Der er nu 709 historier fordelt på194 byer

Landsbyhistorier

Indsend ny historie

Forfatter: Conny Larsen

  • Fodby sogns husmandsforenings stiftelse

    Fodby sogns husmandsforenings stiftelse

    Foreningen er blevet stiftet 19 april 1902 af:

    • Niels Sørensen, lærer i Bistrup
    • Fredrik Nielsen, Husmand i Bistrup
    • Rasmus Petersen, Husmand Stenbæksholm
    • Jens Kr. Jørgensen, Husmand Fodby
    • Vilhelm Hansen, Skomager Fodby
    • Rasmus Petersen, Husmand Fodby Old.

    Foreningen havde til formål at fremme kendskabet til landbrug og havebrug, for sognets beboere, husmænd, håndværkere og landarbejdere. Det kunne være kendskab til indkøb af redskaber, at dyrke rasionelt husmandsbrug, indførsel af sædefrø og sædskifte. Dyrkning af handelsplanter, køkken og haveurter, samt frøavl.

    Man brugte medlemsbidraget og foreningens andre indtægter til gaver, tilskud og lignende. Man kunne blive medlem som 16 årig, senere blev det når man var fyldt 20 år. Det årlige medlemsbidrag var 2 kr. for husmænd og ugifte, og for jordløse håndværkere og landarbejdere 1 kr. det blev opkrævet halvårligt. Regnskabet blev afsluttet hver den 31. december og fremlagdes i januar til generalforsamlingen.

    Bestyrelsen bestod af 7 mand, der vælges på generalforsamlingen. Her vælgers der også 2 revisorer der afgår skiftevis ved lodtrækning og næste gang med 4 mand. Alle valg gælder for 2 år, og er ulønnede, dog får man porto og rejseudgifter betalt, alle havde pligt til at modtage valg. Beslutningerne blev vedtaget ved simpel stemmeflertal, en af de måder man varetog opgaverne på kunne være at holde markvandring.

    16 juli 1926 var der markvandring i Bistrup hvor deltagerne skulle samles kl. 15.30 hos Chr. hansen, hvorefter man tog rundt og så forskellige markbrug. derefter samledes man hos skovfoged Gabrielsen her spiste man medbragt mad, og holdt foredrag, som regel af redaktør Nerup.

    Det var som regel skovarbejder Carl Nielsen der uddelte øl og Cigarer samt leverede kogende vand til kaffe for et vederlag på 10 kr. Man fik penge ind ved at holde baller hvor hver især skulle medbringe en pakke, pakkerne blev så solgt, så havde man indtægterne fra entreen når udgifterne var trukket fra. Man holdt også andespil, hvor gevinsterne enten var købt eller fået, det kunne være levende høns og deslige.

    Sommerudflugterne var ren social samvær hvor man tog til Gisenfeldt, Bregentved, Holmegård, Møns Klint, Gavnø, Mogenstrup. Ind i mellem anbefalede man også en husmand til et lån gennem husmandsforeningen, dette kunne være et lån til en ko, hest eller andet. Pengene i husmandsforeningen brugte man på oplysende foredrag eller indkøb af bærbuske, frugttræer, der blev bortlodet blandt medlemmerne.

    Husmandsforeninhen uddelte fra 1914 og frem til en gang i 20-erne træer og frugtbuske ved lodtrækning. Frugtbuskene var indkøbte og træerne var overskud fra skovens planstskole.

    Fra 1923 og frem til slutningen af 20-erne blev der afholdt maskerade i Fodby forsamlingshus, dette blev afholdt i samarbejde med socialdemokratisk forening.

    Den første maskerade blev afholdt mandag den 12. februar 1923 og det var for begge foreningers medlemmer. Alle skulle bære masker og masken skulle falde kl. 21. Man uddelte 4 præmier, til de 2 smukkeste damer og til de 2 mest komiske herrer. Det var de 2 formænd der i fællesskab skulle købe præmierne som måtte koste 6 kr. og 4 kr. Man havde fællesspisning med medbragt madkurv.

    Dette var afløseren for det årlige tilbagevendende fastelavnsridt i Bistrup.

    Senere afholdt man dilettant, med forskelige forestillinger, den første dilettant var i 1946 og den sidste i 1964. Nu er man igen begyndt på dilettant i en ny forening.

  • Johannes Høgsvig

    Johannes Høgsvig

    Han var sjællænder af fødsel, hans mor var vestjyde og hans far sjællænder. De fleste år af sit liv har han tilbragt som landsbylærer i Bistrup, det blev til 33 år fra 1931 til 1964. Han er uddannet på KFUM’s seminarium i København, efter at have været ved landbruget nogle år.

    Hans første lærergerning var i Stenløse i Nordsjælland, hvor han var et år. Derefter gik det til Søndersted ved Holbæk hvor han var i 4½ år og her giftede han sig med Marie. Med Marie fik han sønnen Jørgen og datteren Marie-Louise. Men fordi deres lejlighed var så dårlig søgte han stillingen i Bistrup.

    Lærer Høgsvig var den person der gjorde mest for børnene og ungdommen i byen og sognet. Han startede skolebibloteket på skolen, han kunne ikke få penge til det af sognet, så han satte en del af sine egne bøger til udlån, og sagde til børnene at hvis de havde nogle hjemme som de havde læst kunne de glæde deres kammerater ved at forære dem til udlåndsbiblioteket. På den måde fik han 150 bøger til rådighed til udlån.

    Han tog også ud til byens og sognets mange gravhøje og oldtidsminder med børnene. De nød det og kom ofte i skole med mange flinteøkser og lignende som de forærede skolen. Han købte også en del udstoppede fugle og fik nogle foræret. På den måde fik han en god samling af materiale til at undervise med.

    Mindst en gang om året tog han med børnene til Bornholm eller Jylland, det var gerne en 3 dages udflugt som alle nød. Han havde også en del jobs uden for undervisningen, aftenskole, studiekreds, ungdomsforening osv. særligt ungdomsforeningen havde han glæde af, det var tidligere elever der mødtes hver 3 uge til sang, foredrag, kaffe og kage, og hver 3 møde var for hele skoledristriktes beboere, og det var meget populært. Der kunne engang være 120 personer til et foredrag.

    Der blev hver vinter holdt dilettant i skolen, senere nogle gange i forsamlingshuset. Dette var for alle sognets beboere, foruden dilettanten opførte man hver sommer friluftsspil i Borgnakke skov ude ved Margrethehøjen. Her spillede man eventyr på fodrejsen eller deslige.

    Han var også med i offentlige gøremål såsom menighedsrådet, sognerådet. Grunden til at han gik ind i sognerådet var den, at der skulle besluttes om der skulle bygges en ny centralskole eller om de 2 skoledistrikter skulle udbygges. De valgte centralskolen, den blev færdig i 1962.

    Da han havde nået sit mål med at sikre sognet en centralskole, trak han sig tilbage fra skolearbejdet, men fortsatte nogle år endnu i sogneråret indtil det blev sammenlagt med Næstved. Efter nogle år her, rejser ægteparet til Jylland, til Gellerup ved Århus hvor de havde en af deres børn og børnebørn.

  • N. P. Nielsen lærer i Menstrup

    N. P. Nielsen lærer i Menstrup

    Nielsen var lærer i Menstrup i 36 år, han var født som søn af grd. Chr. Nielsen Størlinge senere Lille Tvede 4 Næstelsø sogn. Han var født den 27 oktober 1863. Han trak sig tilbage, sammen med sin hustru Zerine Nielsen i 1929, og bosatte sig i Li. Næstved, de var gift i lige ved 40 år.

    Lærer Nielsen var uddannet på P. Bojsens seminarium i Gedved hvor han afsluttede i 1888. Derefter var han vikar på Næstved realskole, Stenmanle, Staunstrup, Hvalsø, Fodby og Ladby. Men så i 1891 blev han lærer i Tolstrup, Hvalsø-Særløse kommune. Her var han dog kun et års tid, til han kom til Menstrup september 1892, her blev han og har holdt 25 års jubilæum der som lærer. Det var et afholdt lærerpar der rejste i 1929 og lærer Nielsen fik da også overrakt Dannebrogsmændenes hæderstegn af Provst Lund Magleby.

    Han var også en flittig mand i sin fritid, han var formand for værgerådet i 8 år, formand for menighedsrådet i 9 år, sekretær for sognerådet og i 20 år regnskabsfører for brugsen. Desuden var han revisor i 35 år i Næstvedegnens Lanboforening. Formand for foredragsforeningen og i bestyrelsen i sognets sparekasse. Han var også kirkesanger ved Marvede kirke. Lærer Nielsen døde 11 september af sukkersyge.

  • Magdalene på Nordgården Fodby

    Magdalene på Nordgården Fodby

    I 1942 ejede Frk. Magdalene Rasmussen 78 år Nordgården i Fodby. Hun havde en bestyrer der hed Emil Marker som på daværende tidspunkt var ca. 40 år. Frk. Magdalene havde arvet gården af en onkel og havde en søster boende, hun hed Petra. De kom begge fra København, hvor de havde en ejendom, søsteren Petra var pensioneret lærerinde.

    På gården var der 2 karle, Frede og Emil, desuden var der en pige der hed Elly. De havde 16 køer, 1 tyr, 6 kvier, 9 kalve, 3 søer, 6 fedesvin, 6 ungsvin, 30 høns og 30 hønniker. Desuden var der 3 belgiske følhopper, 2 oldenborgere og en frederiksborg-plag. Der var også en islænder med ponyvogn, som blev brugt til at kører i marken med, når der var gæster. Islænderen var købt for at Petra selv skulle kunne kører. Magdalene tog ofte toget til næstved fra stationen i Fodby og blev kørt af en af de store heste spændt for charebancen.

    Mælken blev kørt til Fodby mejeri og kornet til Vallensved Mølle. Når der blev malket foregik det ude på marken, de stod nemlig i tøjer, og man kørte ud på marken i en fjedervogn for at malke og flytte køerne.
    Når man høstede foregik det med selvbinder og de var først færdig med høsten i oktober, hvorefter der blev harvet, pløjet og sået. Valdemar Petersen, Bistrup, kom med en generatorfyret traktor fyret med bøgebrænde. Han havde en stor harve på og det kostede 300 kr. Så tog man roer op, det blev gjort med hånden, og det blev som regel til 200 læs at man kørte ind.

    Dette var lidt om Nordgården og de to søstre.

  • Saltø Skov

    Saltø skov er på 21.344 m2 fredsskov, der består af løvskov og nåletræer. Skoven er opdelt i forskellige afdelinger og disse består af Øverste have, Mellemste have, Gammel have, Byshave og Borgnakke.

    Byshave var jord tilhørende landsbyen Bistrup og blev brugt til fællesgræsning af dyr. Da der ikke mere var brug for jorden til græsning blev den nedlagt og inddraget til skov, og brugerne fik erstatning for tabet af jorden.

    I saltø skov og omegn er der 4 dysser, 31 høje i skovene, 1 borghøj, 12 høje på markerne. En del af dem er i Byshave og den største er 29 m. i diameter. Ude i byshave står Kærlighedsbøgen, det er en meget særpræget bøg, hvis stamme deler sig i 10 forskellige træer. Den har i gennem generationer været brugt til at ingravere og ridse en mængde navne og hjerter af elskende par.

    Af andre serværdigheder er en Høgeurt, “Hieracium Ciliatum”, som kun findes i Saltø Skov samt et andet sted i Danmark. Så er der danseegen som står på Hjørnet af Møllevænget og Skolevej, den har været anvendt som dansetræ ved de tilbagevendende majfester.

    Brændehusene lå ved skovfogedboligen og blev bygget i 1931-32, de blev brugt til at tørre brænde i, i den ene side til kakkelovnsbrænde 30 cm og den anden side til industribrænde 40 cm. De blev solgt enten i hektoliter eller rummeter. Desuden blev der lavet en del flagstænger og kragetræer. Nu bliver pladsen brugt til pyntegrønt.

    Langs Saltø å står der tagrør, de blev høstet omkring 1. november, så var rørene modne – det vil sige at alle bladene var faldet af. I gamle dage foregik dette med le og de skulle bæres ind på land. Hvorefter de blev renset og buntet, der blev høstet op til 500 traver (en trave er 20 neg). der høstes stadig neg nede ved åen, men nu med maskine.

    Vejene i skoven har forskellige navne, Strandvejen, Øverstehavevejen, Uglebjerggårdsvej, Grævlingevejen, Brændehusvejen, Tværvej, Kurvemosevej, Byshavevej, og så Hans Peters vej. Hans Peter sad ofte på en bænk på den vej, derfor Hans Peters vej. Hans Peter boede i Saltø Skovvænge. Foruden vejnavnene er der biens rende, en bæk – afvandingsgrøft, ude ved grævlingevejen ligger den bundne opsparing, en meget kostbar overkørsel over Biens rende, der humoristisk bliver kaldt dette fordi den var meget dyr at lave.

    Til Saltø skov hørte der 6 huse med ca. 5-7 tdr. og i alle husene var der en mand der arbejdede i skoven, hvoraf 2 havde arbejde på Ladby eller Karrebælstorp teglværker. Alle skovarbejderne havde husdyr, 1-2 køer, kalve, grise og høns, en enkelt havde en hest til udtrækning af tømmer. Der var også en der drev et husmandssted på 20 tdr. En af skovarbejderne var ledvogter, det var hans ansvar at lukke alle ledene om aftnen og åbne dem igen næste dag.

  • Den ny skole i Bistrup

    Den ny skole i Bistrup

    Den ny skole i Bistrup er bygget i 1838 ifølge papirene, efter en 20 år lang strid mellem beboerne i Skraverup og Bistrup. Det var en strid om hvor nøjagtig den ny skole skulle ligge, og først i 1838 blev man enige om hvor den skulle ligge, nemlig midt i mellem de to byer.

    Skolen mindede om et lille husmandssted, idyllisk beliggende nær skoven. Her var et stort, lavloftet skolelokale med en forgang til børnene, hvor træsko og overtøj kunne være. Gymnattiksal var der ikke, man brugte gårdspladsen om sommeren, den vendte ud til sognevejen. Gang, løb og stående øvelser gik udmærket på pladsen, og ved liggende øvelser lå man på opskåret gødningssække, for ikke at snavse tøjet til.
    Der var en rummelig lærerbolig med 5 værelser forneden og 2 på loftet, desuden var der en have på over 1 td. land.
    I 1931 regnede børnene endnu på tavler og skrev med grifel, men til skønskrivning og skriftlig Dansk brugte børnene dog skrivebøger, pen og blæk. Det første Johanes Høsvig indførte var blyanter og regnehæfter.
    Bistrup skole var opdelt i en for- og hovedskole. Der var en skov og ca. 1 km afstand imellem dem. Forskolen havde de 3 første årgange i 2 klasser. Herude ved skoven gik 4-5-6-7 klasse. Børnene gik i skole hver anden dag, 6 timer, i alt 18 timer om ugen, det blev til 36 timer for læreren.
    Hovedfagene var dansk, regning, skrivning og religion , foruden historie, geografi, naturhistorie, fysik, sang og tegning. Elevtallet var omkring 10 – 20 stykker pr klasse.

    Marinus Brenhars Frey var den sidste skoleholder i den Plessenkse skole og den første i den ny skole. Han blev afløst af Jacob Albert Schiøtt, som var der fra 1860 til 1868, den næste var Mathias Schøndorph født i Branderup i Sønderjylland. Han blev gift i 1870 med Marie Eleonora Lund fra Fodby.
    Schøndorph var lidt upopulær blandt beboerne i Bistrup, fordi han satte slyngesnarer i skolens havehegn og fangede derved rådyr, der kom fra skoven på den modsatte side af vejen. Dette var ikke ulovligt, med det pådrog ham megen uvilje, navnlig fra egnens herregård. Han lå også i strid med sognets præst der ikke mente at han egnede sig til lærergerningen. Han fik sin afsked uden ansøgning, men med pension.
    Niels Sørensen kom til Bistrup i 1890 og var gift med Margrethe Kirstine Markussen født i 1866 og død i 1920. Niels sørensen er født 8 febuar 1865 i Hjørring ved Skanderborg og stammer fra en gammel Nørre og sønderjysk bondeslægt. Han var uddannet fra Skaapri seminarium og kom som sagt til Bistrup i 1890 i en fastansætteles. Han udførte sin skolegerning med stor flid og interesse.
    Han var forgangsmand på mange områder, og havde en bedrift og et jordtilliggende der hørte til skolen og embedet. Han havde en besætning af jersykvæg og racehøns, han var biavler og havde også frøavl.
    Han var forgangsmand inden for sognet og havde adskillige poster, såsom medlem af sognerådet, formand for Fodby sogns understøttelsesforening og en overgang formand for Fodby mejeri, foruden regnskabsfører i Bistrup brugsforening, endvidere var han formand for Bistrups skoledristrikts lærerforening.
    Han var en af egnens foregangsmænd inden for jersykvæg. Niels Sørensen sluttede sin gerning i 1930, som Johannes Høsvig overtog.

  • Da Hyllinge mølle brændte

    Da Hyllinge mølle brændte

    Møllen i Hyllinge var en Hollandsk vindmølle, bygget før 1906, den lå på hjørnet af Tåstrupvej og Søndergade. Møllen brændte i 1915, men beboelsen og avlsbygningerne er der stadig.

    Møllen brændte tidlig om morgenen søndag den 11 april, kl. ca. 4.30. Ilden var opstået som selvantændelse i et leje, man havde om lørdagen slukket en mindre brand i et tapleje, som var løbet varm, dette var blevet opdaget i tide og slukket af møllersvenden.

    Det var møller Røndum der havde møllen, og han gik en runde i møllen ved 1.30- tiden lørdag nat og da var der ikke noget i vejen, og herefter gik han til ro.

    Et par timer efter blev der slået alarm og da stod møllen ikke til at rede, foruden møllen brændte det sammenbyggede bageri og elektricitetsværk. Men avlsbygningerne og beboelsen blev redet, da vinden bar fra, og da der hurtigt kom hjælp fra hyllingesprøjten som oversprøjtede de truede bygninger med vand, for at fortrænge ilden. En portbygning der forbandt bygningerne blev revet ned, så ilden ikke kunne løbe den vej. Hyllinge henlå i tiden efter i mørke, man måtte igen have petroleumslamperne, tællelys og stearinlys frem, indtil man fik lavet en nødforsyning fra Spjellerupsværket.

  • Hans Olsen

    Hans Olsen

    Hans Olsen var stedsøn af gårdmand Lars Olsen fra Bistrup. Hans forældre var Ole Nielsen og Mette Hansdatter fra Appernæs. Han er født den 28. september 1828. Mette Hansdatter blev senere gift med Lars Olsen, der boede på matr. 5a, Bryllingsgård. Gården brændte en gang før 1822, og Lars Olsen byggede den op igen, under svære forhold. Gården blev revet ned da vejen oppe på bakken skulle rettes ud. Hvornår den er bygget ude på marken ved jeg ikke.

    Hans Olsen gik i Bistrup skole, og den 29. marts 1843 blev han udskrevet og antaget til konfirmation. Han var en dygtig, flittig og opmærksom elev, står der i hans skudsmålsbog.

    Han blev udskrevet med følgende karakterer:

    • Relegion – Godt
    • Bibelhistorie – Godt
    • Salmer – Godt
    • Boglæsning – Godt
    • Skriftlæsning – Godt
    • Tavleregning – Godt
    • Hvoedregning – Godt+
    • Skrivning – Godt
    • Opførsel – Godt

    Hans Olsen bliver gift med Birthe Marie Hansdatter, og de får en dreng, Lars Olsen, født 22. december 1859, og en pige, Mette Kirstine Olsen, født 12. august 1867.

    De har i mange generationer heddet Hans og Lars Olsen. Den sidste Bulow Olsen i Bistrup var Hans Bulow Olsen gift med Ingeborg Larsen, datter af husmand H. C. Larsen fra Bistrup, de blev gift 2. juledag 1924.

  • Tejlværksejer Hans Larsen

    Tejlværksejer Hans Larsen

    Hans Larsen døde da han var 77 år gammel i 1916, i hans liv nåede han en hel del resultater.

    Han er født i Gelsted den 23. maj 1839, og døbt 22. juni 1839, hans forældre var Lars Hansen og Maren Pedersdatter.

    Han kom ud at tjene på en gård i Vredsløse og i 17-18 års alderen kom han til teglbrænderiet Godthåb ved Fakse. Da dens ejer senere anlagde Sparresholm og Lundby teglværker, fulgte Hans Larsen med og arbejdede på disse værker.

    I 1863 aftjente han sin værnepligt i København, og da krigen brød ud deltog han i denne fra først til sidst, og var med i retræten fra Dannevirke ved Dybbøl. Han deltog også i træfningerne ved Dybøl og Als. Det var ved en af disse træfninger han blev indstillet til Dannebrogskorset af sine kammerater. Han fik dette på sin 70 års dag den 23. maj 1909.

    Efter krigen var han bestyrer i 6-7 år af Lynge teglværk ved Sorø, indtil han i 1871 kom til Ladby teglværk, som på dette tidspunkt blev drevet under små forhold.

    Han købte Ladby teglværk og han fik godt gang i arbejdet og indførte i 1887 dampkraft ved stenbrændingen. Efterhånden udvidede han teglværket en del gange, så det om sommereen havde 40- 50 mand i arbejde.

    Foruden teglværket og teglværksgården købte Hans Larsen i 1882 Knud Villumsens gård, Egehøj i Ladby, som han byggede op ude på marken og i 1885 købte han endvidere Præstevangsgård i Ladby. Disse to gårde drev han sammen med det store teglværk, bistået af sin søn Hans P. L. Larsen, da denne blev stor nok. Hans søn overtog teglværket i 1916 da Hans Larsen døde.

    Hans Larsen blev ved med at være den jævne mand der i stilhed gjorde meget godt for de mange der kom til ham og bad om en håndsrækning.

  • Uddeler Meyer og Karen Marie Meyer

    Bødker Rasmus Meyer er født i Rappenborg den 15. april 1865, døbt i karrebæk kirke den 28. oktober 1865, og konfirmeret i Marvede kirke foråret 1879. Hans forældre var indsidder Hans Jokum Meyer og hustru Ane Rasmusdatter af Rappenborg.

    Som ung lærte han bødkerfaget i Menstrup. Han arbejde derefter nogle år som bødker på Saltø, og fremstillede smørtræer til Hyllinge og Vallensved andelsmejerier.

    I 1890 bliver han gift, den 29. august i karrebæk kirke med, Karen Marie Jensen, født i Harrestedhuse (hyllinge sogn) den 4. november 1862. Hun blev døbt i Hyllinge kirke 26. december 1862 og konfirmeret i Vallensved kirke 8. april 1877. Hendes forældre var arbejdsmand Jens Kristian Hansen og hustru Ane Margrethe Kristiansdatter af Harrestedshuse.

    Meyer der var en dygtig mand havde altid interesseret sig for handel, så da han fik muglighed for at få stillingen som uddeler i Vallensved, overtog han den i 1903. Han var der i 27 år, hvor han ledede brugsforeningen med stor flid. Han var en mand der altid havde orden i tingene, og de havde deres hjem i brugsen i mange år. I 1930 da de overlod brugsen til en anden flyttede de til et hus i Vallensved hvor de boede, i deres velfortjente alderdom.

    De fik 2 sønner og 1 datter.

  • Valborg og Niels Nielsen

    Valborg og Niels Nielsen

    Niels Nielsen er vokset op i Holløse og er født 16 febuar 1836. Hans hustru Valborg Kirstine er vokset op på Nilels Nielsens gård, og er født 3 marst 1844.

    Niels Nielsen har haft et meget slidsomt liv, da hans fader døde måtte han ud og tjene som 7 årig. Valborg og Niels blev gift i 1866, og bosatte sig i Øllerup, hvor han arbejde i skoven under Gunderslevsholm i ca. 35 år og det på en tid hvor arbejdslønden var meget lille.

    Når han så kom hjem fra arbejde i skoven, begyndte han på arbejdet hjemme. De første mange år gravede han hele marken med en spade og merglede jorden med greb, spade og trillebør (at mergle jorden vil sige at man berigede jorden med en blanding af kalk og ler).

    Men ikke nok med at han gik i skoven og håndgravede hele sin jord, han forsålede også støvler og ordnede seletøj for omegnens beboere, samt gik til hånde på forskellig måde.

    man må forstå at dette var et ægtepar der ville og kunne udrette noget. Niels nielsen har også været med i krigen 1864 og havde modtaget veteranernes hædersgave.

    da de blev gamle var de begge åndsfriske selv om det stridsomme liv har tæret på deres kræfter, de fulgte med i alt hvad der rørte sig i tiden.

  • Karen Marie Larsen

    Karen Marie Larsen boede i Stenbæksholm det meste af sit liv. Hun er født i 1858 den 27 april og hendes forældre var gårdejer Niels Nielsen og Maren Rasmussen. Hun blev enke allerede som 25 årig med 2 børn. En pige og en dreng, hendes mand var handelsmand og hed Anders Larsen.

    Det var ikke let for en enlig mor at skaffe til dagen og vejen men hun tog fat med begge hænder og begynte at sy for folk, desuden holdt hun podeskole i en årrække.

    Omkring konfirmationen døde pigen, hendes søn boede som voksen i Møllegade i Næstved og var købmand.

    Hun var i besidelse af en ukuelig vilje og arbejdslyst der førte hende igennem de vanskelige tider. Dette gav hende en respekt om hendes person at hun tog fat og ikke gav op.

    Karen Marie boede stadig i sit hus i Stenbæksholm da hun fyldte 80 år. Hun vedligeholdt det selv, og alt var i proper stand og forhaven var sirlig og velholdt.

    Man kunne altid føre en samtale om de nyeste begivenheder ude i verden som hun fulgte med i gennem avisen.

    Hendes gæstfrihed var kendt i sognet og mange unge kom i hendes hus, så kunne Karen Marie fortælle om sit yndlingsemne, det danske kongehus, og den dag Kongeskibet sejlede op gennem Næstved kanal var hun der på pletten for at vinke.

    Hun havde et ungdommeligt sind og en ukuelig livsvilje.

  • Uddeler Chresten Jørgensen

    Uddeler Chresten Jørgensen

    Fodby - Chresten Jørgensen med familie

    Chresten Jørgensen kom fra Ladby, han kom ud og tjene som 8 årig knægt. Han var den tjenstedreng, som altid var den første oppe og den sidste i seng om aftenen.

    Skolegang havde han ikke meget af, og om sommeren slet ingen. Det var hårdt for en lille dreng, men da han altid havde været videbegærlig, så læste han flittigt i diverse bøger, når han havde mulighed for det. Han har været ansat som karl hos Knud Lund og daglejer hos gårdejer Hans Jacob Jensen.

    Da han giftede sig, bosatte han sig i det hus, som han senere erhvervede sig til ejendom.

    I 1904 skulle man have ny brugsuddeler i Fodby og Chresten Jørgensen blev opfordret til at søge stillingen, hvilken han gjorde og fik pladsen, han var uddeler i 26 år.

    Brugsforeningen fik han drevet frem fra en beskeden omsætning til en anselig landbrugsforening, i 1930 trak han sig tilbage, for at flytte ind i sit hus ved brugsen, men desværre døde hans hustru kort tid efter indflytningen.

    Foruden brugsen har han beklædt adskillige poster som regnskabsfører og revisor i en række foreninger og også som kommunal revisor.

    Han fik 3 døtre, en er død, en anden

  • Marie Hansen vores oldemor i Skraverup

    Marie Hansen er født i Marvede den 31 maj 1867, som nummer 5 ud af en børneflok på 5, der var 3 drenge og 2 piger. Hendes forældre var Hans Rasmusen og Ane Margrethe Fransdatter.

    Marie Hansen kom ud at tjene, hvor hun møder Hans Peter Hansen, der er født 13 december 1864, hans forældre var hans Hansen og Maren Kirstine Rasmussen, de kom fra Stenbæklsholm. De har for øvrigt heddet Hans Hansen i mange generationer bagud.

    Marie Hansen bliver gravid og udlagt barnefader er Hans Peter Hansen. De bliver gift samme dag som min farmor bliver døbt den 17 december 1887.

    Marie Hansen var et stærkt troende menneske, der var overbevist om, at kristendommen var størst af alt. Den overbevisning havde hun fået i sin tidlige ungdom.

    Til tider kunne hun virke noget string, men set i lyset af hendes stærke kristne overbevisning, var det en naturlig ting.

    Hun var et hjælpsomt og imødekommende menneske, der var fuld af liv.

  • Hans og Anna Madsen Langebjerggård

    Hans og Anna Madsen Langebjerggård

    Hans og Anna madsen flyttede ind på Langebjergård da de fejrede deres bryllup. De overtog gården fra hans far Ole Madsen, gården ligger mellem Fodby og Bistrup.

    Hans Madsen er født 22. april i 1865 og Anna Madsen er født 22. august 1875, som datter af gårdmand Jens Johansen Ellemosegård i Øllerup. De var begge flittige og dygtige til at passe gården, både ude og inde.

    Hans Madsen havde også et liv uden for hjemmet, bla. var han formand for Fodby forsamlingshus, medlem af Fodby sogneråd, var vuderingsmand for den alm.brandforsikring for landbygninger. Hans hustru var altid med i arbejdet ude og inde. De var begge meget politisk interesserede og ingen var i tvivl om deres ståsted.

    Anna og hans Madsen fik 5 piger og 4 drenge.

    Døtrene:

    • Fru Mejeribestyrer Hansen, Fodby
    • Fru Dyrlæge Bischof, Sneslev ved Haslev
    • Fru Købmand I.V. Hansen, Vinhusgade Næstved
    • Fru Mejerist Harald Rasmussen
    • Fru Tømmermester Gerner Larsen, Bistrup

    Sønnerne:

    • Gårdbystyrer Peter Madsen der overtog gården
    • Inspektør Folmer Madsen, Store Frideriksund ved Slagelse
    • Bestryrer Christian Madsen der var leder af en lystgård i Nordsjælland
    • Tømrermester P. E. Madsen, Fodby

    På gården er Hans Madsen vokset op med 3 søstre. En blev gift med gårdmand Bertel Nielsen Karebækstorp. Den anden med A.J. Hansen Bispebjerg, der var bryggeriejer. Mens den tredje blev gift med Hans jocobsen, Abbernæs.

    Til deres guldbryllup blev en sønnesøn døbt i Herlufholm kirke og fik sin farfars navn.