Tag: Fejø

  • Jeppe Mortensen Badike

    Jeppe Mortensen Badike

    Østerby, Fejø 1742 / 1805 † Østerby, Fejø.
    Skipper og Selvejergårdmand i Østerby på Gård no. 20. Fejø sogn. Fuglse H. Maribo A.
    ~ 1 g. 1771 i Fejø kirke til Karen Andersdatter Roug. * Østerby, Fejø 1705 / 1781 † Østerby, Fejø.
    ~ 2 g. 1781 i Fejø kirke til Anna Hansdatter Lærke. * Østerby, Fejø 1751 / 1828 † Østerby Fejø

    Tingdagen. Anno 1767 Dend 10de April Holtes Kongelig Majts Ret paa Fæøe. Tingmændene ere Hans Lerke, Jeppe Rasmussen. Martinus Smed, Mogens Smed Lars Dase, Niels Lund og Ole Borre, alle Fæøe. ved Retten paa Feiøe Ting.
    Jeppe Mortensen Badige af Østerby Paa Feiøe Som ugiven, har maate formene, at hans Commisoarie Monsr Schults i Kiøbenhafn enten Vrangeligen eller af uvidenhed har forestillet hans Aller underdanigste i Det Kongl Cancellie indgifne Memorial og til ende for at over bevise sin Sags Rigtighed, har ved stevnings Mændene her af Landet. Nafnlig Lars Olsen og Niels Rasmussen her til Retten ladet indkalde Rasmus Olsen Kroemand af Vesterbye Niels Larsen Præst, Hans Fransen og Oluf Pedersen alle trende af Østerbye, for under Lovens Ed at erlægge deres Sandhed Vidnes, hvor Vidt fornevnte Jeppe Mortensen Badige. Maatte Være enten beslægtet eller i Svogerskab med hans forlovede Encke Koene Karen Andersdatter af Østerbye. sl. Hans Jørgensens Efterlatte Encke,
    Hvor efter Jeppe Mortensen forestillede Retten Kaldsmændene, der erbød sig ved Ed Saaledes forommelte Vidnes til Et loug skikets tings Vidnets erholdele, at have indkaldet, hvor efter de af dommeren blef fremkaldet og aflagde deres Ed.Saaledes at have Stefnet. Jeppe Mortensen Badige. Presenterede Retten de indstevnede Vidner, hvorefter hand begierede dem af Dommeren taget under Lovens Ed, til Vidnes aflæggelse. Dommeren fremkalde herpaa de indstævnte Vidner som alle 4 de er Nærværende og for dennem oplæst Lovens Ed, efter at Lovens Ed af Dommeren lydeligen var oplæst, fremstod de indstævnte Vidner og efter samme Aflagde dere Ed.
    Jeppe Mortensen Badige udbad sig af Retten at Vidnerne Separat maatte Vorde taget under forhør hvor paa Rasmus Olsen Kromand efter aflagde Louens Ed Vandt uden Nogen tilspørgsel, at Jeppe Mortensens Moders Moder var halfsøster til Jeppe Mortensen Badiges forlovede Encke Kones forrige afdøde Mand Hans Jørgensen som for en otte aars tid siden Ved døden er afgangen. Jeppe Mortensen Badige fandt inu fornøden at tilspørge Vidnet om hand kunde give Nogen oplysning enten de var half Sødskende Paa Faders eller Moders side. Vidnet Svarede at de var halfsødskende Paa Moders side. Videre Vidste Vidnet icke og alt Saa af Retten Dementeret,
    Hvor efter blev fremkaldet Niels Larsen Præst og i lige samme Ed. Vandt lige som forrige Vidner Vandt og udsagde haver og som Vidnet iche Vidste Videre forklaring dette Slægtskab eller Rettere Svogerskab.; At give Nogen forklaring blev af Vidnet af Retten Demiteret,
    og igen blef fremkaldet Hans Frandsen af Østerby der i lige Som og aflagde Ord andet uden nogen til spørgen, at Jeppe Mortensen Badiges Moders Moder Var en half Sødster Paa Moders Side til hans forlovede Encke kones Hans Jørgens der Var hindes forrige Mand, som ungefehr for 8 te aar siden Ved døden er afgangen. Videre Vidste Vidnet icke at kunde forklare,
    hvor Paa blev fremkaldet Ole Pedersen og efter aflagte Ord. Vandt lige som forrige Vidner i alle maader Vundet og udsagde haver.
    Jeppe Mortensen Badige Var af Retten begiærende efter hvis Som her i dag ganget og Passeret er og til dend Ende leverede Rettede forordnet. Stemplet papir til Actens beskrivelse i Retten bevilkede Samme.

    Tingdagen Anno 1770. Fredagen den 12de October. Blev ved Feiøe Birketing. Læst Følgende. No. 6. Ci 7. mus. Fire Rixdaler. No. 412.
    1770. Jeg underskrefne Karen Anders daatter boende udi Østerbye paa Feiøe. Kiendes og hermed vitterlig Giør, at da mine Børn og Nærmeste paarørende, efter den af mig under Dato 31 Julli. 1770 Udstæde og ved Fæøe Birke Tings Rett. Trende Tingdage. Bekientgiorte Lovbydelse, ikke til dend den forelagde Tiid, haver meldt sig hos mig, om at vilde afkøbe min iboende og tilhørende Eiendoms gaard under No. 20. i Bemelte Østerbye beliggende med tilliggende og tilhørende.
    Hartkorn Ager og Eng. 6 Tdr. 7 Skp. 3 Fjrk. samt Besætning og videre efter Berørte Lovbydelse 1te Post, paa de udi meerbemelte Lovbydelse Forelagde Conditioner.
    Saa haver ieg fundet mig aarsaged med Velberaad Hu. og Laugværges samtykke at sælge og overdrage. Ligesom jeg og hermed fra mig og mine Arvinger. Sælger Skiøder og aldelis afhænder til Skipper Jeppe Mortensen Badike, min iboende og tilhørende Eiendoms gaard under No. 20 i Østerbye.
    Beliggende med ald derved værende Biygning og Tilligende Eiendoms Hartkorn. Ager og Eng. 6 Tdr. 7 Skp. 3 Fjrk. med ald dersom til hørende i Mark og Bye. intet undtagen af Bevis dertil liggende og tillige bør, samt til Besætning de ved gaarden værende Bæster, Qvæg, Faar og Svin, samt Vogne og Flauger med sit tilhørende. Harve og Tromle samt Vinter Sæd og fornødne vaar Sædkorn af alle Sorter, item Bord og Benke i Stuen. Hærk. Krybbe med videre, som efter Landets Skik i gaardene intet undtagen, alt for den Summa. 2000 Slettedaler. Skriver Toe Tusinde Slette daler, som betales mig udi seneste nestkommende 11 December og imidlertid om forlangende, strax stilles der af mig maa, og sig Caution For samme dag, der denne afhændelse skeede, paa følgende Conditioner, nemlig.

    1 te
    Forbeholder ieg mig saaledes, ieg boen self at forestaae Gaardens Indtægter og udgifter. Ligesom hidindtil uden mig i mindste maade noges myndighed at betage, saa at Kiøberen Jeppe Mortensen Badike, allene tillades opsyn med tienste Folkene, at de forretter ved Auflingen og Husholdningen, hvad jeg dem byde og de bør at giøre, samt holde Biugningen paa Tag og Fag vedlige.

    2 de
    Midlertid ieg Saaledes self er Raadig over og af aufling betaler ieg ingen Renter af den Summa mig bliver betalt. Til Jeppe Mortensen Badiche, men hand i stæde for samme nyde allene Frie Kost og Logements hos mig i gaarden indtil ieg maatte Blive gaarden at Fratræde og hannem overlevere med Besetning og videre som dertil skal følge og foran ere set ere.

    3 de
    Skulle jeg blive Sindet i min livstid formedelst alderdom og Skrøbelighed at fratræde Gaarden; skal Jeppe Mortensen Badike være pligtig at indrette mig i mit tilhørende hieme, en anstændig og Skikkelig Stue, med Kammer og Kiøkken. Skiorsten og Bagerfur og holde mig samme i fuldkommen forsvarlig, og goed Stand vedlige, og aarlig stands give mig. Til Føde, for mig og een Pige, aarlige hver Mortins dag. 6 Tønder Ruug. 6 tønder Biug. 3 skp. Erter. 4 Læs Brænde, og 4 re læs gode Tørv, samt et fedt Svin af de Beste hand self feder. 6 Fede Giæs, samt give mig foruden fodering til een Ko og Fire Faar, samt at græsse dem om Sommeren, alt siden derfor at faae Ringeste Betaler, og i mangel af at mig bliver Levered som Oven meldt til rette tider, da skal hand saaledes. at ieg atter træde til gaarden igien, og beholdes der min livstid, saaledes som 1te post Serudi indholdes.

    4 de
    Hans Majts i gaardens Hartkorn. Indestaaende halve Kiøbe Summa første Aar sig Self. Jeppe Mortensen Badike skal tilsvare og er dette Kiøb aldelis u vedkommende og lov for intet udi forberørte. Toe Tusinde Slette daler af kortes.

    5 te
    Endelig om det, skulde hende sig, at Jeppe Mortensen Badike skulle ved døden afgaae, inden ieg Karen Anders daatter, da skal disse Kiøbe Conditioner af hendes arvinger i alt paa det nøjeste og uden mindste Billig Klage, opfyldes, sker det ikke forbeholder ieg mig. Ene og allene Ret til gaarden saalænge ieg Lever.- Saaledes og imoed, at Jeppe Mortensen Badike og arvinger i alt opfylder og efterkommere som forskrevet staar.
    Skal dette være dem et fuldkommen Skiøde og handdels brev paa ofenmelte Eiendoms gaard med Hartkorn. Besætning og videre forher forklarer deres frie for hver Mands tiltale i allemaader, dog Hans Maits Ret og Rettighed i allemaader forkræved og forbeholde at forblive, og er af os Begge gived til de fattige = 4 M: det mit Skiøde og hiemmels brev haver ieg ikke allene self enhiendig med Trende Bogstaver med Laugsværge underskrevet til Bekræftelse, men med og Ander ordret medberette gived gode Mænd med mig til vitterlighed at Underskrive og maa derefter ved. Fæiøe Birketings Rett. Læses Protocolleres og paaskrives naar forlanges uden mig dertil at lade indkalde.

    Feiøe Østerbye dend 9de October 1770.
    Karen K. A. D. Anders datter.
    nafn.
    F. A. Byssing   Niels N. P. S. Pedersen   Jørgen Nielsen.
    Til Vitterlighed.

    Nu havde Jeppe købt sin Forlovedes gård og de var flyttet under samme tag og selv om de i Februar 1769 havde fået afslag endnu engang på at gifte sig, må de nu havde fået tilladelsen, for ifølge Nykøbing Amts Copulations regnskaber 1770/71. Betalte som no. 9 Jeppe Mortensen Badike. Skipper på Fejøe.
    4 Rigsbankdaler for tilladelsen til at lade sig viede, her 4 Måneder efter denne Gårdhandel, om de 2000 Slettedaler blev betalt melder historien ikke noget om.
    Kirkebogen oplyser at.
    Viet 26 Februar 1771 Jeppe Badike og Karen Rogs. Forløftningsmændene vare Niels Rogs og Morthen.

    Karen Rogs. Døde Anno 1781 i Østerby 4 dage før sin 10 Års Bryllupsdag, og her oplyser kirkebogen. Onsdagen den 22 Februar, begravet. Jeppe Badikes Hustru af Østerby. Hun var 76 aar gl. og Prædiket, hun blev Jordet i Kirken og der skal, betales for Ligstædet. 4 Rdl. 4 Mark.

    Gården no. 20 i Østerby, senere Matr. 41a. Fejø sogn i Fuglse Herred.
    Gårdens Ejere i perioden 1664 til ca. 2000.

    1664 Sal. Mogens Hansen.

    Før 1682 Laurits Mikkelsen.

    1682 Gert Frederiksen. Birkefogeden. * 1644 / † 1706.

    1708 d. 8/3 Jørgen Olsen købte Gården på Auktion for 303 daler og 2 mark til sin Søn Hans Jørgensen.

    1708 d. 8/3 Hans Jørgensen. til sin † i 1754 Skiftet holdt d. 11 Aug Gården var da 4 længet og på 52 Fag.

    1754 Enken. Karen Andersdatter Roug. til 9 October 1770 ( som da havde været Enke i 16 År ) * ca. 1705 / † 1781. Mor til Trillinger i 1738 den ene en dødfødt pige.

    1770. 9/10 Jeppe Mortensen Badike * 1742 / † 1805. ~ 1 g. med Karen Andersdatter Roug. ~ 2 g. med Anna Hansdatter Lerke. med hvem han fik 7 børn. Morten som var den ældste ovetog den ½ del Gården og først i 1823 den anden ½ del.

    1805 d ½ Enken. Anna Hansdatter Lerke. * Østeby, Fejø 1751 / 1828 † Østerby Fejø. Gården Brandforsikret 1 g. i 1808 var da på 20 Fag sum 360 Rdl.

    1805 d ½ Sønnen. Morten Jeppesen Badike. * Østeby, Fejø 1782 / 1825 † Østerby, Fejø.

    1823 d ½ ~ 1812 Margrethe Hansdatter. de fik 10 børn de 7 nåede voksenalderen.

    1825 Enken Margrethe Hansdatter. * Keldernæs Stokkemarke 1785 / 1868 † Østerby. Fejø. ~ 2 g. 1828 Christen Thorsen af Stokkemarke sogn.

    1830 Christen Thorsen. * Stokkemarke 1778 / 1858 † Østerby, Fejø.

    1842 d 8/5 Hans Mortensen. Søn af forrige Ejer Morten Jeppesen Badike og Margrethe Hansdatter. * Østerby, Fejø 1819 / 1888 † Østerby, Fejø. ~ 1844 med Bodil Hansdatter * Østerby, Fejø 1831 / 1902 † Østerby, Fejø. 12 Børn Hans Mortensen havde i en periode været Sogneforstander men blev fradømt dette sit bi job for det han i en offentlig forsamling havde beskyldt Sognefogden i Vesterby for at være en falskenskriverfik de. Gården blev i 1854 igen Vurderet var da på 59 Fag og vurderet til 2380 Rdl. Sønnen Anger Gerhart. Hansen passede gården til IV.

    1892 21/3 Sønnen. Anger Gerhard Hansen. Han var yngste Søn af Hans Mortensen og Bodil Hansdatter. * på Gården den 20 Dec. 1866. ~ 1895 i Fejø Kirke med Anna Kristine Karensine Christensen en Pige af Østerby Datter af Gårdejer Daniel Christensen og hustru Else Marie Pedersdatter på Matr. 39.a. Hun var eneste Arving og Gerhard købte gården 1895 d. 29 Nov. og lagde Jordene sammen Gårdens Hartkorn var nu 10 Tdr. 2 skp. 2 fjrk. 2.1/4 alb. og blev da Fejøs største gård. Gården nedbrændte den 4 Maj 1952 blev aldrig senere opbygget.Årsagen var de Elektriske installationer. Til deres eneste Datter Ella Dagmar Hansine Hansen var bygget og opført Villa Højbo på Matr. no 33 i Østerby Hun blev gift med Maler og Købmand Peter Jensen Jørgensen. Efter Branden i 1952 Flyttede Gerhard og Anna over på Landbolyst hvor Datteren og Sviger- sønnen da var Ejer og Restautør. Gerhard † i 1953 og Anna i 1955.

    1955 Ella Dagmar Hansine Hansen overtog Jorden som eneste Arving † i 1962

    1962 Jorden i dag, ejes så vidt vides, af Sønnerne Gårdejerne Carl Alex og Hans Tage Jørgensen.

  • Husspektakler på Fejø i året 1785

    Husspektakler på Fejø i året 1785

    Fejø Birk Anno 1785.

    Løver dagen den 16 de April blev Politi Retten sat og betjent i overværelse af 2 de Mænd Peder Nielsen og Hans Jørgensen af Vesterby i Anledning af at Morten Michaelsens klage og besværing over at der lå et evigt klammende Huus imellem ham og hans Kone Karen Hansdatter, som hun forårsage således, at han for varlighed og fred måtte skye huset, Hvor for de begge Mand og Kone var indkaldte hertil Retten i dag til lovlig at møde, at være til Examination, undergiven og vidner at An hører:

    Karen Hansdatter og Mand. Morten Michelsen, Mødte begge for Retten, og den sidst nævnte, nemlig Manden Morten Michelsen forklarede: at han havde været Gift med hans Kone Karen i10 år, at han er husmand i Østerbye uden Jord, og lever ved arbejde, som han hos Bønderne herpå Landet kan få.- Han har ingen levende børn. i Nærværende tid, Hans Kone var i den første tid de var gift: ham en skikkelig og god Kone. men kun i få år, men i de senere år har hun været meget slem, pryglet og slået ham adskillige gange; enten med en Ildtang Kosteskaft eller Mangel Holt, dette gjorde hun for 8 te dage siden, da hun om Morgenen medens han, lå i sin Seng, tog hun et koste skaft og slog ham med, men om der var nogen synlige mærker deraf ved han ikke, han ved ikke, hvad der haver givet hende årsag dertil.

    Konen mødte: årsagen til hendes med fart imod ham, videre forklarede han: at hans Konen låser og lukker for ham og nægter ham fornøden spise og føde; skønt han tilbringer hende alt hvad penge, han ved det arbejde han tjener, ligesom forhen forklaret. Har konen ingen levende børn med ham endnu; men hun er nu Høy frugtsommelig ved ham, videre vidste han ikke at forklare, men hvad han nu har udsagt kunde Naboerne stadfæste.

    Konen Karen Hansdatter fremkom dernæst for Retten, og blev forelæst hendes Mand Morten Michelsens udsigende, – hvorpå hun forklarede: at hun nægtede ikke, at hun for 8 te dage siden således som hendes mand har udsagt, om morgenen har slaget ham, imedens han lå i Sengen, men flere gange ved hun ikke af, at have slaget ham, og da slog hun ikke så hårdt at det synderlig kunde føles, Årsagen hvorfor hun da forgjorde sig, skede, for det han havde spoleret og slået i stykker et par Gåse æg, og nogle sten fade, og fordi hendes Mand var uvillig til at gøre arbejde i Huset, samt at han den Morgen låe til Kl. 10 a 11, lige som hand altid længe blev liggende til Sengs uden at han gad rejse sig. men dog havde hun under tryk forhen i sin Ivrighed over hendes Mands lade forhold; Hun har aldrig nægtet hendes Mand mad til skikkelighed når hun har haft det fremme for ham, kunde det ikke stå; thi han har ikke båret sig skikkelig ad med spisevarer, da han har bragt maden ud af Huset og sat det under alle flader og skjulte dem i kroger hvor han havde forsvaret det indtil hans Kone har fundet det fordærvet, hendes Mand sagde hun. Er en noget enfoldig mand som hun ikke kan leve bestandig med uden hun måe rådes, han er megen genstridig og villig til at gøre hende imod udi ting, som hun af nødvendighed og til fælles nytte kunde forlange gjort af ham, Konen Karen Hansdatter havde heller intet videre at forklarer.

    På tilspørgsel svarede Morten Michelsen at han vel intet videre havde at udsige, som han vidste til fuldstændighed, kunde give oplysning om hans Konens hår hed i mod ham; men nævnte at Naboerne Christopher Bødker og hans Kone, Peder Larsen og Hustrue, Jeppe Badikes Hustrue kunde dog give gode oplysning ved given videre indkaldelse under fals mål, at møde til på Mandag eftermiddag Kl: 2. at aflægge ærlige vidnesbyrd om hvad de kan være bekendt om omgangen imellem Morten Michelsen og Hustrue til hvilken tid emelte Morten Michelsen og Hustrue varsles at møde.

    Anno 1785 d. 18 April. De ovennævnte vidner Udtaler sig. Christopher Bødker og hustru Mette Bødker bor i nærværelse til dem. Peder Larsen ellers kaldet Peder Mortensen og hustru Karen Hansdatter er Nabo til. Jeppe Badike og hustru Rangel Hansdatter og var også Nabo til dem og havde været i 4 Aar.

    Fejø Birks Justitsprotokol. 1772 – 92. fol. 426.b – 427.b

  • Da „lillebror Askø“ slog „storebror Fejø“!

    Da „lillebror Askø“ slog „storebror Fejø“!

    Det var i begyndelsen af 50’erne. På Askø have man fået ansat en ung mejeribestyrer Milter Bjerg. Mejeribestyreren og hans kone havde været på Ollerup Idrætshøjskole og var derfor meget interesseret i gymnastik og sport i det hele taget. På Askø var det ikke sædvane, at man ligefrem trænede boldspil, men det fik mejeribestyreren hurtigt ændret på. Der gik ikke lang tid, så var der samlet et „karlehold“, som blev trænet i håndbold to aftener om ugen på en mark, som en af øens landmænd havde stillet til rådighed.

    Nu skulle det være
    Da der var gået ca. et år, så mente Mejeribestyreren, at nu var Askøspillerne gode nok til at prøve at kæmpe med et udenbys hold. Der kom en aftale i stand med Fejøs håndboldkarle – og Fejøs hold var allerede begyndt at gnide sig i hænderne, for de var dygtige til håndbold på Fejø – og de vidste jo, at Askø aldrig havde gjort sig gældende, hvad boldspil angik.
    En af fiskerne på Askø tilbød at sejle spillerne til Fejø i sin fiskekutter, for Fejø-spillerne krævede, at kampen foregik på en „rigtig“ boldbane. Humøret var højt hos spillere og træner, da skibet stævnede ud fra Askø Havn. I 50’erne var der ikke så meget underholdning, så alene det at komme til en anden ø, var en stor begivenhed.

    Det utrolige skete
    Nu ville skæbnen – eller hvem der nu greb ind – at Askø-holdet vandt stort over Fejø!
    Fejø-holdet var sandelig ikke vant til at tabe – og slet ikke til sådan nogle bønder fra Askø, så de blev så „edderarrige“, at der fløj trusler om tæsk og andet gennem luften, alt imens „Fejbattingerne“ så mere og mere truende ud.

    Trak op til tørre tæsk
    Mejeribestyreren fra Askø kunne se, hvad det trak op til, så han skreg til sine spillere: „Løb! Løb, alt hvad I kan ned til skibet!“ Det lod Askøkarlene ikke sig sige to gange, de drønede af sted ned mod Dybvig Havn, hvor fiskekutteren lå. Fejø-holdet løb bagefter, mens de truede og råbte ukvemsord mod Askø-holdet.
    Da fiskeren så Askø-holdet komme løbende, kunne det nok være, at han fik startet sin kutter i en vis fart – spillerne fra Askø sprang ombord på skibet og med fuld drøn på motoren drønede kutteren ud af Dybvig Havn. Håndboldspillerne på Fejø stod på kajen og smed sten og æbler efter kutteren, mens de stadig råbte „grimme ord“ mod Askø-holdet, og to spillere fra Fejø var så rasende, at de sprang i vandet og forsøgte at svømme efter kutteren, som var i fuld fart på vej hjem mod Askø igen.

    Fars sejrssmil
    Når min far, som var gammel Askøbo, fortalte den historie, kunne han ikke skjule sit sejrssmil, selvom det var mange, mange år siden, at det skete. Faktisk må vi konstatere, at det såmænd også var både første og sidste gang, at det lykkedes „lillebror Askø“ at slå „storebror Fejø“!

  • Askøs læge kom sejlende

    Askøs læge kom sejlende

    Doktor Rasmus Jensen

    Doktor Rasmus Jensen fra Fejø var også Askøs læge i min barndom. Ja faktisk var Doktor Jensen læge på ikke mindre end seks øer: Fejø, Skalø, Vejrø, Askø, Lilleø og til dels Rågø.
    Der stod meget respekt om Doktor Jensen, han havde stor autoritet blandt sine patienter. Markus Hummelmose har i sin bog ”Gammeltid på Fejø” skrevet en levende skildring af Doktor Jensens besværlige lægeliv på de seks øer.

    Den gang var det ofte rigtig vinter og ofte frøs Smaalandsfarvandet til – og så var det over isen på gåben eller i egen bil over isen. På Askø havde man en isbåd, som kunne trækkes over isen – et enormt slæb, som kunne kræve op til seks mænd, når den tunge båd skulle slæbes over isen. Hvis isen knækkede, så var det om at komme op i isbåden i en vis fart, ellers røg man ned i det iskolde vand, og overlevede måske ikke.

    Det kløede…
    Da jeg var barn, havde jeg meget eksem, som jeg gik og kradsede i, fordi det kløede. Der kom ofte sår med mere. Den gang vidste man stort set ikke noget om overfølsomhed og allergier, men da min mor gik til Dr. Jensen med mig, sagde han:
    – Lad Mie ligge en halv time i havet hver dag så længe vejret er til det.

    Det var jo en noget mystisk recept, men selvfølgelig blev jeg hver dag beordret ned i vandet, for når Doktor Jensen havde sagt det, måtte det være rigtigt.
    Og om ikke både eksem og sår gik væk efter et par måneder – selvfølgelig fordi saltvandet rensede huden.
    Jo doktor Jensen var en rigtig familielæge, som kendte sine patienter ud og ind.

    Doktor Hersom
    Min far, Harry Jensen, blev født i 1912. I min fars barndom kom den daværende læge Doktor Hersom fra Fejø kun hver fjortende dag.

    Min far har fortalt, at en gang gik han med en forfærdelig tandpine. Den gang trak lægerne også tænder ud på folk. Min farfar mødte lægen uden for Toftegaard og spurgte,” om ”dovtoren” havde sin tang med? Den han brugte til at trække tænder ud med?

    ” Nej, det havde han desværre ikke.

    ”Vil ”dovtoren” så tage den med næste gang, han kommer?”

    Det betød åbenbart ikke så meget, at min far så skulle gå i endnu fjorten dage med tandpine!

    Da farmor blev syg
    En gang blev min farmor meget syg. Det blev så slemt, at man ikke turde andet end at få ringet efter Doktor Hersom fra Fejø. Det blev til, at lægen ville sejle fra Fejø og ”lande” ovre under Lilleø ved Viggården.
    Det var en mørk, kold og blæsende efterårsaften. Min far blev af min farfar kørt over under Lilleø udstyret med en stormlygte.

    Min farfar, som var en sand hesteven, vendte så hest og vogn og kørte hjem igen, så hesten ikke blev kold. Det gjorde åbenbart ikke så meget, om knægten blev kold.

    Vippende lanterner
    Min far skulle så stå der i mørket og kigge efter en lille båd, som ville sejle ud fra Fejø.
    Båden havde en vippende lanterne i masten.
    Når min far kunne se båden nærme sig, skulle han løbe, alt hvad remmer og tøj kunne holde til hen over Lilleø og en blæsende Lilleøsbro, for at fortælle min farfar, at nu var lægen på vej, og nu kunne han godt spænde Lise (farfars hest) for igen, så lægen kunne blive hentet ovre under Lilleø.
    Fiskeren, som havde sejlet lægen over, blev på båden og ventede. En nabokone var blevet hentet, for der skulle både laves kaffe og smøres smørrebrød til lægen, inden han dampede af igen, og det var jo i hvert fald ikke noget datidens mænd kunne befatte sig med den gang..!

    Doktor Jensen blev boende
    Der er ingen tvivl om, at det har været et fantastisk hårdt liv at være ø-læge den gang.
    Den 1. januar 1969, da doktor Jensen var fyldt 70 år, afstod Doktor Jensen sin ø-praksis, men blev boende på Fejø indtil sin død – 15 år senere.

    Der burde rejses mindesmærker over alle de flittige ø-læger, som den gang trodsede vejr og vind og ikke mindst kulde for at tage sig af deres patienter døgnet rundt, år ud og år ind.

  • Christian den Tiendes besøg på Fejø

    Christian den Tiendes besøg på Fejø

    Christian den Tiende

    Det var almindeligt kendt, at Kong Christian den Tiende elskede at sejle med kongeskibet om sommeren.
    Der var de planlagte sommertogter, hvor Dronning Alexandrine deltog, men udover det kunne Christian den Tiende lide at sejle ud i det blå med kongeskibet og ganske spontant finde på at sætte den lille chalup i vandet fra kongeskibet og sejle ind til en eller anden destination, som kongen gerne ville se nærmere på.

    Således sejlede kongeskibet i foråret 1939 i Smålandshavet.

    Pludselig fandt Christian den Tiende på, at han ville en tur i land på Fejø. Chaluppen blev sænket fra kongeskibet, og kongen blev med sit følge sejlet i land.
    Vel i land i Dybvig Havn gik kongen og følge op mod Østerby.
    Her får kongen færten af Bagermester Christensens Bagerforretning, og straks får han den gode ide, at han vil købe wienerbrød med ud til kongeskibets besætning.

    Valborg hvinede
    Kong Christian den Tiende går ind i bagerbutikken, og bagerens datter, Valborg, kommer ud fra baglokalet for at ekspedere. Da hun ser Kong Christians den Tiendes høje skikkelse i bagerbutikken, giver hun et hvin fra sig – og væk var hun!

    Kongen står lidt desorienteret tilbage, og i mellemtiden kommer min moster Doris ind i butikken. Hun havde den gang som 24-årig en frisørsalon på Fejø, og ville hente lidt godt til kaffen.

    – Er her ingen til at ekspedere?, spørger min moster uden at se nærmere på, hvem den anden kunde var.

    Moster Doris - Frisør

    – Næh, siger kongen, jeg ved ikke, hvad der skete, men den unge dame forsvandt, da hun så mig.
    Først nu kastede min moster et blik på manden, som stod ved siden af hende:
    – Du store kineser, det var jo kongen!

    Bød kongen på kaffe
    Så kom Bagermester Christensen med frue styrtende ind i butikken og begge hilste ærbødigt på kongen.
    – Vil kongen dog ikke med ind i privaten og have en kop kaffe?, spurgte bagermesteren og viste vej til privaten.
    – Jo, tak, svarede kongen og kaldte på sit følge, som ventede udenfor.

    Da konge og følge var forsvundet ind i bagerfamiliens privatbolig, faldt der ro over butikken. Doris fik sin wienerstang og gik i rask trav tilbage til sine kunder i frisørsalonen på Fejø – en stor oplevelse rigere.

  • Den gang Fejø var kærlighedens ø

    Den gang Fejø var kærlighedens ø

    Det var den gang, der boede 85 ungkarle på øen.
    En gang i begyndelsen af 50’erne sad der en flok mænd over et par øl på Landbolyst på Fejø. Som altid, når der er mange mænd samlet, bliver verdenssituationen drøftet grundigt.
    På et tidspunkt kommer forsamlingen ind på de mange ungkarle på Fejø.
    Carl Alex Jørgensen, kaldet Lasse , overtjener og medejer af Landbolyst, udbrød pludselig ”Vi burde lave en ungkarleforening!” Der blev almindelig mumlen om bordet, ja hvem mon kunne det, lød det her og der.

    Hvem ku´ – Lasse kú…
    ”Det kan jeg da”, sagde Carl alias Lasse. Mændene omkring bordet begyndte at grine og en sagde:
    ”Det tør jeg godt vædde en kasse ’øl på, at det får du da aldrig gjort”.
    Der blev væddet, men der tog de gode mænd fra Fejø fejl. For Lasse gjorde noget ved det og fik sat en annonce i et lokalt blad, som blev omdelt på Fejø Og nu tog pokker ved Ungkarleforeningen.
    Der kom et hav af indmeldelser — endda også fra ungkarle i USA og Sverige!

    I dansk og tyske aviser
    Et par københavnske aviser havde fået færten af, hvad der skete på Fejø og begyndte at skrive om det. En tysk avis skrev om Fejø Heiratsmarkt — og i det hele taget kom Fejø pludselig på verdenskortet. En driftig forretningsmand fra København, Anders Nyborg vejrede straks økonomiske fordele og fik arrangeret de første fester på Fejø, hvor hr. Nyborg sendte en busfuld med københavnske kvinder til fest på Fejø endda på skuddagen 1956, så lå det jo lige for, at kvinder kunne fri, hvis de faldt over noget, som havde interesse.

    Avisudklip fra 1953

    Kvindebussen
    Jeg kan se det for mig, når bussen kørte op foran Landbolyst.
    Ud nærmest vælter en flok kåde københavnske kvinder godt rigget til her og der — og indenfor i festsalen står de 85 ungkarle og tager det stille og roligt, men selvfølgelig beskuer de damerne, det vil enhver mand vel gøre i deres situation?
    Men nu er en øbo jo ikke sådan at vælte af pinden, så der har sikkert være en del overvejelser med i ungkarlenes vurderinger: Vil sådan et bette kvindfolk mon kunne malke en ko? Ville hun kunne luge en roemark? Kan hun lave frikadeller?

    Tog sig en øl
    Måske rystede de fleste på hovedet og tog sig endnu en øl. Og det kommer der som bekendt ikke noget giftemål ud af.
    Men ellers gik festen godt og den sluttede først, da bussen kørte af sted med de københavnske damer ved fire tiden om natten, og ungkarle fra Fejø kunne gå hjem til deres gårde, eller hvad de nu havde med at gøre, for ganske passende at tænke lidt over tingene.
    Det vides ikke med sikkerhed, om der kom nogle giftermål mellem københavnerdamerne og en ungkarlene fra Fejø ud af de fester, som i den periode blev holdt på Fejø.

    Maiken og Jens
    Min romantiske sjæl kunne ellers godt fantasere om en scene, hvor københavnske Maiken, som stod af bussen på Fejø, fik øje på en af Fejøs ungkarle – han hed måske Jens eller måske Arne, og ”BANG” sagde det, og horisonten stod i flammer, og der blev kort efter lyst til bryllup i Fejø Kirke!
    Så enkelt gik det ikke, men nogle af ungkarlene må have været blevet gift, for til sidst blev ungkarleforeningen opløst, fordi der ikke var nok medlemmer.

    Farmer dating
    Man kan sige, at Ungkarleforeningen på Fejø var datidens ”Farmer Dating”, hvor ensomme landmænd i dag lægger deres profil ud på nettet, med det håb, at der vil melde sig interesserede kvinder.
    Om ikke andet, så blev der holdt nogle gode fester på Fejø den gang i 50’erne! Derudover er det en kendsgerning, at Fejø blev kendt vidt omkring i det danske land — ikke så dårlig en bedrift, for det fortjener den smukke og helt unikke ø.