Den Katolske skole har jeg gået på i ca. tre år. Det var lidt af en tilsnigelse at jeg gik på en privat betalings skole, men årsagen var at “Den røde skole” i Ø. Toreby kunne ikke rumme alle de mange børn der nu en gang var født i de frugtbare efterkrigsår, så Toreby kommune betalte for undervisningen indtil Toreby Centralskole var bygget færdig.

Han følte og hørte – men så intet! Men jeg havde været uartig som det hedder, for jeg skulle have slag i min bag. Efterkrigsårene var også præget af mangler og det på bla. klædestof – så lille Jens Otto havde fået et par korte bukser syet at “holmens” klæde som vel er noget uldstof. Så der var ikke andet at gøre end at bukke forover og så modtage sin “straf” – et slag – og så vild latter fra hele klassen, og jeg forstod ikke hvorfor – helt ærligt straf er da ikke så sjovt – men alle lo, også nonnen der havde ført guds straffene hånd – hvorfor griner I – jo der havde stået en støvsky ud af de lune “holmens bukser” – så de har beskyttet min numse mod almindelig afstraffelse og den strenge sommerkulde eller va´!

Jeg flyttede med mine forældre til Sundby i 1953, Sundby Alle 39, i øvrigt et gammelt husmandssted som har hørt til Refugiet Fuglsang. Jeg har ikke gået på den Røde skole, men kan huske at det var der man kom for at få sukker imod børnelammelse, og når der skulle stemmes til valg.

Ellers skete der jo meget i Sundby dengang. Bl.a. Peter med hestene, og bager Wetterberg. Vi kom også rigtig meget nede i Ellekrattet, som var samlingssted for de unge dengang. Der var også Sct.Hans bål tilbage i 1950’erne, hvor FDF spejderne var nede og spille. De kom marcherende fra Nyk. F. så det var noget hele Sundby var samlet omkring.

Man kunne også gå i Søndagsskole, som foregik i det gule hus lige over for den Røde skole, på Sundby Alle. Ham der havde det hed “Gartner Kristensen”, så det var hver søndag formiddag.

Dengang var der også både Slagter, Bager og 2 købmænd, men ingen af delene er mere. Købmanden var Buxbom, og Sundbyhus på Toftevej.

Peter med hestene, som boede nede ved Hamborgskoven lige ud til Gulborgsund, hvor vi kom meget, han hentede gammelt brød fra Jappes Mølle til hestene. Så når han kørte forbi hvor vi boede hoppede vi op i hestevognen, og fik lov til at køre med ned til ham, og så gåben den anden vej. Han havde belgierheste, som han tog på dyrskue med, og vandt mange præmier, desværre brændte han inde sammen med alle sine præmier, og meget anden historie. Ja, man kan blive ved, blot et lille bidrag.

Jeg skulle jo i skole igen, efter at jeg var flyttet til Sundby. Det blev så Den røde skole der ligger mellem Sundby og Østre Toreby. Jeg vil tro at det var første gang at far fulgte med mig i skole, jeg ville formentlig ikke i skole igen, så han var vel tvunget til at tage med.

Om skolen kan skrives at der var to klasseværelser til 7 årgange børn, som var det skolepligtige minimum dengang. Jeg gik med andre ord i både 1. og 2. klasse på en gang, så jeg blev bare klog. Lærerne var fru Bille og en lære Andersen (vistnok). Om klasseværelserne kan siges at jeg gik i det østlige værelse, 1. klasse. Duften i klassen var den traditionelle – blyanter der er spidset, og når jeg fornemmer denne duft er jeg tilbage på Den røde skole.

Opvarmningen af klassen var den høje sorte kakkelovn med en blank krone. Skolebordene var den traditionelle med pulte, som vi kender dem, med stift sæde og en klap der kunne lukkes op til et bog/diverse rum underneden.

Jeg var vel urolig som sædvanlig eller jeg havde ikke lavet mine lektier, for jeg skulle op til fru Bille og have min straf.

“Hvilken hånd skriver du med? Den her! Så ræk den anden hånd frem til mig! Med håndfladen opad! Smak!”

– så fik jeg et rap over fingrene af fru Billes lineal, – Av for he…..! Men det var vel den pædagogik der gjaldt i 1953.