Tag: Fodby

  • Jens Jensen – Dyremosegaard

    Jens Jensen – Dyremosegaard

    Jens Jensen, Dyremosegaard

    Jens Jensen var født i Holsted, Herlufsholm sogn, den 28. Februar 1842. Hans fader var gårdmand Jens Nielsen og hans moder var Maren Jensdatter. Jens Jensen aftjener sin værnepligt i Århus ved rytteriet, hvorefter han overtager sin hustrus fødegård, Dyremosegaard, den 1. Maj 1878.
    Han var gift med Anne Margrethe Jensen, født 9. April 1952, på gården, det var hendes fader Jens Sørensen der havde gården. Hendes moder var Karen Jacobsdatter.

    Gården ligger ca. 1 km fra Fodby, og ligger omtrent midt på sine bølgeformede jorde nord for Fodby. Har været arvefæste under Fodbygård siden 1795, men de nuværende bygninger er opført i 1886-87.

    Jens Jensen havde en besætning på, 20 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af racen rød dansk malkekvæg. Desuden havde han 6 heste, 5 plage og føl samt 2 får. Hestebesætningen var højt præmierede avlsdyr. Han var en af egnens fremmeligste landmænd, men var samtidig en god familiefader. Dog har han taget del i det offentlige liv ved blandt andet at have været i sognerådet, mejeriledelsen, og i brugsforeningen. Men det var som praktisk landmand han huskes på Fodby egnen.

    Han havde 9 børn, hvoraf en af sønnerne var overretssagfører Chr. Jensen, Næstved, og en anden overtog Kirkebjerggaard.

  • Sognerådet 1929

    Sognerådet 1929

    Carl Jessenius Classen
    Født 18. februar 1873 på Vennerslund i Stadager sogn. Søn af godsindspektør på Hardenberg, Paul Eckardt Classen og hustru Thora Emilie, født Shur. Carl J. Classen bliver gift den 12. maj 1910 med Marie Julie Cloos, datter af fiskeeksportør Carl Sophus Cloos og hustru Ida Camilla, født Jensen.
    I 1893 bliver han Akademisk jurist og fra 1889 til 91 er han ansat på Hardenberg godskontor. I 1893-94 er han på Sæby købstads og Droningelunds Herredskontor. Han bliver Sagførerfuldmægtig i Sæby fra 1894-96, derefter godsforvalter på Saltø og Harrested i år 1900. Han er tillige skovbestyrer i 1918. Formand for Karrebæk sogneråd 1907-17. Medlem i 1921-22. Revisor i Næstved diskontobank 1921. Medlem af Fodby sogneråd 1925, Sognerådsformand i 1927. Han havde bopæl på Saltø godsforvalterbolig.

    Hans Christian Hansen
    Født den 31. oktober 1875 i Fodby. Søn af gårdejer Mads Larsen og hustru Stine, født Knudsen.
    Uddannet ved Landvæsnet, elev på Sorø Højskole i 1893-94. Bestyrer af Borgnakkegård 1901-04 og ejer i 1904. Forhenværende ejendomsskyldvuderingmand. Medlem af planteavlsudvalget for landboforeningen for Næstved og omegn i 1910-16 Medlem af skolekommissionen. Landvæsenskommissær 1926. Medlem af bestyrelsen for Næstved Diskontobank 1927. Formand for de to sydsjællandske landboforeninger regnskabsudvalg 1929. Medlem af sogneråd 1909- 25 og igen i 1929, formand i 1917-25. Hans bopæl var Borgnakkegård Skraverup.

    Hans Christian Hansen
    Født 16. Januar 1893 i Tjustrup. Søn af Bager Carl Ludvig Hansen og Hustru Caroline, født Frederiksen. Gift 1. april 1918 med Karen Kristine Hansen, datter af Tømrer Hans Søren Hansen og hustru Anna Larsine, født Jensen.
    Uddannet ved landvæsnet. Husmand 1918 og formand for Husmandsforeningen i Fodby 1925-27. Sogneformand for spareforeningen Egne Midler til egne hjem 1927. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget og skolekommissionen. Han havde bopæl i Bistrup.

    Jens Chresten Jensen
    Født 15. maj 1873 i Fodby. Søn af Gårdejer Christian Jensen og hustru Bodil, født Hansen. Gift 15. maj 1900 med Thora Julie Jensen, født Hansen. Datter af Lars Hansen og Hustru Margrethe, født Hansen.
    Uddannet ved landvæsnet. Bestyrer af Tværhavegård 1889-1900. Ejer i 1900. Medlem af statshingstekommisionen. Medlem af sognerådet 1909-12, 1913-17, og 1925. Formand 1909-12 og i 1925-27. Medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget. Han havde bopæl på Tværhavegård Skraverup – Fodby.

    Niels Bernhardt Larsen
    Født 20. august 1887 i Hyllinge. Søn af landarbejder Ole Larsen og Hustru Marie Elisabeth, født Nielsen. Gift 29. September med Katrine Sofie Larsen, datter af landarbejder Fredrik Hansen og hustru Laurentze.
    Uddannet ved landvæsnet. Støberiarbejder ved de forenede Jernstøberier i Næstved 1916. Medlem af Bestyrelsen for den socialdemokratiske forening. Regnskabsfører for Stenbæksholm-Grimstrup brugsforening 1921. Medlem af sognerådet 1921-27, på ny i 1929. Medlem af skoleudvalget og fattigudvalget. Havde bopæl på Stenbæksholm.

    Hans Lund
    Født 14. november 1871 i Fodby. Søn af gårdejer Knud Lund og hustru Maren, født Jensen. Gift 5. januar 1897 med Jensine Lund, født Jensen, datter af sognefoged Fredrik Jensen Tjustrup og Hustru Karoline, født Clausen.
    Uddannet ved landvæsnet. Gårdejer 1897-1912 i Herlufmagle. På Sandagergård i 1912. Formand for foderstofforeningen 1915. Medlem af menighedsrådet. I bestyrelsen for Andelsmejeriet 1922. Ejendomsskyldvurderingsmand i 1924. Medlem af sognerådet 1925. Medlem af vejudvalget, fattigudvalget og skolekommissionen. Bopæl var Sandagergård, Fodby.

    Hans Peter Olsen
    Født 22. marts 1922 i Køng. Søn af landbruger og Stenhugger Lars Olsen og hustru Ane Kathrine, født Hansdatter. Gift 19. December 1913 med Jutta Sofie Olsen, datter af Peter Olsen og hustru Laurine Alvilda, født Jensen.
    Uddannet ved landvæsnet. Bryggeriarbejder på Bryggeriet Karrebæk 1904-13. På Phoenix 1913-16. Uddeler 1916. Formand og kasserer for den statsanerkendte sygekasse i Fodby 1919-22 og på ny i 1927. Medlem af sognerådet 1229. Medlem af skoleudvalget. Næstformand for vælgerrådet. Bopæl i Bistrup.

  • Fodby kommune 1929

    Fodby kommune 1929

    I 1925-29 var arealet 2186 ha, og det opdyrkede areal var 1694 ha. Der var 29 ha Skov, 262 ha moser samt 6 ha vandarealer.

    Befolkningen var 5. november 1925 i alt 890, heraf 448 mænd og 442 kvinder. Der var 340 heste, 1742 hornkvæg, heraf 955 køer, 2302 svin, 6 får, 18 geder og 10219 høns.

    Der var 145 ejendomme til en værdi af 3.925.000 kr. med en grundværdi på 2.190.000 kr. Der var 402,3 tdr. hartkorn, heraf 2 skove, samlet vurdering 246.000 kr. og en grundværdi på 123.000 kr.
    91 landbrugsejendomme med en samlet vurdering på 3.425.000 kr. og en grundværdi på 2.015.000 kr. i alt 381,4 tdr.hart.
    Der var en gård på over 12 tdr.hart. Vurdering 279.000 kr. og en grundværdi på 167.000 kr. Den var på 30,6 tdr.hart.
    Der var 50 gårde fra 1 til 12 tdr.hart. med en samlet vurdering på 2.792.000 kr. og en grundværdi på 1.721.200 kr. i alt 324,5 tdr.hart.

    Herudover, 40 huse under 1 tdr.hart, med en vurdering på 354.000 kr. og en grundværdi på 126.000 kr. i alt 263 tdr.hart.

    Ved folkevalget i 1929 var der 394 vælgere, afgivne stemmer 307, der fordelte sig således: Retsforbumdet 1, konservertive 31, radikale 30, socialdemokrater 94, venstre 151.

  • Fodby sogns husmandsforenings stiftelse

    Fodby sogns husmandsforenings stiftelse

    Foreningen er blevet stiftet 19 april 1902 af:

    • Niels Sørensen, lærer i Bistrup
    • Fredrik Nielsen, Husmand i Bistrup
    • Rasmus Petersen, Husmand Stenbæksholm
    • Jens Kr. Jørgensen, Husmand Fodby
    • Vilhelm Hansen, Skomager Fodby
    • Rasmus Petersen, Husmand Fodby Old.

    Foreningen havde til formål at fremme kendskabet til landbrug og havebrug, for sognets beboere, husmænd, håndværkere og landarbejdere. Det kunne være kendskab til indkøb af redskaber, at dyrke rasionelt husmandsbrug, indførsel af sædefrø og sædskifte. Dyrkning af handelsplanter, køkken og haveurter, samt frøavl.

    Man brugte medlemsbidraget og foreningens andre indtægter til gaver, tilskud og lignende. Man kunne blive medlem som 16 årig, senere blev det når man var fyldt 20 år. Det årlige medlemsbidrag var 2 kr. for husmænd og ugifte, og for jordløse håndværkere og landarbejdere 1 kr. det blev opkrævet halvårligt. Regnskabet blev afsluttet hver den 31. december og fremlagdes i januar til generalforsamlingen.

    Bestyrelsen bestod af 7 mand, der vælges på generalforsamlingen. Her vælgers der også 2 revisorer der afgår skiftevis ved lodtrækning og næste gang med 4 mand. Alle valg gælder for 2 år, og er ulønnede, dog får man porto og rejseudgifter betalt, alle havde pligt til at modtage valg. Beslutningerne blev vedtaget ved simpel stemmeflertal, en af de måder man varetog opgaverne på kunne være at holde markvandring.

    16 juli 1926 var der markvandring i Bistrup hvor deltagerne skulle samles kl. 15.30 hos Chr. hansen, hvorefter man tog rundt og så forskellige markbrug. derefter samledes man hos skovfoged Gabrielsen her spiste man medbragt mad, og holdt foredrag, som regel af redaktør Nerup.

    Det var som regel skovarbejder Carl Nielsen der uddelte øl og Cigarer samt leverede kogende vand til kaffe for et vederlag på 10 kr. Man fik penge ind ved at holde baller hvor hver især skulle medbringe en pakke, pakkerne blev så solgt, så havde man indtægterne fra entreen når udgifterne var trukket fra. Man holdt også andespil, hvor gevinsterne enten var købt eller fået, det kunne være levende høns og deslige.

    Sommerudflugterne var ren social samvær hvor man tog til Gisenfeldt, Bregentved, Holmegård, Møns Klint, Gavnø, Mogenstrup. Ind i mellem anbefalede man også en husmand til et lån gennem husmandsforeningen, dette kunne være et lån til en ko, hest eller andet. Pengene i husmandsforeningen brugte man på oplysende foredrag eller indkøb af bærbuske, frugttræer, der blev bortlodet blandt medlemmerne.

    Husmandsforeninhen uddelte fra 1914 og frem til en gang i 20-erne træer og frugtbuske ved lodtrækning. Frugtbuskene var indkøbte og træerne var overskud fra skovens planstskole.

    Fra 1923 og frem til slutningen af 20-erne blev der afholdt maskerade i Fodby forsamlingshus, dette blev afholdt i samarbejde med socialdemokratisk forening.

    Den første maskerade blev afholdt mandag den 12. februar 1923 og det var for begge foreningers medlemmer. Alle skulle bære masker og masken skulle falde kl. 21. Man uddelte 4 præmier, til de 2 smukkeste damer og til de 2 mest komiske herrer. Det var de 2 formænd der i fællesskab skulle købe præmierne som måtte koste 6 kr. og 4 kr. Man havde fællesspisning med medbragt madkurv.

    Dette var afløseren for det årlige tilbagevendende fastelavnsridt i Bistrup.

    Senere afholdt man dilettant, med forskelige forestillinger, den første dilettant var i 1946 og den sidste i 1964. Nu er man igen begyndt på dilettant i en ny forening.

  • Magdalene på Nordgården Fodby

    Magdalene på Nordgården Fodby

    I 1942 ejede Frk. Magdalene Rasmussen 78 år Nordgården i Fodby. Hun havde en bestyrer der hed Emil Marker som på daværende tidspunkt var ca. 40 år. Frk. Magdalene havde arvet gården af en onkel og havde en søster boende, hun hed Petra. De kom begge fra København, hvor de havde en ejendom, søsteren Petra var pensioneret lærerinde.

    På gården var der 2 karle, Frede og Emil, desuden var der en pige der hed Elly. De havde 16 køer, 1 tyr, 6 kvier, 9 kalve, 3 søer, 6 fedesvin, 6 ungsvin, 30 høns og 30 hønniker. Desuden var der 3 belgiske følhopper, 2 oldenborgere og en frederiksborg-plag. Der var også en islænder med ponyvogn, som blev brugt til at kører i marken med, når der var gæster. Islænderen var købt for at Petra selv skulle kunne kører. Magdalene tog ofte toget til næstved fra stationen i Fodby og blev kørt af en af de store heste spændt for charebancen.

    Mælken blev kørt til Fodby mejeri og kornet til Vallensved Mølle. Når der blev malket foregik det ude på marken, de stod nemlig i tøjer, og man kørte ud på marken i en fjedervogn for at malke og flytte køerne.
    Når man høstede foregik det med selvbinder og de var først færdig med høsten i oktober, hvorefter der blev harvet, pløjet og sået. Valdemar Petersen, Bistrup, kom med en generatorfyret traktor fyret med bøgebrænde. Han havde en stor harve på og det kostede 300 kr. Så tog man roer op, det blev gjort med hånden, og det blev som regel til 200 læs at man kørte ind.

    Dette var lidt om Nordgården og de to søstre.

  • Uddeler Chresten Jørgensen

    Uddeler Chresten Jørgensen

    Fodby - Chresten Jørgensen med familie

    Chresten Jørgensen kom fra Ladby, han kom ud og tjene som 8 årig knægt. Han var den tjenstedreng, som altid var den første oppe og den sidste i seng om aftenen.

    Skolegang havde han ikke meget af, og om sommeren slet ingen. Det var hårdt for en lille dreng, men da han altid havde været videbegærlig, så læste han flittigt i diverse bøger, når han havde mulighed for det. Han har været ansat som karl hos Knud Lund og daglejer hos gårdejer Hans Jacob Jensen.

    Da han giftede sig, bosatte han sig i det hus, som han senere erhvervede sig til ejendom.

    I 1904 skulle man have ny brugsuddeler i Fodby og Chresten Jørgensen blev opfordret til at søge stillingen, hvilken han gjorde og fik pladsen, han var uddeler i 26 år.

    Brugsforeningen fik han drevet frem fra en beskeden omsætning til en anselig landbrugsforening, i 1930 trak han sig tilbage, for at flytte ind i sit hus ved brugsen, men desværre døde hans hustru kort tid efter indflytningen.

    Foruden brugsen har han beklædt adskillige poster som regnskabsfører og revisor i en række foreninger og også som kommunal revisor.

    Han fik 3 døtre, en er død, en anden

  • Hans og Anna Madsen Langebjerggård

    Hans og Anna Madsen Langebjerggård

    Hans og Anna madsen flyttede ind på Langebjergård da de fejrede deres bryllup. De overtog gården fra hans far Ole Madsen, gården ligger mellem Fodby og Bistrup.

    Hans Madsen er født 22. april i 1865 og Anna Madsen er født 22. august 1875, som datter af gårdmand Jens Johansen Ellemosegård i Øllerup. De var begge flittige og dygtige til at passe gården, både ude og inde.

    Hans Madsen havde også et liv uden for hjemmet, bla. var han formand for Fodby forsamlingshus, medlem af Fodby sogneråd, var vuderingsmand for den alm.brandforsikring for landbygninger. Hans hustru var altid med i arbejdet ude og inde. De var begge meget politisk interesserede og ingen var i tvivl om deres ståsted.

    Anna og hans Madsen fik 5 piger og 4 drenge.

    Døtrene:

    • Fru Mejeribestyrer Hansen, Fodby
    • Fru Dyrlæge Bischof, Sneslev ved Haslev
    • Fru Købmand I.V. Hansen, Vinhusgade Næstved
    • Fru Mejerist Harald Rasmussen
    • Fru Tømmermester Gerner Larsen, Bistrup

    Sønnerne:

    • Gårdbystyrer Peter Madsen der overtog gården
    • Inspektør Folmer Madsen, Store Frideriksund ved Slagelse
    • Bestryrer Christian Madsen der var leder af en lystgård i Nordsjælland
    • Tømrermester P. E. Madsen, Fodby

    På gården er Hans Madsen vokset op med 3 søstre. En blev gift med gårdmand Bertel Nielsen Karebækstorp. Den anden med A.J. Hansen Bispebjerg, der var bryggeriejer. Mens den tredje blev gift med Hans jocobsen, Abbernæs.

    Til deres guldbryllup blev en sønnesøn døbt i Herlufholm kirke og fik sin farfars navn.

  • Fr. Meisler fortæller

    Fr. Meisler fortæller

    I 1821 kom vi til Fodby, jeg boede hos min farbroder som var lærer og ungkarl, han havde ellers været bagersvend men havde svage lunger. Ved vores ankomst til Fodby skole spiste vi i vores befordringsmands simple hjem. Vi fik kartofler med meldyppelse, hvorefter vi klatrede over et stengærde, ind i vor egen have og derfra ind i vort tilkommende hjem, en lav lerklinet hytte med småbitte blyindfattede vinduer. En stue, et lille køkken og spisekammer med respektive gulve af ler og brosten og i skolen og stuen, 2 af de små bilæggere fra fritzøs jernværk. Huset var fuld af snavs fra øverst til nederst. Vores hovednæringsmiddel var havresager og kødet af nyfødte kalve, som kostede 1 Sk. pr. pd. Hvis vi var heldige fik vi oksekød, så vankede der suppe i 8 dage. Smør kostede 12 Sk. pr. pd., kartofler 6 Sk. pr. skp., og en køretur til næstved 2 Mk. Og gamle Ane gik bud til Næstved for 4 Sk. og en tynd kop kaffe.

    Markedsdagene i Næstved var festdage, hos Ole Sipperup på torvet nød man gåsesteg med brød og øl til 12 Sk. pr. potion. Min farbroder var en kundskabsrig mand med mange bøger. Han skrev smukt og usævandlig korrekt. Han var en dygtig lærer og ville ikke indføre indbyrdes undervisning, men han var den fuldendte prylemester, jeg mindes ham med tårer i øjnene.

    Min farbroder tog sin afsked i 1828 på grund af svagelighed og døde et par år efter og jeg blev sendt på opfostringehuset.

    Lidt om skolen.
    Fodby skole blev bygget i 1724 og til skolen hørte en degnebolig. I 1829 blev der 2 gange afholdt auktion over denne, men det højeste bud blev kun på 155 Rbd., og blev ikke antaget.

    Men i stormen, natten mellem den 3-4 april 1830, blæste en af længerne omkuld og stuehuset blev så medtaget at det ikke kunne bruges til beboelse. Den blev revet ned og en ny skole blev bygget, den blev indviget den 29. okt 1831. den gamle skole købte Saltø, som overlod den til fattigvæsnet, og i 1850 boede der således 20 fattiglemmer.

  • Et forsamlingshus bliver bygget

    Et forsamlingshus bliver bygget

    Fodby forsamlingshus blev indviet 9. november 1905. Men allerede i 1878 stiftede man Fodby byggeforening som et aktieselskab med det formål at skaffe en forsamlingssal og lokaler til en forbrugsforening.

    Salen indrettedes oprindelig hvor Fodby brugsforening havde butikslokaler, og efter regnskaberne at dømme blev den benyttet meget flittigt. Der holdtes en del foredrag og møder, samt selskabelig sammenkomster. Men det var under meget trange forhold især for forbrugsforeningens vedkommende.

    En bestyrelse vedtog på et bestyrelsesmøde den 2. juni 1905 at modtage et tilbud på opførelsen af et forsamlingshus til 6220 kr. Kørsel af byggematerialer blev foretaget af sognets beboere, og allerede i november stod huset færdigt til at blive taget i brug.

    Som vært i forsamlingshuset antoges møllersvend Lars Jensen, Tappernøje. Siden indvielsen har huset gennemgået forskellige forbedringer og udvidelser. I dag er det et såkaldt nøglehus som medlemmer kan leje sig ind i, med plads til ca. 150 personer.

  • Hans Larsen og Marie Larsen

    Hans Larsen og Marie Larsen

    Hans Larsen og Marie Larsen var værter i Fodby forsamlingshus i mere end 38 år. Hans Larsen var født i Saltøby, hans forældre var Lars Larsen og Bodil Hansdatter. Lars Larsen er født i Bistrup, og hans mor Bodil Hansdatter i Saltøby. Marie Larsen, født Hansen, er født i Stenbæksholm som ældste i en børneflok på 7. Forældre er Hans Peder Hansen fra Stenbæksholm og Karen Marie Hansen fra Marvede.

    Foruden forsamlingshuset passede Hans Larsen også Bregnebjerg telefoncentral, som var indrettet i forsamlingshuset. Desuden var han ringer og graver ved kirken, samt udførte en del dræningsarbejder, og han kalkede i årevis mange gårde til pinse. Han udførte alt med omhu og stor flid. Når Hans Larsen var optaget andre steder, var det Marie Larsen der sørgede for hjemmet og telefoncentralen.

    Marie Larsen har aldrig boet uden for Fodby sogn, dog var der en enkelt afstikker og var altid meget flittig. Da hun blev gift som 18 årig var hun tjenestepige hos Knud Lund.

    De blev begge æresmedlemmer af forsamlingshuset, da det havde 50 års jubilæum i 1955.