Egtved Brugsforening gennem mere end 100 år

Dagligvarehandlen i Egtved har førhen været betjent af et par købmænd og af kroen i Egtved. Helt indtil andelsbevægelsen fik vind i sejlene omkring 1880. Da skød andelsmejerier og – slagterier op takket være fremsynede bønder overalt i Danmark, og snart fik man også den tanke, at omsætning af dagligvarer lige så godt kunne ske på samme andelsniveau. Det skete dog med en betydelig modstand fra flere sider. Både arbejderbevægelsen og socialisterne i byerne var imod brugsforeningerne , idet de ville have al produktion og handel overtaget af staten, og konservative kredse var også imod kooperationstankerne, fordi det ville svække den private handel. Her på egnen startede den første brugsforening i Balle allerede 1868, og i V. Nebel i 1874. Året efter blev den senere kendte andelsforkæmper Severin Jørgensen uddeler i byen og han organiserede fællesindkøb, som hurtigt udvidedes til det FDB, som alle kender i dag. Som sagt var der i starten ret stor modstand mod brugforeningstanken, sågar kunne det skille familier ad – om man tilsluttede sig eller – man gik ind for den private handel. I landbruget havde mange gennem højskolebevægelsen og i partiet Venstre fået kæmpet sig fri af Estrup og hans provisoriske love, og var nu blevet en folkelig drivkraft, der gav næring til de nye tider med andelstanken, som et bærende element. Herhjemme begyndte den første brugsforening i Thisted i 1868, og allerede i 1870 fik man i Ågård en sparekasse for Starup, V. Nebel, Egtved og Viuf sogne. I 1888 blev andelsmejeriet i Egtved bygget på Højvangs jord, samme år fik Egtved sin egen sparekasse, også med Højvangs ejer Rasmus Eriksen som kasserer i sit stuehus.

Næringsbeviset fra 1893, der gav ret til at handle i Egtved.

I Egtved havde man en ”vareuddelerforening” en kort tid, men d. 26 marts 1893 vedtog man i et møde i forsamlingshusetenstemmigt, at nedlægge denne forløber for en egentlig brugsforening og danne Egtved Brugsforening. Hele 106 underskrevne medlemmer tegnede sig solidarisk til den nye forretning i Søndergade, og det var fortrinsvis den sydligste del af sognet, der gik ind for foreningen, således tegnes den første bestyrelse af Knud Jensen, Bølling, Jørgen Hansen, Egtved Skov, Mads Ditlevsen, Svanbjerg, Rasmus Hartvigsen, Vinkelgård og møller Johan Johansen, Egtved.

Hjuler Terkel Jensen blev foreningens første uddeler, han skulle dog selv afholde et evt. svind og sørge for indpakningspapir og lys og varme i lokalerne. Huset blev siden købt i 1900 af Terkel Jensen, der som løn fik 6 3/4% af omsætningen, dog lidt mindre for markfrø, foderstoffer og kunstgødning.

Anders Simonsen kørte varerne hjem fra Kolding med hestevogn for 22 øre pr. 100 pund, men dette beløb faldt da Egtvedbanen åbnede, til kun 2½ øre pr. 100 pund. I 1900 købes Brugsen i Søndergade for 7.000 kr. – og da Terkel Jensen ikke kan få 5½% af omsætningen, som han krævede, ansættes J. Birk som uddeler, og Jensen startede sin egen købmandsforretning i Søndergade 4. Men det gik stadig fremad for brugsen i Egtved, allerede i 1904 er medlemstallet steget til 229, og uddeleren fik nu også 25 kr. om året til kundernes lange piber, men bajersk øl måtte ikke drikkes indenfor butiksdøren, og nu kan Birk godt få 6% af omsætningen som løn. Der er kommet telefon og elektrisk lys fra Egtved elværk, og i en hestegang kunne kunderne få knust de hårde foderkager til køerne. I 1928 blev der udbetalt hele 10 % i dividende (overskud) til medlemmene. Under 1. verdenskrig var der gentagne gange røre om regnskabet og uddelerens aflønning. Birk opsiger sin stilling, og H.J. Jensen fra Knudsbøl købmandshandel ansættes i stedet, men ikke med særligt held, da hans regnskab og gæld til Brugsen ikke kan holde for revision. Familie og beboere ved Knudsbøl dækker underskuddet, men det gav et knæk i tilliden og samarbejdet i foreningen. Omsætningen under krigen steg ellers på et år fra 67.295 kr. til 120.549 kr. Nu kom der så et dygtigt uddeler par fra Rugsted brugsforening til Egtved med Maren og Niels Hansen Nielsen, og dette samarbejde betød en væsentlig fremgang. Samtidig med at byen nu var blevet stationsby og vokset til at Søndergade havde fået forskellige butikker næsten på hele vejen op og byen fik et større opland, gav det mod på en større ombygning og udvidelse i butikken 1923 for 18.878 kr. Der blev bygget en hel etage ovenpå den gamle og omsætningen var steget til 222.404 kr. Medens byggeriet stod på havde man lejet Chr. Thomsens butik på den modsatte side af gaden.

Det nye uddeler par, Maren og Niels Hansen Nielsen fra 1919 til 1951.

Den flotte nye ombyggede Brugsforening i Søndergade 1923.

Under krisen i trediverne voksede medlemmernes gæld voldsomt og var en overgang på 20 % af årsomsætningen, man søgte og fik bevilling til at handle med ikke-medlemmer, og det øgede omsætningen. Efterhånden var der en stor husholdning i det store hus, personalet bestod nu af fire komiser og to lærlinge, en chauffør, et par piger og familien Nielsen selv. Ca. 15 personer til spisning, hvor man sad ”efter rang” – var en lærling lidt kræsen, sagde uddeleren gerne: ”Vi må vist have fadet rundt en gang mere” – man blev nødt til at spise af det, der kom på bordet.

Butikken ved skiftet til sønnen Hans Nielsen som uddeler 1951. Den gamle uddeler Nielsen ville gerne trække sig tilbage i 1951, og anbefalede sin søn Hans Nielsen som sin efterfølger, han valgtes med et stort flertal af medlemmerne. Nu begyndte en ny tid med større og større omsætning, varerne forsynes med deklaration om indhold og holdbarhed og emballeringen bliver mere og mere opfindsom. Der tages også som noget nyt fat på annoncering, og i 1952 udgør udgiften til Egtvedposten for annoncer – 15 kroner. Efterhånden forsvinder kontrabogen også. Den har gennem årtier været regnskabet mellem forbruger og butik, hvor man som regel afregnede ved månedens udløb, og ved årsskiftet fik man dividende udbetalt. Dette overskud kunne være helt op til 10 % af omsætningen, men også noget mindre, alt efter hvor store investeringer foreningen havde foretaget. I 1961 blev forretningen indrettet til selvbetjening og kontanthandel. Nu fik man i stedet værdimærker til indklæbning, og og rabat blev udbetalt efter sådanne køb. Men allerede midt i halvfjerdserne blev man enige om at binde overskuddet som foreningskapital i stedet for at skulle forrente dyre lån til nødvendige udvidelser og investeringer.

Brugsen flyttes
Den stadige vækst i omsætningen, der 1963 er kommet op på 1,6 mil. kroner gør det påkrævet at flytte Brugsen til et mere hensigtsmæssigt areal, og da Asger Thomsen allerede har besluttet at flytte sin butik til den nye vej Aftensag, købte man areal af Laurids Bjerre mellem denne vej og Kirkevej i Egtved. Selvbetjeningsbutikker havde efterhånden vundet indpas i byerne og foreningen planlagde et byggeri med slagteafdeling og frugt og grøntafdeling, og da flere købmænd og slagtere havde opgivet deres forretninger var der behov for at øge også denne omsætning. Den gamle butik i Søndergade blev solgt til en møbelhandler (siden er der indrettet lejligheder) og året efter flytningen kan butikken meddele om en omsætning på 2.433.000 kroner og et medlemstal på 800. Ok tankanlægget ved den nye butik blev købt, da det viste sig at den kunne tjenes ind på blot et år.

Butiksdød
Det er også i denne periode, at de små brugser på landet må bukke under på stribe. I 1950 fra 1800 brugsforeninger til ca. 1200 ti år senere. Brugserne i Brakker, Øster Starup, Rugsted, Haraldskær, Kærbølling, Ravning, Gammelby, Limskov, Gødding og Vork bev lukket og det gav selvfølgelig en voldsom øget handel til Egtved. 1974 påbegyndes den første udvidelse på den nye Brugs i Egtved. Pris, 3,2 mil. Medlemmerne har hidtil heftet solidarisk, dvs, at ved en konkurs skulle alle medvirke ved en gældssanering, men nu bliver vedtægterne lavet om til begrænset ansvar, hvilket er en betydelig lettelse for det enkelte medlems forpligtelser. I 1970 afgår Peter Jensen, Vinkelgård som formand, og han afløses af Regnar Olesen, Vork, der beholder denne post helt til 1986, hvor Poul Egon Hansen vælges som ny formand.

Parkeringspladsen ved Brugsen efter udvidelsen, hvor der nu er kommet en bagerafdeling til.

Uddelerne skifter
Hans Nielsen havde siden 1951 sammen med sin kone Hilda bestridt uddelerhvervet på bedste måde, nu døde han pludselig alt for tidligt 1981, og man måtte ud og finde en ny. Valget faldt på Poul Erik Rasmussen, der sammen med sin kone Karin, de næste år også blev et populært uddeler par i byen. Han fik desværre også en ret kort tid i sit virke, da han ved et brutalt røveri bliver kvalt. Dette mord er aldrig blevet opklaret, den 57 årige uddeler blev d. 4/6 2002 fundet død på gulvet i sit kontor, og et beløb mellem 30 – og 40.000 kr. var røvet fra stedet. Efterfølgende er der rejst en mindesten ved Brugsen over den dræbte uddeler. Som ny uddeler ansættes Ole Kolding i 2002, han er ligesom den nye førstemand Henrik Nederby kommet fra Børkop.

Der bliver givet sponsorstøtte på 10 øre af hver solgt liter benzin til sporten i Egtved. Poul Egon Hansen havde overtaget formandsposten efter Regnar Olesen i 1986, men han dør uventet i 2012, hvorefter Bjarne Neermann bliver den 9. formand i foreningen.

Ilse Ladefoged i Brugsen.

Hans Nielsens enke Hilda blev i mange år ved med at være et stort aktiv i butikken, og mange husker hende som et pligtopfyldende menneske som havde en stor andel i Brugsens fremgang igennem årene.

Og ved 100 års jubilæet festede hele byen og omegnen. Med et ekstranummer i Egtvedposten og ved en stor fest i forsamlingshuset. Nu skiftede butikken navn til SuperBrugsen, som er en lidt større udgave med bl.a. slagterafdeling og et butiksareal over 300 kvm. Der er siden 1988 været drevet bageri sammen med Brugsen, men i 2005 overgår dette til en privat bager efter uoverensstemmelse med den ansatte bager.

Større konkurrence i Egtved
I de seneste år er der kommet ret så meget konkurrence på dagligvareområdet, og SuperBrugsen er slet ikke ene om handlen længere. På Aftensang kom der allerede en Bonusforretning i 1983, den er senere overtaget af Fakta, som en overgang konkurrerer voldsomt med prisen på mælk, det hævdes at denne blev solgt under markedsprisen. Regnar Olesen siger til VAF, at det koster 2.500 om ugen at sælge under indkøbsprisen i Brugsen.

Få år senere åbnede ABC Lavpris endnu et supermarked på Aftensang, og de har her formået at tiltrække kunder fra et stort opland. Starten på ABC Lavpris kæden var i 1981, hvor fætrene Esper og Henning Tobiasen gik i kompagniskab. I fællesskab købte de et minimarked i Videbæk, som bar navnet ABC-Super (Senere er navnet ændret til ABC Lavpris). Personalet bestod, ud over de to købmænd, af 2 lærlinge og 1 kassedame på halvtid, og første års budget lød på en omsætning på 10 mio. kr.I dag består ABCLavpris af 13 store lavpris supermarkeder med en årlig omsætning på ca.975 mill. kr. De beskæftiger ca.475 medarbejdere fordelt på 13 butikker, med hovedkontor og centrallager i Tarm. Kæden er stadig 100% ejetaf de 2 Tobiasen familier.

SuperBrugsens nye facade efter ombygning og ændret parkering, som har kostet et to cifferet millionbeløb, og nederst travlhed i bagerafdelingen.

Ledelsesberetning 2013
SuperBrugsen i Egtved er stadig en selvstændig Brugsforening og er medlem af SuperBrugsens kædeforening. Foreningens resultatopgørelse for 2013 udviser et underskud på kr. 1.018.455 og foreningens balance 31.12 2013 udviser en egenkapital på kr. 14.517.175. 2013 blev et år i ombygningens tegn, og blev afsluttet i foråret 2013 og fremstår nu som en moderne og spændende dagligvare butik. Byggeriet har naturligvis en afsmittende effekt på slutresultatet i negativ retning, men dette var forventet. Butikken ser fremtiden i møde og håber ombygningen kan have en positiv betydning. Nettoomsætningen blev på 45.605.162 kr. Det er bestyrelsens vurdering er fortsat at styrke en god udvikling, være synlig i lokalsamfundet og være den centrale butik med det største sortiment.

Brugsen set fra Kirkevej efter ombygningen.

Der har været mange ansat i Brugsen gennem tiderne – her et gruppebillede fra 90erne.

Med de nye tider har man fx sagt endegyldigt farvel til den gamle kontrabog – ligesom så meget andet i den gamle brugsforening, men endnu lever andelstanken og dens principper i den gamle veltjente SuperBrugs i Egtved.

Kilde: bl.a. Houbaks jubilæumsskrift 1893 1993