Danske mærkedage

Navnet kommer af den romerske gud Janus, der både kunne se forud og bagud i tiden.

I gamle tider kaldtes den herhjemme for glugmåned (at se ind i).

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Ottendedagsjul 1. januar Indtil engang i 1800-årene blev den 1. januar også kaldt ottendedagsjul (Novi anni Festum på latin), da det var 8. dagen efter Jesus fødsel, og den dag hvor han blev omskåret (Circumcision).
Jesudag 1. januar Nogle steder blev denne dag også kaldt Jesudag.
Helligtrekongers aften 5. januar Helligtrekongers aften, der efter sigende skulle være en rigtig god aften til varsler, fx får årets høst af bælgfrugter.

Årets anden måned, hentyder til den renselsesfest man holdt i det gamle Rom (februare= rense). Ved festen gav man gaver til de døde.

I det gamle Rom holdt man Lupercalia-fest, hvor nøgne mænd dansede rundt blandt tilskuerne og slog til kvinderne med skindstrimler (“februa”). Dette sikrede kvinderne frugtbarhed.

På dansk hed måneden i gamle dage blidemåned.

I Norden var månedens navn også göje måned, efter sagnhistoriens Goa, der var datter af “Sne, den gamle mand”.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Kyndelmisse 2. februar Kyndelmisse ‘Kyndel’ betyder ‘fakkel, (kandelaber)lys’. Fra latin ‘missa candelarum’, dvs. lysenes messe. På gammel jysk kaldtes det Kjørmes eller Kjærmessedag.Kyndelmisser er lysenes fest. I Kirken indviede man alle de lys, som skulle bruges i løbet af året. Menigheden kunne også lægge deres egne lys på alteret, så de fik ekstra kraft. Kyndelmisselys var gode at tænde i tordenvejr. De kunne også holde onde ånder borte.

I dag vågner grævlingen i sit vinterhi. Er det sol, når den kigger ud, bliver den bange for sin skygge, og løber tilbage i hullet. Så vil vinteren vare frem til 18.april.

Lige så mange dage lærken synger før kyndelmisse – lige så mange dage vil den tie derefter. Meget rimfrost før kyndelmisse giver en god høst.

Et gammelt vejrvarsel lyder: “Hvis det blæser så stærkt på Kyndelmisse, at 18 kællinger ikke kan holde på en til, så bliver det tidligt forår…”

Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt!
Blæsmisse dag 3. februar På denne dag vækker blæsten dyr som snoge, firben etc. op af deres vinterhi.
Valentinsdag 14. februar Valentinskort har været kendt i Danmark siden begyndelsen af 1990´erne, hvor de dukkede op som go-cards på cafeer o.lign., og snart efter begyndte man at kunne købe kort fra de sædvanlige standere med gratulationskort i supermarkeder, boghandler, o.lign. steder. I den oprindelige tradition bør en hilsen (gave, kort etc.) være anonym “fra din Valentine” – dog evt. med mulighed for, at modtageren kan gætte afsenderens identitet. Det er dog langtfra altid en fremgangsmåde der følges af alle.
Fastelavn Fastelavn kommer af plattysk Fastenabend og betegner aftenen før faste. Den falder 7. søndag før påske, og kan tidligst være 1. februar og senest 7. marts.Det var oprindelig en folkefest på tre dage: flæskesøndag, flæskemandag og hvidetirsdag. Men da enhver fest gik ind dagen forud ved solnedgang fik man også en flæskelørdag. Askeonsdag startede fasten som varede i 40 dage.

Ved fastelavn holdt man folkefester, som man ikke måtte holde i fastetiden. I fastetiden måtte man f.eks. ikke spise kød – hvilket også ordet karneval hentyder til, det stammer fra latin Carno val, der betyder “kød farvel”.

Tidligere tiders folkefester, fastelavnsfester, kunne gå voldsomt til. F.eks. rev man på Amager halsen af en ophængt gås, og slog katten af tønden.

Man mener, at det netop var en kat det gik ud over i tønden, fordi den var månens, listige hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.

Den symbolske “pisken med ris” tilskriver man mindet om Frelseren selv, der blev pisket. Fra gammel tid mente man også, at den som slog, bragte lykke og frugtbarhed til barnløse unge hustruer.

I Danmark stoppede man kattene i en tønde, og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.

Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen.

Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830-erne fik standset denne skik med katten i tønden.

Under Reformationen forsøgte man i 1536 – uden held – at afskaffe fastelavn.

For 2500 år siden var marts årets første måned. Den var helliget til krigsguden Mars. Dette år blev kaldt Numa-året efter den ældste romerske kalende, som kong Numa Pompilius (ca. 500 f.Kr.) lagde navn til.

Helt frem til år 153 f.Kr. var marts årets første måned i den romerske kalender.

I Danmark hed måneden i gamle dage for Thors måned – han var jo også krigsgud. Nogle mener, at navnet var afledt af ‘tord’, der betød gødning; det er jo måneden hvor man kører gødning ud på markerne.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Fyrre ridderes dag 9. marts Hvis det fryser denne dag, kan man vente frost i 40 dage før midsommer.Dette ordspil hænger måske sammen med disse 40 riddere, eller martyrer. Legenden fortæller om 40 soldater hos kejser Licinius (som levede i 300-årene), der blev sat nøgne ud på en isflage. Da de ikke døde af det, blev de brændt på bålet.
Gregoriusmessedag 12. marts I Norden var den 12. marts Gregoriusmessedag, og blev regnet for jævndøgnsdag. Den havde navn efter paven Gregor den Store, der døde i 604. Han ville ikke være pave og gemte sig, men en ildsøjle rejste sig over hans skjulested, hvorefter han blev valgt i året 590. Gregor regnes for en af de fire kirkefædre, sammen med Antonius, Augustinus og Hieronymus.
Gertruds dag 17. marts Den 17. marts er Gertruds dag, hvor man i Norden havde den skik, at man skulle gå til sengs uden kunstigt lys. Navnet stammer fra den belgiske abbedisse Gertrud fra Nivelles, der døde i 650. Hun hjalp de dødes sjæle den første nat på rejsen til skærsilden. Hun tog sig af de fattige og kunne beskytte mod rotter. Hun blev også helgen for rejsende folk. Der blev bygget små Sankt Gertrudshuse, kapeller eller herberger ved de større veje ved byerne, hvor de vejfarende kunne få hjælp. Her opsatte man bemalede træskulpturer af hende. Dette er muligvis baggrunden for mundheldet “glansen er gået af Sankt Getrud”, når malingen med tiden skallede af disse skulpturer.
Forårsjævndøgn 20. marts Sidst i marts starter sommeren – i hvert fald begynder sommertiden. Uret skal stilles 1 time frem (ligesom man stiller havemøblerne frem til sommeren).
Svine-Bent 21. marts Dagen kaldtes på Bornholm Svine-Bent; fra denne dag kunne svinene gå ude.
Maria bebudelsesdag 25. marts Denne dag kaldes også Vårfruedag. Det var den dag, hvor englen Gabriel besøgte jomfru Maria og bebudede hende, at hun 9 måneder senere skulle føde verdensbarnet.

April kommer fra latin aperire, der betyder at åbne sig, blotlægge, klargøre.

Gammelnordisk navn var græsmåned eller fåremåned, fordi man satte fårene ud på græs.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Alle tåbers dag 1. april At narre april er en gammel kultisk narrefest (aprilsnar). Den menes at stamme fra Frankrig, hvor man indtil 1564 fejrede nytåret samtidig med påsken. Men påsken flyttede sig jo fra år til år. Man flyttede derfor det gamle nytår til en fast dato, den 1. april. I 1566 ændrede man nytåret igen, tilbage til den 1. januar. Heraf opstod skikken at narre folk nytår endnu den 1. april.I Norden har man også tidligere haft en narreskik den 1. maj, hvor man blev majkat hvis man lod sig narre.
Sct. Jørgensdag 23. april Den 23. april er Sct. Jørgensdag. Jørgen er det danske ord for navnet Georg (eller Gregorius). Georg var en navnkundig soldat hos kejseren i Kappadonien. Han blev martyrdræbt i 303 efter at være genopstået 3 gange. Derved blev han en af fortidens store helte.
Han var spedalskhedens helgen, og munkene byggede hospitaler for denne sygdom, som fik navnet Sankt Jørgensgårde.

Månedens navn kommer fra Maja eller Majesta, navnet på frugtbarhedens og naturens gudinde.

I gamle nordiske almanakker hed maj også blomstermåned. I den ældste romerske kalender var maj årets tredje måned.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Arbejdernes dag 1. maj Skikken med at fejre 1. maj stammer fra Amerika, hvor arbejderne i 1888 kæmpede for en otte timers arbejdsdag. Den første danske 1.maj demonstration fandt sted i 1890.
Majkat 1. maj I Norden har man tidligere haft en narreskik den 1. maj (undertiden 31. maj), hvor man blev majkat hvis man lod sig narre. Det blev senere til aprilsnar.Majkat kunne også tidligere være betegnelse for en kat, som er født i maj måned, og som if. folketroen har dårlige øjne, så at den ikke egner sig til at fange mus – eller om person med dårlige, rindende øjne.
Valborgs Dag 1. maj Den 1. maj er Valborgs Dag – Valborgsmesse, Voldermisse eller Valburgisdag. Det var navnet på den engelske prinsesse og abbedisse, der døde i 779. Hun var nonne i Hildesheim i Tyskland. Hendes relikvier, som anses for undergørende, blev i 871 overført til byen Eichstädt.I gammel tid holdt man årsmøde på Valborgsdag, hvor bystævnet valgte oldermand. Valborgsaften, der fejres om aftenen den 30. april, vågede man for ikke at bliver overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Der blev opstillet en majstang, den bøgeløvs-pyntede stang, som symbol på sommerens komme. En tradition som er kendt i Norden tilbage fra 1600-tallet.
Mors dag 2. søndag i maj Den 2. søndag i maj er Mors dag, hvor familien skal vise moderen særlig omsorg. Skikken med Mors dag blev indført i Danmark i 1928 og stammer fra USA.Den 9. maj 1906 mistede frøken Anna Jarvis i Philadelphia til stor sorg sin mor. Herefter arbejdede hun for, at alle amerikanere hvert år på denne dag skulle hylde eller mindes deres mor. I 1913 vedtog den amerikanske kongres, at anden søndag i maj skulle fejres som Mors dag overalt i USA.

Jupiters smukke hustru hed Juno, hun er ægteskabslykkens gudinde. Hende har Juni måned fået navnet efter.

Juni er skærsommermåned – skær betyder ren, og antyder højsommer.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Fars dag 5. juni Denne dag er en parallel til Mors dag. Traditionen stammer, som Mors dag, fra USA. I 1910 indstiftede en amerikansk dame, Mrs. J. Bruce Dodd i Washington, Fars dag, til minde om John Bruce Dodd der som alenefar havde opdraget sine syv børn. I Danmark startede man med at fejre Fars dag den 5. juni 1937. I perioden 1947-1956 var den dog henlagt til anden søndag i november.
Valdemars Dag 15. juni Den dag, Dannebrog faldt ned fra Himlen i Estland i 1219 og bevirkede, at Valdemar Sejr kunne vende et truende nederlag til storslået sejr.
Sct. Veits dag (Sct. Vitus) 15. juni Han blev martyr som 12-årig omkring år 300, og er skytshelgen for alle, som lider af nerve- og sindslidelser (heraf lidelsen Sct. Veitsdans).
10.000 martyrers dag 22. juni Den 22. juni er de 10.000 martyrers dag. Efter beretningen, ville kejser Hadrian i år 130 titusinde kristne ofre til de hedenske guder. De nægtede, og flygtede op på bjerget Ararat. Her blev de drevet ind i et tjørnekrat og mange blev dræbt. De overlevende blev korsfæstet.
Sankt Hans aften 23. juni Siden 1700-tallet har man tændt bål for at holde hekse og andet troldtøj væk. Det er også Sankt Hans aften (altså aftenen før dagen), man skal besøge hellige kilder, hvor der er særligt håb for helbredelse.De danske hekse kan vælge, om de vil flyve sydpå til Bloksbjerg ved Brocken i Harzen, eller nordpå til vulkanen Hekla på Island (ad Hekkenfeldt til). Hekla var Djævelens ypperste borg i Norden med direkte nedgang til helvede. Sankt Hans-aften stod den gamle Erik (satan) og bød heksene velkommen til bjerget, og bød samtidig sin røv frem, så de kunne kysse den.

Skikken med at brænde hekse på bålet kendes tidligst fra slutningen af 1800-tallet, men blev først almindeligt herhjemme i starten af 1900-tallet. I 1920’erne havde en gruppe tyske indvandrere taget skikken med til Kalundborg-egnen.

Skikken med at blande hekseafbrænding og midsommervisen sammen menes at være startet ved en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring slutningen af 1800- eller starten af 1900-tallet.

En af de sidste danske hekse der herhjemme blev dømt til brænding var Anna Palles fra Tåderup på Falster. Hun blev dog benådet til halshugning før brændingen!
Sankt Hans dag (Jønsmesse) 24. juni Den 24. juni er helgendag for Johannes Døberen, som i Norden blev til Hans.
Syvsoverdag 27. juni Omkring år 250 skulle syv unge mænd søge ind i en hule på bjerget Karlion ved Efesos. Deres forfølgere murede hulen til, men da den blev åbent igen 200 år senere, i 447, så vågnede de unge mænd op igen. Men de døde dog straks efter genopvækkelsen.Regner det på Syvsoverdag bliver høsten våd høst.

Skikker solen, vil den skikke i de følgende uger.

Men også til at hugorme og snoge gerne vil sole sig, og derfor hyppigst ses i juli.

Juli er højsommer, og kaldtes ormemåned. Det kan dels hentyde til, at der let går orm i kødet i sommermåneden.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Hellig Niels fra Århus 6. jul Denne dag siges at være dagen for Hellig Niels fra Århus. Han var byens lokalhelgen i 1100-årene. Grunden til, at denne dag er tillagt ham er, at han den 6. juli 1176 fulgte kong Valdemar 1., da denne skænkede Esrom Kloster et stykke land i Halland.
Hundedagene Hundedagene starter den 22./23. juli og varer 30 dage. Vejret på den første dag vil gentage sig til 23. august, og tiden mellem disse datoer er hundedagene. Et andet vejrvarsel siger, at den første dag i vejret gælder for første halvdel af perioden, mens vejret bliver modsat de sidste 14 dage af perioden.

August er opkaldt til ære for Cæsars adoptivsøn Octavian, den senere kejser August. Måneden måtte ikke være ringere end Julius Cæsars juli måned. Derfor fik august også 31 dage.

Det gamle danske navn er høstmåned. Pigerne var ikke begejstrede for at binde det sidste neg på marken, den såkaldte ”høstkælling”. Pigen skulle så nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med ”høstkællingen” som dansepartner.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Dominicus dag 4. august Dagen er opkaldt efter stifteren af dominikanerordenen. I 1216 stiftede paven hans første munkeorden. De levede asketisk og talte næsten ikke sammen. De var klædt i hvid kjortel og sort kutte, der i Norden gav dem tilnavnet sortebrødrene. Dominikanerne kom til Danmark i 1200-årene, og i Lund i Sverige byggede de den første kirke i 1233 – 12 år efter Domicius’ død i 1221.
Laurentius-dagen 10. august Dagen er opkaldt efter Nordens mest kendte helgen Laurentius. Han var skatmester hos pave Sixtus i Rom i 200-tallet. Da paven skulle martyrdræbes, ønskede Laurentius at følge ham, hvilket skete 3 dage senere. I Norden gik sagnet om Helliglars (som han kaldtes her), at han byggede domkirken i Lund med hjælp fra den slemme trold Find. Troldens medhjælpere skulle som arbejdsløn have både sol, måne og Laurentii klare øjne, hvis kan ikke kunne gætte troldens navn. Det kunne han, og Domkirken blev bygget og indviet til Laurentius. Helliglars er beskytter for både fattige, kokke, bagere og bryggere.Hvis solen skinner på Larsmesse (Laurentius) dag, får man en mild høst men streng vinter.
Johannes halshuggelsesdag 29. august Denne dag har sit dramatiske navn efter Johannes Døberen der blev halshugget efter ordre fra kong Herodes (Matthæus kap. 14,3-12). I Norden kaldtes dagen tidligere Hansdag, hvor traditionen sagde at man på denne dag skulle borthugge alle udskud på træerne.

September var 7. måned i den gamle romerske kalender. Navnet kommer af ”septem” der betyder syv. Månedens gamle germanske navn var Scheiding.

Det gamle nordiske månedsnavn var ”fiskemåned”, det er den måned man fanger fede høstsild.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Cyprianus dag 13. september Cyprianus blev halshugget i år 258 under kejser Decius kristenforfølgelse. Han skrev mange beretninger om den tidlige kristne kirke. Mange af disse skrifter har givet navn til troldomshåndskrifterne ved samme navn. De var især udbredt i 1600-tallet. Et af skrifterne fra 1607 var skrevet i Wittenberg, der af katolikker betragtes som den sorte skoles oprindelsessted.
Sct. Mikaelsdag (Mikkelsdag) 29. september Dagen var indtil Struenses kalenderreform i år 1700 Sct. Mikaelsdag og helligdag. Dagen var en katolsk kalenderdag. Sct. Mikael er en af de fire bibelske ærkeengle. Har vejede sjælene på den yderste dag, og var symbol på retfærdigheden på dommedag. Også efter kalenderreformen, var det tidligere datoen, hvor der blev holdt høst-takkefest i kirkerne og høstgilde bagefter. Det var skiftedag, dvs. den dag hvor piger og karle havde mulighed for at skifte ansættelsesforhold.Blæste det på denne dag varslede det gode kornpriser. Stille vejr gav lave priser. Desuden svarede vejret om morgen til det kommende efterårs vejr, middag og aften varslede hhv. vinter om sommer.

Oktober var oprindeligt den 8. måned (octa betyder otte), fordi året begyndte med marts i gammel romersk kalender.

I Norden hed måneden sædemåned (eller slagtemåned), fordi vintersæden (rugen) nu skulle sås.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Amalies dag 7. oktober Dagen hedder i dag ‘Amalies dag‘. Men indtil 1686 var dagen tilegnet Birgitta af Vadstena i Sverige, og hed Sct. Birgittas dag. Hun havde flere åbenbaringer fra jomfru Maria, og grundlagde i 1344 et kloster i Vadstena i Sverige, som i de følgende århundrede blev et åndeligt centrum.
11.000 jomfruers dag (Ursulas dag) 21. oktober En hedningekonge havde bejlet til den engelske kongedatter Ursula, men hun ville ikke have ham. Hun tog nu, sammen de mange jomfruer, på bodsrejse til Rom. Da de nåede Köln, blev de imidlertid dræbt af hunnerne.
Thøgers dag 30. oktober Denne dag har forbindelse til den danske munk Thøger (Theodgar), der i 1050 kom til Thy, efter at have missioneret i England og Norge. Han byggede sin egen trækirke med de bare hænder ved Vestervig.Efter hans død og begravelse, stod der et lysskær omkring både kirken og hans grav på kirkegården. Bønderne flyttede da resterne af denne hellige mand ind i kirken. Det forbød biskoppen, men da man ville brænder Thøgers ben, sprang de ud af ilden, og overbeviste bispen.

Thyboerne fik nu lov at ære deres helgen. Men nogen egentlig kanonisering (kirkelig anerkendelse) er det dog aldrig blevet til.

November er årets 11. måned, men var den 9. måned i Kong Numa Pompilius’ gamle romerske kalender. Deraf navnet Novemb, der betød 9.

Slagtemåned – sidste efterårsmåned November er i følge vor nutidskalender den sidste efterårsmåned – herefter kommer vinteren.

I gamle dage kaldtes november for slagtemåned, fordi man slagtede dyrene.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Allehelgensdag 1. november Denne dag mindes alle hellige mænd og kvinder, der har lidt døden for Jesus skyld. I Middelalderen hed dagen Festum omnium Sanctorum. Dagen blev indført af pave Bonifacius omkring år 610. Nogle mener, den blev indstiftet i år 731 af pave Gregor III. Oprindelig er hver dag i året tilegnet en helgen – dem er der omkring 40.000 af i den romersk-katolske kirke. Men da man ikke har kunnet få alle med, lavede man en ekstra dag for resten, allehelgensdag. Allehelgensdag fejres aftenen før, den 31. oktober – i Danmark normalt på en søndag lige før eller efter den 1. november. Den kendes fra især USA (og tegneserien Radiserne) som Halloween, der betyder All Hallows Eve, dvs. allehelgensaften. Det er oprindeligt et urgammel keltisk døderitual, der senere blev overtaget af de kristne germaner efter reformationen i 1500-tallet.
Alle sjæles dag 2. november I den romersk katolske kirke fejrer man denne dag (Commemoratio omnium defunctorum), for alle de døde, ved at sætte lys på graven. En skik der er ved at vinde indpas også i Danmark, hvor den fejres mandag efter allehelgen. I nogle kirker oplæser præsterne navnene på alle, som er døde i årets løb.

December måned er mere end jul. Månedens navn kommer af latin ‘decem’ der betyder ti, idet måneden i den gamle romerske kalender blev regnet for årets tiende måned.

De gamle nordiske navne er Christmåned, julemåned og slagtemåned.

Mærkedag
Dato
Beskrivelse
Terminsdag 11. december (og 11. juni) Disse dage var tidligere terminsdag, hvor løntagere skulle betale afdrag og renter på ejendomslån m.v.
Luciadag 13. december Dagen har navn efter Lucia (navnet er i familie med det latinske ‘lux’, der betyder lys), der led martyrdøden i Syrakus på Sicilien omkring år 300. Skikken med luciabruden, der i hvid kjole fulgt af hvidklædte terner med lys, har været tradition flere steder i Sverige siden 1700-tallet. Den fik sit store gennembrud i 1927, og bredte sig til Danmark fra 1945.
Juleaften 24. december I førkristen tid var julen en midvinterfest, og altså ikke en solhvervsfest – selvom “pointen” i begge tilfælde er at fejre, at det går mod lysere tider. Det ser ud til at have været en “midvinterfest”, hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år stod stærkt. I beretningen om Hakon fortælles bl.a., at han ved et julebesøg hos en stormand snød og gjorde korsets tegn, da han blev bedt om at signe øllet. I den eneste “førkristne” kilde om den førkristne jul omtales, at hovedpersonen i et kvad vil “drikke jul” ude på havet. At drikke øl må derfor nok siges at være et element i julen, der går tilbage til førkristen tid.Selve festens navn jól (:altså jul) er også af førkristen oprindelse og betyder “fester”.
Jesu fødsel 25. december Med kristendommen bliver julen også en fest for Jesu fødsel, men da han jo også kaldes “Verdens lys” hænger dette egentlig fint sammen med den gamle juls “grundidé”, at feste for det nye år og for, at vi går mod lysere tider. Jesu fødselsdag blev først fastlagt til den 25. december engang i 300-årene. 25. december var dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i romerriget på daværende tidspunkt. På denne måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv, fx Mithras-religionen. I Norden blev julen “slået sammen med” de kristnes fest for Jesu fødsel. Det lykkedes dog ikke at få os til at kalde festen for Kristmesse, sådan som man fx gør i England.

 

 

Der er dele af teksterne på denne side, der er fundet på Historie-Online’s (www.historie-online.dk) hjemmeside.

[php snippet=4]
[php snippet=5]