Mere om familien Larsen

Far havde 2 forskellige motorcykler. En NSU og en DKV. Han kørte på arbejde på dem. Mor og Far kørte også til dørtræk i Karrebæksminde, hvor de så Morian køre ræs. Mor og far fik en plads lige i et sving, så de blev snavsede og oversprøjtet af at stå der. De havde haft det dejligt, og jeg husker at jeg en gang spurgte mor hvorfor hun dog gad det. Hun svarede at det var rart og godt ind i mellem kun at være de to sammen.

De tog også til fodbold. De kørte til Odense en gang på motorcykel for at se Næstved spille. Far var glad for sin motorcykel. Senere skiftede han motorcyklen ud med en bil. En Morris varevogn. Det var mere praktisk at have bil, når man havde så mange børn.

En gang vi havde været oppe i Hyllinge at besøge morfar og mormor, havde vi æbler med hjem og på vejen hjem, løb der en dreng over vejen i Tåstrup. Far bremsede og æbler og unger røg rundt i vognen. Ingen kom til skade hverken bil eller nogle af børnene. Vi kørte ellers på cykel til Hyllinge for at besøge mormor og morfar, og drengene blev altid klippet i Hyllinge, mens vi var hos morfar.

Morfar havde nogle dejlige stikkelsbær nede bag i haven store og saftige. Jeg husker også morfars brændestak. Den var rund og var helt sikkert Hyllinges flotteste stak, den stod altid snor lige. Der var ikke et stykke brænde der lå forkert.

Om vinteren var vi ovre på Hyllinge gadekær og løbe på isen, når vi besøgte morfar. Sammen med de andre børn fra Hyllinge. Mormor var ofte syg, hun var slidt op af at arbejde. Jeg husker at i køkkenet havde hun nogle hvide broderede stykker stof, syet med blå korssting og de hang ved komfuret og på vægen. De var altid sne hvide, strøget og stivede. De havde nogle stole med rødt plys på husker jeg, en divan og på vægen hang der et vægtæppe. De havde også en gyngestol, som jeg altid syntes var den bedste at sidde i.

Op af morfars hus voksede der vinranker som morfar omhyggeligt passede, og klippede ned hver år. Han blev altid kaldt Peter Svendsen i Hyllinge, hvad han også bliver kaldt i folketællingerne. Han havde et velplejet overskæg. Da han en dag havde barberet det af, kunne ingen i byen kende han igen.