havde været i  Saltø skov i 26 år, og arbejdet  sammen med den samme makker i alle årene. Hans nærmeste arbejdsgiver var Skovridder Hegner

    I 1907 holder han op i skoven og begynder at arbejde for Rasmus Andersen og senere hos hans enke, de havde gården Merritzshøj Bistrupgade 35.

    I 1917 holder han op med at gå på arbejde og trækker sig tilbage. Han er nu blevet 75 år gammel. Han er stadig rask og rørig, og går jævnlig til Næstved en tur på 2 mil.
    De har 2 døtre bosiddende her på egnen og en søn bosiddende i Sønderjylland.

    Lars Hansen dør 5-5 1924, og hans hustru flytter til Fodby hos datteren, og dør her i 1929 den 30 juni.

  • Bistrup brugsforening

    Bistrup brugsforening

    Bistrup brugsforening

    Bistrup brugs er formentlig bygget i 1887- 1888, det er her den første brugsuddeler er opført i personer, der har aktier i brugsen. Han hedder Jens Kristiansen  36 år og er født i Vallensved sogn han er gift med Marie Sofie Kristiansen 31år, hun kommer fra Karrebæk sogn.

    Man oprettede brugsen for at i fællesskab at indkøbe vare til salg, med større eller mindre fortjeneste, blandt brugsens medlemmer. Varerne blev forhandlet til dagspris og overskuddet fordeles blandt medlemmer i forhold til det de købte i brugsen. Jens Peter  Kristiansen havde 3 børn i 1890:
    Peter Emil Kristiansen 10 år
    Eline Johanne Kristiansen 3år
    Anne Martha Kristiansen under 1 år.
    De har et tyende Georgine Marie Jakobsen 12 år.

    Jens Peter Kristiansen er uddeler fra 1888- til 1896, hvorefter Jens Peter Hansen overtager brugsen. Han kommer fra Gumperup hvor hans far var husmand Hans Jensen.  Hans kone hedder Christiane Frederikke Hansen, livet er åbenbart svært for Hans Peter Jensen, så i 1903 dør han for egen hånd og hans hustru må føre brugsen videre alene. Hun har samtidig 4 børn at tage vare på:
    Hans Peter Hansen født 28-2 1894
    Valdemar Fredrik Hansen født 12-7 1898
    Ana Dortea Margrete Hansen født 6-9 1899
    Marie Sofie Hansen  født 12-10 1901
    Den eneste hjælp hun har er Tjenestepige Ana Charlotte Jørgensen født 26-12 1888.

    I 1905 ser bestyrelsen således ud:
    Formand var H. B. Jensen.
    Resten af bestyrelsen var:
    Handelsmand N. Andersen.
    Staldkarl Chr. Sørensen.
    Tømrer Hans Nicolaj Jensen
    Slagter Ole Olsen

    Et sted mellem 1913 og 1916 kommer der ny uddeler Hans Peder Olsen fra Køng sogn, født 22 Marts 1882 og hustru Jutta Sofie Olsen der kommer fra Karrebæk, født 13 august 1882. Hans Peder Olsen var ølkusk og kom på dette tidspunkt fra Næstved og hans forældre var husmand Lars Olsen og Ane Larsen fra Køng sogn. Han bliver gift med Jutta Sofie Olsen fra Karrebæk. Hendes fader var Fisker Peder Vallentin Olsen og moderen Alvilda Jensen, den 19 november 1913.
    Hans Peder Olsen er brugsuddeler i en lang årrække, i 1917 får de et barn Lars Vallentin Villy Olsen, født 5 december.
    Han bliver konfirmeret i 1936 den 20 marts og der er hans fader stadig brugsuddeler og begge hans forældre er 54 år gamle. I 1938 har brugsen 50 års jubilæum og nu hedder uddeleren Valdemar Pedersen gift med Gerda Petersen og på dette tidspunkt har de sønnen Ole.

    50 års jubilæum

    Bistrup brugsforening - 50 års jubilæum

    Personer fra venstre:
    1: Øksenebjerg
    2: Karl Nielsen
    3: Maurus Petersen
    4: Hans P. Jensen, formand
    5: Marius Nielsen
    6: Hans Larsen
    7: Gerda Pedersen, gift med Valdemar Pedersen (8)
    8: Valdemar Pedersen, uddeler med sønnen Ole
    9: Else Teglman, medhjælp i brugsen

    Bistrup brugsforenings bestyrelse med koner

    Bistrup brugsforenings bestyrelse med koner

    Stående bagerste række, fra venstre:
    1: Fru ?
    2: Valdemar Pedersen, uddeler
    3: Øksnebjerg
    4: Karl Nielsen
    5: Fru Øksnebjerg, gift med Øksnebjerg (3)
    6: Hans P. Jensen, formand
    7: Kathrine Pedersen, gift med Marius Pedersen (9)
    8: ?
    9: Maurus Pedersen
    10: Marius Nielsen
    11: Hans Larsen
    Siddende forrest fra venstre:
    1: Gerda Petersen, gift med Valdemar Pedersen (2), med sønnen Ole
    2: ?
    3: Sofie Larsen gift med Hans Larsen (11)
    4: Else teglmand, medhjælp.

    Bistrup brugsforening - Valdemar og Gerda

    Valdemar Pedersen var brugsuddeler da jeg var barn, han havde af børn, Ole og Birgit.
    Det var en lille butik der havde det meste inklusive de cowboybukser som os unger skulle bruge. Jeg husker især den store kaffemølle som duftede helt vidunderligt, når der var malet kaffe på den og man kom ind i butikken.
    Til jul havde Gerda altid pyntet det ene vindue men et nisselandskab, med en kælkebakke, huse, grantræer alt hvad et nisselandskab behøvede. Desuden var der mange forskellige nisser, nogle kælkede, løb på ski osv. Vi unger elskede at stå at kikke på det og finde nye opdagelser i landskabet.
    De havde næsten alt inklusiv foderstoffer, og hvis de ikke havde det, kunne man bestille det, så blev det hentet hjem. På et tidspunkt blev der også sat en benzinstander op, så man kunne købe benzin. Jo de fulgte med tiden.
    Valdemar havde butikken lige til han døde og Gerda førte den videre til hun var en ældre dame, og ikke syntes at tiden og Bistrup havde brug for en butik mere og flyttede så til Grimstrup.

    Ida Sørensen overtog brugsen og drev den i nogle år, hvorefter den lukkede og blev solgt.

  • Rasmus Rasmussen

    Rasmus Rasmussen

    Rasmussen er født i Saltøby, den 8 september 1837. Hans forældre var Rasmus Rasmussen født i Gunderslev og Mette Marie Hansdatter født i Everdrup. De flytter fra Saltøby og til Bistrup hvor Rasmus Rasmussen vokser op og bliver konfirmeret.

    Efter sin konfirmation i 1852, er han på en gård i Tåstrup, hos Hans Hansen og Anna Hansdatter. Han er nu blevet 14 år gammel. Han rejser til Enø 1 maj 1855. Her er han nogle år indtil 1 maj 1858, hvor han rejser til Ladby.

    Han er nu blevet 21 år, og rejser til Bistrup i 1860 hvor han er hos Ludvig Lassen matrikel 9a. Man kan så følge ham til Fodbygård hvor han er i 1863. Her bliver han indkaldt, han er nu blevet 26 år.

    Han bliver soldat i det 18de infanteri-regiment 6te compani menig nr. 168. Han bliver sendt til Sønderjylland og må kæmpe der. Han døde den 29 juni 1864, det foregik således.

    Tyskerne er ved at indtage Als, det foregår kl. 02.00 om natten, den 29 juni, de har allerede indtaget Dybbøl og sejler over Als sund.
    Danskerne på Als, åbner ild mod den indtrængende Tyske hær, men tyskerne kommer over alligevel. Danskerne har 12000 mand på Als  men Tyskerne har en stab på 24000 mand og 600 både klar til angreb.
    Danskerne må trække sig tilbage over Als under en heftig kamp. De trækker sig tilbage til Kegnæs, hvorfra de bliver overført til Fyn.
    Det bliver en drøj tur over Als da det regner, og løbegravene er fulde af vand og mudder. Kl. 3  den 1. juli om eftermiddagen var alle evakueret.

    Danmark mistede 3148 mand på Als, tyskerne 372 mand.  Det siger lidt om at Tyskland og Østrig var større og bedre udrustet. Rasmus Rasmussen dør på Als og er begravet i en fællesgrav dernede som så mange andre unge mennesker fra Danmark.

    Her fra Sognet er der i denne krig også død: Peter Christiansen Fodby 16de infanteri regiment 1ste compani underkorporal nr. 93 død den 16 April 1864, forældre Gårdmand Christian Petersen og hustru Lisbeth Rasmussen.
    Præstens søn Thomas Heinrich Petersen Schmidt, død den 19 April på Augustenborg lazaret. Begravet på Fodby kirkegård. Søn af pastor Johan Petersen Schmidt og hustru Christiane Marie,  hendes far var skolelærer i Bistrup.

  • Valdemar og hans bænk

    Valdemar og hans bænk

    Valdemar Christian Petersen er født 3. mar 1888 af Inves Maria Natalie, med efternavnet Johansen, efter sine plejeforældre. Hun har ikke nogle forældre ifølge Stokholms dåbsbog.

    Valdemar er vokset op i Bistrup sammen med 5 andre søskende:
    – Aksel Marius Petersen, født 31. maj 1890
    – Frederik Vilhelm Petersen, født 30. jul 1898
    – Svend Georg Petersen, født 31. aug 1900
    – Helga Natalie Petersen, født 5. jan 1901
    – Tolvha Marie Petersen, født 23. jan 1905

    Valdemars far var husbestyrer Peter Petersen. Valdemar bliver gift i 1913 den 13. juni med Maren Sofie Larsen, datter af husmand Peter Larsen fra Snesere torp, Sneslev sogn. Hendes moder var Maren Kirstine Petersen. Maren Sofie Larsen er født 24 september 1889.

    Valdemar havde en vognmandsforretning på Møllevænget, der senere blev udvidet til også at omfatte markarbejde. Han var en kraftig mand med et livvidde på 1.50- 2.00 m. Han blev kaldt Striboldt, fordi han lignede en skuespiller der på dette tidspunkt hed sådan. Bendt Madsen fortæller at han endnu kan se ham for sig når han sad for bordenden med sine hunde og kaldte på Sofie og bad om at få 2 tynde stykker rugbrød.

    Valdemar havde en bænk stående ude ved vejen lige i svinget, så han kunne sidde og se op mod Bistrup. Når man så kom forbi blev man indfanget af hans stok og blev sat på bænken ved siden af, til en sludder.
    Han fortalte gerne alle drengene at når de blev store og fik kørekort blev de ansat hos ham, og fik så og så meget i løn. Samtidig fik han jo landsbyens nyheder.
    Han havde mange ansatte, 16- 17 karle og når de fik løn blev der gerne spillet kort, hvorved de ansatte tabte lønnen igen, men de fik nu altid deres løn tilbage, det sørgede Sofie for og Valdemar havde haft det dejligt.

    De havde nogle slagtegrise til privat brug, og de vejede ca. 200 kg stykket. Når de blev slagtet, var de meget ondskabsfulde. De slagtere der kom der var meget bange for dem. Desuden blev de altid så forfærdelige fulde når de slagtede ude hos Valdemar.

    Alle børn elskede  at lege hos Valdemar og Sofie for der skete jo altid noget, enten på værkstedet eller i køkkenet. Til tider fik man lov til at kører med i en ladvogn eller på en traktor. Valdemar og Sofie fik af børn, Hedvig Petersen født 3. maj 1914 og Peter Viggo Petersen født 9. mar 1921.