Karlen får altid skylden

Jeg kom ud at tjene den 19. juni 1948, lige efter jeg var fyldt 14 år. Min første plads var hos Frederik Hammer i Øster Kondrup. Selv om jeg kun var 160 cm høj og spinkel af min alder, forventede man her som på alle andre gårde, at jeg skulle gøre en mands job. Den 1. november fik jeg plads hos Erik Ørfeldt, hvor Villy Møller fra Nørre Sem var forkarl, og min søster Maja var pige i huset. Lønnen for hele året var 1.300 kr. Det følgende år – den 1. november 1949 – flyttede jeg op til Axel Pedersen i Sem. Jeg boede i udhuset. Mellem mit værelse og svinehuset lå vaskerummet. Det var kun en halvstensmur, og den var ikke isoleret, så om efteråret og vinteren, når der var rim på væggene, var det undertiden svært at holde varmen i sengen. Vi lå ellers med tunge olmerdugsdyner og hjemmevævet sengetøj. At vi ikke blev mere syge, end vi blev, forstår jeg ikke i dag. Det år tjente jeg 1.450 kr.

Efter et halvt år hos Pi’ Raj i Sem, hvor jeg skulle være indtil sønnen, Geert, kom hjem fra landbrugsskole, flyttede jeg lidt længere op i byen til Mikkelsen. Der var jeg nu kun et par måneder, fordi vi ikke kunne komme overens. Det var den gang, som det er i dag. Karlen får altid skylden. Jeg hjalp min far hjemme på ejendommen, til jeg efter en måneds tid fik plads i Hald hos Sofus Andresen. Der var jeg frem til november. Sofus handlede med korn. En dag kom en lastbil fra Randers Korn med fem tons korn i sække a’ 100 kg. Sækkene skulle bæres op af en vanlig træstige på ca. fire meter. Jeg bar alle sækkene op. Det var hårdt og varmt. Jeg tror, jeg brugte tre kvarter til arbejdet. Jeg havde ikke besvær med at falde i søvn den aften.

I november 1951 flyttede jeg op i byen til Chr. Skødt som anden karl. Det var et dejligt sted at være, hvis man bare passede sit arbejde, som man skulle. Det var tungt arbejde, men vi spiste godt. Jeg lagde på mig ca.12 kg, i de to år jeg var der. Da jeg rejste derfra, brød jeg mig ikke om steg, fordi vi havde fået det så ofte. Det første år tjente jeg 1.750 kr. det andet 1.900 kr. Det var en god løn.

Efteråret 1953 havde jeg ikke fået plads, så jeg besluttede at tage til Folkemarked i Randers den 1. november. Her mødtes gårdejere, som manglede folk med karle, som ikke havde fået plads. Jeg fik sammen med Jens Sørensen fra Hald, som jeg kendte fra før, plads hos Arne Porsborg i Skjellerup. Lønnen var 2.050 kr. for hele året. Der var fire på gården, som hed Jens, så vi blev kaldt Sørensen, Stærk og Bay. Den eneste, der blev kaldt ved fornavn, var sønnen på gården, Jens.

De følgende år rejste jeg meget rundt, og der var perioder med arbejdsløshed. Efter et halvt år hos Arne Mikkelsen i Sønderbæk ( 1954 ), arbejdede jeg som daglejer på forskellige gårde. Bl.a. tyndede jeg roer, indtil jeg fik plads hos Sofus Andresen i Hald ( 1956 ). Efter en kort periode som arbejdsløs, flyttede jeg til Ottesen i Hammershøj ( 1956 ) og senere til hans bror Kristian i Hjorthede ved Bjerringbro ( 1957 ). Jeg tjente 11 kr. om dagen + kost og logi. Arbejdet begyndte kl. 6.00 og sluttede kl. 18.00 eller 18.30. Om morgenen havde vi 15 min. til at spise i, og i timen fra kl. 12.00 – 13.00 skulle vi spise og evt. hvile os. Lønnen blev fordelt over hele året. Fra november til april fik vi udbetalt 1/3 af lønnen. Fra maj til juli fik vi 1/3 af resten. Fra august til oktober kunne vi få udbetalt resten af lønnen. Man tjente godt de sidste måneder. Slavekontrakt kunne man kalde det, men sådan var det jo den gang. Mens jeg tjente hos Chr. Ottesen, kom jeg i kontakt med to karle, som jeg senere – i november 1957 – rejste til Norge sammen med.

Det var lidt af et vovestykke. Vi havde ikke noget arbejde og ingen steder at bo, men det gik. Vi fik arbejde en dag ad gangen i forskellige jobs. Jeg fik hurtigt fast job på et saltlager, hvor vi fyldte salt i 50 og 75 kg sække. Jeg blev på saltlageret i tre vintre. Det sidste år sammen med Arne Kondrup fra Thorshede. Vi arbejdede på akkord, så vi tjente ca. det dobbelte af ugelønnen, der var på 185 kr. Jeg arbejdede som gartner i to år – om sommeren som anlægsgartner, og om vinteren i et gartneri i byen. Derefter vendte jeg igen vendte tilbage til saltlageret, hvor jeg denne gang blev i 5½ år.

Den 20. maj 1968 begyndte jeg hos Chr. Smit. Et firma, som arbejdede med intern transport, byggevarer og bilkraner. Jeg startede som chauffør og avancerede til lagerformand. Senere begyndte jeg at arbejde med montage af branddøre og trapper og til sidst med montage af elevatorer til handicappede og ældre som har svært ved at gå op ad trapper. Da Chr. Smith i maj 1997 solgte afdelingen med elevatorer fra, fulgte jeg med over i det nye firma KWS-Rehab. Der blev jeg, til jeg 2001 blev pensionist. Jeg arbejder endnu lidt med elevatorerne – så meget, som jeg selv vil.

I 1966 blev jeg gift med Anne-Lise. Vi fik en søn i 1969 og en datter i 1974, og familien er yderligere blevet forøget med 2 svigerbørn og 4 børnebørn – 3 gutter og en jente. (Jens Peter har siden 1958 boet i Norge.)