Fodby - Bregnebjerg telefoncentral

Bregnebjerg telefoncentral

I 1881 blev den første telefoncentral oprettet i København, med 22 abonnenter. Samtalerne ekspederedes af en telefonist, som kunne – men ikke måtte – lytte til samtalerne.

Jobbet som telefonist gav naturligvis et indgående kendskab til folks gøren og laden. Alle kendte alle i den lille landsby, og det gav nogle ekstra ydelser, når man ikke kunne huske nummeret på en person, sagde man bare “stik mig smeden eller stik mig købmanden“.

Bregnebjerg telefoncentralNår en abonnent ønskede at telefonere, foregik det via centralboret med klapper der faldt ned og med propper hvorigennem samtalerne foregik. Når så samtalerne var færdige ja så faldt en anden klap ned, og så tog man proppen ud og man skulle huske at ringe af fortæller faster Ida. Det foregik med håndsving i starten, og senere med en knap.

I Fodby var Hans Larsen centralbestyrer, den lå i forsamlingshuset med åben fra kl. 7 til 20 i Marts til Oktober, og fra November til Februar åben fra 8 til 20. På helligdage fra 8 til 11. Senere til kl. 16. Den havde 35 abonnenter i 1924, fordelt på i Fodby, Bistrup og Guderup. Nr. 1 havde Hans Lund, og Niels Sørensen Bistrup skole nr. 2, senere blev det Fodby station der havde nr. 2.

Faster Ida fortæller at hun ikke kan huske hvornår den blev startet, men at hun sad der siden 1939, da var hun 10 år gammel, det var ikke lovligt, men alle farmors børn også Peter har hjulpet til med centralen. Farmor sad der i starten, men hun skulle jo også passe forsamlingshuset. Ida fortæller at de ikke kunne deltage i fester før klokken 16, for telefonen skulle jo passes. Senere blev det at man skulle passe telefonen døgnet rundt. Det foregik ved at man satte en alarm op i soveværelset. Man skulle jo kunne få fat i brandvæsnet eller lægen siger Ida.

Senere blev centralen flyttet op hos min farbroder Peter, Ida siger at hun ikke husker hvor det blev gjort, men at hun stadig hjalp til der omme når Peter skulle ud til et eller andet. Han havde ellers en dame fra Stenbæksholm til at sidde der, men hun skulle jo også have fri.

Ida og jeg blev enige om, ved at regne tilbage, at centralen ca. stoppede i 1972 da der blev fuldautomatiseret.

– 1924 var der 35 abonnenter
– 1943 var der 60 abonnenter
– 1949 var der 81 abonnenter

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.