Aftægtsaftale med Hans Peter Jensen
Ulrik Larsen født i Fodby sogn i 1837 og hans hustru er født i Karrebæk sogn den 20-1 1834.
Ulrik Larsen overtager mat. 4a december 1866 i en 50-års forpagtningsaftale, der udløber 1 maj 1916, men som 60 åring i 1877 laver han en aftægtsaftale med hans Peter Jensen, fra Gumperup. Han er på daværende tidspunkt ungkarl.
Aftægtsaftalen er indgået med godsforvalterens samtykke og er på den tid der er tilbage af forpagtningen.

Aftægtsaftalen i store træk
Fri bolig med kakkelovn, i en anvist stue i gårdens bygninger, det fornødne brændsel, samt frit underhold vask og rengøring, lægehjælp og medicin i sygdomstilfælde, samt årligt 50 kr., derved den enes død blev til 25 kr.

Hvis aftægtsfolkene ønsker at aftalen ophøre, da erstattes de 50 kr. med 300 kr., der betales med halvdelen 1 maj og 1 november hver år. Hvis den ene dør udbetales 150 kr. årligt.

Ved dette mener man at hvis man var fult forsørget med alt, går over til at blive selvforsynende for man 300 kr. i stedet for 50 kr. Desuden får de et stykke havejord og øvrige ydelser af brænde vask, medicin, lægehjælp, bibeholdes.

H. P. Jensen overtager alle forpligtelser og alt gæld samt forpagtningsafgiften på 400 kr., samt lønnen til gårdens folk 200 kr. Til gengæld overdrager Ulrik Larsen til Hans Peter Jensen gården  med alt tilhørende, besætning, udlægsæd, redskaber, ud og indbo, foder og gødning. Kun møbler til en stue, senge, klæder, samt personlige gangklæder, der efter deres død tilfalder H. P. Jensen.

Ved den ene af aftægtsfolkenes død bortfalder de 300 kr. og bliver til 150 kr. årligt.

H. P. Jensen forpligter sig ved aftægtsfolkenes død at begrave dem på passende måde.

Gården har lå oprindelig nede ved gadekæret, matrikel 8b er er det gamle stuehus til gården, dog er huset meget renoveret siden. Så der er ikke meget tilbage af de lerklinede væge. Det var også en firlænget gård dengang. Hvornår den er flyttet op på marken ved jeg ikke, men det er en gang i 1840-50erne. Det er forvalter Bøving er har opført gården deraf navnet.

Det var i sin tid fæstegård under Saltø og det er sandsynligvis dengang den lå hernede.

I 1819-20 er det Niels Larsen der har gården her nede ved gadekæret, og alt tyder på at han havde den i 1806 også, men jeg er ikke sikker, han dør 9 december 1820. Han var gift med Anne Larsdatter, hans enke gifter sig med Peder Mikkelsen,  den 29 Juni 1821, et halvt år efter dens førstes mands død og han fører gården videre.

Af børn er der i 1834 dette efter Peder Mikkelsens død:
– Lars Nielsen 16 år, fra ægteskabet med Niels Larsen
– Anne Kirstine Pedersdatter 12 år født 16 Maj 1822
– Niels Pedersen 11 år

De har 4 tjenestefolk:
– Hans Michalsen 29 år
– Søren Kristoffersen 28 år
– Sophia Jonsdatter 18 år
– Ingeborg Hansdatter 19 år

I 1822 har Saltø følgende beskrivelse af gård og marker:

• Bygningens tilstand: 4 længer, 49 fag, er gamle, holdt godt mådelige med nyt tag.
• Kreaturerne deres slags og antal: 6 heste, 7 køer, 2 kvier, 2 stude, 2 kalve, 5 svin, 13 får, 1 væder, 1 buk.
• Jorderne og deres drift: Høstet mådelig, sået i brak 3t. Hvede og 3 ½ t rug, temmelig godt behandlet.
• Kløver sæd og staldfodring: Sået kløver i det samme udlægges stalfodring, 4 heste til skt. Hansdag.
• Tørvemoser og deres behandling: Ingen tørveskær.
• Gårdens og avlsredskaber: 3 beslagene vogne, 1 jern plov, 1 jern harve, 1 træ harve, 1 tromle.
• Anmærkninger om haverne og markernes behandling: Begynder at behandle marken godt har temmelig gode urter i haven.

I 1833 indtræffer der en begivenhed i Bistrup der påkræver herredsfogedens opmærksomhed.

Dette er beskrevet således i kirkebogen: Død 9 marts, begravet 15 marts 1933 Peder Mikkelsen gårdmand i Bistrup. I anledning af dennes dødsfald modtages gennem herredsfogedens fra Karrebæk følgende skrivelse:

Sorø Amt ….. har den 11 d.m. tilskrevet mig således: På grund af de oplysninger som indeholdes i det med hd herredsfogeds befaling skrivelse af 11 dm fulgte forhør som er optaget i anledning af gårdmand Peder Mikkelsen af Bistrup natten mellem den 9 og 10. dm. I et raseri ….. har kastet sig selv i en brønd hvorved han er druknet, tilmeldt tjenstligt til fornøden efterretning og vidner bekendtgørelse for rekommanderet at det afsjælede legeme efter de oplyste omstændigheder som begraves med de sædvanlige ceremonier. Hvilket hermed kommunikeres sognefoged Ole Paulsen i Fodby tils ….. muligt vidner bekendtgørelse for …..
Førslev den 11 marts 1833
Leuning
Under anmærkninger: Har i raseri kastet sig i en brønd, hvorved han druknede.

Dette er hvad der står i kirkebogen prikker er ord der ikke er tydet. Alt tyder på at han i et anfald af et eller andet er havnet i en brønd og druknet.

Der går nu ca. 3 år så gifter hun sig den 25 marts 1836, med Peder Pedersen, født i Fodby den 6 juni 1809, dette er hendes 3 mand. Hun er i 1840, 54 år og han er 31 år.

Af hjemmeboende børn har de:
– Ane Kirstine Pedersdatter 18 år
– Niels Pedersen 17 år

Tjenestefolk på gården:
– Søren Jensen 24 år
– Maren Hansdatter 21 år
– Christoffer Hansen 16 år.

De har tilsyneladende ikke flere børn hjemmeboende i 1845 men har 4 tjenestefolk:
– Poul Sørensen 29 år
– Kristoffer Hansen 21 år
– Karen Hansdatter 25 år
– Peder Mathisen 11 år

1850 har de stadig ingen hjemmeboende børn, men 4 tjenestefolk:
– Jens Jensen 19 år
– Anders Hansen 30 år
– Ane Pedersdatter 25 år
– Stine Henningsdatter 23 år.

I 1855 har de udvidet forholdende, med en plejedatter og 5 tjenestefolk:
– Plejedatter Karen Hansen 10 år

Tjenestefolk:
– Ole Jensen 18 år
– Peder Ottesen 36 år
– Peder Mathiasen 21 år
– Karen Marie Rasmusdatter 26 år
– Ane Rasmusdatter 15 år

I 1860 har de stadig plejedatteren og 4 tjenestefolk:
– Hanne Rasmussen 22 år
– Ole Nielsen 21 år
– M. Jensen 24 år
– Karen Nielsen 16 år

Så sker det at Ane Larsdatter dør, den 6 maj 1864, og Peder Petersen er nu 55 år og gifter sig igen et ½ år efter at hans første kone er død, den 25 november 1864. Han gifter sig med Maren Jensen fra Stenbæksholm født 28 september 1835, og er på daværende tidspunkt 28 år. Hendes forældre er Jens Christian Nielsen og hustru Maren Jensdatter. I 1867 får de en datter Anna Jensine Christiane Petersen  født 16 november, dette er Peder Pedersens anden barn. Han har i 1865 fået et dødfødt drengebarn. I 1868 får han Hansine Kirstine Petersen den 20 december 1868. Så i 1876 dør Peder Pedersen 67 år gammel, og hun får en bestyrer der hedder Niels Jensen fra Fodby sogn.

I 1880 er husstanden således:
– Maren Pedersen 44 år, enke
– Anna Petersen 13 år
– Hansine Kirstine Petersen 11 år
– Hendes Moder, Maren Jensdatter 74 år, enke
– Niels Jensen 41 år gårdbestyrer
– Jens Bertelsen 21 år fra Vallensved, tjenestekarl.

Så i 1886 bliver hendes datter gift med Christian Peder Larsen, han er født i Gunderslev sogn og han er gårdbestyrer hos svigermoderen på dette tidspunkt. 7 juli 1886 får de en søn Peder Sigfred Larsen, året efter får de endnu en dreng født 16 november 1887 Marinus Christian Larsen.

Så i 1890 ser deres husstand således ud:
– Maren Jensen 53 år, enke, gårdejer
– Christian Peter Larsen 29 år, gårdbestyrer
– Anna Jensine Christiane Petersen 22 år, hans kone
– Peter Sigfred Larsen 3 år, deres barn
– Marinus Christian Larsen  2 år, deres barn
– En nyfødt pige ikke døbt endnu.

De har 3 tjenestefolk:
– Anders Peter Larsen 24 år
– Anders Christian Larsen 18 år
– Jensine Rasmine Henriette 25 år

Til gården var der en hel del mose og en høj som hedder Rævehøj, oppe ved rævehøj lå rævemosen, Længere ude lå rævehøjsmosen. Midt på stykket nede ved gæret, hvor der altid er så fugtig lå Eskemosen. I 1896 køber Rasmus Rasmussen den, født 15-1 1872, han er gift med Ane Kirstine Rasmussen født 19-10 1872.

De har 3 børn:
– H. P. Valdemar Rasmussen født 23-6 1897
– Enborg Marie Rasmussen født 26-5 1900
– Karl Rasmussen født 31-3 1901

De har også 2 tjenestefolk:
– Frands Themsen født 31-3 1885
– Nora Kristoffersen født 2-3 1885

Den 1 juni 1906 overtager sognerådsformand Jens Hansen den, født i Øverup den 20 oktober 1880 og er gift med Magdalene Regitze Rasmussen født i Skamby på Fyn den 6 september 1886.

De har 4 børn:
– Knud Hansen født 5-5 1907
– Erik Hansen født 18-11 1908
– Edith Hansen født 5-4 1910
– Karen Margrethe Hansen født 14-1 1912

De har også 4 tjenestefolk:
– Hans Petersen født 4-12 1892
– Kurt Olsen født 8-5 1900
– Valdemar Rasnussen født 4-3 1887
– Margrethe Olsen født 28 11 1900

Derefter er det formodentlig Bernhard Nielsen der overtager gården.

Christen Nielsen overtager mat. 5 a i fæste 13 december 1852. Han er da 22 år. Han er født i Jenstrup 9 april 1830. Hans forældre var gårdmand Niels Olsen og hustru Karen Jørgensdatter. De flytter senere til Bistrup hvor Christen Nielsen vokser op. Hans kone var Ane Margrethe Poulsen født i Karrebæk sogn i 1836, datter af gårdmand Poul Larsen og hustru Anne Marie Knudsdatter, de flytter også til Bistrup, hvor hun vokser op.

I 1860 har de to børn og et plejebarn:
– Karen Nielsine Christensen
– Niels Knud Christensen
– Hans Julius Haupt, plejebarn fra Marvede sogn.

De har 3 tjenestefolk:
– Lars Hansen kom fra Vallensved sogn
– Ane Kirstine fra Fodby sogn
– Marie Sørensdatter fra Hyllinge sogn.

I 1906 laver han en aftægtsaftale med Saltø gods, han er på dette tidspunkt 76 år gammel og havde således tjent godset i 54 år. Aftægtsaftalen er indgået mellem forvalter Classen  og Christen Nielsen og underskrevet den 18 juni 1906. Han fratræder samme dag fæstet af gården med tilbehør, det vil sige med jord, bygninger, besætning og inventar, samt så og fødesæd, alt i den tilstand de hele er i på dette tidspunkt. Han og hans hustru har altså ingen rettigheder over gården med tilbehør, men godset skal til gengæld udøve en livrentesum.

Godset overtog fæstet i den tilstand den forefindes og forsage sig en hver ret til at kræve nogen erstatning på noget, til gengæld kunne Chresten Nielsen heller ikke kræve erstatning, hvis det modsatte skulle være tilfældet.

De får til gengæld fri boglig på fæstegården, der vil blive anvist dem en stue og køkken eller adgang til et. Til gengæld skulle aftægtsfolkene rette sig efter de kommende forhold.

De får ret til at benytte et stykke  jord som er dem anvist til have, og fra Saltø skov får de 2 rummeter tørt brænde. Så længe de lever får de 300 kr. årligt udbetalt hver med  1/12-del hver måned. Hvis en af dem dør får den længst levende han eller hun 200 kr. årligt.

Hvis Christen Nielsen og hustru skulle bortflytte udbetales der kun den kontante pengesum og ydelsen bortfalder ved deres død. Sammen med fæsteforholdet overdrager han rettighederne som andelshaver i Fodby Mejeri, men får dog beløbet af den leverede mælk og overskuddet.

Han blev fritaget for at svare nogen afgift eller anden ydelse af gården og     blev eftergivet en restante på 5 kr. samt skat på 67 kr. Hvis han på nogen måde fortrød aftalen kunne han fortsætte med fæsteforholdet som hidtil.

Christen Nielsen dør den 20 juni 1908 og bliver begravet på Fodby kirkegård. Ane Margrethe Poulsen dør 20 maj 1910 og bliver også begravet på Fodby kirkegård.

Far er født i Fodby hvor forældrene var forsamlingshusværter og passede telefoncentralen. Faderen var desuden ringer og graver.. Faderen var Hans Peter Larsen født 29 december 1874 i Saltøby og Moderen var Maren Kirstine Marie Larsen født i Stenbæksholm den 18 november 1887.

Far havde almindelig skolegang og er konfirmeret 7 oktober 1934. I sin skoletid havde han det ikke let han var ordblind og havde svært ved at følge med og lavede derfor en del skarnsstreger. Det kostede han en del eftersidninger og bank med spanskrør.

Han fortalte om en gang til nytår hvor de var nogle drenge ude og lave halløj. De skilte en hestevogn ad og bar den op på gårdejerens ladetag, og samlede den igen. Næste dag stod der en hestevogn på taget hel og samlet. Problemet var bare at gårdmanden havde set hvem der gjorde det så, farmor blev underrettet, og så måtte de op på taget og få den ned igen.

Efter konfirmationen kom han ud at tjene hos en gårdmand i Øllerup, men en dag  han sov til middag, blev han vækket af en kraftig brand og han var ved at indebrænde. De beskylde ham for at sætte ild til gården, men dette var dog ikke sandt for som far sagde hvorfor skulle han dog lægge sig til at sove hvis han viste at han skulle indebrænde. Far rejste samme dag ville ikke være der, han havde mistet alt under branden.

Derefter kom han til Tåstrup og var hos Julius Petersen, indtil han blev soldat. Han var hos husarerne i København, hvor de den 9 april blev sendt til Nordsjælland, hvor de så Tyskerne komme uden at måtte gøre noget. Han blev hjemsendt og senere genindkald i efteråret 1940. Før han bliver soldat møder han mor i Fodby forsamlingshus, hvor der var dans.

Mor Olga Svensson er født 8 maj 1921 i Vedskylle og døbt i Tjæreby. Mormor og morfar flytter så til Saltø hvor mor kommer ud at tjene på Møllegården i Saltø, hun er da 13 år og længtes forfærdelig hjem, skønt hun kan se hjemmet fra sit værelse. Hun er der i 3 år, og kom så til Stubberup hos gårdejer Per Larsen og havde rengøring hos sønnen Kres. Der var hun i 1`½ år, indtil hun flytter hjem til forældrene Saltø på grund af graviditet. Mor sagde “det var et guds under jeg måtte komme hjem” citat slut. Per Svensson var meget ærekær og konservativ, det var kun fordi mors broder Svend Holger Svensson skrev hjem og sagde at han ville sørge for hende, hvis de ikke ville, at det kunne lade sig gøre, at hun kom hjem.

Morfar ville have at de skulle giftes med det samme, med det ville hverken mor eller far de syntes de var for unge (17-18 år). Far kom der under hele forløbet og har ikke på noget tidspunkt svigtet mor. De blev forlovet 23 december 1940 og min ældste broder er født 28 marts 1939 hos mormor og morfar, og lad mig lige sige at min ældste broder var alle dage mormor og morfars øjesten.

Far bliver indkaldt igen i 1941 til militæret, mor er hos forældrene og da far kommer hjem i maj 1942 bliver de gift den 13 juni 1942 i Vallensved kirke. De var hos mormor og morfar indtil 1948 hvor de flytter ind i Bistrupgade 44-46. Far arbejder i skoven og malker hos Holger Poulsen, Han gik i skoven under krigen og har været med til at fælde træer med faldskærme i. Han har ellers arbejdet på banen og hos tømmer Gerner Larsen Bistrup. I November 1948 flytter de ind i Bistrupgade 29 og her bliver de og får 8 børn hvoraf 2 er syge af muskelsvind og døde tidligt. I starten af 50 kommer far på Maglemølle og er der til han bliver pensioneret som 60 åring.

Livet var svært økonomisk med 8 børn og deraf 2 syge, men tros alle sorger og modgang har de haft et godt liv sammen, hvor de har støttet hinanden i gode og dårlige tider.

Far dør 67 år gammel slidt op og meget syg. Mor dør som 83-årig efter at have været pensionær hos sin søn og datter.

Anders og Ingeborg var vores naboer da jeg var barn i en hel del år. Anders var gammel naver og Ingeborg var hans husbestyrerinde. Anders var en lidt svær mand, der altid gik rundt med en gammel murerkasket og seler. Hvor de kom fra ved jeg ikke, men Anders havde altid et væld af historier på lager når vi børn blev passet der ovre. Vi blev altid sendt der over når mor eller far skulle til lægen eller på sygehus med et af de andre børn. Han elskede at fortælle historier og i særdeleshed skræmme os lidt. Vi elskede det, og var samtidig skrækslagne, en gang fortalte han at der hang en død mand ude i skoven og hver gang han blev skåret ned, hang han der næste morgen. Dette resulterede i at mine brødre cyklede over Fodby for at komme om til forskolen i Saltø Skovvænge i et par dage. En anden gang fortalte han at der var en løve ude i skoven, de viste sig senere at det var en papkasse som var smidt der ude.

Hans historier var ellers om elverpiger, mosens ånder, trolde og hekse og deslige.

En af de historier han kunne fortælle var om troldfolkets oprindelse. En dag vilde Eva vaske sine børn ved en kilde. Da kalde Vorherre på hende hun blev forskrækket og skjulte de børn som endnu ikke var vasket. Vorherre spurgte om alle hendes børn var tilstede, og Eva svarede ja fordi alle ikke var vaskede og for at undgå hans vrede. Men Vorherre sagde at alt hvad hun skjulte for han også skulle være skjult for menneskerne – og i samme stund forsvandt de urene børn og skjultes af bjergene og fra dem nedstammer alle de underjordiske.

En anden historie er om varulve: Det er jo en kendt sag at varulvens kendetegn er at øjenbrynene er sammenvokset, over næsen. ( vi børn så efter øjenbryn der var sammen vokset) I gamle dage var der en varulv i skoven, han huggede tænderne i pigernes forklæder og slæbte af sted med dem. Det var en nat, at der kom nogle piger på vej hjem efter at have været til gilde. De mødte varulven, men den forreste pige havde løst sit forklædebånd op, for hun viste hvor at varulven vilde angribe dem. Varulven huggede tænderne i forklædet, med da forklædet var løst, løb han med forklædet og ikke pigen. Pigerne gik hjem og i seng. Da pigen med forklædet om morgenen skulle ind til davre, kom karlen også ind og spiste, da så hun hvem der var varulv for resterne af forklædet hang i hans tænder.

Vi holdt meget af Anders og Ingeborg  og det var dem der fik mig til at holde op, med at bruge sut, for Anders sagde at jeg var alt for stor til at bruge sut, og det så grimt ud at sådan en stor pige brugte sut.

Den gamle skovrider stod altid tidlig op og vækkede folkene, i sommertiden var de oppe ved 4-5 tiden. Når der var malket fik folkene davren i folkestuen, altid anrettet i et lerfad, det bestod af kogt mælk med rugbrødsterninger , vi andre fik the, rugbrød og sigtebrød.

I sommertiden fik man smørebrød med øl og dram, og til aftensmand var det den sædvanlige landlige kost, stegeflæsk med kartofler eller grønsager, klipfisk med vandsennep. Folkene fik samme kost som herskabet, men de måtte spise af et fad og med træskeer. Karlen og drengen slikkede deres skeer rene og satte dem tilbage i en fals i vindueskarmen. Jerngafler blev derimod pudset  på et knivsbræt med sand.

Efter frokost sov folkene til middag, men det var ikke altid pigerne havde tid til at sove, der skulle først vaskes op og andre småting. Kl. 13.30 var der kaffe med brunt sukker og så gik man i gang med arbejdet igen. Efter kaffetid fik pigerne tid til at nette sig, de havde et lille lerfad, grøn sæbe og duftpromenade. Så flettede de håret bag på hovedet og tog en fløjelshue på og flade sko. For nu var de færdige med alt de grove arbejde også at skylle rendestenen, der ellers kom til at lugte.

Kl. 16 fik man en mellemmad og et krus øl i folkestuen. Hvorefter der blev samlet æg og fodret grise, man skulle også træffe forberedelse til aftensmanden kl. 18. Man hentede også vand der stod 2 spande fyldte på en bænk ved komfuret og der hang en metaløse til at bruge. Kl 20 spiste folkene deres nadver det var enten mælkebrød eller mælkegrød.

Undertiden måtte pigerne dog også luge haven eller skuffe gangene, men for det meste gjorde skovrideren det selv.

Kælderen under rulestuen var fyldt med mælkebøtter malede røde indvendig og grønne udvendig . Man skummede mælken morgen og aften med en flad træske og kom det i flødespanden som stod midt i kælderen. Man kværnede smør 2 gange om ugen, dette foregik i bryggerset i baggården, med håndkraft. Af skummemælken lavede man ost, der blev hældt kalveløbe i så blev mælken varmet op så den begyndte at kogolerer. Så hælde man valen fra og osten kom i træforme med huller i. Der blev så lagt en vægt oven på, hvorefter man opbevarede  det på hylder i et kammer ved siden af bryggerset, af valen lavede man myseost. Dette var lidt om pigernes dagligdag .

Storepigen var ofte med i høhøsten i engen ved Saltø å, men mere om det senere.

Han var sjællænder af fødsel, hans mor var vestjyde og hans far sjællænder. De fleste år af sit liv har han tilbragt som landsbylærer i Bistrup, det blev til 33 år fra 1931 til 1964. Han er uddannet på KFUM’s seminarium i København, efter at have været ved landbruget nogle år.

Hans første lærergerning var i Stenløse i Nordsjælland, hvor han var et år. Derefter gik det til Søndersted ved Holbæk hvor han var i 4½ år og her giftede han sig med Marie. Med Marie fik han sønnen Jørgen og datteren Marie-Louise. Men fordi deres lejlighed var så dårlig søgte han stillingen i Bistrup.

Lærer Høgsvig var den person der gjorde mest for børnene og ungdommen i byen og sognet. Han startede skolebibloteket på skolen, han kunne ikke få penge til det af sognet, så han satte en del af sine egne bøger til udlån, og sagde til børnene at hvis de havde nogle hjemme som de havde læst kunne de glæde deres kammerater ved at forære dem til udlåndsbiblioteket. På den måde fik han 150 bøger til rådighed til udlån.

Han tog også ud til byens og sognets mange gravhøje og oldtidsminder med børnene. De nød det og kom ofte i skole med mange flinteøkser og lignende som de forærede skolen. Han købte også en del udstoppede fugle og fik nogle foræret. På den måde fik han en god samling af materiale til at undervise med.

Mindst en gang om året tog han med børnene til Bornholm eller Jylland, det var gerne en 3 dages udflugt som alle nød. Han havde også en del jobs uden for undervisningen, aftenskole, studiekreds, ungdomsforening osv. særligt ungdomsforeningen havde han glæde af, det var tidligere elever der mødtes hver 3 uge til sang, foredrag, kaffe og kage, og hver 3 møde var for hele skoledristriktes beboere, og det var meget populært. Der kunne engang være 120 personer til et foredrag.

Der blev hver vinter holdt dilettant i skolen, senere nogle gange i forsamlingshuset. Dette var for alle sognets beboere, foruden dilettanten opførte man hver sommer friluftsspil i Borgnakke skov ude ved Margrethehøjen. Her spillede man eventyr på fodrejsen eller deslige.

Han var også med i offentlige gøremål såsom menighedsrådet, sognerådet. Grunden til at han gik ind i sognerådet var den, at der skulle besluttes om der skulle bygges en ny centralskole eller om de 2 skoledistrikter skulle udbygges. De valgte centralskolen, den blev færdig i 1962.

Da han havde nået sit mål med at sikre sognet en centralskole, trak han sig tilbage fra skolearbejdet, men fortsatte nogle år endnu i sogneråret indtil det blev sammenlagt med Næstved. Efter nogle år her, rejser ægteparet til Jylland, til Gellerup ved Århus hvor de havde en af deres børn og børnebørn.

Hans Olsen var stedsøn af gårdmand Lars Olsen fra Bistrup. Hans forældre var Ole Nielsen og Mette Hansdatter fra Appernæs. Han er født den 28. september 1828. Mette Hansdatter blev senere gift med Lars Olsen, der boede på matr. 5a, Bryllingsgård. Gården brændte en gang før 1822, og Lars Olsen byggede den op igen, under svære forhold. Gården blev revet ned da vejen oppe på bakken skulle rettes ud. Hvornår den er bygget ude på marken ved jeg ikke.

Hans Olsen gik i Bistrup skole, og den 29. marts 1843 blev han udskrevet og antaget til konfirmation. Han var en dygtig, flittig og opmærksom elev, står der i hans skudsmålsbog.

Han blev udskrevet med følgende karakterer:

• Relegion – Godt
• Bibelhistorie – Godt
• Salmer – Godt
• Boglæsning – Godt
• Skriftlæsning – Godt
• Tavleregning – Godt
• Hvoedregning – Godt+
• Skrivning – Godt
• Opførsel – Godt

Hans Olsen bliver gift med Birthe Marie Hansdatter, og de får en dreng, Lars Olsen, født 22. december 1859, og en pige, Mette Kirstine Olsen, født 12. august 1867.

De har i mange generationer heddet Hans og Lars Olsen. Den sidste Bulow Olsen i Bistrup var Hans Bulow Olsen gift med Ingeborg Larsen, datter af husmand H. C. Larsen fra Bistrup, de blev gift 2. juledag 1924.

Bent Ove madsen er født i Bistrup i 1930 den 25 maj, han er født i Bistrupgade 29, hans forældre var Emanuel Madsen og Karen Madsen født Johansen. De flyttede senere til Bistrupgade 19 og derfra til Møllevænget 13, hvor de boede det meste af hans barndom. Både Emanuel og Karen kom fra Holløse, hvor Emanuels forældre var Nikolaj Madsen og Petrine Emilie Madsen, Karen Madsen født Johansens forældre var Ole Johansen og Marie Johansen. Ole Johansen var med til at bygge Ladby mølle.

Emanuel arbejdede på Ladby Teglværk om sommeren og i skoven om vinteren, han var i skoven i 40 år. Bent mistede sin mor i 1939, hvorefter Alma flyttede ind. Bent gik i skolen ude ved skoven, og havde Høgsvig som lærer. Bent husker skolen som en tid med mange øretæver, og eftersidninger. De gik ofte i skoven i frikvarterene og kom for sent tilbage til timerne, hvorefter de fik en ørefigen og en eftersidning. En gang han sad efter og skrev- jeg må ikke- så og så mange gange, kom Rasmine, hun gjore rent i skolen og spurgte om han ikke skulle hjem, ” nej jeg sider efter og skal skrive dette her” svarede han. Efter et stykke tid siger Rasmine, “nu kommer Emanuel og han ser meget vred ud”, for Bent skulle nemlig møde sin far ude i skoven, for at klippe gran til sin mors grav. Den dag fik Høgsvig læst tæksten, for han havde nemlig glemt drengen. Ellers blev frikvarterne brugt til at besøge hans tante og farbror, de boede lige over for skolen. Desuden husker Bent at når de kom med hue på, bad Høgsvig dem altid om at tage den af og viste dem hvordan man tager en hat af og bukker.

Fritiden blev bruge over hos Valdemar og Sofie, der skete nemlig altid noget. Valdemar Christian Petersen født 3 marts 1888 hjemmedøbt den 11 marts af lærer Schøendof og i kirke den 19 oktober, hans forældre var Peter Petersen og Inves Maria Natalia. Hun havde ikke noget efternavn da hendes forældre var ukendte (iflg. dåbsbog i Stockholm).

Valdemar havde mange Ladbiler som kørte diverse ting så som træ og kævler fra skoven, desuden havde han flere tærskeværker, og der skulle altid to mand til at betjene disse.

Sofie og Valdemar havde omkring 16 – 17 karle, sådan husker Bent det og de fleste på kost. De boede på loftet, det var et stort rum med køjesenge og der sad et rør ud gennem loftet, ned til tagranden det blev brugt til at tisse ud så var man fri for at gå ned. Bent fortæller videre, at han syntes det var noget af et gedemarked når Sofie skulle lave mad til alle de menesker, Valdemar selv sad i sofaen og skulle bare have et par stykker tynde rugbrød.

Videre husker Bent at de fik lov til at kører traktorerne når Viggo havde været ude aftenen før, for så kunne han side og sove på den ene skærm med fødderne oppe på den anden skærm, de var altid med når Valdemar havde været i Næstved. De sad på forsædet der op og på ladet hjem, for Valdemar skulle jo sidde i førehuset. Det var meget koldt, men med ville de.

Foruden Valdemar husker Bent svinemanden, som boede i rytterskolen. Han blev kaldt svinemanden fordi han passede grisene på Saltø gods. Oppe ved siden af svinemanden, på bakken, boede vejmanden og på gården Jens Nielsen, som var kusk på saltø. Han flyttede så op på gården Bistrupgade 8. Desuden husker han at vejen oppe på bakken blev rettet ud, der lå ellers et lille husmandssted, de havde køer, men ikke noget jord til, de havde nogle små lodder ude på den anden side af Saltø å og trak hver dag køerne der ud for at græsse. Samtidig med at vejen oppe i byen blev rettet ud, blev vejen ude ved skovridderen også rettet ud.

Bent rejste hjemmefra i 1944.

Dette legat er stiftet af Peder Didrich Henriksen og hustru Karen Nielsine Henriksen født Christensen. De er begge født i Bistrup, Peder Didrich Henriksen er født 30. juni 1849 døbt 3. august i kirken. Hans forældre var gårdmand Henrik Hansen og Ane Katrine Didrich. Karen Nielsine Christensen født 21. september 1857 og er hjemedøbt den 12. oktober og fremstillet i kirken den 30. oktober. Forældrene er gårdmand Svend Christen Nielsen og Ane Margrethe Poulsen.

Peder Didrich Henriksen rejste som ung til Amerika, hvor han købte et stykke jord og efterhånden blev det til en større farm. I 1902 kom han hjem som en holden mand og giftede sig med sin hustru. De byggede huset walla-walla i Roskilde.

Legatet blev stiftet den 29. marts 1922, og var på 100.000 kr. sat i 3% statsobligationer, således at konfirmander fik 250 kr. og brude 500 kr. Men der var betingelser der skulle være opfyldt, nemlig at de skulle være bosat i sognet og forældrene skulle også var bosat i sognet. Hvis der var penge tilovers skulle resten uddeles til værdigt trængende enker som havde bopæl og bosiddende i fodby sogn. Baggrunden for legatets opførelse kender jeg ikke ret meget til, men da jeg selv har fået legatet, mener jeg at kunne huske at der blev sagt at det var fordi at han selv var blevet konfirmeret i træsko, og han ikke ønksede at nogle skulle opleve dette.