Tag: Vallensved

  • Hans Hendricken

    Hans Hendricksen blev født ca. 1750, han var gårdmand i Vallensved og var gift 4 gange. Han fik mindst 11 børn og måske flere. Han havde ikke problemer med hverken at være landmand eller med kvinder. Han var gift med:

    1 gang med Bodil Knudsdatter den 24 september 1775, Han er ude at tjene hos Knud Hansen, hvor han også bliver konfirmeret i 1769 som 19 åring, Bodil Knudsdatter er datter på gården og han bliver gift med hende. De får 3 børn og ved det 3de barn dør hun i barsel januar 1782.
    Børn: Hans Hansen født 1776, bliver senere landrytter, det vil sige at han var national soldat i rytteriet.
    Ole Hansen født maj 1778, bliver kun få dage gammel dør 24 maj 1778.
    Ane Hansdatter født januar 1782 dør 2 måneder gammel 1782.

    Nu bliver Hans Hendricken gift 2 gang med Elisabeth Jørgensdatter, hun er så vores tip tip tip oldemor, hendes forældre er Jørgen Ibsen født 1728 død 1768 og Birthe Ditløvsdatter, de bliver gift 6-10 1782 og de får 5 børn inden hun dør den 21-10 1792. Børn fra dette ægteskab:
    Bodil Hansdatter født april 1784 død 1832.
    Hendrich Hansen født marts 1786 Anne Hansen født 18 marts 1788
    Jørgen Hansen april 1790
    Ane Hansdatter født december1793

    Hans 3de hustru er Maren Hansdatter, født ca. 1768 som han får 2 børn med. De er:
    Hans Hansen født 1795
    Niels Hansen født 1800

    Maren Hansdatter dør 10 maj 1804, hvorefter Hans Hendricken gifter sig for 4 gang med Karen Nielsdatter  10 juni 1804, han er nu blevet 54 år gammel. Med Karen Nielsdatter får har mindst 1 barn måske flere.
    Jacob Hansen født 3 december 1812.

    Saltø gods har en beskrivelse af ham og hans gård i 1821-22:

    Hans Hendricken havde 9 tønderland 3 skæpper 2 fjerdingkar 1 11/12 album, tønder hartkorn= 46,861 tønderland.
    Der er 3 mosehuller til at ælte tørv og 3 tørvemoser mod Øllerup.
    Hans sted bestod af 4 længer ( 44 fag), og godset beskriver det som temmelig godt holdt ved lige.
    Han har sædskifte og har en besætning består af 6 heste, 1 føl, 8 køer, 2 kvier, 1 tyr, 3 kalve, 1 svin, 4 ungsvin, 6 grise, 11 får, 1 væder, 15 lam.
    Der er 3 beslagene vogne, 1 jernplov, 2 jernharver, 1 tromle.
    Han får også ros angående høsten, som de mener er temmelig god. Haven er stor og godt holdt ved lige.
    De skriver at han er en meget gammel mand, men temmelig påpassende og meget virksom. Han er på dette tidspunkt 72 år gammel. Han er stadig gift med Karen Nielsdatter og er det til han dør.
    Han dør 1 august 1825 som 75 åring.

  • Mads Jensen Emanuels farfar

    Mads Jensen var sognerådsformand og gårdforpagter i Vallensved sogn. Hans fader og moder var, Gårdmand Jens Andersen født 19. maj 1795 og Ane Rasmusdatter født i 1811.

    I 1840 så deres familie således ud:
    Jens Andersen 45 år
    Ane Rasmusdatter 29 år
    Rasmus Jensen 9 år
    Anders Jensen 6 år
    Mads Jensen 3 år (Emanuels farfar)

    De havde:
    1 tjenestekarl, Jacob Jørgensen 25 år
    1 tjenestedreng, Jørgen Mortensen 19 år
    1 tjenestepige, Frederikke Madsdatter 18 år
    1 tjenestepige, Ane Margrethe Eriksdatter 16 år.

    Da Mads Jensen er 3 år dør hans far, den 25. juni 1840, og han bliver sat i pleje hos Niels Rasmussen i Lund, og der er han lige til han bliver gift i 1866. Samme sted bliver der ansat en tjenestepige ved navn Ane Margrethe Larsdatter,  født 17. marts 1842 og det er hende han bliver gift med, den 23. marts 1866. Hun kommer fra Holme Olstrup hvor hendes fader var gårdmand, og hed Lars Hansen og moderen hed Margrethe Rasmusdatter.

    Lars Hansen havde været gift før, så da Margrethe Rasmusdatter bliver gift med ham er han 53 og hun 24 år. Mads Jensen har i 1880 5 børn, der alle er født i Vallensved sogn:
    – Nielsine Sofie Kirstine Madsen 9 år
    – Jens Peter Madsen 9 år
    – Lars Nikolaj Marius Madsen 4 år (Emanuels far)
    – Anne Karoline Madsen 2 år
    – Niels Kristian Madsen 1 år

    De har:
    1 tjenestekarl, Jens Jacobsen 18 år fra Gunderslev sogn
    1 tjenestedreng, jerns Mortensen 16 år fra Vallensved sogn
    1 tjenestepige, Inger Sofie Jakobsen 18 år fra Vallensved sogn
    1 tjenestepige, Ellen Sofie Madsen 14 fra Gunderslev sogn
    1 tjenstedreng, Mads Petersen 10 år fra Vallensved sogn

    Mads Jensens moder bliver gift igen med Nicolai Pedersen gårdmand i Vallensved sogn og med han får hun tvillingerne Jens Nicolaisen og Ane Margrethe Nicolaisdatter

  • Vallensved Mølle

    Møllen blev bygget i 1873-74 og var en Hollandsk vindmølle. I 1931 var det Harald Thorvald Frederiksen der ejede den, han var født 12. oktober 1895 i Vallensved og gift med Asta Rasmussen den 9. juli 1926.

    Møllen havde et vindfang på 32½ alen, og samtidig med at man byggede møllen blev der oprettet et bageri. Harald Thorvald Frederiksen havde overtaget møllen i 1926 efter sin far V. Frederiksen som døde i 1932.

    Natten mellem den 5 og 6 januar 1931 brændte møllen. Det var en vejfarende der ved 1-tiden den nat passerede møllen og opdagede at den brændte. Han vækkede straks mølleren og dennes familie og brandvæsnet blev tilkaldt. Men ilden havde så godt fat i møllen at inden mølleren nåede hen til møllen var ilden trængt gennem spånvæggen og det blev et kæmpe bål hvis lysskær kunne ses viden om. Kort tid efter styrtede vingerne ned, og møllen sank sammen. Da brandvæsnet nåede frem kunne de kun sprøjte vand på en flammende ruinhob, og sørge for at de nærliggende huse ikke blev ildens bytte. Ilden var opstået en aksel som var løbet varm.

    Der brændte 250 tdr. sæd hvoraf en stor del var formalet. Møllen blev bygget op igen samme år, men som en mortormølle, med en 20-24 HK diselmortor.

  • Uddeler Meyer og Karen Marie Meyer

    Bødker Rasmus Meyer er født i Rappenborg den 15. april 1865, døbt i karrebæk kirke den 28. oktober 1865, og konfirmeret i Marvede kirke foråret 1879. Hans forældre var indsidder Hans Jokum Meyer og hustru Ane Rasmusdatter af Rappenborg.

    Som ung lærte han bødkerfaget i Menstrup. Han arbejde derefter nogle år som bødker på Saltø, og fremstillede smørtræer til Hyllinge og Vallensved andelsmejerier.

    I 1890 bliver han gift, den 29. august i karrebæk kirke med, Karen Marie Jensen, født i Harrestedhuse (hyllinge sogn) den 4. november 1862. Hun blev døbt i Hyllinge kirke 26. december 1862 og konfirmeret i Vallensved kirke 8. april 1877. Hendes forældre var arbejdsmand Jens Kristian Hansen og hustru Ane Margrethe Kristiansdatter af Harrestedshuse.

    Meyer der var en dygtig mand havde altid interesseret sig for handel, så da han fik muglighed for at få stillingen som uddeler i Vallensved, overtog han den i 1903. Han var der i 27 år, hvor han ledede brugsforeningen med stor flid. Han var en mand der altid havde orden i tingene, og de havde deres hjem i brugsen i mange år. I 1930 da de overlod brugsen til en anden flyttede de til et hus i Vallensved hvor de boede, i deres velfortjente alderdom.

    De fik 2 sønner og 1 datter.