Forfatter: Conny Larsen

  • Mere om firlingerne fra Magleby

    Mere om firlingerne fra Magleby

    Kirsten Karoline Nielsen født Hansen, er en af firlingerne. Hun havde en fattig barndom med mange søskende. Der var 5 halvsøskende og 6 helsøskende, hun bliver konfirmeret sammen med sine 3 tvillingesøstre i 1872, som 14 årig. Hvorefter hun formodentlig kommer ud at tjene.

    I 1880 finder vi hende i Lundby Tjæreby sogn, på en gård hos ugifte Peder Pedersen som tjenestepige 21 år, sammen med 3 andre tjenestefolk. Hun bliver gift med Hans Peter Nielsen d. 31 oktober 1883. Hans Peter Nielsen er født i Lundby, hans forældre var Niels Mortensen og Maren Hansen (Larsdatter). De havde et lille hus med lidt jord til i Hyllested, hvor han samtidig var træskomand. Senere købte han et sted i Lundby og i 1887 købte han en gård i Østerhoved.

    Kirsten Karoline Nielsen og hendes mand boede hjemme hos hans forældre, indtil de døde, hvorefter hendes mand overtog gården efter sin fader. Årsagen til at de blev boende var at svigermoderen var syg, hun var sindssyg, havde dårlige nerver. Så det var Kirsten Karoline Nielsens lod at passe hende og se efter huset.
    Denne tilværelse var ikke misundelsesværdig, det må have slidt hårdt at omgås et så sygt menneske, hvad hun gjorde i 20 år. De overtager gården da hans fader dør i 1907, indtil 1934 hvor de sælger gården.

    Hvad blev der så af de tre andre firlinger?
    Der var en dødfødt pige ved fødslen.

    Så var der Ane Kirstine Marie Hansen, hun dør 24 februar 1879, 20 år gammel i Skælskør, hun har formodentlig været ude at tjene på dette tidspunkt og pådraget sig en dødelig sygdom.

    Elisabeth Petrine Hansen var i 1880 i Slagelse som tjenestepige på Banegårdvejen 244 i kælderen, formodentlig et Værtshus da husfaderen er Værtshusholder. I følge familiesladren kom hun til København som husbestyrerinde, og fik et barn uden for ægteskab. Hun blev senere gift med en kaptajn Christensen i Næstved.

  • Karen Jeppesen – Tipoldemors Lillesøster

    Karen Jeppesen – Tipoldemors Lillesøster

    Karen Jeppesen er født i Marstal 13 januar 1821 datter af Inger Madsdatter, hendes fader er sømand Peder Rasmussen Jeppesen Marstald. Karen Jeppesen er lillesøster til vores tipoldemor Ane Kirstine Jeppesen.
    Karen bliver konfirmeret i 1835 og rejser 15 oktober til Enø ved Karrebæk og er tjenestepige hos Morten Christian Bagger. Han er gårdmand på Enø, der har en kone og 6 børn og 5 tjenestefolk.
    Hvordan kommer hun så fra Marstal til Enø, jeg har fantaseret lidt om det og følgende er kun fri fantasi.
    Hendes far var sømand og har sejlet med en Skonnert fra Marstal til Enø med diverse vare og korn osv. Han kan have mødt Morten Bagger på kroen og lavet aftale om at hans datter skulle i tjeneste hos ham.

    Dette er dog usikkert for Karens far forsvinder, sandsynligvis druknet. Hvor og hvornår ved vi ikke, moderen gifter sig igen den 2 september 1824 med Norman Faber Hansen.Eller familien kan have haft nogle forbindelser til Enø da de jo er en sejlerfamilie.
    Karen Jeppesen har sikkert været noget beklemt over at skulle ud på så lang en tur hjemmefra. Sanasynligvis har hun sejlet med en skonnert til Enø. Men hun er hos Bagger til hun bliver gift med Peder Pedersen, 5 maj 1853. Peder Petersen er født 11 maj 1824 i Køng.
    De bosætter sig i et hun på Enø hvor han arbejder i landbruget og hun er husmoder. Hos dem bor hendes niece Matilde Hansen Født 14 maj 1852 i Magleby, Hun er vores oldefars Rasmus Hansens søster.
    Jeg forstiller mig at de to søstre, Ane Kirstine Jeppesen og Karen Jeppesen har skrevet sammen, hvor efter Karen kommer til Enø i 1866 og er sypige og bor hos sin moster.
    Mathilde Hansen bliver gift med styrmand Christen Christensen den 7 december 1879 søn af Hans Christen Hansen Karrebæk. De bor i samme hus som Karen og Peder.

  • Tværhavegaard brænder

    Tværhavegaard brænder

    Tværhavegård brænder

    Den 24 oktober 1934, klokken 10.30 om aftenen, brændte Tværhavegård, en brand der lagde udlængerne i aske. Chr. Jensen og hans hustru Thora Julie Hansen var bortrejst og var på vej hjem fra Fodby station, hvor deres søn Karl havde hentet dem.

    Lidt før kl. 10 var Karl kørt til Fodby station for at hente sine forældre. Tjenestekarlen Eilif Fyhr var kommet hjem kort tid efter at Karl var kørt til stationen og var gået i seng. Pigen på gården opholdt sig på sit værelse, alt var stille og roligt. Eilif Fyrh, der ikke var faldet i søvn, hørte pludselig en knitrende lyd og sprang hen til vinduet. Taget på loen og kostalden stod i lys lue.

    Han løb derfor ind for at vække sønden på gården, men denne var jo kørt til stationen, hvorefter han løb ind for at kalde på pigen der var sammen med sin kæreste Gunner Hansen. Derefter forsøget de at komme ind i kostalden, men der dryssede ilden allerede ned, så det var umuligt at redde kørerne.

    De løb derefter over hestestalden, hvor der stod 7 værdifulde Frederiksborg heste, dem fik de heldigvis ud, sammen med 9 får et par søer og 11 smågrise. I mellemtiden var fodermesteren kommet til sammen med et nogle naboer. De forsøgte at redde hvad de kunne af vogne redskaber og lign.

    Det var et sørgeligt syn at se 20 malkekøer 2 tyre og 3 kalve brænde. Vognmand Jensen forsøgte at skyde dyrene, med hvor mange, man nåede at skyde, før de brændte, vides ikke.

    Ilden er sandsynligvis startet midt i den sammenbygede lo og ko staldlænge, hvorfra den har bredt sig med stor hast. Vinden bar heldigvis skråt på stuehuset, der var tegldækket men heldigvis fik gnisterne ikke fat i noget brandbart og sprøjterne fra Næstved, holdt alt under kontrol. I stuehuset sprængte der nogle ruder på grund af varme.

    Svinehuset blev også redet, men de brande hele natten, på grund af de store sædbanker, hvoraf der kun var høstet ca. 1000 tdr. Bygningerne var gode og velholde. Kostalden var ældst, mens hestestalden var fra 1909 og vognporten fra 1911, Stuehus og svinehuset var fra 1914.

    Chr. Jensen og frue havde været på besøg på Slagels egnen og var på vej hjem fra Fodby station da de opdagede branden.

  • Tværhavegård mat. 18 gammelt nr. 15

    Tværhavegård mat. 18 gammelt nr. 15

    Gården ligger smukt i nærheden af Saltø Skov, ca. 2 km fra Fodby, den var indtil 1914 gammel og udslidt. Så man byggede et nyt stuehus i villastil i 2 etager. Det har Frontspis og tegltag. Avlsbygningerne er bygget i årene 1900 til 1914. Sydvest for gården lå en svinestald, med paptag og der hørte 2 huse til gården.

    Den første ejer, jeg har kunnet finde hedder, Rasmus Poulsen, født i 1754, han var gift med Marie Jensdatter og han står som Husmand og National Soldat. En National Soldat er en Soldat, hvervet på befaling af kongen til beskyttelse af nationen. De har af Børn Mette Rasmusdatter og Margrethe Rasmusdatter.

    Så husstanden er i 1787:
    Rasmus Poulsen Husmand, national soldat
    Marie Jensdatter Hustru
    Mette Rasmusdatter datter
    Margrethe Rasmusdatter datter dør 4 1/2 år gammel i 1791.

    De har gården indtil deres Svigersøn Niels Pedersen overtager gården, sandsynligvis efter brylluppet, med deres datter Mette Rasmusdatter i 1803. Derefter lever Rasmus Poulsen og Marie Jensdatter på aftægt til de dør, Rasmus Poulsen den 6 november 1831. Marie jensdatter har jeg ikke fundet.

    Niels Pedersen er født i Skraverup 1774, men da han dør i 1820, kun 46 år gammel, den 12 september, derefter gifter Mette Rasmusdatter sig med Christen Nielsen født i Borgnakkehuset 1798. Det sker den 7 februar 1823.

    Husstanden er i 1834 således:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Poul Nielsen Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Ane Marie Nielsdatter Deres barn
    Ellen Nielsdatter Deres barn

    Husstanden i 1840:
    Christen Nielsen Arvefæster
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Ane Marie Nielsdatter Deres barn
    Ellen Nielsdatter Deres barn
    Poul Nielsen Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Hans Pedersen Plejebarn

    Husstanden i 1845 er således:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Ellen Nielsdatter Deres barn
    Poul Nielsen Deres barn
    Bodil Hansdatter Plejebarn fra Rønnebæk. Dette barn er en Sønnedatter til tidligere ejer Niels Pedersen. Hans Nielsen som var gift med Ane Hansdatter, de boede i Rønnebæk.
    Inger Larsdatter Enke efter husmand Anders Poulsen forsørges af Husfaderen.

    Husstanden i 1850:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter Hans kone
    Ellen nielsdatter Deres datter
    Bodil Hansdatter plejedatter
    Niels Hansen Tjenestekarl
    Hans Pedersen Tjenestedreng

    Husstanden i 1855:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter Hans kone
    Ellen Nielsdatter deres barn
    Margrethe Nielsen Plejedatter
    Bodil Hansdatter Plejedatter
    Peder Gabrielsen Tjenestefolk
    Niels Jensen Tjenestefolk
    Ellen Jensdatter Tjenestefolk

    Husstanden i 1860:
    Christen Nielsen Gårdmand
    Mette Rasmusdatter hans kone
    Margrethe Nielsen Plejedatter
    Bodil Hansdatter Plejedatter
    Hans Pedersen Tjenestefolk
    Hans Pedersen Tjenestefolk
    Peder Gabrielsen Tjenestefolk
    Ellen Pouelsdatter Tjenestefolk

    Mette Rasmusdatter dør 4 december 1860 af alderdom, og Christen Nielsen dør 24 November 1866 af alderdom.

    Den nye ejer hedder Christian Jensen født Holsted den 7 November 1846 og overtager gården i 1866. Han bliver gift den 15 marts 1867, med Bodil Hansdatter, født 15 december 1840, i Rønnebæk. Forældre er Lars Nielsen og Ane Hansen, hun er Niels Pedersens Sønnedatter og er vokset op på Tværhavegård.

    Således er husstanden i 1870:
    Christian Jensen Gårdmand
    Bodil Hansdatter Hans kone
    Margrethe Nielsen Slægtning Pige
    Niels jensen
    Karl Niels ???
    Karl Anne Marie Poulsen Pige

    Husstanden i 1880:
    Christian Jensen Gårdejer
    Bodil Jensen Hustru
    Mette Kirstine Jensen Datter
    Jens Christian Jensen Søn
    Jens Poulsen Tjenestekarl
    Karl Frederik Rasmussen Tjenestedreng
    Anna Margrethe Rasmussen Tjenestepige
    Ingeborg Hansen Tjenestepige

    Christian Jensen Dør i 1886 kun 40 år gammel, den 4 september. Hustruen Bodil Jensen driver gården videre. Husstanden i 1890 er derefter:
    Bodil Jensen Husmoder Gårdejer
    Jens Christian Jensen Søn
    Mette Kirstine Jensen Datter
    Hans Frederik Jensen Søn
    Niels Peter Jensen Søn
    Hans Peter Petersen Tjenestefolk
    Hans Rasmus Petersen Tjenestefolk ????
    Marie Nielsen Tjenestefolk
    Hanne Marie Rasmussen Tjenestefolk.

    Jens Christian Jensen

    Den 1 April 1901 overdrager Bodil Jensen gården til sin søn Jens Christian Jensen. Han har 23 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af rød dansk race, 5 heste, 6 plage og føl samt 3 får, der er ca. 60 fedesvin, foruden en del høns. Mælken leveres til Fodby andelsmejeri. Jens Christian bliver gift med Thora Julie Hansen fra lille Næstved, født 7 maj 1876. De bliver gift i Herlufsholm den 15 maj 1900, hun er datter af gårdmand Lars Hansen og Ane Margrethe Hansdatter fra lille Næstved.

    Medlem af sognerådet 1909 til 12, 1913-17 og 1925-27, medlem af kasse og regnskabsudvalget. Formand for vejudvalget og skoleudvalget.

    Husstanden i 1901:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Husholderske og hans kone
    Bodil Jensen Forhenværende gårdejer og aftægtskone
    Mette Kirstine Jensen Slægtning lever af formue
    Niels Frederik Jacob Nielsen Tjenestefolk
    Holger Oluf Nielsen Tjenestefolk
    Anna Dorthea Jørgensen Tjenestefolk
    Nancy Jensine Petersen Tjenestefolk

    Husstanden i 1906:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Hans kone
    Lars Kristian Jensen Barn
    Bodil Margrethe Jensen Barn
    Bodil Jensen (Hansdatter) Aftægtskone slægtning
    Mette Kirstine Jensen Slægtning formue
    Hans Frederik Jensen Slægtning
    Dorthea Jørgensen Tyende
    Anna Hildeborg Nielsen Tyende
    Jens Peter Petersen Tyende
    Niels Jacob Nielsen Tyende

    Husstanden i 1911:
    Christan jensen Gårdejer
    Thora Jensen Hans kone
    Christian Jensen Barn
    Margrethe Jensen Barn
    Carl Jensen Barn
    Bodil Jensen (Hansdatter) Aftægt
    Mette Jensen Slægtning Formue
    J.P. Jensen Tyende
    Karl Petersen Tyende
    Thora Christiansen Tyende
    Anna Christiansen Tyende

    Christian Jensen køber gården i 1912 og bygger nyt stuehus i 1914, med tegltag. Avlsbygningerne er bygget i årende 1909 til 1914, og var med stråtag. Der hørte i 1914 2 huse til gården.

    Husstanden 1921:
    Christian Jensen Gårdejer
    Thora Jensen hans kone
    Christian Jensen Barn
    Margrethe Jensen Barn
    Carl Jensen Barn
    Bodil Jensen (Hansdatter) aftægt
    Mette Jensen Slægtning
    Kristine Petersen Tyende
    Verner Larsen Tyende
    Karl Hansen Tyende

    Husstanden i 1925:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Kone
    Lars Christian Jensen barn Landmand
    Bodil Jensen Aftægt
    Mette Kirstine Jensen Slægtning Formue
    Ingeborg Hansine Larsen Husassistent
    Arnold Larsen Medhjælp
    Fraværende Carl Aksel Jensen Barn Landmand.

    Husstanden i 1930:
    Jens Christian Jensen Gårdejer
    Thora Julie Jensen Kone
    Mette Kirstine Jensen Slægtning
    Lars Christian Jensen Barn
    Landmand Karl Aksel Jensen Barn
    Landmand Margrethe Andersen
    pensionær Karen Marie Elisabeth Larsen Husassistent
    Knud Larsen karl

  • Christian Jensen Tværhavegård fylder 70

    Christian Jensen Tværhavegård fylder 70

    Den 15 maj 1943 blev Christen Jensen 70 år, Han er født på Tværhave gård har levet og arbejdet hele sit liv på Fodby egnen. Hans fader døde ret tidligt i 1886, derfor måtte han bestyrer gården for sin moder, selv om han var ret ung.

    Christen Jensen - Tværhavegård

    Christen Jensen deltog i det offentlige liv, især var det hans store interesse for Frederiksborg hesteavlen som han deltog i. Han var medlem af statens kåringskommission for den lettere hesteavl. Han var dommer i hen ved 40 år på dyrskuer. Formand for Voldgiftmændene for handel med husdyr i Næstveds politikreds.

    Han havde en mængde tillidshverv, han har i årene være medlem af sognerådet fra 1909-17 og igen fra 1925-37, og dets formand 2 gange fra 1909-13 og fra 1925-27.

    Han var stadig i fuld vigør til sin 70 årsdag.

  • Karen Jeppesen

    Karen Jeppesen

    Karen Jeppesen, vores tipoldemors lillesøster, er født i Marstal 13 januar 1821 af Inger Madsdatter, hendes fader er sømand Peder Rasmussen Jeppesen Marstald.

    Karen Jeppesen er lillesøster til vores tipoldemor Ane Kirstine Jeppesen. Karen bliver konfirmeret i 1835 og rejser 15 oktober til Enø ved Karrebæk og er tjenestepige hos Morten Christian Bagger. Han er gårdmand på Enø, der har en kone og 6 børn og 5 tjenestefolk.

    Hvordan kommer hun så fra Marstal til Enø, jeg har fantaseret lidt om det og følgende er kun fri fantasi.

    Hendes far var sømand og har sejlet med en Skonnert fra Marstal til Enø med diverse vare og korn osv. Han kan have mødt Morten Bagger på kroen og lavet aftale om at hans datter skulle i tjeneste hos ham. Dette er dog usikkert for Karens far forsvinder, sandsynligvis druknet. Hvor og hvornår ved vi ikke, moderen gifter sig igen den 1 januar 1824 med Norman Faber Hansen.

    Karen Jeppesen har sikkert været noget beklemt over at skulle ud på så lang en tur hjemmefra. Men hun er hos Bagger i til hun bliver gift med Peder Pedersen 5 maj 1853. Peder Petersen er født 11 maj 1824 i Køng.

    De bosætter sig i et hun på Enø hvor han arbejder i landbruget og hun er husmoder. Hos dem bor hendes niece Matilde Hansen Født 14 maj 1852 i Magleby, Hun er vores oldefars Rasmus Hansens søster.

    Jeg forstiller mig at de to søstre, Ane Kirstine Jeppesen og Karen Jeppesen har skrevet sammen, hvor efter Mathilde kommer til Enø i 1866 og er sypige og bor hos sin moster.

    Mathilde Hansen bliver gift med styrmand Christen Christensen den 7 december 1879 søn af Hans Christen Hansen Karrebæk. De bor i samme hus som Karen og Peder.

  • Kirkebjerggård

    Kirkebjerggård

    I 1771 er det Niels Jensen, der havde gården i Arvefæste, han er døbt i 1749, og dør i 1827, blev gift med Anne Jensdatter, døbt i 1756.

    Husstanden på kirkebjerggård er i 1787 er således:
    Niels Jensen Gårdmand
    Anne Jensdatter Hustru
    Ellen Nilsdatter Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Lars Jensen Tjenstefolk
    Sitzel Pedersdatter Tjenstefolk.

    Husstanden på Kirkebjerggård er i 1801 således:
    Niels Jensen, Anne Jensdatter husbond og hans kone
    Ellen Nielsdatter Deres barn
    Jens Nielsen Deres barn
    Søren Nielsen Deres barn
    Maren Nielsdatter Deres barn
    Hans Nielsen Deres Barn
    Søren Hansen Separeret tjenestekarl
    Jens Hansen Insider
    Ellen Hansdatter Hans kone.

    Deres Søn Søren Nielsen døbt i 1788, bliver gift med Maren Pedersdatter, hun er datter fra Dyremosegård, hendes forældre var Peter Olsen og Maren Larsdatter. Søren og Maren bliver gift i 1814 den 28-9 i Fodby kirke. Han overtager gården men, desværre dør Søren Nielsen allerede i 1819 den 15-5 1819. Han er slået ihjel af et lynnedslag ved Præstø.

    Men forinden har de nået at få 3 børn Maren Sørensdatter født 4-1 1817, Jens Sørensen født 15 November 1814. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård. og Hans Sørensen født 28 februar 1819. Han bliver senere gift med Ole Petersens enke på Dyremosegård.

    Maren Pedersdatter gifter sig igen med Hans Nielsen i 1823 den 26 Januar. Han er broder til Søren Nielsen.

    Husstanden på gården er i 1834 er således:
    Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
    Maren Sørensdatter, Sørens Nielsen barn
    Hans Sørensen, Søren Nielsens barn
    Søren Hansen Deres barn
    Marie HansDatter Deres barn
    Karen Hansdatter Deres barn
    Ane Lisbeth Hansdatter Deres barn
    Ellen Lisbeth Hansdatter deres barn
    Christian Meisner Tjenstefolk
    Karen Hansdatter Tjenstefolk

    Husstanden i 1840 ser således ud:
    Hans Nielsen, Maren Pedersdatter Gårdmand og hans kone
    Maren Sørensdatter Søren Nielsens Barn og lever af Skræddersyning
    Hans Sørensen Søren Nielsens barn
    Marie Hansdatter Deres barn
    Karen Hansdatter Deres barn
    Ane Andersdatter Tjenstepige
    Niels Jensen Tjenestedreng.

    Søren Hansen, Maren Pedersdatter og Hans Nielsens søn, er i 1840 tjenestekarl hos Ole Pedersen, Dyremosegård og i 1845 hos Hans Lund.

    Hans Nielsen dør 3 maj 1842 44 år gammel, og i 1850 ser husstanden således ud:
    Maren Pedersdatter Gårdmandsenke
    Søren Hansen Hendes Barn Kommet hjem igen
    Niels Hansen Hendes barn
    Karen Hansen Hendes barn
    Ane Lisbeth Hansen Hendes barn
    Ellen Kirstine Jensdatter Plejebarn i datters sted
    Niels Larsen Tjenestedreng

    Enken laver en aftægtskontrakt i 1856, med sønden Søren Hansen som hun har solgt gården til. Som i kan læse af kontrakten, er hun en meget standhaftig dame, og ved lige hvad hun vil have.

    Aftægtskontrakt.

    Undertegnede Maren Pedersdatter, enke efter for længst afdøde Arvefæstegårdmand Hans Nielsen i Fodby, der i forening med lauværge gårdmand jens Pedersen sammesteds, ved Købekontrakt af dags dato har solgt og Afhændet min arvefæstegård matrikel 11, hvis jorde i den ny matrikel er anført under nr. 4 til min søn Søren Hansen betinger mig herved følgende aftægt.

    1. Så længe jeg som hidtil finder mig tilfreds med at leve sammen med min søn eller gårdens eventuelle ejer og få mit ophold ved familiens bord erholder jeg ingen aftægt, men så snart jeg eller han måtte ønske det, er han pligtig til uden nogen opsættelser at indrette mig en bekvem aftægtsbolig der skal bestå af et 5 fagshus som tilbygges på gårdens øster længe og indrettes ganske således, som jeg måtte ønske det, navnlig vil han have at lægge brædder og stengulve hvor jeg måtte påvise, samt foruden at lade sætte en god jernkakkelovn i et af værelserne. Desuden at opføre køkkenskorsten og vaskeindretning med kedel. Huset vedligeholdelse skal være forsvarligt ind og udvendig.

    2. Når jeg således måtte flytte i min aftægtsbolig, står det mig for at medtage af bohave, gangklæder og køkkenredskaber, som jeg måtte finde nødvendig, selv om det måtte være alt, hvad jeg ejer, desuden er jeg berettiget til samme tid at udtage af gårdens besætning, 4 køer og 4 får, hvoraf, han skal græsse og fodre mig 2 køer og 3 får iblandt gårdens besætning og mine kreaturer skal stedse være på bedste pleje iblandt hans egne. Såfremt nogle af disse mine kreaturer enten måtte dø eller jeg af en eller anden grund ønsker den ombyttet skal det stå mig frit for at udtage nye af gårdens besætning.

    3. Jeg forbeholder mig, for min livstid en haveplet, ved aftægtsboligen på 2 Skæpper lands størrelse, som gårdens ejer holder i forsvarlig indhegnet.

    4. Gårdens ejer har fremdeles så længe jeg lever årligt at levere mig på min bopæl om end dem måtte være et andet sted, som for eksempel hos en anden af mine andre børn følgende naturalier og genstande.
    3 tdr. Rug, 3 tdr. Byg, ½ td. hvede, ½ td. Ærter, 1 td. Malt, samt at han maler det, når som helst, jeg måtte ønske det. Fremdeles et fedt svin på 7 a´8 lpd. i siderne. 4 fede gæs eller hvis jeg foretrækker det 1 td. Havre til at fede dem med, da han i så fald forinden fedningen begyndes kan levere mig dem af gårdens bedste gæs. 1 lpd. rent hør, 2 favne fri kløvet brænde, 5 læs tørv a’ 1.000 stk. l pr læs, som han har savet og kløvet. Tørvene opsætter han i mit tørvehus. Han skal om jeg måtte forlange det, besørge bagning og brygning. I penge betaler han mig årligt 30 rdl. Alt hvad han således skal levere og den hele aftægt 1 år forud. Skulde jeg indtræde i aftægtsboligen på en anden tid end Mortensdag vil aftægten for 1 år straks være at levere mig.

    5. Når som helst jeg måtte ønske det, skal han befordre mig med heste og vogn til familie og venner, her i landet, ligeså også i sygdoms tilfælde er pligtig at hente læge og medicin og afholde de dermed forbindende udgifter.

    6. Det er en selvfølge at jeg har fri adgang til vandet i gården samt ret til at kontrollere hvorvidt mine egne kreaturer nyder den rigtige pleje. Småkreaturerne er jeg berettiget til at holde enten for mig selv eller iblandt ejerens egne kreaturer.

    Undertegnede Søren Hansen forpligter herved mig og efterkommende ejere af gården, samvittigheds fuldt at opfylde foranstående kontrakt, i alle ord og punkter, hvorfor jeg gives panteretlighed i gården, næst efter arveafgiften for det stemplede papir, hvorpå denne kontrakt er affattet, bemærkes at aftægten, er ansat i værdi således:

    Husly20 Rigsd.
    3 tdr Rug20 “
    3 tdr Byg20 “
    ½ td Hvede5 “
    ½ td Ærter5 “
    1 td Malt8 “
    1 svin20 “
    4 Gæs8 “
    1 lpd Hør4 “
    2 fagne brænde16 “
    5 læs Tørv10 “
    I penge30 “
    Græsning 2 køer og 2 får50 “
    Summa245 rdl 18 sk.
    Som 5 gange taget udgør1225 Rdl 90 sk.

     

    Til bekræftelse om forestående er denne kontrakt af parterne underskrevne i vitterligheds overværelse

    Fodby den august 1856
    Maren Pedersdatter
    J. Pedersen Mfp.
    Søren Hansen

    Til vitterlighed
    H. Jacobsen Nyeboe

    Søren Hansen, bliver gift med Maren Madsdatter fra Baunegård den 2-7 1858. Husstanden er i 1860 således:

    Søren Hansen Gårdmand
    Maren Madsen hans kone
    Ellen Kirstine Sørensen deres barn
    Maren Pedersdatter på aftægt
    Jacob Andersen bliver forsørget
    Frederik Olsen bliver forsørget
    Ane Marie Pedersen tyende
    Karen Marie Frandsen tyende

    Søren Hansen dør dog allerede i 1860 den 19 juni Hvor efter enken gifter sig med Niels Mortensen. Det sker 25 Februar 1861, han er født i Sneslev den 18-3 1826 Husstanden i 1870 er således:

    Niels Moetensen husfader gårdmand
    Maren Madsen hans kone
    Ellen Kirstine Hansen barn
    Niels Hansen Tyende
    Hans Johansen Tyende
    Karen Marie Fransen Tyende
    E. Marie Hansen Tyende
    Maren Pedersdatter på aftægt

    Maren Pedersdatter dør af alderdom, 22 August 1878 hos sin datter, i Jenstrup, Vallensved sogn.

    Husstanden ser således ud i 1880:
    Niels Mortensen Husfader, gårdmand
    Maren Madsen hans kone
    Ellen Kirstine Hansen hendes datter
    Niels Morten Christiansen Tjenestekarl
    Anders Rasnussen tjenestekarl
    Niels Christian Sørensen tjenestedreng
    Mette Marie Christensen tjenestepige
    Laurine Rasmussen Tjenstepige

    Husstanden i 1890
    Niels Mortensen Husfader, gårdmand
    Maren Madsen Hans kone
    Ellen Kirstine Hansen hendes barn
    Jørgen Larsen Tjenestekarl
    Carl Laurits Albert Andersen Tjenestekarl
    Rasmus Christian Nielsen Tjenestekarl
    Eline Marie ?? Tjenestepige
    Anna Bolette Jensen Tjenestepige

    Den 22 marts 1892 bliver Ellen Kirstine Hansen gift med Teglværks ejer Rasmus Olsen Ladby. Rasmus Olsen havde Ladbygårds Teglværk som han overtog i 1894 og den 21 marts 1895 får de Maren Oline Dorthea Olsen.

    Kirkebjerggårds husstand i 1901:
    NIELS Mortensen Gårdmand, husfader
    Maren Madsen Hans kone
    Jørgen Larsen Tjenestekarl
    Karl Ludvig Henriksen Tjenestekarl
    Hansine Sophie Hansen Tjenestepige
    Anne Elisabeth Marie Pedersen Tjenestepige
    Hanne Kirstine Jensen Tjenestepige

    Husstanden i 1906:
    Niels Mortensen Gårdmand, Husfader
    Maren Madsen Hans kone
    Niels Peter Jørgensen
    Thora Elisabeth Petersen
    Ingeborg Thora Helene Andersen
    Alle 3 Tjenestefolk

    Niels Mortensen dør 11-6 1906, 80 år af alderdom, og Maren Madsen dør 79 år gammel den 9 marts 1911. Det er Maren Oline Olsen datter af Teglværks ejer Rasmus Olsen, Maren Madsens Barnebarn der arver gården. Hun forpagter gården ud til Hans Jensen fra Dyremosegården født den 19 januar 1885. Gift med Karen Marie Andersen født 14 marts 1889 Bistrup Merritzhøj. Datter af Mads Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.

    Husstanden i 1911:
    Hans Peter Jensen Gårdforpagter
    Anne Margrethe Jensen Hans kone
    Hans Alfred Jensen
    Jenny Rasmine Jensen
    Chr. Rasmus Jensen
    Asta Hedvig Jensen
    Karl Charles Jensen
    Jens Peter Frode Jensen
    Erna Marie Jensen
    Aller 7 deres børn
    Karl Frederik Poulsen Tjenestekarl.

    Eigil Christian Eriksen karl på gården i 1940-41 fortæller:

    Jeg bliv fæstet for vinteren 1940-41 for 350 kr. Hans Jensen kom til Rønnebæk, hvor jeg boede hos mine forældre, for at hente mig, mit skab og kasse. Han fik kaffe inden hjemturen.

    Hans jens var født på Dyremosegård, broderen Karl og søsteren Kristine havde gården. En anden søster var gift med ejeren af den pæne gård med et tårn i Bistrup, Hendes afdøde mand var broder til Peder Kristoffersen Vestergård i Rislev.

    Karen Hans Jensens kone kom fra gården med tårnet, de havde 3 børn, Poul, Anna Luise og Grethe. Ejner Bentsen var husmand og kom hver morgen kl. 5 og hver aften kl. 17 sammen med konen for at malke. Poul sønnen og jeg stod op hver morgen kl. 6 og jeg kører hestegødning ud og Poul strigler hestene. Hestene blev fodret 3 gange dagligt med valset havre, halm og vandet. Senere går vi i kostalden og kører gødning ud, fejer krybberne og giver kerne, vand, halm og kålrabi.

    Kl. ca. 7,30 holder vi frokost hvor vi får mad og kaffe. Derefter bliver hestene spændt for og der bliver kørt kålrabi, dette foregår indtil middag kl. 12, hvor vi spiser og sover middagssøvn. Det bliver dog ikke til mere end til kl. 13, for så skal køerne igen have kerne vand kålrabi og halm. Herefter drikker vi eftermiddagskaffe. Derefter bliver der igen kørt kålrabi indtil kl. 17, hvorefter der bliver spændt fra og vi spiser til aften kl. 18.

    Mælken bliver hver dag sat ud ved vejen og afhentet og kørt til Fodby mejeri. Hen ad formiddagen er mælkejungerne kommet hjem.

    Kirkebjergård havde ca. 80 td. ld. og besætningen var således:
    7 Frederiksborgheste
    6 Frederiksborg Plage
    16 malkekøer røde
    2 tyre
    4 kalve
    10 kvier
    6 søer med 40 pattegrise
    30 fedesvin
    100 høns.

    Det var hestefrisøren Hans Jacob Jensen som var pensionist og boede i det gamle stuehus til Toftegård der kom og ordnede hestene til dyrskue eller kåring. Han havde saks barbermaskine og klippemaskine til at ordne manke og hale. Det var Lars Peter Nielsen der kørte og samlede æg i sin lastbil, og dyrlægen og hans søn fra Brandelev A. Hansen der kom når der var behov for det.

    Kornet blev tærsket efter behov, der var et nyt tærskeværk drevet af en elmotor. Der blev tærsket i laden og efter tærskning blev det kørt ud til den røde lade uden ved Næstved Slagelse landevejen. Kornet kom i sække og sat på kornloftet. Halmen på staldloftet.

    På gården var der af maskiner En selvbinder på gummihjul, hesterive, 3 taarup plove, 2 17 tands tip – top harver, 2 4- leds haver, ladvogn, 3 fjællevogne, 1 dobbelt radrenser.

    Vinteren var med meget sne og 30 graders frost og Karl Jensen på Dyremose var snefoget og da kommunen ikke ejede en sneplov, måtte vi ud og kaste sne. Der var samlet en 15-20 mand i mange dage.

    Ejner fortæller videre at det var Peter Pedersen fra Kyse der kom og slagtede, han blev senere vognmand. Når der blev vasket trak Ejner eller jeg rullen når Karen havde vasket og skulle have rullet tøj.

    Videre fortæller han at såsæden blev renset på Vallensved mølle inden den blev sået. Hans Jensen var i sin tid med til at starte Næstved og omegns Kvægavlerforening. Her blev der købt 2 forenings tyre, som blev opstaldet hos Laurits Jespersen i Vridsløse, det kostede 20 kr. at for en ko løbet hos foreningen. Senere blev det til flere tyre og tyrestationen blev bygget i Ulse Olstrup ved Rønnede.

    Jeg rejste fra gården i 1941 og Poul sønnen kom til Karrebæk for at lærer at dyrke frø. Anna Luise kom ud at tjene. Poul overtog gården i ca. 1949, blev gift og fik 2 sønner og 1 datter. Grethe Blev gift med sognerådsformand hans Christensen Taastrupgård. Hyllinge. Anna Luise blev gift med Johannes Drost på Merritzhøj Bistrup, de overtog gården efter en faster. Senere flyttede de til Johannes føde gård ved Korsør.

  • Jens Peder Hansen

    Jens Peder Hansen

    Jens Peder Hansen, min mormors morbroder, blev født 23 juli 1863, i Vedskølle, Hans forældre var Hans Olsen og Ana Cathrine Larsen: Hans far var husmand og daglejer og han vokser op i omegnen af Vedskølle og Tjæreby. Han bliver sat i lærer i en smede og bliver smedesvend i Tjæreby Sogn.

    På et tidspunkt møder og gifter han sig med, Ane Hansen, født i Tjæreby 10 september 1865, Tjæreby, hendes forældre var husmand Hans Nielsen og Karsen Nielsdatter. De gifter sig i 1888 den 17 november.

    I bryllupsgave får de Smedjen i Tjæreby, bygget til Jens af hans forældre, Hans Olsen og Ana Cathrine Larsdatter.

    Men tingene går ikke så godt, Jens kan ikke holde sig fra flasken og drikker. Han har voldsomme problemer med sig selv og sine omgivelser. De ender med at sælge smedjen, hvor efter de flyttet til Skælskør hvor han bliver kompagnon i et smedeværksted.

    Jeg kan ikke tro at det var lettere at holde sig fra flasken i Skælskør end i Tjæreby. Man kan selvfølgelig sige at han var mere anonym inde i Skælskør. Omø gamle smedieDet ender med at de tager til Omø, hvor de har smedie og hus. Der er dog stadig mange problemer, og Anne, hans kone, kan ikke falde til på Omø.

    De når at bo på Omø et par år, men vanskelighederne er store og pengene er stadig små, han drikker stadig og til sidst er det for meget for han selv. Natten mellem den 24 og 25 april 1915 hænger han sig. Han bliver begravet på Omø.

    Han efterlod kun penge nok til begravelsen, som bliver udlagt af boet, og der var stadig 3 ukonfirmeret børn, ud af 11 børn. Hun flytter til Næstvedvej 9 i Skælskør og lever af enkepension. Hun dør dog allerede den 5 november 1917 et par år efter manden.

  • Smeden i Fodby – Holger Christensen

    Smeden i Fodby – Holger Christensen

    Smeden Holger Christensen

    En stille formiddag over kaffe, en rullepølsemad og en tør Whisky, fortæller han om sit liv.

    “Jeg er født i Skellerup Svendborg sogn, hvor min far var smed og husmand. Far hed Frederik Christensen og mor hed Johanne, de blev gift i Skellerup i 1895. Min far har fartet meget omkring, da han var ung, var han bland meget andet beslagsmed i den amerikanske hær. Jeg nåede aldrig længere end til Fodby, i en alder af 23 år. Jeg er vokset op i Skellerup og er født 12 oktober 1901“, siger han medens han puster røg ud fra en Flora Danica.

    Man bemærker hans hænder der har format til at side på en smed. “Det var i 1925 jeg kom hertil og har været her i 40 år. Jeg blev gift med Marie, hun er fra Haslev, og så talte jeg meget Fynsk, til tider svær at forstå, men det gik jo alligevel. Vi havde jo landbrugskrisen i trediverne, med det nytter jo ikke noget at sætte sig og sukke, vi kæmpede videre“.

    Smeden stopper op et øjeblik i sig talestrøm, og ser ud af vinduet på foretagsomheden uden for smedjen. På skiltet udenfor står der, Smedje og Cykelhandel.

    “Jeg kan skaffe alt” siger han, og tilføjer “jeg har det dårligt, hvis jeg ikke kan. Nu er det jo ikke så meget cykler, men mejetærskere, traktorer og landbrugsredskaber det drejer sig om. Vi har bygget til her, hvert år, og har fået en ganske pæn forretning ud af det. Da vi startede, havde vi en omsætning på et halvt hundrede tusinde. Nu ligger vi på tre til fire millioner.”

    En nydelig mand er smeden, en solid krop, tæt ved garderhøjde. Ansigtet er åben, med milde øjne, under svære øjenbryn, som man dog, har en anelse om, kan trække sig sammen, til en buldrende torden.

    Han går ud i køkkenet efter mere kaffe og siger “jeg står op klokken 5 og arbejder til jeg ikke orker mere. Har det bedst med at der sker noget omkring mig. Jeg har nogle gode medarbejdere, kunder og en dejlig egn med dejlige mennesker”.

    Smeden sidder uroligt, og sender en besked ud til sine folk og fortsætter så, “ jeg har nu haft vinden i ryggen, da først krigen var overstået, begyndte der at ske en masse i landbruget. Arbejdskraften forsvandt, og det blev maskinerne, der erstattede mændene. Men det er blevet vanskeligere at handle i dag, konkurrencen er større, og udviklingen inden for maskiner er stor”.

    Smeden fortsætter “ Mange gange har vi sagt til landmanden dette er det nyeste inden for maskiner og så inden for et par år købt det tilbage til jernprisen. Men hvis landmanden hele tiden vil vente på den nyeste model får han jo aldrig mekaniseret”.

    Man aner en mand der kun sidder ved skrivebordet når det er højst nødvendig. Hans liv er i bevægelse, han henter nogle gamle fotografier frem og siger “ man skal nu ikke undervurdere landmændene, de ved meget om maskiner i dag. De kan selv vurdere tingene, de vil jo helst have meget for den gamle maskine og den nye skal ikke koste noget. Konkurrencen i dag sørger for at priserne går ned.”

    Fodby – smeden fortæller videre “ Jeg har en lille gård i Fodby på 30 tønderland, som jeg er meget glad for. Besætningen består af brugte maskineri staldene, og på markerne er den enten korn eller solbær. Vi har 7 tønderland med solbær, som er en ganske god afgrøde. Det er jo også rat at have noget at falde tilbage på, når jeg en dag holder op her i smedjen”. Han siger underfundigt “Hvis jeg da ellers får tid”.

    Fodby smeden holdt 40-års jubilæum 1. februar 1965, det blev holdt i Fodby forsamlingshus hvor der var åben hus. Som smeden sagde “man kunne bare falde inden for“.

  • Bistrup og omegns ungdomsforening

    Bistrup og omegns ungdomsforening

    Torsdag den 26 oktober 1939 var der en halv snes unge samlede i Bistrup skole. De ville drøfte om det var muligt at danne en Ungdomsforening. Man blev enige om at indkalde til et møde i Bistrup skole mandag den 6 november.

    Der mødte ca. 30 unge fra Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm op. Man blev enige om at oprette foreningen og der blev valgt en bestyrelse bestående af 5 medlemmer.

    1. Lærer Høgsvig, Bistrup, formand, Kasserer
    2. Frede Hansen, Skraverup, næstformand
    3. Kirsten Larsen, Almagergaarden, Stenbæksholm
    4. Erna Nielsen, Bøvingslyst, Bistrup
    5. Kontorist A. Hansen, skovridergården, Saltø skov
    Supleanter blev valgt:
    1. Lærerinde K. Mortensen, Skraverup
    2. Erling Johansen Bistrup
    3. Kaj hansen Skraverup
    4. Erna Hansen Bistrup
    5. Irma Andersen Skraverup
    Revisorer:
    1. Erling Johansen Skraverup
    2. Kaj Pedersen Bistrup
    Sekretær:
    Kristine Mortensen Skraverup

    Bistrup skole blev valgt til Mødested og man besluttede at mødes ca. 1 gang om måneden. Eks. Den første mandag i måneden. Bestyrelsesmøde blev fastsat til 15 november og foreningsmøde 20 november.

    På bestyrelsesmødet den 15. november vedtog man følgende love:

    1. Foreningens navn er Bistrup og omegns ungdomsforening.

    2. Foreningens formål er at fremme sammenholdet og kammeratskabs- følelsen mellem unge ved forskellig, Dansk, nordisk og kristelig oplysning.

    3. Som virkemidler er tænkt: Foredrag, sang, lysbilleder, oplysning, leg, sketch, m.m.

    4. foreningens område er : Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm.
    A. Aktive medlemmer:
    Unge fra konfirmations alderen og fremefter.
    B. Passive medlemmer:
    1. Ægtepar og andre der ikke kan stå som aktive medlemmer.
    2. Aktive medlemmer overgår til passive ved giftermål eller det fyldte fyrretyvende år.
    3. Unge, hvis forældre bor i foreningens område, kan fortsætte som medlemmer, selv om de en tid fraflytter overnævnte område.

    5. Såvel aktive som passive medlemmer kontingent er 1,50 kr. årlig. Ægtepar har fælles medlemskort.

    6. Regnskabsåret begynder 1 november.

    7. Foreningens bestyrelse består af 6 medlemmer, der afgår hvert andet år efter tur. Med 3 første Gang ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted.

    8. Generalforsamling afholdes i november. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes hvis 3 af bestyrelsens medlemmer eller mindst halvdelen ad de aktive medlemmer indsender skriftlig begæring herom.

    9. Bestyrelsen vælger kasserer, næstformanden og sekretær og er højeste myndighed i alle sager foreningen vedrørende. Foreningens formand vælges af generalforsamlingen.

    10. medlemmer, der ved foreningens sammenkomster viser en uværdig opførsel, kan af bestyrelsen slettes som medlemmer af foreningen.

    11. Foreningen kan opløses, hvis ¾ af de fremmødte aktive medlemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.

    12. Medlemmer kan inviterer gæster efter regler, der fastsættes af bestyrelsen.

    Forskellige mødeberetninger

    Mødet den 20. November 1939, havde god tilslutning. Foreningens love blev oplæst og godkendt. Sekretæren viste lysbilleder fra Finland og fortalte lidt om finsk folkekarakter. Efter kaffedrikningen indtegnedes medlemmer, man legede lidt, og til slut læste lærer Høgsvig, Valdemar Rørdams krigsfangen. Næste møde fastlagt til 11 december.

    Mødet 11. December fik julestemning over sig. Bestyrelsmedle3mmerne havde pyntet skolelokalet med gran og lys, og der blev opført forskellige små sketch: hans og Trine – Pater Josef – spåvisen- teaterprøve o.l. efter kaffe leg og julesange samt oplæsning af julefortællingen sørens spille. Næste møde mandag 15. januar 1940.

    Den 15. Januar 1940 mødes ungdomsforeningen igen i Bistrup skole. Aftenen program lød på foredrag og lysbilleder fra Rusland af Lærer Høgsvig. Hvorefter Frede Hansen , Skraverup meget interessant fortalte om et ophold i Skotland og en cykeltur ned gennem en del af England. Trods Kaffe rationering serverede Fru Høgsvig den eftertragtede drik eg efter aftensang sluttede mødet. Der var 30 til 40 unge.

    Efter venlig indbydelse samledes medlemmerne af ungdomsforeningen mandag den 12. Februar hos gårdejer H. C. Hansen Skraverup. Bogholder Aksel Hansen Magle Mølle viste her en smuk farvefilm, dels fra en rejse i Tyskland og Svejs, dels fra hjemlige egne. Efter filmen serverede Fru Hansen kaffe til hele flokken, var der knaphed på denne drik mærkede vi det i hvert tilfælde ikke. Derefter oplæsning af den gribende Finske fortælling: En udvist, af rektor H.C. Frederiksen Ordrup.

    Den 1 april afholdes et bestyrelsesmøde hvor der vedtoges af afholde et diskussionsmøde de 8 April med titlen . De unge og fremtiden. Det vedtoges ligeledes at holde et møde i nær fremtid, hvor de passive medlemmer skulle indbydes. Mødes de 8 April blev aflyst på grund af Lærer Høgsvigs sygdom, udsat til den 15 April.

    Diskussionsmødet den 15 April forløb udmærket. Erna Nielsen Bistrup, Frede Hansen Skraverup, Erling Johansen Bistrup, Irma Andersen og Kirstine Mortensen Indledte med korte indlæg. Efter indledningerne fulgte en livlig diskussion om de unges fremtidige udsigter og dygtiggørelse. Der var enighed om at det gjaldt om at komme på rette hylde og kom man ikke det, da at få det bedste ud af tilværelsen alligevel. Efter Kaffe oplæsning: Det har humlebien gjort af H.C. Andersen.

    Sådan var starten af foreningen, og naturligvis skiftede man bestyrelses medlemmer ud hvert år til generalforsamlingen i november. Man holdt stadig foredrag, debatter, cykelture og fællesmøder for de passive medlemmer, det vil sige alle andre i sognet og disse møder var meget populærere.

    Fællesmøderne

    Fællesmøde den 9 juni 1940:
    Vejret var godt så mødet blev holdt i haven. Efter et par sange læste førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge er par morsomme historier i fynsk dialekt. Derefter serverede Fru Høgsvig kaffe, og mødet forsatte i skolestuen hvor der under Bjørn Jeppesen ledelse blev sunget nogle sange. Pastor Lykke sluttede mødet.

    Fællesmødet den Januar 1941:
    Fællesmødet blev på grund af pladsmangel afholdt i 2 afdelinger. Man opførte en enakter af Hostrup “Den tredje“. Første mødedag var søndag den 19 januar. Om eftermiddagen var der generalprøve, hvortil børnene var indbudt. Om aftenen mødte ca. 60 medlemmer mest passive op. De dygtige skuespillere høstede megen bifald og havde som ekstranummer “En samtale i en jernbanekupe“. Denne vakte stor jubel, hvorefter der serveredes kaffe til hele forsamlingen. Derefter blev der sunget nogle sange og læst en fortælling. Næste mødeaften var 24 Januar hvor deltagerantallet næsten var det samme. Programmet var også det samme, og skuespillerne havde nu rigtig spillet sig op og spillede med rutine. Det blev ikke sidste gang de forsøgte sig i den gene.

    Fællesmøde den 25 april 1941:
    Det blev et kæmpemøde, der var 140 deltagere, og det kneb med at skaffe plads i den gamle skole. Lektor Juhl-Møller holdt et udmærket foredrag og organist Larsen læste et par små digte af Anton Berntsen. Hele forsamlingen drak kaffe, men på grund af den store deltagelse, måtte det fælles kaffebord deles i to afdelinger. Efter kaffen sang organist Larsen sange af Anton Berntsen, disse vakte stor bifald. Inspektør Møller Næstved talte lidt om Sønderjysk forenings arbejde og lærer Høgsvig sluttede mødet med at takke de medvirkende.

    September 1941:
    Først i september afholdt Bistrup ungdomsforening sammen med Fodby Gymnastikforening Nationalt mødt i Fodby forsamlingshus. Der var fyldt til sidste plads ca. 250, formanden for Dansk Ungdomssamvirke professor Hal Kork holdt et udmærket foredrag om Prinsekrigens tid og nutiden. Førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge ledede sangen. (Kan i ikke forstille jer den pragtfulde højtidelige stemning) ved kaffebordet blev der talt af Provst Knud Hee Andersen, Herlufsholm, pastor Lykke Fodby, Bjørn Jeppesen og lærer Høgsvig. Aftenen sluttede med alsang og Lærer Høgsvig takkede Professoren og Bjørn Jeppesen for den udmærkede aften.

    Søndag den 1 februar 1942:
    Efter mange genvordigheder mest på grund af vejrgudernes ulmen, afholdtes dilettant forestilling, søndag den 1 Februar, med generalprøve om lørdagen for skolebørnene, der have gratis adgang.
    Søndag eftermiddag kl. 2 samledes ca. 90 passive medlemmer, for at se Heibergs “Nej” og et par småstykker af Morten Kork “Per Hansens træsko” og “ Jørgens ærinde” Skuespillerne slap udmærket fra opgaven og der var stor begejstring hos publikum. I en pause mellem spillene blev der drukket kaffe. Om aftenen samme program for de aktive medlemmer. Der var mødt ca. 50 op, også her var begejstringen stor og de flinke skuespillere høstede stor applaus. Hr. og fru Høgsvig havde som sædvanlig stillet hele huset til rådighed hvorfor de modtog et velfortjent leve. Senere blev deletanterne opfordret til at spille de samme stykker ved en fest, som grænseforeningen afholdt på Akselhus i Næstved. Endnu en gang høstedes der stor ros.

    Fællesmøde den 20 april 1942:
    Her var mødt 70-80 medlemmer op. Pastor Brun Næstved holdt foredrag og viste lysbilleder fra en rejse i Amerika. En fornøjelig og god aften. De passive medlemmer er meget glade for fællesmøderne og ønsker flere af dem.

    Fællesmøde Mandag den 6 juli 1942:
    Det var oprindelig planlagt med, Bjørn Jeppesen Hyllinge, men han sende afbud på grund af tordenvejr. Det var så Lærer Høgsvig og pastor Lykke der overtog underholdningen. Pastor Lykke holdt et Causeri over emnet i “tiden er kort tag den i agt” og lærer Høgsvig læste en historie “Model 22” Der blev sunget en del sange. Det blev også vedtaget at afholde et nyt fællesmøde midt i august, hvor Frk. Alma Lange datter af missionær Poul Lange Indien lovede at vise en film og fortælle noget om Indien.

    Fællesmøde mandag den 24 August 1942:
    Det var godt besøgt, frk. Lange optrådte i indisk dragt og fortalte fornøjelig og levende små træk fra sin barndom i Indien og fremviste en udmærket film, der gav et godt indblik i Indisk levevis og folkeliv.

    Basar den 27 september 1942:
    Basaren blev årets store oplevelse. Gaverne strømmede ind og man begyndte at tale om hvordan man skulle få det omsat alt sammen.
    Tombolaen fik 150 gevinster og fiskedammen et lignende antal. En del af de større ting kom på lodsedler. Til en begyndelse tryktes 500, men det viste sig snart at være for lidt, og der måtte trykkes flere. Der lavedes er par amerikanske lotterier og en gætte konkurrence, hvor en stor lagkage var gevinst. Ligeledes åbnedes en bar hvor der kunne købes kage , sodavand most og frugt, slik og kaffebilletter. Kaffen serveredes i stuerne, der som sædvanlig var stillet til rådighed.
    Basaren åbnedes kl. 14.30 og børn og voksne strømmede ind tombolaen og fiskedammen blev straks belejret og efter er par timers forløb måtte tombolaen lukke og fiskedammen melde også udsolgt. De to Amerikanske lotterier gik også som varmt brød. I en pause opførtes en lille sketch “skole i gamle dage”.
    Fra kl. 18-19 holdes en pause og der blev i hast fremskaffet nogle flere tombolagevinster. Kl. 19 åbnedes igen og førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge læste nogle morsomme små historier. Derefter begyndte salget på ny og der blev hurtigt udsolgt, alle vegne. Efter Kaffe opførte den lille sketch igen og der holdes auktion over de indkomne pakker. Bjørn Jeppesen var en udmærket auktionarius. Folk morede sig storartet, selv om de ofte købte Katten i sækken. Aftenen sluttede med trækning af gevinsterne. Basaren gav et overskud på 667,45 kr.

    Fredag den 15 Januar 1943:
    Fællesmødet var bestemt med pastor Munk fra Næstved som taler, men blev i stedet for til et Nordisk møde med rejsesekretær Nermann Jensen fra Dansk Nordisk ungdomsforbund. Det var godt besøgt, når man tager i betragtning at det var vinter og koldt. Nermann Jensen holdt et fordrag om nordens betydning i det nye Europa. Derefter læste han nogle Danske og Norske digte. Næste møde skulle efter planen blive Dilettantforestillingen, hvor man ville opføre “Abekatten” af Johanne Louise Heiberg.

    Lørdag den 7 Februar 1943:
    Dilettantforestillingen løb af stablen, efter at der lørdag den 6 var afholdt generalprøve, hvortil distriktets børn var indbudt. Vejret var storartet og tilslutningen stor. Om eftermiddagen var de ældre indbudt og om aftenen de unge. Der var ca. 80 til forestillingerne, foruden abekatten opførte man en lille sketch af Morten kork. “Rødgrøden”. Spillerne kom rigtig pænt fra opgaven, selv om der for de yngre kræfters vedkommende manglede lidt rutine og modenhed.

    Juli 1943:
    Erling Johansen Bistrup indbød til havemøde , hvor mange var mødt. Det blev det sidste møde for længere tid. Efter ferien da vi skulle tage fat igen kom undtagestilstanden den 27 August med mødeforbud og først den 28 Oktober holdes det næste møde. Fodermester Larsen Saltø Møllegård fortalte om forholdene i Sønderjylland fra 1864-1920 og lærer Høgsvig læste et par fortællinger.

    Torsdag den 25 November:
    Fællesmøde med pastor Munk Næstved, der talte om ungdomsforeningens formål, En dansk Nordisk, kristen ungdom. Senere læste pastor Munk forskellige ting Bl.a. pariser rejsen af pastor Kaj Munk. I pausen serveredes kaffe. Mødet var som sædvanlig godt besøgt.

    Lørdag den 5 februar 1944:
    Ungdomsforeningen opførte dilettantkomedie. Stykket hed “hvem er den ene og hvem er den anden” Lige som sidst var det Erling Johansen Skraverup instruktør. Dekorationerne var malet af Erling Johansen Bistrup og pianisten Tage Dall Næstved. Stykket fik en dygtig udførelse og de unge dilettanter høstede meget ros og bifald, det var succes for alle parter. Lørdag eftermiddag var der generalprøve, hvortil Børnene var indbudt. Om aftenen spilledes der for de ældre og der var fuldt hus hver gang. Ungdomsforeningen store ønske er et større lokale og bedre sene forhold. Både lørdag og søndag serveredes der kaffe, og lærer Høgsvig måtte som sædvanlig holde for.

    1944 den 6 August:
    Efter et par måneders sommerferie tog ungdomsforeningen igen fat, man havde bestemt at opføre et friluftsskuespil. Valget faldt på Hostrups, feriegæsterne. For at få skuespillere nok “lånte” man Brugsuddeler Petersen og Emil Jakobsen fra Bistrup. Det havde været meningen at forestillingen skulle gå for sig 2 juli, men det blev udsat, dels fordi en af de optrædende blev syg, dels på grund af tidens ugunst. Det løb først af stablen den 6 August. Da skolens rammer ikke passede så godt, tilbød skovrider Wielandt og frue beredvilligt deres hus og have. Den Smukke skovridergård passede glimerne som skueplads for handlingen, der blev dygtigt udført. Flere af dilettanterne gjorde det særdeles godt, kun en enkelt havde læst temmelig dårligt på sin rolle. Der var mødt mange mennesker og bifaldet fortalte, at de morede sig fortræffeligt. Efter forestillingen beså man haven og der blev drukket kaffe ved lange borde på plænen. Det var meget varmt og stille, så alt var ideelt som det nu kunne være på dette tidspunkt. De optrædende havde fået en sidste afpudsning af lærer Mynster lille Næstved skole og lærer Høgsvig, der for øvrigt selv spillede med, men ellers havde været instruktør. Skovriderne bød velkommen og sluttede ligeledes sammenkomsten. Ved kaffen udbragte et leve for spillerne.

    Den 16 Oktober 1944:
    Afholdes et fællesmøde hvor foreningen Nordens formand for Næstved Adjunkt Kirkegaard, Herlufsholm, holdt foredrag om Norden og redaktions sekretær Thorborg Olsen holdt et causeri over, det danske smil og den betydning det havde i tiden.

    Den 20 November 1944:
    Mødet havde stor tilslutning, der var omkring 120 medlemmer og gæster. Man havde først tænke at holde mødet i Fodby forsamlingshus, men da en del af medlemmerne ikke kunde komme med på grund af mørket og vejlængden (spærretiden) blev mødet holdt i skolen. Profeter Hal Kork holdt et foredrag om efterkrigstiden og dens problemer, og pointerede at skulle alt blive godt igen , skulle man være tro og gøre sin pligt. Førstelærer Bjørn Jeppesen Hyllinge der var blandt gæsterne glædede forsamlingen med sit udmærkede klaverspil. Efter foredrag blev der serveret kaffe og mødet sluttede med en aftensang.

    November 1944:
    Sognerådet har nu forbudt dilettant, men på et bestyrelsesmøde vedtager man at forsætte med at holde dilettant, og så afvente og se hvad der sker. Der går dog lang tid og dilettanterne kan ikke rigtig komme i gang på grund af tidens ugunst.

    April 1945:
    Fællesmøde med pastor Christoffersen Marvede. Holdt et foredrag om Efterkrigstidens Problemer og pointerede stærkt, at de var de gode hjem, der skulle bruge den nye tid. Ligeledes fortalte pastoren småtryk fra sit ophold i vestre fængsel. Efter kaffe læste pastoren et eventyr af H. c. Andersen samt nogle små digte. Mødet var som sædvanlig godt besøgt.

    Mandag den 7 maj 1945:
    Det første møde efter befrielsen. Skolen var smukke pyntet med flag, blomster og grønne grene. Skriveren skriver “der har altid været syngelyst i Bistrup ungdomsforening, men sangen har aldrig lydt med sådan en kraft som den aften”. Sygeplejerske Erna Karup Nielsen fortalte lidt om sit arbejde og sin uddannelse, og frk. Mortensen læste H.c. Andersens eventyr “Holger Danske” Til slut fortalte lærer Høgsvig lidt om det illegale arbejde, som han havde deltaget i og Chokerede ved at fortælle at skolens loft ofte havde været gemmested for ret så mange våben.

    Valdemarsdag de 15 juni:
    Man havde 3 talere grd. Bryde Lorensen Ladby, Typograf Johansen Næstved og Mekaniker Gunner Andersen Guderup. Bryde Lorensen måtte desværre melde afbud. Han skulle have fortalt fra sit fængselsophold og gestapos forhørsmetoder. Typograf Johansen fortalte meget fængslerne om sit arbejde ved våbenopsamlingen og opbevaring og transport af disse. Gunner Johansen var soldat den 9 april 1940 og fortalte om kampen mod Tyskerne. Senere kom han ind i arbejdet som aktiv sabotør, hvor han var med både i København og ved fabrik og jernbanesabotage. De sidste par måneder måtte han gå under jorden sammen med et par kammerater, og var sammen med disse “gemt” dels hos Lærer Høgsvig og på skovridergården. G. Johansen sluttede med at bringe sine værtsfolk en varm tak for deres store, men farlige gæstfrihed. Skovrider Wieland sluttede mødet med at minde om , at det på denne dag var 25 år siden, vi efter den forrige krig fik Sønderjylland tilbage. Skolen var fyldt til sidste plads, Ester Pedersen havde sørget for borddækning og pyntet skolestuen med flag og grønnegrene. En smuk frihedsfest.

    7 September 1945:
    Fællesmøde i Weekend- hytten i Stenbæksholm, disse møder var tænkt for at få Stenbæksholmerne med, men man kan ikke sige de benyttede sig af at have mødet uden for deres egen dør. Der var kun mødt et par stykker af dem. Man tog plads ved de smukke pyntede borde og efter at lærer Høgsvig havde budt velkommen og en sang var sunget, holdt Pastor Andersen Bisserup et foredrag om vore Fædrelandssange. Efter kaffe læste pastoren en salme af Kaj Munk “Han sidder ved smeltediglen” og nogle digte ligeledes af Kaj Munk.

    Søndag den 16 September 1945:
    Ungdomsforeningen holder basar, der blev en stor succes. Da vejret var noget ustadigt blev det i sidste øjeblik bestemt at holde basaren i skolen i stedet for Margrethehøjen. Basaren var tænkt som en folkefest og det kneb selvfølgelig med pladsen. Men det hjalp godt at der stod et telt i skolegården. Der var som sidst givet en hel del gaver og afsætningen gik strygende.
    I tombolaen var der gevinster på hver femte nummer 400 gevinster og et par nittegevinster. Prisen var 35 øre pr stk. 3 for 1 krone. Det var trykt 1500 sedler men de 500 blev holdt tilbage til man ser hvor mange der var brug for. De sælges for 3 for 1 krone og 35 øre for 1.
    Amerikansk lotteri blev hurtigt udsolgt for man have et par store gevinster til dette.
    Gættekonkurrence var et glas med tændstikker, gevinst en lagkage og trøstepræmie tændstikkerne.
    I fiskedam var der pakker til børnene, de måtte kun koste 25 øre, ca. 200 numre.
    Det muntre køkken var nogle gamle konservesdåser der var stillet op. De skal væltes med 3 bolde. 3 slag 25 øre.
    I teltet var der servering med lagkage wienerbrød samt chokolade og bolsjer, samt sodavand og most. Her opførte man også en lille enakter med E. Johansen Skraverup og brugsuddeler Petersen Bistrup. Midt på eftermiddagen holdt forstander Møller Hindholm et glimrende foredrag “ det nye Menneske.” Som afslutning holdes en rask auktion over nogle indkommende pakker, og lærer Høgsvig takkede for den gode tilslutning basaren havde fået.

    Søndag 27 Januar 1946:
    Fællesmøde med den årlige dilettantforestilling. Denne gang var det Hostrups “Genboerne” der skulle holde for. Instruktionen havde Lærer Mynster Lille Næstved skole, og han havde fået det godt gennemarbejdet så det blev en god oplevelse at se det. Der var mange personer i stykket og senen i Bistrup skole var for lille og man måtte leje Fodby forsamlingshus. Man havde været lidt betænkelig over at skulle leje Fodby forsamlingshus, da udfaldet af den Økonomiske side var usikker. Man havde ikke nogen grund til at bekymre sig tilslutningen var meget stor. Man måtte spille igen Mandag aften. Dette gjorde at der var overskud i kassen. Hver aften var der et par timers dans.

    Fredag 1 Februar 1946:
    Fællesmøde i Bistrup skole, Sydslesvigs udvalgs rejsesekretær højskoleforstander P. Gamborg Nielsen, Bornholm og talte om Sydslesvig. Desværre var der samme aften lejestue i Fodby forsamlingshus og derfor var tilslutningen lille.

    11 April 1946:
    Fællesmøde hvor den Norske skuespiller Per Ligved gav en uforglemmelig aften. Hr. Ligved læste et par Noveller af Bjørnson og Jacob Bull og fremsagde en del Norske digte fra besættelsestiden. Det blev gjort på en gribende og stolt måde. Man følte rigtig hvor stejle Nordmændene havde været overfor tyskerne, og hvor de elskede Norge. Der var fælles kaffebord og stuvende fuldt trods dårligt vejr.

    23 Juni 1946:
    Sankthansmøde i Bornakke skov. Der var mødt mange mennesker op og Pastor Jessen Andersen Bisserup holdt et udmærket foredrag om efterkrigstiden, om den trang der var i os alle, til at se på de andre, og kritiserer i stedet for selv at spytte i næverne, tage fat og gå ind under kravene. Mødet afsluttedes med et stort smukt bål, hvor båltalen ligeledes holdes af Pastor Jessen Andersen, og der blev sunget nogle sange.

    Vinteren 1946:
    Fællesmøde med forstander Møller fra Vordingborg, der fortalte om sine oplevelser på skibet “Monsunen” til øen Ny Genera og mange andre i Stillehavet. Fra denne ekspedition stammer en stor samling inde på National museet. Tilslutningen var ringe , der var folkedans i Næstved, og kaffebordet var udelukket.

    24 Januar 1947:
    Fællesmøde hvor redaktør Tueholm Næstved fortalte om sin rejse på grønland. Han var med på rejsen for at undersøge forholdene deroppe, idet der var kommer mange klager fra grønlændernes side. Redaktøren talte varmt om grønlændernes sag og man blev og man blev klar over at her havde Danmark store ansvar og opgaver. Efter foredraget viste redaktøren billeder der var taget på turen. Derefter kaffe, der måtte foregå af 2 gange da der var fuldtalligt op.

    14 Marts 1947:
    Forrygende snestorm møder i Fodby forsamlingshus, medindbydere var gymnastikforeningen og Sydslesvig forening. På tros af vejrgudernes ugunst var mødet med Claus Eskildsen meget vellykket. Han talte varmt og brændende om Sydslesvig. Aftenen sluttede med sang.

    22 marts 1947:
    Dilettant i forsamlingshuset, instruktion Erling Johansen Skraverup. Man spillede “Tyrannen Fald” af Svend Rindom. Salen var fyldt til sidste plads da formanden Lærer Høgsvig kunne byde velkommen. Stykket blev spillet ualmindeligt godt og de flinke aktører høstede meget bifald. Ungdomsforeningens formand overrakte de flinke spillere en kurv med lækkerier som tak for deres store arbejde. Aftenen sluttede med dans.

    1947 Sant Hans:
    Atter i år kunne ungdomsforeningen få lov til at holde St. Hans møde og igen i år var tilslutningen stor på trods af det kolde vejr. Forstander Mølbak hold et udmærket om folkets vej til genopbygning. Efter fordraget, blev bålet tændt hvor Pastor Lykke holdt båltalen og midsommersangen blev sunget. En smuk aften.

    24 November 1947:
    Fællesmødet fyldt til sidste plads, fabrikant Jensen fortalte om en rejse i Amerika i sommeren 1946 og foreviste en film. Efter kaffe lod fabrikanten en del billeder og andre ting han havde haft med hjem gå rundt. Det blev meget sent inden aftnen sluttede.

    24 januar 1948:
    Også denne gang stuvende fuldt hus. En ung seminarist fra Vordingborg skulle underholde med sang og musik, oplæsning m.m. og det blev en aften hvor man rigtig morede sig og lo af hjertens lyst. Vi håbede på en gentagelse.

    Lørdag 7 Februar 1948:
    Dilettant i Fodby forsamlingshus. Der opførtes et skuespil af Moeliere “Den indbildte syge.” Tros den meget svære opgave hver især havde her, gik det godt. Der var stor bifald da tæppet faldt. Lærer Høgsvig overrakte skuespillerne en kurv som tak for deres arbejde, og Erling Johansen desuden en bog. Aftenen sluttede med dans til Søndergaard Andersens orkester.

    9 April 1949:
    Fællesmødet blev som altid med mange mennesker. Pastor Jessen fra Bisserup trak en linje fra 9 April til 9 April 1948. En beretning der var fyldt med såvel morsomme som alvorlige beretninger. Efter kaffe læste pastor Jessen Andersen af bogen “Den sidste Time” og sluttede med Kaj Munks Digt “Drenge i som Døde”. Aftenen sluttede med “Altid frejdig når du går”.

    Lørdag den 10 Juli 1949:
    Efter stort arbejde, så man med stor forventning hen til skuespillet “Ambrosius” opførelse ved Margrethehøjen. Men “ak” det styrtregnede og det måtte opgives, der faldt 100 mm regn på 2 timer. Søndagens vejr blev heldigvis godt, denne dag ventede vi os meget af. Sydsjællands Hovedkreds sommerstævne skulle afholdes. Eftermiddagen begyndte med foredrag af formanden for de danske Ungdomsforeninger Jens Marinus Jensen, Århus, derefter underholdning ved Klg. Operasanger Erik Vest, tilslutningen til dette arrangement var meget ringe til tros for stor agitation i sognet. Om aftenen opførtes “Ambrosius” hvor skuespillerne hurtigt vandt publikum for sig, med deres smukke spil, over senen iført gamle folkedragter. Skuespillerne blev til slut hyllet med blomster fra Sydslesvigs udvalg ved skovrider Wieland og de 350 tilskuere, man havde haft en uforglemmelig aften. Man regnede med at opfører det igen mandag, men ak stadig regnvejr. Om torsdagen syntes det at klare op, men da tiden var inde og der var kommet ca. 50 tilskuere, styrtede regnen atter ned. I en fart bestemte man sig til at tage Weekend hytten i brug og opføre Ambrosius der. Efter forholdene gik det storartet, her fik skuespillerne overrakt blomster af Bang Petersen. Aftenen sluttede med kaffebord for de medvirkende og man håbede på en gentagelse ved Margrethehøjen. Fordi mange opfordrede til det. Økonomien var heller ikke god, tanken var at Sydslesvigs udvalg skulle have overskuddet.

    Her slutter beretningerne om ungdomsforeningen. Selvfølgelig er der mange historier jeg ikke har taget med. Ungdomsforeningens arbejde, der oprindelig kun omfattede Bistrup skoledistrikt i Fodby sogn, fik efterhånden tilslutning fra hele sognet og foruden ungdomsmøderne afholdes nogle fællesmøder for beboerne (det er dem jeg har skrevet om). Under krigen var det samlingssted hvor man værnede om det den var Dansk kulturarv. Dette forsattes de første år efter krigen, hvorefter arbejdet flyttedes til Fodby præstegård. Hvor Pastor Lykke i flere år var den drivende kraft. Hvis nogen ønsker at læse alle beretninger har jeg kopier af beretningerne.

  • Fodbygård

    Fodbygård

    Fodbygård

    Fodbygård var en gammelt sædegård. En sædegård er en stor gård hvor ejerens kunne bo. Til sædegården var knyttet nogle privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for jorden. Indtil enevældens indførelse i 1660, var en sædegård forbeholdt de adelige. Derefter kunne alle eje en sædegård forudsat at den havde mindst 200 tønderland hartkorn indenfor en afstand af 2 mil.

    Fodbygård er nævnt første gang i 1272, og voldstedet af det ældre Fodbygård ligger vest for det gamle Fodbygård mellem landevejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km. Nordvest for Fodbygård.

    Fodbygård bestod af en firkantet gårdtomt, ca. 140×140 m , omgivet af en gravsænkning, Voldstedet blev udgravet af Nationalmuseet i 1950-erne, her blev der afdækket rester af et stenhus, 20 x 13 m, med kælder og dele af stolpebyggede huse, bindingsværkshuse og brønde. Alle bygninger er omgivet af både en indre og en ydre voldgrav. Man fandt også en jordfæstegrav fra yngre romertid inden for voldstedet.

    Manden der havde gården var Oluf Lange, han var biskoppens foged, på Fodbygård og Bjernede. Det var Len under Roskilde biskoppen, og Fodby Len var et temmelig stort gods. Under dette hørte hele Fodby by med dens 20 gårde og 3 gårdsæder (en jordlejer eller husmand) og dernæst samtlige gårde i Bistrup og Skraverup byer der var 14 og 5 og 2 gårde i ydernes. Så var der 3 gårde og møllen i Holløse og Guderup by med dens 3 gårde. Og til sidst Ebbe mølle med Ebbegård.

    Oluf Lange har stedet indtil 1310 hvor efter hans søn overtager det Ole Olufsen Lunge. Det er altså et len der arves, og han har det til 1340 hvor Jep Olesen Lunge får det overdraget. Jep Olesen Lunge har det indtil 1370, hvor efter man i en periode ikke ved ret meget om stedet, ud over at det stadig hører under Roskilde Biskoppen.

    Så i 1536 har kronen fået overdraget stedet, og bønderne i Fodby, Bistrup og Skraverup blev under reformationen lagt ind under Saltø. Reformationen er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantisme.

    Fodbygård blev forlenet til kongens ridebud Laurens van der Mølle og hans hustru Karen Nielsdatter. De ligger begravet i Fodby kirke men gravstenet er nu borte, men den blev afskrevet i en præsteindberetning 1755. Stenen lå udenfor koret og forsvandt efter 1917.

    Laurens van der Mølle skulle afregne Fodby len med:

    165 skæpper, 24 pund rug og byg
    12 ½ grise
    61 ½ får
    12 ½ lam
    6 ½ gæs
    92 høns.

    I 1598 fik lensmanden på Saltø gods ordre til at lægge den ledige Fodbygård ind under Saltø og bortfæste den. Det blev Mikkel Andersen og slottet i København skulle have 24 kapuner (kastreret Hane). Siden nævnes Anne Gødske i 1621 og senere Annike Parchmands året efter. Fodbygård overgik til Roskilde kapitlet og blev under dette til efter Svenskekrigene.

    Under Svenskekrigen 1657-60 belejrede Svenskerne Harrestedgård, og de svenske ryttere var spredt over Hyllinge , Vallensved Førslev M.fl. Sogne. Da de efter fredsslutningen drog hjemad fulgte de landevejen forbi Fodbygård.

    Her stod den daværende beboer Poul Christensen, i sin stal og kikkede på den gennem en halvdør, da en af rytterne skyder ham en pil i brystet. Det sker den 19 februar 1660. Han blev begravet i Fodby Kirke, med en grå sandsten som tidligere lå i skibets gang nu i våbenhuset vest væg.

    Marinus Hansen står som fæster i 1662 og det er sognepræsten i Roskilde Jens Frandsen Trojel der havde den i forvaltning. Som den næste ejer står Otto Pogwich, han var officer, og varetog forsyningerne under Københavns belejring. Han var medlem af krigskollegiet og var generalkrigskommissær for hele landet. Han blev assessor i højesteret samme år han købte Fodbygård. Han var ejer af en lang række herregårde, men hans private økonomi var så dårlig, at statens revisorer tvang han til at sælge gården og alt indbo. Han skyldte staten 16000 rdl., og var til sin død gældsarrestant, hans søn gik da også fra arv og gæld.

    Gården bliver solgt i 1694 til amtmand og kommandant på Bornholm, Johan Didrik von Wettberg. Han solgt den imidlertid videre til Jørgen Arenfeldt til Rugaard. Han var den berygtede heksejæger, som anvende tortur i sin forfølgelse af personer han mente var hekse. Han sælger dog gården videre til assessor Hans Drejer tillige med Sortebrødregaarden ved Næstved. Men da han tabte to retssager vedrørende jordskyld til købstaden, gik handlen tilbage igen.

    I 1701 sælger Jørgen Arenfeldt det for anden gang til søløjtnant Erik Olsen Lygaard. Men da han siden hen bliver guvernør på guineakysten, sælger han både Sortebrødregaarden og Fodbygård med tilliggende gods til Frederik Schøder.

    Så i 1711 kommer gården atter i handlen , men der blev dog ikke nogen ændring i ejerforholdet, da der var skifte over Christine Suur, Schrøders salige kæreste, som havde haft gården et års tid. Fodbygård, Fodby og Skraverup blev sat på aktion, købt af Frederik Schrøder. Tænk at man bare solgte hele byer på aktion, men mennesker og det hele.

    Næste ejer var Næstved købmanden Wilken Hornemand i 1712, som solgte i 1723 til Carl Adolf Plessen. Var en af kong Frederik den 5 rådgivere. Var venner med prins Carl og prinsesse Sofie Hedvig, Var reformvenlig og oprettede 16 skoler på sine godser til bønderne børn. Dør 1758 hvorefter Frederik Christian Plessen arver det. Det er dog en del af det Plessenske Fidikommis Godser.

    Godset brænder i 1770 det er på dette tidspunkt en fire lænet gård opklinet af ler og med stråtag. Fodbygård flytter til sin nuværende plads.

    I 1771 har Slægten Plessen det stadig, dog er det Christian Ludvig Scheel von Plessen der har det, og han sælger i 1803 til Peter Johansen de Neergaard. Der straks sælger det videre til Severin Stegler.

    Severin Stegler overgiver sine rettigheder til Lars Olsen der var Købmand i Køge. Med gården fulgte 25 ½ td. Og med gården fulgte Fodby Kirke, 18 arvefæstegårde i Fodby, tillige med Ebbegaard og Ebbe mølle. Endelig var der 5 huse med jord på Fodby Old.

    Gården er på dette tidspunkt hurtigt i handel igen i 1805 solgte Lars Olsen gården for 47000 rdl. til forvalter Jakob Christian Møller. Møllers, efterfølger blev forpagter Niels Lund i 1818, hvis søn overtog den. Nicolai R. Lund afhændede den i 1855 til Baroniet Gavnø, for 90.000 rd og ved Otto Reedtz-Thott død i 1863 blev den ved en aktion solgt til 100.250 rd, til H. E. Lage.

    Hans enke solgte det igen da han var død i 1879, til Holger Reedtz for 275.000 kr. Holger Reedtz solgte det i 1886 til samme pris til H. L. Thomas Bencard, der var rentier. Denne solgte det videre i 1911 til H. E. Pille.

    Efter Pille var greve Jørgen W. Ahlefeldt – Lauervig ejer af Fodbygård fra 1954 til 1963. Hvorefter direktør Arne Rendow købte gården. I 1966 køber Bøje taagaard Nielsen gården, og i 1983 Køber Klaus Birger Liijegren Jonsson gården. I 2005 er ejeren Lone Annette Jonsson.

    Takket forskellige Ildebrande er Gårdens bygninger nu af nyere Oprindelse. I 1906 brændte udlængerne, med den skånede hovedbygningen af bindingsværk. Denne blev ved ombygning omdannet som et led i avlsbygningerne.

    I 1959-60 brændte den atter og blev genopbygget med morderne installationer. Den nuværende hovedbygning er opført, efter en brand i 1941.

  • Bryllingsgård

    Bryllingsgård

    Gården Bryllingsgård (matr.nr. 5a) har navn efter den jord den ligger på, der hedder Bryllngs agre.

    Lars Olsen overtog gården efter Hans Hansen, som havde gården indtil han døde 97 år gammel 25 Januar 1811. Lars Olsen bliver gift med Anne Hansdatter Februar1811 og får gården i fæste 20 februar 1811. Jeg ved ikke om de får nogle børn, men omkring 1822 brænder gården og Saltø skriver i deres papirer.

    Stedet er brændt og udflyttet, alt er ødelagt af ildebrand tillige med alt hans indbo. Der er 4 længer 46 fag nybygget. Han har 4 heste, 3 køer, 2 kvier, 2 kalve, 2 søer, 4 grise og 5 får.
    Jorden er høstet mådeligt, sået i brak 3 t. rug og 3 td halm, 3 1/2 t. alt er mådeligt behandlet, hans byggeri har tæret alt hans tid har ikke haft tid til jordbehandling.
    Han har desuden sået lidt kløver, på marken er der lidt søer og eng. Der er ingen arbejdsredskaber, har en vogn tilhørende Buckholz, da hans egen er brændt, foruden en jernplov, 2 jernharver, og en træharve. Saltø skriver at det hele er drevet mådeligt og meget mere i uorden nu end før branden, haven er ikke udnyttet.

    Lars Olsen bygger gården op igen under Svære forhold og meget kamp. Gården er tilsyneladende udflyttet til der hvor den ligger nu.

    I 1829 dør hans kone 42 år gammel, han gifter sig igen , med Mette Hansdatter i 1830 i Vejlø kirke. Hun er 37 og han 57 år med i giftermålet er en søn af Mette Hansdatter Hans Olsen. Hun var tidligere var gift med Ole Nielsen Apernæs.

    Husstanden i 1840 er Således:
    Lars Olsen 67, gårdmand
    Mette Hansdatter 46, hans kone
    Inger Hendriksdatter 77 Enke, husmoderens moder der forsørges af Husfaderen.
    Hans Olsen 12, barn
    Jørgen Hendriksen 25. Tjenestekarl
    Niels Nielsen 18, Tjenstedreng
    Johanne Christiansdatter 29, Tjenstepige
    Marie Hansdatter 15, tjenestepige.

    Lars Olsen dør 21 maj 1844 af brystsyge (tuberkulose) og Enken Mette Hansdatter står som fæster, eller rettere hun står som Lars Olsens enke, lige til Sønnen overtager det. Hun dør i 1858 den 28 September af Brystsyge.
    Hans Olsen overtager fæstet.

    Hans Olsen
    Hans Olsen var stedsøn af gårdmand Lars Olsen Bistrup, hans forældre var Ole Nielsen og Mette Hansdatter fra Appenæs. Han er født den 28 september 1828.
    Hans Olsen gik i Bistrup Skole og den 29 marts 1843 blev han udskrevet og antaget til konfirmation. han var en dygtig, flittig og opmærkson elev står der i hans skudsmålsbog.

    Han blev udskrevet med følgende karakterer:
    Religion godt
    Bibelhistorie godt
    Salmer godt
    Boglæsning godt
    Skriftlæsning godt
    Tavleregning godt
    Hovedregning godt+
    Skrivning godt
    Opførsel godt

    Hans Olsen bliver gift med Birthe Marie Hansdatter den 24 November 1858. Hun er fra Jenstrup og datter af gårdmand Hans Jensen. De får en dreng Lars Olsen født 22 december 1859 og en pige Mette Kirstine Olsen født 12 august 1867.

    Husstanden i 1860 er således:
    Hans Olsen 32, gårdmand
    Birthe Marie Hansen 27, hans kone
    Lars Olsen 1, deres søn
    Christian Pedersen 24, tjenestefolk
    Hans Poulsen 19, tjenestefolk
    Stine Hansdatter 22, Tjenestefolk
    Stine Hansdatter 18, Tjenestefolk
    (og det er rigtigt der er to Stine)

    I 1870 ser husstanden således ud:
    Hans Olsen 41, Husfader
    Birthe Marie Hansen 36, Husmoder
    Lars Olsen 10, barn
    Mette Kirstine Olsen 1, barn
    Kirsten Hansen 23, slægtning
    Hans Christian Hansen 21, slægtning
    Niels Christian Høg 21, tjenestetyende
    Karen Sofie Pedersen 18, tjenestetyende.

    I 1878 den 31 maj dør Birthe Marie Hansen, i kirkebogen står der følgende under Anmærkninger:
    Førslev den 1 juni.
    Aflivet sig i vanvid
    Dødsattesten fra distriktslægen med påtegning af 2 juni fra politiet.
    Hun har altså været meget syg og helt ude af sig selv, på vanviddets ran.

    I 1880 er husstanden således:
    Hans Olsen 51, husfader, gårdmand, enkemand
    Lars Olsen 20, barn
    Mette Kirstine Olsen 12, Barn
    Christiane Marie Olsen 26, tjenestepige
    Ludvig August Hansen 15, tjenestedreng
    Hans Sørensen 26, tjenestekarl.

    Hans Olsen kan ikke klare konens død, så han dør 52 år gammel af sygdom den 26 april 1880.

    Lars Olsen født 22 december 1859 og hjemmedøbt den 4 januar 1860. Konfirmeret Fodby 12 April 1874 med meget gode kundskaber. Han er altså søn af Hans Olsen og Birthe Marie Hansen.

    Han bliver gift med Margrethe Elisabeth Christine Bylow. Hun er født i Alsted den 19 juni 1860. Hendes forældre var panelist Frederik Vilhelm Bylow og Kirsten Olsen. Hun bliver konfirmeret i 1874 , søndag efter påske.

    I hendes skudsmålsbog er hun meldt afgang fra Alsted sogn til Herlufmagle 1880. Herfra er hun rejst videre i 1881 til Fodby sogn hvor hun bliver gift med Lars Olsen den 30 juni 1882.

    Han overtager gården i fæste i Slutningen af 1880, Han er bare 20 år. Men inden den er gården blevet Synet og taxtaseret, og der foregår noget skriveri mellem Godsforvalteren Sebelov og herredsfogeden i Førslev inden selve syns og taxtationsreporten kan gå i gang:

    Peter Krag Meyer Arnesen justitsråd Herredsfoged og skriver i Øster flakkebjerg herred. Rider af dannebrog og dannebrogsmand.

    Gør vitterligt:
    År 1880d. 8 December formiddag kl. 10 blev Øster Flakkebjerg herreds ret sat på tinghuset i Førslev og ?????? af den overnævnte dommer og skriver i overværelse af undertegnede retsvidner hvad der blev foretaget 19/1880.

    I retten blev fremlagt en skrivelse af den 2 December fra Saltø godsforvalteren, hvilken er taget til indberetning som lydende:

    Efter den af Hans Olsen hidtil i fæste besiddende gård mat. 5a af Bistrup by under Saltø gods, efter nævnte fæsters død er overdraget i forpagtning til Lars Olsen, tillader jeg mig herved på Saltøs gods vegne at udbede at den værende rets, behagelige udmelde tvende kyndige og uvillige mænd, der ville have at overlevere forpagterens opførte gårds jorde, dens bygninger, besætning og invetarium, så og fødesæd m.m. at forfaldende som da til Inden retten endelig affinde denne forfatning.

    Fortaget den 2 december 1880
    Erbødigt Sebelov

    Til Øster Flakkebjerg herredsret den 8 December 1880, Arnesen.

    I henhold til denne Skrivelse indmeldte retten sognefoged Jens Pedersen Fodby og Hans Hansen i Tåstrup til efter forangående skrivelse til vedkommende, som kyndige og uvilige mænd at foretage denne i skrivelsen anmelde forretning efter samviterlighed og bedste evne og forlader sig til samme inden retten endelig er afgjort.

    Retten hævet Retsvidne
    Arnesen Christian Albrehtsen

    Der er et Juridisk og snørklet sprog, men efter dette følger Syns og taxtasionen.

    8 december.
    Afholdt syns- og taxtation forretning over gården matrikel 5a Bistrup i anledning af samme overdrages i forpagtning.

    Forlydende:
    År 1880 d. 20 December indfandt undertegnede sig, sognefoged Jens Pedersen af Fodby og Hans Hansen af Tåstrup, op i den gård, af Bistrup by, under Saltø fidikomis gods der hidtil har været overdraget i fæste til Hans Olsen. For ifølge Øster Falkkebjerg Herreds ret udmeldte af 8 December at fortage en lovlig syn- og taxtations forretning af benævnte gårds bygninger, besætning og invetarium m.m. overtageren nævnte fæsters søn Lars Olsen til hvem gården er overdraget til i forpagtning i samviterlig ansvar og vedligeholdelse. I overværelse af godsforvalter Sebelov på Saltø gods vegne, samt forpagter Lars Olsen og denes hustru, gårdejer Hans Christensen af Fodby ??? forretningen som følger. 1 fag er 1,5 m (5 fod) så kan i selv regne ud hvor lang huset har været.

    A. Syns og overlevering af bygninger:

    1. Stuehuset eller den første længe består af 12 fag og ført af fyrrebindingsværk i fod dels murede dels klinede vægge, fyrreovertømmer og lægter og forsynet med stråtag.
    Længen er fra østerende indrettet med 4 fag til køkken med skorsten og skorstensrum samt pigekammer, 3 fag til dagligstue,1 fag til gang og spisekammer, 3 fag til øverstestue, 1 fag til ølkammer. Hele bygningen er forsynet med bræddeloft og i øverstestuen findes bræddegulve og for længen 2 enkelte og 1 dobbelt udvendig dør, 6 indvendige døre og 10 fag og 2 enkelte vinduer samt i vestre gavl 2 lemme, alt med beslag og lukke. Til huset søndre side findes opført en udbygning på 2 fag indfettet til sovekammer med brædeloft og bræddegulv og forsynet med 3 fag vinduer og en fylningsdør med indståket lås og messinghåndstag.

    2. Den vestre længe består af 8 fag og opført af egebindingsværk i fod med dels muret dels klinede væge, fyrreovertømmer og lægter forsynet med stråtag. Den er fra søndre ende indrettet med 1 fag til vognport, 1 fag til tørvehus, 2 fag til fårehus, 2 fag til svinehus, 2 fag til lo og forsynet med en dobbelt port alt med beslag og lukker. På taget findes en kvist.

    3. Den nordre længe består af 17 fag opført af samme matrialer som forudnævnte og indrettet fra vestre ende med 9 fag til lade, 3 fag til lo, 3 fag til lade, 2 fag til kostald. På længen findes 2 dobbelte porte, 1 dør, 1 enkelt vindu og på taget 2 kviste, alt med beslag og lukker.

    4. Den østre længe består af 12 fag bygget af samme matrialer som forudgående. Den er fra den nordre ende indrettet med 4 fag til kostald, 6 fag til hestestald og foderlo, 1 fag til karlekammer, 1 fag til hukkehus og længen har 6 dører og 6 enkelte vinduer og en kvist på taget. Over karlekamret findes brædeloft og i stalden findes brostensgulv, samt fyrrestaldsindretning og krybber. Samtlige bygninger fantes i vel vedligeholdt stand uden mangler.

    Gårdrummet findes brolagt og i mellem stuehuset østre længe forefindes en dobbelt indkørselsport med beslag og lukker og imellem stuehuset og den vestre længe et plankeværk, hvori en dør med beslag.

    Uden for gårdens have findes en stenbrøn med brøndværk og vippe. Haven er forsynet med en tjørnehæk og på den anden side et risgære. Gårdens marker er mod syd og for en del mod vest forsynet med jordvold, af brandredskaber findes en brandstige og en vandtønde.

    1. Skøn og taxtation af besætning og inventar

    1 Rød hoppe alder ubestemmelig 100 kr.
    1 Brun vallak ligeledes ubestemmelig 100 kr.
    1 Mørkebrun hoppe 12 år gammel 200 kr.
    1 Rød hoppe 3 år 300 kr.
    1 rejsevogn med fjerding og tilbehør 120 kr.
    1 arbejdsvogn med tilbehør 100 kr.
    1 do – do – do — 50 kr.
    2 Svingplove af 16 kr. 32 kr.
    2 Jernharver af 12 kr. 24 kr.
    1 Tromle 20 kr.
    1 Bedste seletøj 30 kr.
    2 Arbejdes seler 30 kr.
    1 par høstvanger med vognbund og høst reb 20 kr.

    Summa 1176 kr.

    Denne besætning skønner vi at være tilstrækkelig til gårdens drift og til offentlige rejser og arbejdes forrettelser.

    2. Skøn over sæde og fødekorn samt foderhavre.

    Til udsæd behøves:
    2 tønder hvede
    3 tønder rug
    10 tønder byg
    2 ½ tønder kløver
    6 ½ tønder havre.

    Til fødesæd udfordres:
    1 tønde og 2 skæbber rug
    1 tønde og 2 skæbber byg måndelig indtil næste høst.

    Til foderhavre ansættes:
    6 tønder til hver af de 4 besætnings heste, således at 2 tønder beregnes til forårs pløgetiden, og resten for vinteren. ( det vil sige at de skal have mere når de arbejder) Bemelte sædevare forefandes på gården.
    Vintersæden udlagt i jorden i efteråret.

    Således haver vi foretaget denne forretning efter samviterlighed og bedste skøn og således som vi tviste os til inden retten endelig at affinden sammen.

    D.U.S.

    Jens Pedersen Hans Hansen

    Med nærværende forretning og den have vi intet at indvende.

    På saltøs gods vejne Samt forpagter
     Sebelov Lars Olsen

    Som kurentor
    Hans Christensen.

    Fremlagt i Øster Flakkebjerg Herreds Ret 22 december 1880.
    Arnesen

    Efter at forretningen var oplagt formendede bekræftede de efter foregående lovlig omgang med lovens ed af de havde afholdt sammen efter samviterlighed og bedste skøn.

    Retten Retsvidne
    Arnesen Christian Albriksen

    Til bekræftelse under hånd og sejl.

    I 1908 blev der foretaget følgende ændringer af gården.

    Indrettet med 4 ½ fag til Køkken og Spisekammer, 2 ½ til dagligstue, 2 fag til gang og stue, ølkammer slettet. 4 fag til svinehus, fårehuset slettet.

    Til foranstående tilføger vi at der i sommeren 1908 er blevet foretaget forandringer ved gårdens bygninger. I den nordre længe og 4 fag af den østre længe er nedrevet og i stedet opført en nordlig længe 55 alen lang 14 alen dyb, opført af grundmur med overdel af grantønner tækket med strå, gavle af brædder. Længen er forsynet med 13 styk jernstalvinduer og 3 styk rygvinduer, forsynet med glas.

    Udvendig findes 6 døre alle med forsynet med beslag og lukketøj, 2 dobbelte og 2 enkelte lemme indvendig, alt indvendig træværk er overstrøgen med med en rød kompositions farve.

    Længen er fra øst indrettet med 6 fag til kostald, ajlebeholder, 1 fag til stalgang, 3 fag til svinehus og ????? Hus, 5 fag til lo, 7 fag til lade. I hele længden er betongulv og over stal og svinehus er brædeloft.

    Kostalden er indrettet til 22 stk kreaturer med cementkryber. Svinestalden der med muret skillerum indrettet til 3 svinestier, der er forsynet med glaserede krybber. Den således renoverede bygning, der er opført således at godset har ydet alle materialer, medens forpagteren har bekostet opførelsen.

    Overlever herved til forpaget Lars Olsen stedet, for de oven for nævnte udvidelser, bygninger til brug i forpagtningstiden og til kontrakten ærlig afhendes i sin tid.

    Bistrup den 7 de. ??????

    Saltø Godsbesidder Forpagter
    Clasen Lars Olsen
  • Katrinelund brænder

    Katrinelund brænder

    Katrinelund

    Katrinelund blev som alle de andre gårde i Fodby, købt til arvefæste under Fodbygaard i 1795. Det var Ole Olsen som på denne måde købte den fri.

    Han var gift med Kirsten Poulsdatter 4 børn og havde et plejebarn fra opfostringshuset. Børnene var Ole Olsen, Maren Olsdatter, Mette Marie Olsdatter, Povel Olsen og Jacob som var plejebarn.

    Da han købte gården havde han 4 tjenestefolk. De var Hans Pedersen, Anders Rasmussen, Stephen Madsen og Margrethe Olsdatter.

    Ole Olsen sælger gården til Godsforvalter Møller, som sælger den videre til Knud Lund. Men da denne dør ægtede enken Hans Lund. Men da denne også dør tidligt har enken gården indtil 1891 vor sønnen Hans Lund overtager gården. Denne dør i år 1900 og gården overtages af hans svoger Peder Hansen og dennes hustru Hansine Hansen. I 1910 dør Peder Hansen og enken overtager gården, det er hende der har gården da den brænder. Den er dog forpagtet ud til Lerche og hans hustru.

    Gården brænder sidst August 1921, og det er en lynbrænd. Ved 16.30-tiden drog et heftigt uvejrover egnen, med torden og hagl. Nedslaget fandt sted i den østre længe, en lade. Der gik straks ild i stråtaget, hvorpå det bredte sig til udbygninger, staldbygninger og stuehuset. En tid var der fare for at ilden ville brede sig til en hus nær gården , men heldigvis vendte vinden så de slap med skrækken.

    På gården var der kun en ung pige hjemme og den første der bemærkede branden var en ung mand brandmand der var ansat i Københavns brandvæsen, men var på besøg i Fodby. Han sprang straks ind i stalden, og redede de fleste dyr der stod på stald. Naboerne var for øvrigt kort tid efter på stedet og hjalp til. Herved lykkedes det at redde det meste indbo ud i haven.

    Der indebrændte en ung tyr og en 2 års hoppe. Desuden brændte al den høstede sæd og et tærskeværk samt en automobil. Sprøjterne fra Fodby og Næstved var mødt, og i fællesskab blev der sprøjtet store mængder vand på det store bål.

    Gården bestod af ældre, godt vedligeholdte bygninger, forpagtet af Lerche. Denne og hans hustru var på besøg på Lolland og var på vej hjem, da branden opstod. Det brændte til langt ud på natten, og kunne ses helt fra Næstved.

  • Mere om Emil Munk

    Mere om Emil Munk

    Som tidligere skrevet er Emil Munk født i Vestermarie på Bornholm. Stedet hed Tingstedgård, som hans far Peter Andreas Munk havde et lille jordlod af, han var husmand, sammen med sin hustru Frida Kristine Anine Olsen.

    Munks Mor Frida Olsen

    Emil Munk vokser op der, den lå lige uden for Almindingen. Hans far Peter Andreas Munk er født i Nylars, men er vokset op i Vestermarie, hvor hans far var husmand og havde et jordlod i Myreby, på en gård der hed Snøvteregård senere hedder den Snederegård.
    Emil Munks mor hed jo Frida Kristine Anine Olsen, hendes forældre var Frits Kristian Olsen og Andrea Karoline Rask. De havde et jordlod på den gård der hed Kæmpegård. Altså de boede ligger i nærheden af hvor Emil Munk er vokset op.

    Johanne Margrethe Mogensen og Emil Munk

    I 1911 er de stadig på Tingstedgård, og Emil Munk er deres eneste barn. I 1913 bliver han konfirmeret den 5 oktober. 1916 er de flyttet til lille Pilegård som de har et lille jordlod af. Emile Munk er ca. 17 og arbejder som skovbruger. Emil Munk bliver gift med Johanne Margrethe Mogensen i Vestermarie 5 Juni 1930. Hun er født 4 August 1911 Aakirkeby Landsogn hendes forældre var Karl Frederik Månsson og Alma Aurelia Christiansen. Der er foreløbig fundet 2 børn.

    Elly Birgit Mogensen Munk født 11-4 1932 og en dødfødt datter 12-12 1833. I 1932 og 1933 bor de på fattiggården i Vestermarie. Herfra er der ikke fundet nogle data- Munk dukker op her i byen omkring 1946-47 hvor han genopbygger Bistrupgade 26 efter branden. Han bor de første år alene og Johanne Sofie Lilli Pedersen dukker op¨senere. Det er ikke den samme Johanne som han var gift med på Bornholm, hvad der er sket på Bornholm og hvorfor han rejser ved jeg ikke.

  • Bregnebjerg telefoncentral

    Bregnebjerg telefoncentral

    I 1881 blev den første telefoncentral oprettet i København, med 22 abonnenter. Samtalerne ekspederedes af en telefonist, som kunne – men ikke måtte – lytte til samtalerne.

    Jobbet som telefonist gav naturligvis et indgående kendskab til folks gøren og laden. Alle kendte alle i den lille landsby, og det gav nogle ekstra ydelser, når man ikke kunne huske nummeret på en person, sagde man bare “stik mig smeden eller stik mig købmanden“.

    Bregnebjerg telefoncentral

    Når en abonnent ønskede at telefonere, foregik det via centralboret med klapper der faldt ned og med propper hvorigennem samtalerne foregik. Når så samtalerne var færdige ja så faldt en anden klap ned, og så tog man proppen ud og man skulle huske at ringe af fortæller faster Ida. Det foregik med håndsving i starten, og senere med en knap.

    I Fodby var Hans Larsen centralbestyrer, den lå i forsamlingshuset med åben fra kl. 7 til 20 i Marts til Oktober, og fra November til Februar åben fra 8 til 20. På helligdage fra 8 til 11. Senere til kl. 16. Den havde 35 abonnenter i 1924, fordelt på i Fodby, Bistrup og Guderup. Nr. 1 havde Hans Lund, og Niels Sørensen Bistrup skole nr. 2, senere blev det Fodby station der havde nr. 2.

    Faster Ida fortæller at hun ikke kan huske hvornår den blev startet, men at hun sad der siden 1939, da var hun 10 år gammel, det var ikke lovligt, men alle farmors børn også Peter har hjulpet til med centralen. Farmor sad der i starten, men hun skulle jo også passe forsamlingshuset. Ida fortæller at de ikke kunne deltage i fester før klokken 16, for telefonen skulle jo passes. Senere blev det at man skulle passe telefonen døgnet rundt. Det foregik ved at man satte en alarm op i soveværelset. Man skulle jo kunne få fat i brandvæsnet eller lægen siger Ida.

    Senere blev centralen flyttet op hos min farbroder Peter, Ida siger at hun ikke husker hvor det blev gjort, men at hun stadig hjalp til der omme når Peter skulle ud til et eller andet. Han havde ellers en dame fra Stenbæksholm til at sidde der, men hun skulle jo også have fri.

    Ida og jeg blev enige om, ved at regne tilbage, at centralen ca. stoppede i 1972 da der blev fuldautomatiseret.

    – 1924 var der 35 abonnenter
    – 1943 var der 60 abonnenter
    – 1949 var der 81 abonnenter