Tand for tunge

Fabjerg var i 1700-tallet en lille landsby, hvor alle vidste alt om hinanden. Min ane Poul Madsen i Hyldgaard måtte i februar 1753 sande, at det undertiden er klogt at holde ”tand for tunge”.
Han var kommet til at sende et spændende rygte rundt over havehækkene. Det kostede ham en stævning for æreskrænkelse. Han undgik at få en retssag på halsen ved sammen med sin søstersøn at give en skriftlig, offentlig undskyldning, der kan læses i tingbogen.

Ved Jeg undskylder Michel Nielsen i Vintersgaard i Fabjerg den 2de Feb. sidst har udsagt nogle ærerørige og skieldsord i stor Vestergaard om Karen Christensdatter Poul Vestergaards Søster, og endskiønt min Morbroder Poul Hyldgaard i Fabjerg først før mig har udsagt samme ord om bemte Karen Christensdatter som ovenbem. min Morbror skulle have hørt af Hans Mathisen Groos i Hyldgaard, da som Sagen mellem os og Peder Vestergaard og hans Søster er bleven forligt, for ikke at ligge i Proces og ufrieghed med hver andre paa den Maade at vi alle tre Michel Vintersgaard, Poul Madsen Hyldgaard Hans Mathisen Groos her ved vore hænders underskrift og Declaration erklærer ovenbem. Karen Christensdatter Peder Vestergaards Søster, at vi intet veed paasige eller er vidende om hende, uden det som salig, kristelig og skickelig er i alle Maader og ald ond som om ovenbem. Karen Christensdatter hende til vanære skulle være bleven udsagt skal og bør ej komme hende eller nogen af hende s til Ringeste eftertale i nogen Maade. Men herved død og magtesløs og som utalt være og blive og eftersom stamme ond og uforstandig og ubetænkt mund er udtalt, skal samme ond til os haver hver igien til for sagens forfald og til disses allerede anrendte omkostninger og en liden kiende til sognets fattige gives 2 Rd og paa alt denne Erklæring skal staa i fuldkommen haver vi naunlig ombedt 2de dannemænd nafn. Jens Jensen Svendsgaard Niels Jensen Kiergaard begge af Fabjerg Sogn dette med os til vitterlighed at underskrive og attestere. Datum Stor Vestergaard d. 26. frbr. 1753 (ses – B77B-5 – side580b)

Det kunne have været interessant at kende indholdet af de rygter, vor ane i 1753 så ubetænksomt bragte videre. Pinligt må det have været, men det er ikke eneste gang vor vestjyske ane gav anledning til en god snak naboerne imellem.
Året efter finder vi igen Poul Madsens navn i Tingbogen. Den 29. august indgår Poul Madsen forlig med Jens Nørgaard i Fabjerg. Der er opstået uenighed om en stak rug. Den 24. oktober 1754 ses dommen:

Birkedommeren giver efter fuldmagt: – efter formelding af det Bevis: som Birkedommeren fra hannem i hænde haver imidlertid beholder Jens Nørgaard dend Høstak Rug saavel som dend Redten (retten) haver uden tiltale fra Poul Hyldgaard og dend foruden fri for alt det Strafmaalet har kostet og fra Retten givet er og saaledes Sagen med Rettens Samtyke efter Forskrifternes Indhold nedlagt.

Poul Hyldgård må igen indgå forlig og betale. Måske har han lært det. Hans navn ses i alle tilfælde ikke igen i tingbogen.