Forfatter: Steen Roed Thoustrup

  • Min morfar – Hans Peter Roed

    Min morfar – Hans Peter Roed

    Min morfar, Hans Peter Roed, nedskrev i 1922 familiens erindringer, mens han opholdt sig i Norge. Han skrev alt det ned, han selv kunne huske, og ikke mindst de mange fortællinger, som hans farfar, Hans Roed, havde fortalt ham gennem årene.

    Historien blev samlet i et lille hæfte, som senere fulgte med ham tilbage til Danmark. Her byggede han sin gård, og på loftet blev de uvurderlige minder lagt til side og glemt i mange år.

    Da min morfar døde i 1969, forsvandt hæftet ud af familiens bevidsthed. Først omkring 25 år senere blev det fundet igen. Fundet viste sig at være af uvurderlig betydning, for netop disse nedskrevne erindringer blev grundstenen i min slægtsforskning.

    Gennem fortællingerne føres vi tilbage til de mennesker, steder og begivenheder, som har formet familiens historie. De fleste begivenheder udspiller sig på Nordvestfyn, blandt andet ved Dallund Slot ved Søndersø, i Veflinge, Væde ved Veflinge, Rue ved Morud, Stillebæk ved Veflinge og på gården Gaulum ved Morud. Fortællingen rækker også ud over Danmarks grænser til Hjeltnæs i Norge og berører de dramatiske begivenheder ved Als i 1864.

    Disse erindringer giver et sjældent indblik i familiens liv gennem flere generationer og udgør et værdifuldt bindeled mellem fortid og nutid. Uden min morfars indsats med at nedskrive historierne ville mange af disse minder for længst være gået tabt.

    Steen Roed Thoustrup har lavet en video baseret dele af denne fortælling samt brudstykker fra hans senere liv. Videoen er blevet til ved hjælp af AI. Videon kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=1I8GwEgLuF8