Navnet Bindeballe nÊvnes allerede i LÞgumbogen i 1459 under navnet Byndeballi. I matriklen fra 1844 er stavemÄden Bindeballe. MÄske stammer Binne fra et sted, hvor man tÞjrede kreaturerne, eller mÄske af personnavnet Benne svarende til Benedikt. PrÊsterne efter svenskekrigene omtaler byen i flere indberetninger, ogsÄ under navnet Bindeballe. De fortÊller mest om gÄrdenes antal og skattegrundlag.
I gamle matrikelkort hedder byen ligeledes Bindeballe.
Med hensyn til Bindeballe og SÞnderkÊr kan man udfra de mange gravhÞje i omrÄdet udlede, at der har boet mennesker, og efter datidens folketal, forholdsvis mange mennesker, i hvert fald i Bronzealderen. I SÞnderkÊr er der fundet mange fund, som fortÊller, at der her i Stenalderen ogsÄ har boet mange mennesker. Dette er bl.a. bevist af tandlÊge Berthelsen, FrederikshÄb, som var en ivrig amatÞrarkÊolog. Han fandt bl.a. flere kÞkkenmÞddinger der.
De mange gravhÞje i omrÄdet vidner ogsÄ om, at der i hine tider har boet mennesker.
Jeg er fÞdt pÄ VollundgÄrd 1. dec. 1939. Der var 3 km til Bindeballe ned over Spjarup, og transporten foregik almindeligvis pÄ cykel.
Fra jeg var ganske lille er jeg altid kommet meget i Bindeballe, da hele min mĂždrende familie boede der. Jeg var 3-4 Ă„r, da jeg fĂžrste gang fik lov alene at gĂ„ derned. Lidt betĂŠnkelig ved situationen var jeg. Jeg husker kun en del af strĂŠkningen, nemlig neden for Spjarup by. Der var lidt skov, som nok kunne virke lidt skrĂŠmmende. Pludselig var der en stor fugl der flĂžj op baskende med vingerne, og jeg blev lidt bange. Da jeg nĂ„ede ned til Bedstefar- og mor spurgte de, hvordan turen var gĂ„et, og jeg svarede: âJo, jeg havde da ârejstâ en fasanâ. At rejse en fasan havde jeg hĂžrt fra far, nĂ„r han gik pĂ„ jagt. Denne bemĂŠrkning har jeg mĂ„ttet hĂžre for lige siden. Sidste gang var da Magnus nede fra BundlĂžse i Bindeballe en vinterperiode var indlogeret pĂ„ plejehjemmet Egetoft i Egtved. Han genkendte mig straks og spurgte, om jeg havde rejst en fasan fornylig??? Jeg havde ikke anet, at han vidste noget om det.
SĂ„ kom den tid hvor jeg cyklede derned. Ovenfor bĂŠkken og den lille bakke i Spjarup, altsĂ„ lige efter det sted med fasanen, der var min far fĂždt pĂ„ â HulegĂ„rdâ, fordi gĂ„rden lĂ„ nede i et hul. Min farfar har jeg aldrig kendt, han dĂžde ca. 3 Ă„r fĂžr jeg blev fĂždt. Min farmor dĂžde 3 mdr. efter min fĂždsel. PĂ„ deres ĂŠldre gamle dage flyttede de ind i mit hjem pĂ„ VollundgĂ„rd og blev passet og plejet af mine forĂŠldre.
âHulegĂ„rdenâ blev da overtaget af min farbror Hans Ole og hans kone Dorthea. De fik 5 bĂžrn, Esther, Anne, Poul, Margit og Peter. Peter blev fĂžrst fĂždt, efter de flyttede til Utoft ved Grindsted, hvor de overtog min faster Sines gĂ„rd efter at hendes mand Laurids pludselig var dĂžd, det var omkring 1950. BĂžrnene fra âHulegĂ„rdenâ gik i Bindeballe Skole, skĂžnt det hed Spjarup og hĂžrte til TĂ„gelund skoledistrikt.
Ovenfor Hans Oles gÄrd kunne jeg se Jagtvillaen ovre pÄ LiegÄrd, hvor mit hjem lÄ lidt bagved. Henne i svinget til venstre gik der en vej stejlt op til hÞjre. Deroppe boede JÞrgen Trinderup. Han var en gammel mand, vandrede ofte pÄ vejen hen til brugsen. Han var meget lurvet klÊdt i stor beskidt overfrakke med et stykke reb om maven. Jeg blev altid bange for ham, da jeg havde fÄet fortalt, at deroppe bankede de deres bÞrn, sÄ jeg cyklede altid hurtigt forbi ham. Senere i livet fik jeg at vide, at det var hans datter og svigersÞn, der bankede deres bÞrn, de havde nemlig overtaget gÄrden for at passe den gamle Trinderup.
Slotsbjergvej
Der ligger en del gĂ„rde. Jeg kender langt fra dem alle, men jeg ved at Jens Terp boede der til sin dĂžd. Han dĂžde ca 1991. Der forinden havde Fredningsmyndighederne overtaget hans gĂ„rd, men Jens Terp fik lov at bo der til sin dĂžd, hvorefter gĂ„rden blev jĂŠvnet med jorden. PĂ„ stedet er der nu lavet P-plads. PĂ„ SlotsbjerggĂ„rd boede Niels Juhl. Hans 2 sĂžnner Henning og Harald, overtog gĂ„rden, og Henning bor der endnu. I Bindeballesproget blev de kaldt âa Juhl drengeâ. Slotsbjergvej gĂ„r om til TĂžrskind. Oppe pĂ„ selve bjerget Slotsbjerg har Harald lavet en slags âvardeâ med et trĂŠ i midten med lyng omkring, der er ogsĂ„ placeret nogle gamle ting af jern der – meget spĂŠndende arrangement.
Bindeballe Brugs
Senere Êndret til Bindeballe KÞbmandsgÄrd. Huset blev bygget i 1897 beregnet som et slags opholdssted for dem der arbejdede med at bygge banen.
Uddeleren i brugsen hed BĂžckhaus. Han var en lille, hyggelig mand. NĂ„r jeg kom derind, spurgte han altid med sygekassebrillerne skubbet op i panden: âHwa ska do kyev i daw?â En gang sendte min mor mig derned for at kĂžbe en hat til min lillesĂžster Randi. Han havde kun sĂ„dan nogle store bĂžllehatte, der passede til far, sĂ„ jeg mĂ„tte returnere med uforrettet sag. Da grinte mor hĂžjt, for det var en potte, som sĂ„dan en lille pige kunne sidde pĂ„, og jeg vidste jo godt, at vi kaldte en potte for hat, men jeg havde ikke drĂžmt om at spĂžrge pĂ„ brugsen om en potte, nĂ„r mor havde sagt en hat. Hun ville have mig til at cykle derned igen, men det nĂŠgtede jeg, sĂ„ kunne hun selv kĂžbe sin âhatâ.
I 1974 lukkede brugsen og stedet blev til âBindeballe KĂžbmandsgĂ„rdâ med Reinholdt Jensen som kĂžbmand. Hans kone Maja var ogsĂ„ i butikken. Da de blev ĂŠldre, sĂžrgede de for, at stedet, ved deres dĂžd skulle bevares for eftertiden, hvorfor det fra ca 2006 blev ĂŠndret til at vĂŠre en fond med bestyrelse. Det var Reinholdt og Maja der havde samlet alle de usĂŠdvanligt mange, gamle ting, sĂ„ der endda blev lavet et museum.
Bindeballe Station
Det hÊndte en gang i imellem, at jeg skulle med toget fra Bindeballe til Vejle, men jeg var lidt betÊnkelig ved at gÞre det. Stationsforstander Christensen (hans kone hed Kristiane), sÄ altid meget forurettet ud, nÄr jeg ville kÞbe en billet til Vejle. Mundvigene vendte altid nedad, og jeg oplevede det, som jeg virkelig forvoldte ham unÞdig ulejlighed. Og sÄ stod han der bag den lille luge og sÄ meget vred ud. Ofte var jeg ved at smutte, for var det nu nÞdvendigt at foretage en rejse til Vejle??
Jens Hansen og Ibsines hus
Lidt lÊngere henne til venstre i det lille rÞde hus, der boede mine morforÊldre, Ibsine og Jens Hansen. Det var sÄ dejligt at komme der. Bedstefar sÄ meget statelig ud, og sÄ sad han altid med hovedet lÞftet lidt hÞjt. Jeg ved ikke om denne tendens var medfÞrt, eller om det skulle symbolisere hans position i samfundet. En gang pÄ besÞg hjemme hos os, hvor de var en del gÊster tilstede, sad han lidt tilbagetrukket i en stol, stadig med hovedet lidt hÞjt, blandede sig ikke i debatten, men lyttede!!!
Begge var af fĂ„ ord, men det var rart at vĂŠre pĂ„ besĂžg der. PĂ„ det gamle ovale kĂžkkenbord lĂ„ der en meget slidt gammel voksdug – man kunne kun meget svagt skimte, at der engang havde vĂŠret lyserĂžde blomster pĂ„. PĂ„ bordet der som regel en skĂ„l med ĂŠbler, og hver gang spurgte bedstemor: âVil do ha en ĂŠvvelâ: Pligtskyldig sagde jeg ja tak, men de var altid runkne og bedst egnede til at smide ud, men der blev intet smidt ud, som kunne anvendes. Hun skrĂŠllede dem, men det halve af kernehuset sad altid tilbage med skaller i, sĂ„ jeg mĂ„tte gemme det inde i munden og spytte det ud, nĂ„r hun ikke sĂ„ det. KĂžkkenet lugtede altid af âĂŠvlerâ.
Jens Hansen byggede huset som aftĂŠgtsbolig i 1935-36, da de flyttede fra gĂ„rden og morbror Eskild og tante Dagmar overtog gĂ„rden GrĂžnbjerglund. De havde et helt specielt komfur. Det var selvfĂžlgelig med ringe. Selve ildstedet var noget helt unikt, det kunne nemlig hejses op, nĂ„r der skulle laves mad og hejses ned igen, nĂ„r varmen skulle bruges til at opvarme radiatorerne i huset med. PĂ„ siden af komfuret sad der et hĂ„ndsving til at udfĂžre disse manĂžvrer. Det var fantastisk at se pĂ„. Den slags fandtes absolut ingen andre steder. Det var et nyt system, der kom frem fĂžrst i 1930erne. Bedstefar har vĂŠret en sĂŠrdeles fremsynet mand, for han skulle have dette nye system. Ingen kendte jo heller til radiatorer dengang, og da slet ikke pĂ„ landet. Spisekammeret var meget lille. Bag en lĂ„ge var der lavet trapper ned i kĂŠlderen, og oppefra i et andet skab var der lavet hylder til at sĂŠtte maden pĂ„. Disse hylder kunne sĂŠnkes ned i kĂŠlderen for at holde sig kolde og hejses op, nĂ„r maden skulle anvendes igen. Det var et meget moderne âkĂžleskabâ: Jeg elskede at sidde pĂ„ trappen og se denne transport op og ned, det var fantastisk. Alle ĂŠggeskallerne blev gemt, sĂ„ bedstefar kunne tage dem med hen til hĂžnsene pĂ„ gĂ„rden, nĂ„r han dagligt hentede mĂŠlk derhenne.
Jens Hansen var i banebestyrelsen, og da jernbanen Vejle-Vandel blev bygget, var det planen, at den skulle gĂ„ direkte fra Lihmskov til RandbĂžl. TerrĂŠnet op over Bindeballe var for stejlt, men Jens Hansen holdt fast pĂ„, at selvfĂžlgelig skulle banen gĂ„ via Bindeballe â og sĂ„dan blev det. SkĂžnt han var en mand af fĂ„ ord, sĂ„ havde hans ord magt, nĂ„r han endelig tog til mĂŠle. Han var for Ăžvrigt sognerĂ„dsformand i 29 Ă„r. Da han havde 25 Ă„rs jubilĂŠum, blev det fejret pĂ„ RandbĂžldal Kro. Ibsine blev fĂžrt til âhĂžjbordsâ af politimesteren i Vejle, stĂ„r der i en artikel. Det var noget min mor morede sig meget over, da jeg lĂŠste det for hende. Hun kunne vist lige se sin egen mor, lille og intetsigende Ibsine, blive fĂžrt ind i salen af selveste politimesteren!! Jens Hansen fik en fortjenstmedalje, en Dannebrogsorden nr. 5, den lĂ„ pĂ„ hans kiste ved hans begravelse og skulle derefter tilbageleveres. Tilbage i tiden var han et Ă„rs tid sognefoged, men han var for blĂžd en type til at skulle vĂŠre en slags politibetjent i sognet. Jens Hansen dĂžde som 90 Ă„rig i 1959.
PÄ Jens Hansens gamle dage, havde de besluttet, at grÊsplÊnen i forhaven skulle lÊgges om, sÄ der blevet et Är sat kartofler i den. Da efterÄret kom, var bedstefar ude at samle kartofter op. Bedstemor kunne ikke forstÄ, det tog sÄ lang tid, sÄ hun gik ind til stuen og kikkede ud. SÄ havde han lavet en flot kule og havde smidt kartofterne deri. Ideen var jo ganske rigtig, men der skulle jo ikke vÊre en kule pÄ grÊsplÊnen!!! Da fandt hun ud af, at hans mentale tilstand vist havde lidt en anelse skade.
I forbindelse med Jens Hansens arbejde som sognerÄdsformand, var der kontor i hjemmet, sÄ al offentlig betjening foregik altsÄ i en stue pÄ GrÞnbjerglund. Alle der kom i embedsmedfÞr blev bevÊrtet med kaffe, skÞnt det huslige bestemt ikke var bedstemors speciale, og et stort ekstra arbejde har det da ogsÄ vÊret.
Jeg ved godt jeg skiftevis skriver bedstefar og Jens Hansen, men i daglig tale hed han altsÄ Jens Hansen, ikke kun Jens. Hansen udtales pÄ den gammeldag mÄde, altsÄ uden tryk pÄ fÞrste stavelse.
Overfor bedstefar- og mors hus gik banen Vejle-Vandel-Grindsted. Jeg har nok fĂ„et Ăžrerne tudet fulde af âpas pĂ„ togetâ. I hvert fald har jeg lige siden vĂŠret rĂŠdselsslagen for at kĂžre over en jernbane. For nogle Ă„r siden ville jeg kĂžre pĂ„ udflugt til Jelling. Uanset hvilken vej jeg forsĂžgte at kĂžre ind til Jelling var der jernbaneoverskĂŠringer. Det korte af det lange blev, at jeg ikke kom ind i Jelling by, men mĂ„tte nĂžjes med at stĂ„ og tale med nogle fĂ„r i en indhegning, hvorefter turen gik retur til Kolding.
Marensminde og Poul Zachariassen
Poul Zachariassen var min oldefar. Han overtog sin fĂždegĂ„rd âMidtgĂ„rdâ i Bindeballe by efter sin far Zacharias Knudsen. Han giftede sig med Ane Joensdatter. Hun var datter af Joen Christensen (kaldet Store Joen) og Karen Udesdatter pĂ„ BindeballegĂ„rd. Karen Udesdatter kom fra den meget store gĂ„rd med mansard âAgnetesmindeâ i Fredsted/Viuf.
Kort tid efter at Poul Zachariassen havde overtaget sin fĂždegĂ„rd, blev han pĂ„lagt at betale ejendomsskat. Dette nĂŠgtede han. Han valgte derfor at sĂŠlge gĂ„rden, hvorefter han byggede en anden gĂ„rd pĂ„ sin yderste hedelod nede i Bindeballe. GĂ„rden kom til at hedde âMarensmindeâ efter hans mor. GĂ„rden ligger der endnu og bĂŠrer stadig det samme navn. Vejen den ligger pĂ„ er den vej, der i dag hedder Springbjergvej, der gĂ„r fra Bindeballe til FrederikshĂ„b.
Helt tilbage i 1720ere lokkede Frederik den 4. med tilbud til landmĂŠndene, at sĂ„fremt de gav sig til at opdyrke hede, sĂ„ kunne de fritages for skatter og afgifter i 20 Ă„r â i nogle tilfĂŠlde helt op til 30 Ă„r. Det var ikke alle, der tog imod tilbudet, men i Poul Zachariassens tid var dette tilbud stadig gĂŠldende. Poul Zachariassen mĂ„ have vĂŠret ret udspekuleret, og han har helt sikkert kunne se en vis Ăžkonomisk fordel ved at tage imod tilbudet. Den pĂ„lagte ejendomsskat pĂ„ âMidtgĂ„rdâ slap han sĂ„ for at betale.
I ĂŠgteskabet var der 6 bĂžrn. Landet blev hĂ„rdt ramt af tuberkulose, og denne sygdom kastede ogsĂ„ tunge skygger ind over âMarensmindeâ. Det ĂŠldste barn, Maren dĂžde af sygdommen i 1883, 16 Ă„r gl. I 1874 fik de et dĂždfĂždt pigebarn. John Christian dĂžde 1896 ca 20 Ă„r gl â ogsĂ„ af tuberkulose. Karoline nĂ„ede at blive 12-13 Ă„r, da sygdommen i 1890 ogsĂ„ tog hende. Ă
ret fÞr i 1889 dÞde moderen Ane ogsÄ af tuberkulose, kun 39 Är gl. Zacharias blev fÞdt i 1871 overlevede og dÞde ikke fÞr 1941. Ibsine, som var den yngste blev fÞdt i 1880. Hun dÞde i en alder af 91 Är i
1971. Hun har sikkert skullet agere en slags husbestyrerinde for faderen og broderen Zacharias samtidig med at hun skulle passe sin skolegang.
Da Ibsine kom til skelsalder, fĂžlte hun, at hun manglede noget at stĂžtte sig til â et fast holdepunkt i livet. Det var pĂ„ denne tid, den religiĂžse vĂŠkkelse kom til landet og dermed ogsĂ„ til Bindeballe. Ibsine blev grebet af Indre Mission og meldte sig ind. Det samme gjorde hendes senere svigermor Sine (min oldemor)henne pĂ„ GrĂžnbjerglund, hvorimod hendes mand Eskild Hansen og sĂžnnen Jens Hansen ikke gjorde. Der har vĂŠret hĂ„rdt for lille Ibsine at vokse op uden sin mor. Der var ingen til at lĂŠre hende noget om madlavning, hvilket hendes evner i den retning da ogsĂ„ bar prĂŠg af hele hendes liv igennem.
Ibsine var kun 19 Ă„r, da hun giftede sig med Jens Hansen pĂ„ GrĂžnbjerglund. Min moster Mary har fortalt, at Poul Zachariassen lavede en aftale med Jens Hansen om at gifte sig med Ibsine. Jeg har en anelse om, at det skyldtes at Ibsines bror Zacharias havde forlovet sig med den pige, han skulle giftes med og dermed overtage gĂ„rden, hvorfor Ibsine helst skulle afsĂŠttes. Det var ikke usĂŠdvanligt pĂ„ den tid, at forĂŠldrene valgte en partner til deres sĂžn eller datter – og selvfĂžlgelig af passende stand. Det forlyder, at det vist ikke var det store lidenskabelige forhold, men der kom da 4 fĂžrn ud af ĂŠgteskabet, nemlig Eskild, Anna, Mary og Jensine.
Ibsine og Jens Hansen blev gift i 1900 og overtog âGrĂžnbjerglundâ efter Eskild og Sine. Poul Zachariassen flyttede ind i en stue pĂ„ gĂ„rden, og blev passet af sine bĂžrnebĂžrn Anna, Mary og Jensine. Han boede der til sin dĂžd.
Sine og Eskild Hansen flyttede ogsĂ„ ind pĂ„ âGrĂžnbjerglundâ. I en udlĂŠnge blev der indrettet aftĂŠgtsbolig til dem.
ZachariasslĂŠgten
SlĂŠgten stammede fra Gadbjerg. SlĂŠgten var meget stor. En stor del af denne slĂŠgt boede i Bindeballe. Poul Zachariassens sĂžn Niels, forsĂžgte sig med kĂžbmandshandel, der blev indrettet pĂ„ gĂ„rden âMellemgĂ„rdâ i Bindeballe by – det var fĂžrst i 1860erne. Efter nogle Ă„r kneb det med handelen og forretningen blev lukket. Fra 1898 til 1905 var Niels Zachariassen medejer af âSlotsbjerggĂ„rdâ i Bindeballe.
Det var i Þvrigt Sines lidt Êldre sÞster Karen Udesdatter, som da allerede var blevet gift sÞnnen pÄ Bindeballe OvergÄrd, der var Ärsag til at hendes sÞster Sine kom til Bindeballe. Hun foreslog hende nemlig, nu da Eskild Hansens 1.kone var dÞd, om det ikke var en ide at hun tog pladsen som husbestyrerinde hos ham. Dette nÊgtede hun, da hun ikke ville sÄ langt ud pÄ landet, og slet ikke til enkemand. Hun tog pladsen hos Eskild, de blev gift og fik 7 bÞrn!!!
GrĂžnbjerglund
Lidt pĂ„ den anden side af jernbanen i Bindeballe, der lĂ„ Jens Hansens fĂždehjem âGrĂžnbjerglundâ. Den blev bygget af min oldefar Eskild Hansen ca. 1850. Han kom fra en gĂ„rd i Skibet ved Vejle. Hans 1. hustru hed Hedvig. Hun dĂžde i barselsseng, derefter giftede han sig med Sine Pedersen. Samtidig med at han byggede gĂ„rden, gav han sig til at opdyrke heden. De fik 7 bĂžrn. Det var Jens Hansen, den 2. yngste, der overtog gĂ„rden, og som sĂ„ senere giftede sig med Ibsine fra Marensminde. De blev gift i Ă„r 1900. I 1935 overtog Jens Hansen og Ibsines sĂžn, Eskild, sĂ„ gĂ„rden. Han blev gift med tante Dagmar. De fik 6 bĂžrn. Den 1. John, dĂžde som spĂŠd. Derefter kom Aksel, Theodora, Britta, Hanne og tvillingerne Jens og JĂžrgen. Yderligere adopterede de en af sĂžn af Dagmars sĂžster, der var blevet enke, og hendes nye mand ville ikke vide af hendes barn fra dette ĂŠgteskab. Drengen hed Hans JĂžrgen. Han var den ĂŠldste af Eskild og Dagmars bĂžrn.
Jeg kom da ogsĂ„ derhenne og legede med mine kusiner Teddy og Britta. Jeg kunne ikke sĂ„ godt lide at vĂŠre der, for stemningen i hjemmet var utrolig meget prĂŠget af det religiĂžse. Der var sjĂŠldent et smil at anspore hos hverken morbror Eskild eller tante Dagmar â hendes mundvige hang altid opgivende nedad, og morbror Eskild bad nogle meget lange, sĂžvndyssende bĂžnner. SkĂžnt det var sjovt at lege ude i haven i deres klĂŠkhus (til fisk), sĂ„ var stemningen var for tung og trist – kort sagt et kedeligt sted at vĂŠre.
Fortsatte man lidt forbi GrĂžnbjerglund, kom man op til et sted, hvor der var lidt skov pĂ„ begge sider. Derinde bag trĂŠerne lĂ„ en lille ejendom kaldet âNisselyâ. Ejeren hed vist Nissen, deraf navnet, men som barn vidste jeg ikke dette. Jeg var altid lidt bange for at cykle forbi, da jeg troede der var nisser i skoven, og de kunne jo lĂžbe ud pĂ„ vejen nĂ„r jeg cyklede forbi!
Andre beboere i Bindeballe
SkrĂ„t overfor brugsen boede vognmand Niels Ăstergaard og Petra. De havde kun Ă©n sĂžn, Arne. Han overtog senere forretningen og flyttede hele vognparken til Egtved.
Tidligere sognefoged Hans Juhl boede i en bungalov ved siden af Ăstergaards. Hans Juhl stod nĂŠsten altid ude ved havelĂ„gen og studerede dem der passerede forbi. Han var en hĂžj og statelig mand. Han havde en stor vorte pĂ„ den ene kind, husker jeg, men hans kone har jeg ingen erindring om.
PĂ„ hjĂžrnet ved Slotsbjergvej boede Inger og Svend Pedersen. De boede nu ogsĂ„ nede pĂ„ âRosdamâ, hvor han vist har fiskemester, men jeg husker ikke i hvilken rĂŠkkefĂžlge de boede hvor. De havde en sĂžn der hed Leif. Han kom meget pĂ„ GrĂžnbjerglund og legede med Jens og JĂžrgen. Han var altid den der turde mest, f.eks. springe over en lille fiskedam uden at falde i. Han turde ogsĂ„ kravle op pĂ„ det allerĂžverste trin pĂ„ en stige ude i laden o.s.v. I en alder af 17 Ă„r kom han ind og blev mat-elev, men jeg ved ikke helt hvad det betĂžd, udover at det var indenfor sĂžvĂŠrnet. Lidt lĂŠngere henne ad Bindeballevej der boede i min barndom en mand, der hed Andreas. âDreesâ blev han kaldt. Han var meget hĂžj og meget stor i omfang og lurvet klĂŠdt. Han lignede en, der aldrig havde arbejdet, men stod blot ude ved vejen, hver gang man kom forbi. De sidste par Ă„r af jernbanens tid var han stationsforstander i Bindeballe.
Rosdam
Den blev bygget, da Jens Hansen og hans bror, Mads, skulle have hver sin gĂ„rd. Den netop byggede jernbane kom da til at danne et naturligt skel, hvorfor Mads fik tildelt jorden pĂ„ den anden side af banen og byggede sĂ„ Rosdam med eget matrikel nr. Jorden blev altsĂ„ udskilt fra GrĂžnbjerglund. Mads Hansen og Ane flyttede dog senere til RandbĂžldal. Nedenfor Rosdam i retning mod LiegĂ„rd, var der mange fiskedamme, som vist hĂžrte under LiegĂ„rd. Der var ogsĂ„ et kildevĂŠld. Dette omrĂ„de dannede ligesom et hoved, hvorfor stedet altid blev kaldt âFarbror MadsÂŽs Hoved. Vi kaldte ham farbror Mads, skĂžnt han var vores bedstefars bror, men sĂ„ vidste vi, hvem vi talte om.
GĂ„rdstederne
Lidt lÊngere oppe ad vejen er landskabet pÄ begge sider prÊget af sandflugter helt tilbage fra 15-1600 tallet. OmrÄdet er fredet.
Der intet der signalerer, at nu kommer man til âGĂ„rdstederneâ â eller âa gĂ„ÂŽsteâ, som det hed i gammel tid, det er noget man blot skal vide. SlĂ„r man op i âTrap Danmarkâ, stĂ„r der kun 2 linjer om, at der engang i 1600 tallet lĂ„ 4 gĂ„rde â dette er alt!!
Vejen, der gĂ„r til venstre, har det uofficielle vejnavn âGl MĂžllevejâ, fordi gĂ„rdmĂŠnd ude fra denne egn, ja helt fra Almstok, kĂžrte ad denne vej til Bindeballe MĂžlle for at fĂ„ malet deres korn. FortsĂŠtter man ad vejen, kommer man om til en lille gĂ„rd, âBundlĂžseâ, der boede et sĂžskendepar Magnus og Ellen Poulsen. Derfra gĂ„r vejen videre op over âbanenâ(som blev nedlagt i 1957) og til hĂžjre hen til âSpringbjergâ, hvor moster Mary og morbror Hans boede.
I Kancelliets brevbÞger 1635-36 dateret i Haderslev 27.2.1636 og stÄr i Jydske Fortegnelser 9. bind folie 2776. Kongebrevet lyder sÄledes: Efterskrevne Kronens BÞnder ved navn SÞfren Jensen, Mats JÞrgensen, True Mortens og Peder JÞrgensen i Bindeballe, Koldinghus Len, har andraget om, at det mÄ blive dem tilladt at flytte deres GÄrdes Huse pÄ deres egne Grunde, da de som fÞlge af Sandknog er ganske Þdelagt, en del af dem mejet ned og sÞnderknust, og gÄrdrummet fyldt med Sand, sÄ at de ikke kan give den tilbyrlige Landgilde og anden Rettighed. Da det med Synsvidne har bevist, at deres opgivelse er sandfÊrdig, tillader Kongen, at de mÄ deres GÄrde flytte og efter Synsvidner genopfÞre dem pÄ deres egne Grunde.
GÄrdene blev da genopfÞrt ovre pÄ den anden side af vejen. I svinget blev der sat et risgÊrde som lÊ for sandflugten. Derfor er der i dag et meget stort dige rundt i svinget. For en del Är siden, da vejen i svinget skulle udvides lidt, fandt man pÄ hÞjre side af vejen en lang rÊkke af stenbro, der ligesom bekrÊfter, at der bagved blev gÄrdene flyttet til. Der var ikke traktorer i hine tider til hjÊlp til flytningen, men kun stude/heste der blev spÊndt for en vogn. Det har vÊret et meget stort og kompliceret arbejde at flytte disse gÄrde.
Ad Äre knÞg gÄrdene atter til med sand, og de blev da flyttet op ovenfor bakken. Der er sÄ efterfÞlgende bygget en del flere gÄrde. Dette omrÄde hedder nu Bindeballe By, skÞn intet skilt signalerer det, det er blot almen viden pÄ egnen.
Det kunne sÄ tÊnkes, at der hvor stationen ligger, det skulle hedde Bindeballe Stationsby, men hele omrÄdet hedder blot Bindeballe.
Bindeballe OvergÄrd
Den 1. gĂ„rd ovenfor bakken pĂ„ hĂžjre hĂ„nd, den ejede min 2xtipoldefar, Chresten Pedersen fra sidst i 1700-tallet. GĂ„rden hedder âBindeballe OvergĂ„rdâ. Han blev gift med Ane Joensdatter fra âBindeballegĂ„rdâ som ejedes af min 3 x tipoldefar John Pedersen, kaldet St. John. Han fik dette tilnavn, fordi han var en stor personlighed, men mĂ„ske ogsĂ„ fordi han var kendt for at vĂŠre meget stĂŠrk, f.eks. kunne han lĂžfte en tĂžnde korn (ca 100 kg) direkte op fra gulvet og svinge over skulderen og vandre afsted med den, ligeledes blev det fortalt, at han i mangel pĂ„ vĂŠrktĂžj, kunne bide et 2-tommer sĂžm over med tĂŠnderne.
Disse 2 gĂ„rde lĂ„ lige ved siden af hinanden. GĂ„rdene var meget store – begge med et jordtilliggende pĂ„ ca. 300 tdr. land. Da Chresten Pedersen og Ane Joensdatter blev gift, deltog hele slĂŠgten i meget stort antal. Parret blev kĂžrt til RandbĂžl Kirke for at fĂ„ forrettet vielsen. Det blev vist det sidste bryllup i Bindeballe i gammeldags forstand. Det var meget hĂžjtideligt, idet der bĂ„de var bydemĂŠnd, forridere, brudgomsfĂžrer og brudefĂžrer.
Chresten Pedersen havde mange hverv som sognerĂ„dsformand, bl.a. var han ogsĂ„ sognefoged. Han var en statelig mand med sĂžlvbeslag pĂ„ spadserestokken. Medbringende denne stok red han en dag pĂ„ âfrierfĂždderâ til âAgnetesmindeâ i Fredsted/Viuf. Han skulle finde en vĂŠrdig hustru til sin sĂžn, sĂ„ han kunne overtage gĂ„rden. En gĂ„rdmandssĂžn kunne jo ikke gifte sig med hvem som helst, sĂ„ en pige fra âAgnetesmindeâ kunne nok gĂ„ an. âAgnetesmindeâ var en meget stor gĂ„rd, i kategori lidt under en herregĂ„rd med mansard pĂ„ stuehuset!! De gjorde store Ăžjne, da Chresten Pedersen gjorde sin ankomst. De ville vide, hvordan det stod til henne i Bindeballe. Nu var Chresten Pedersen ikke en mand der pralede med sin velstand, sĂ„ han svarede blot, âJo, det gĂ„r anâ. De ville ogsĂ„ vide, om det var rigtigt, at deres heste stod pĂ„ fjĂŠlet gulv? (brĂŠddegulv). Folkene i Viuf var noget undrende over al den rigdom, men det var sandt nok. For da de flyttede gĂ„rdene fra âGĂ„rdstederneâ pĂ„ grund af sandflugt, havde de hamret pĂŠlestykker ned i hestebĂ„sene for at hole sammen pĂ„ sandet.
Pigens forĂŠldre sagde âJa tak til frierietâ. Dengang var det forĂŠldrene der bestemte, hvem bĂžrnene skulle giftes med. Pigen hed Karen Udesdatter, og hun blev min tipoldemor ved giftermĂ„let med Chresten Pedersens sĂžn, Joen Christensen. NĂ„r Chresten Pedersen vidste, at der var hamret egetrĂŠsstolper ned i undergrunden for at holde pĂ„ sandet, var det sandsynligvis tale om overlevering fra hans farfar, Chresten Christensen Paaske, der havde gĂ„rden fra ca. 1625. Han levede fra 1695 til 1746 og var gift med Ane Enevoldsdatter. Chresten Christensen Paaske stammede fra Vork ved Egtved.
Tingstedet og BindeballebymĂŠndene – BindeballegĂ„rd
Lige overfor BindeballegÄrd pÄ hjÞrnet ved AbildgÄrdsvej var der i gamle dage et tingsted. Der holdt BindeballebymÊndene deres byrÄdsmÞder og bestemte landsbyens love og reglementer med deres tingstokke. De sad pÄ nogle store kampesten. Rundt mellem kampestenene var der nogen beplantning, ligesom der var en del smÄblomster. BymÊndene havde magt i omrÄdet. De var alle meget velstÄende bÞnder. Nogle af kampestenene ligger i dag ved indkÞrslen til Bindeballe station. Der var grus pÄ selve tingstedet. I nyere tid blev det en vejmand der gik til job at holde pladsen ren. Der var dog problemer med drengene fra Bindeballe, for nÄr de cyklede hjem fra skole, var det sjovt lige at lave nogle bremsespor pÄ pladsen, og sÄ blev vejmanden vred og rÄbte efter dem.
RandbĂžl Kirke
Det var usle tider i RandbÞl sogn med krige, pest og sandflugt. Omkring 1670 var omrÄdet sÄ forarmet, at kirken havde stÄet tom i ca. 3 Är. Sognet kom da under NÞrup Kirke som anneks.
I 1759 beretter Joen Pedersen, at:
âI 1769 kiĂžbte vi Kierke
1771 blev vi Selvejere
1785 blev marken skiftâ
âŠâŠ.Joen Pedersen 1791
Springbjerglund
NĂ„r jeg cyklede nede fra Bindeballe langs med banen hele vejen derom, sĂ„ var det hver gang en spĂŠndende tur. Jeg forsĂžgte altid at cykle fra toget. Det kunne endda gĂ„ med det gamle damplokomotiv, det varede nemlig lidt inden der kom gang i den, da det steg svagt hele vejen fra Lihmskov og til RandbĂžl, men med den nye rĂžde skinnebus, da mĂ„tte jeg give op – den overhalede mig altid, inden jeg kom til vejen der drejede derom. Morbror Hans havde fortalt, at jeg skulle passe pĂ„ henne ved den gamle grusgrav, for der kunne der godt komme en rĂŠv farende op – det gjorde mig lidt bange, for pludselig steg vejen, og sĂ„ kunne rĂŠven jo vĂŠre lige i hĂŠlede pĂ„ mig. Jeg sĂ„ nu aldrig en rĂŠv.
Det var rigtig sjovt at vĂŠre pĂ„ ferie pĂ„ Springbjerg. Far og morbror Hans var fĂŠtre, og de lignede hinanden ret meget med deres sorte humor. Jeg skulle altid sove oppe pĂ„ loftet i det vĂŠrelse, der vendte ud mod hĂžnsehuset. Det var Annas vĂŠrelse. Ibbes var til venstre lige ovenfor trappen. NĂ„r jeg sov pĂ„ Annas vĂŠrelse, sĂ„ kunne jeg nemlig se, nĂ„r den hvide italienerkok trak i âa klejjer om monnerenâ (i tĂžjet om morgenen), sagde morbror Hans. Lige siden har jeg kunnet se for mit indre Ăžje denne kok stĂ„ der og strĂŠkke vingerne i vejret for at klĂŠde sig pĂ„!! Og sĂ„ spurgte han hver sommer, âhwordan er et no, hĂ„er di fĂ„er van soldat?â Det var sĂ„ pinligt, at have en far, der ikke havde vĂŠret soldat. Jeg holdt jo sĂ„ meget af min far, og jeg vidste godt, at dengang, sĂ„ var det ikke en rigtig mand, hvis han ikke havde vĂŠret soldat – og hver gang mĂ„tte jeg svare, at det havde han ikke. Og sĂ„ var det morbror Hans altid sagde med skuldrene godt lĂžftet op mod Ăžrerne for at vise, hvordan en rigtig soldat sĂ„ ud: â A hĂ„er jo ladden ved a kanoooooner.â NĂ„r jeg spurgte min far, hvorfor han ikke havde vĂŠret soldat, svarede han, at de ikke havde behov for befalingsmĂŠnd dengang!!!! Det rettede jo lidt op pĂ„ situationen.
Jo, og sĂ„ havde de en hund, der hed Hektor. SĂ„ spurgte morbror Hans altid: âHva er et no te jeres Hektor hedder?â Jeg syntes det var et dumt spĂžrgsmĂ„l og mĂ„tte hver gang svare, at vores Hektor hed Vagger.
Ibbe og Anna var for lÊngst flyttet hjemmefra, men SÞren Bent boede stadig hjemme. Han havde nogle sjove vaner. Han var spejder, og alt skulle foregÄ pÄ spejdermaner. Han byggede en lille hytte nede i skoven lige op ad banen. Han havde alt muligt kÞkkengrej dernede, sÄ han selv kunne koge Êg om morgenen. Han havde ogsÄ en lommelygte, sÄ han kunne gebÊrde sig i mÞrket. Moster Mary var ikke glad for det. SÄ nÄr det blev mÞrkt gik vi sammen med en lommelygte i hÄnden ned for at se til SÞren Bent, om han var gÄet til ro i sin kÞjeseng.
SĂžren Bent var i det hele taget en sjov fĂŠtter. Da han var barn, var han en dag med moster Mary i roemarken. Mary kikkede pĂ„ uret og sagde: âNo trowwer a at Anna er kommen hjem fra skuerlâ: SĂžren Bent: âHvorfor trowwe do det?â Mary: âDet ka a rejn udâ. SĂžren Bent: âSĂ„ rejn et udâ. – Jeg ved ikke hvad moster Mary svaredeâŠ
Da SĂžren Bent giftede sig med Inga, overtog de gĂ„rden, og Hans og Mary flyttede ned i mine bedsteforĂŠldres hus for at passe bedstemor. Det viste sig nu at vĂŠrre en stĂžrre opgave end moster Mary kunne klare. Bedstemor var sĂŠrdeles vanskelig at omgĂ„s. Mary beklagede sig ofte til Hans, men han svarede blot: âPyt, det skal du da ikke tage dig afâ. Engang havde Hans sĂ„ vĂŠret alene hjemme med bedstemor. Hun blev ogsĂ„ ham for meget, men nĂ„r han beklagede sig til Mary, sĂ„ svarede hun tilbage, âpyt, det skal du da ikke tage dig af !!!â Jeg tror nu nok moster Mary var lidt bange for bedstemor, eller havde i hvert fald megen respekt for hende. NĂ„r Ibbe og Anna skulle cykle pĂ„ brugsen for at handle – og med deres lange fletninger, beordrede moster Mary dem til, at de skulle tildĂŠkke deres hĂ„r, nĂ„r de cyklede forbi bedstefar og bedstemors hus!!! Man kan vel sige, at moster Mary mĂ„ske lod sig styre af sin mor. Hun skulle nok have sagt fra over for hende, men den slags lĂ„ ikke lige for moster Mary. Det endte med, at bedstemor blev flyttet over til os pĂ„ VollundgĂ„rd, for mor kunne hun ikke sĂ„ let rende om hjĂžrner med. Men det blev dog ogsĂ„ mor for meget. Hver dag nĂ„r hun skulle skrĂŠlle kartofler, lavede hun et farligt postyr, for det var ikke sĂ„dan en kniv hun var vant til at bruge derhjemme. Bedstemor blev midlertidigt flyttet pĂ„ et plejehjem i Viuf for senere at blive flyttet til et nybygget amtsplejehjem i Lunderskov. Der var hun til sin dĂžd i 1991.
SÞren og Inga solgte senere gÄrden og overtog bedstefars aftÊgtshus i Bindeballe. Ulykkeligvis dÞde SÞren i oktober 2014 efter at vÊre styrtet pÄ cykel henne pÄ en cykelsti mellem Ribe Landevej og Skibetvejen i Vejle. Inga har nu solgt huset og flyttet i en lejlighed i BÊkke.
Springbjerg Galgebakke
Den vej der gĂ„r fra Springbjerglund op til HĂŠrvejen, der er der lige overfor, hvor vejen kommer op, en galgebakke pĂ„ den anden side af HĂŠrvejen pĂ„ AmhedegĂ„rds jorde. Der skete der engang en gruelig henrettelse. Historien lyder sĂ„dan: Henne pĂ„ RandbĂžl Kro, der ligger lige overfor kirken, (det var en rigtig studedriverkro og kroen blev lukket, da jernbanen blev fĂžrt igennem i 1897) der blev der drukket tĂŠt bag de tykke mure. Der blev engang fanget en rovmorder. Det fandt sted sidst i 1700-tallet. Der kom en stoddermand pĂ„ sin tiggerfĂŠrd. Han sad i et hjĂžrne og hĂžrte en rigtig stude- og hestepranger sidde og prale af, at han havde tjent 1800 daler. Da prangeren skulle afsted lĂžb stodderen i forvejen og ventede pĂ„ ham ved NĂžrup Dal. Han havde en pistol med sig, og da studehandleren kom, skĂžd han ham med et hĂžjt knald lige under hĂžjre arm, og han faldt dĂžd om. SĂ„ tog han tĂžjet af den dĂžde, puttede ham i en grav og tog bĂ„de de 1800 dalere og hesten, og sĂ„ var han ikke stoddermand lĂŠngere, men en fin mand med mange penge. Tyve Ă„r senere var morderen blevet til stoddermand igen og kom pĂ„ sin tiggerfĂŠrd igen forbi RandbĂžl Kro. Der fĂ„r han sig en tĂ„r brĂŠndevin, og det endda sĂ„ meget, at han begyndte at prale af, dengang han rĂžvede en pranger i NĂžrup Dal og fik 1800 daler ud af det. âNĂ„daâ, sagde kromanden, ânu kan jeg godt genkende dig, og sĂ„ er det jo dig, der har skudt prangerenâ. Da gik han til bekendelse og viste endda kromanden, hvor han havde begravet ham. SĂ„ blev stodderen dĂžmt til dĂžden og de tog livet af ham pĂ„ en eller anden mĂ„de, parterede hans legeme med skarpretterens Ăžkse og satte hovedet pĂ„ en stejle (stage). PĂ„ en vognhjul, som sattes vandret op pĂ„ en hĂžj stang i hĂžjde med stejlen, anbragtes torsoen sammen med arme og ben pĂ„ hjulet. Dette til skrĂŠk og advarsel og ligesindede til afsky og rĂŠdsel.
I hine tider var det en sensation, nÄr en henrettelse skulle finde sted, folk flokkedes omkring retterstedet i meget stort antal. De fÄ aviser, der fandtes dengang, var fyldt med den spÊndende nyhed. Der er endda en der mener at huske, at der i nyere tid er fundet nogle rester af trÊ pÄ stedet!!!!
IfÞlge Evald Tang Kristensen er der mÄske tale om en vandrehistorie. Han rejste nemlig omkring Är 1900 rundt i landet og samlede historier. Han indrÞmmer dog, at han ikke vidste, hvad der var rigtig og hvad der var vandrehistorier. Under alle omstÊndigheder er det en spÊndende henrettelses historie.
Lige siden morbror Hansâ far SĂžren Hansen har historien vĂŠret fortalt. SĂžren Hansen havde Springbjerglund pĂ„ den tid, da jernbanen blev bygget. SĂžren Hansen blev fĂždt pĂ„ Lenelyst. Springbjerg er sĂ„ledes udstykket fra Lenelyst (altsĂ„ den gĂ„rd som min tipoldefar SĂžren Niels Terp byggede i 1832). Bag ved Springbjerg var der en slugt, som skulle fyldes ud og gĂžres plan, sĂ„ der kunne fĂžres jernbaneskinner hen over. SĂžren Hansen pĂ„tog sig dette job. Som betaling fik han 50,00 kr. – det var midt i 1890erne!!
KildevĂŠld
PÄ vejen op til HÊrvejen var derfor mange Är siden i venstre side et stykke oppe ad vejen et kildevÊld inde pÄ marken. SÞren Bent har fortalt derom. Der blev fÞrt et rÞr derfra og ned til gÄrden, men jeg ved ikke om det var til stuehuset eller til stalden. Sigvald Bach i FrederikshÄb arbejdede en del i grusgrave, bl.a. oppe for enden af Springbjerglund lige ud til HÊrvejen. En gang ved en fejl kom han til at kÞre i dette rÞr, sÄ det ikke fungerede mere.
Morbror Hans var i en kortere periode, vist et Ă„rs tid, sognefoged. Det var lige omkring dengang han giftede sig med moster Mary.
SĂžren Bent har engang fortalt, at nĂ„r de store godstog kom âslĂŠbendeâ op fra Bindeballe mod RandbĂžl â de kĂžrte meget langsomt â sĂ„ hoppede han engang pĂ„ toget og kĂžrte med som blind passager op til RandbĂžl og vandrede ad skinnerne tilbage, men han fortalte det aldrig til sin mor!!! Gad vide, hvad hun ville have sagt???
Antikviteter
Morbror Hans fortalte for mange Ă„r siden til Anna og mig, at der udenfor gĂ„rden i retning af banen, blev gravet en hel masse gamle antikviteter ned, lamper, messing-sager mm. Jeg ved ikke, hvor de stammede fra. Det kan kun vĂŠre fra SĂžren Hansen tid, for gĂ„rden blev jo udstykket til ham, sĂ„ der har ikke boet andre. Jeg ved heller ikke om morbror Hans var med til at grave det ned, men det forlĂžd, at der var tale om rigtig meget. Anna og jeg blev helt balstyriske. Vi ville have det gravet op, men problemet var, at der i mange Ă„r havde gĂ„et en vej henover stedet. Vi havde flere datoer planlagt til udgravningen, men det blev altsĂ„ aldrig til noget – desvĂŠrre!!
Bier
Morbror Hans havde bistader ude i haven. Han elskede sine bier, og det var sjovt at se, nĂ„r han klĂŠdte sig ud i sit âbitĂžjâ for at gĂ„ ud og kikke til dem – sĂ„ lignede han et spĂžgelse. Det var sjovt at vĂŠre med til at slynge honning ud. Bierne betĂžd rigtig meget for ham, og sĂ„ drog han ofte med toget til Vejle til bi-mĂžder.
En lille tilfĂžjelse om Anna
Engang til fÞdselsdag pÄ Springbjerg, jeg husker dog ikke hvem der blev fejret, men hele familien var tilstede. Anna havde som gave kÞbt et langt kagefad af glas. Det skulle ifÞlge Anna, kunne holde til at falde pÄ gulvet, uden at gÄ i stykker. Anna lod det falde lodret ned for at bevise alle gÊsterne dets kvalitet. Fadet knustes i tusinde af smÄstykker. Anna blev meget flov og satte sig stille ned pÄ sofaen med hÊnderne for hovedet. Der blev total stilhed i stuen. Da blev morbror Hans godt nok meget vred, men jeg husker ikke hvad han sagde.
Da Ibbe og Anna var bÞrn, havde en eller andet bildt morbror Hans ind, at hans piger da skulle have fastelavsmasker. Morbror Hans var i Vejle og kÞbte en til dem hver. PÄ vejen hjem i toget, fortrÞd han noget sÄ grusomt. SÄdan nogle skulle hans piger nu alligevel ikke have, sÄ han kylede dem ud af togvinduet. Jeg ved ikke, om han har fortalt det til andre end mig.
FeriebĂžrn
I mange Ă„r havde vi 2 sydslesvigske feriebĂžrn fra Flensborg. De hed Ilse og Gert og var sĂžskende. FĂžrste sommer de var hos efter krigen var vist i 1947. Ilse var da 9 Ă„r og Gert 6-7 Ă„r. De kom fra et hjem, hvor de virkelig havde mĂŠrket krigens rĂŠdsler. Vi deltes om disse bĂžrn, og de skiftedes til at vĂŠre hos os i Vollund eller hos moster Mary og morbror Hans. De var virkelig meget fattige. Mor sad altid og syede tĂžj om til dem, eller hun tog dem med til Vejle og handlede hos en marskandiser, sĂ„ de blev ekviperet til nĂŠste Ă„r, nĂ„r de kom igen – det samme gjorde moster Mary. NĂ„r en af os havde slagtet gris, fandt mor og moster Mary altid ud af, hvem der havde ĂŠrinde til Flensborg, sĂ„ de kunne tage en pakke sul med til dem. Disse pakker gjorde megen stor lykke. Jeg var dernede engang, da de fik leveret en sĂ„dan pakke. Da moderen sĂ„ der lĂ„ en stor suppehĂžne i pakken, da grĂŠd hun. Det stĂždte mig nu bare, at hun lagde hĂžnen op en i beskidt hĂ„ndvask ude pĂ„ toilettet. Morbror hans elskede at holde sjov med Ilse og Gert, ligesom min far ogsĂ„ gjorde. Min far havde ogsĂ„ et par bistader. Morbror Hans bildte bĂžrnene ind, at Poulins bier, de var meget farlige, de var ikke tamme, sĂ„dan som hans egne bier var.
BĂžrnene blev helt forvirrede, for hvem skulle de tro pĂ„, Poulin eller Hans?? IfĂžlge Poulin, sĂ„ var det nemlig HansÂŽ bier der var farlige!! Eftersom far og morbror Hans var fĂŠtre, sĂ„ lignede de hinanden ganske meget â ikke mindst hvad humoren angik. Ilse og Gert kom hos i rigtig mange Ă„r, ogsĂ„ efter de blev voksne, dvs., det var nok mest Ilse der kom, for Gert flyttede til Hongkong og boede der i mange Ă„r med sin familie. En gang kom han dog pĂ„ besĂžg i Vollund. Sammen kĂžrte vi til Bindeballe. Morbror Hans var alene hjemme. Jeg spurgte ham, om han kunne kende denne unge mand, som var blevet en meget stor og hĂžj. LĂŠnge stod morbror Hans eftertĂŠnksom, hvorefter han sagde: âJah, vi hĂ„d jo engang en feriedreng fra Flensborg, men han sedde jo no owwe i Sjanghaj, sĂ„ ham ka et jo no ĂŠ vĂŠrâ – idet han lĂžftede skuldrene godt op til Ăžrerne, som han havde for vane at gĂžre, nĂ„r han skulle understrege noget. I morbror HansÂŽ verden kunne Sjanghai eller Hongkong, vel komme ud pĂ„ et?? Og jeg skal lige love for, der var stor gensynsglĂŠde!!!
Engang var Ilse ogsĂ„ pĂ„ besĂžg en dag, eftermiddagskaffen skulle indtages i Bindeballe. Vi sad bĂŠnket om bordet. Morbror Hans havde travlt med at sluge kaffen, for han skulle til bimĂžde i Vejle – end ikke Ilses besĂžg kunne forhindre ham. Jeg sad ved siden af morbror Hans, sĂ„ spurgte han mig: âKa do ĂŠ lie mĂŠrk ater, om a skal ha a skeg towwen Ă„, inden a ska afstejâ: Jeg vidste godt, hvad der sĂ„ ville ske, sĂ„ jeg svarede, at det troede jeg Ilse var bedre til. Hun sad lige overfor. Morbror Hans bĂžjede sig lidt fremover, og Ilse fĂžlte efter pĂ„ hans kind, og han sagde jo lige netop det, som jeg kendte alt for godt og som er svĂŠrt at stave, men noget i retning af âhaaw,haaw,haawâ. Ilse blev sĂ„ forskrĂŠkket, skreg op, bordet var ved at lette fra gulvet, kaffekopper blev nĂŠsten tĂžmt ud pĂ„ bordet og kagerne rĂžg af fadene. Ilse var rystet og sagde, efter at have sundet sig lidt over chokket: âDet er altsĂ„ mĂŠrkeligt, for hver gang jeg kommer herop, sĂ„ mĂ„ jeg altid stille mig om, og det kan jeg ikke finde ud af, for det hele kommer sĂ„ pludseligâ Morbror Hans var da pĂ„ vej ud ad dĂžren for at nĂ„ toget til sit bimĂžde, mens vi andre mĂ„tte tĂžrre kaffebordet af og fĂ„ kagerne sat pĂ„ plads igen, og ellers fĂ„ grinet af, alt imens Ilse stadig var i choktilstand.
Kort fĂžr Jan skulle rejse pĂ„ udveksling til Californien i 1979, var moster Mary og morbror Hans inviteret ud til os i Kolding. Morbror Hans sad i en Ăžreklapstol og smĂ„ sov. Jan forsĂžgte at gĂžre ham interesseret ved at tage verdensatlasset frem og vise ham, hvor han skulle vĂŠre det nĂŠste Ă„r. Morbror Hans sad stadig, tilsyneladende helt uanfĂŠgtet af Jans forklaringer, og smĂ„ sov, men svarede sĂ„dan pr. automatik âjow, jow, jow !â Han hĂžrte overhovedet ikke, hvad der blev fortalt.
Morbror Hans ville gerne tegne for os bÞrn. Jeg husker kun, at han altid tegnede grise i alle mulige stÞrrelser. Dem de lÄ ned, det var dem der var dÞde. Det var nu ofte svÊrt at se, hvilke der var dÞde og hvilke der var levende. Fantasien mÄtte tages i brug!!
Skovfoged Hammer
Efter krigen skulle der ansĂŠttes en skovfoged i FrederikshĂ„b. Problemet var, at krigsproblemer gjorde, at skovfoged Hammer og hans hustru midlertidigt mĂ„tte indlogeres i Jagtvillaen til LiegĂ„rd. Ibbe og Henning var lige blevet gift, og i den anledning skulle der holdes eftergilde pĂ„ Springbjerg. Hr og fru Hammer blev inviteret, men var desvĂŠrre forhindret. Det var de ogsĂ„ til den nĂŠste invitation. 3. gang var de ogsĂ„ inviteret, da kunne de heller ikke komme, da fru Hammers far fra Padborg kom pĂ„ besĂžg, og de skulle hente ham i Vejle. Han var stationsforstander i Padborg. SĂ„ sagde morbror Hans, at han skulle komme med. Han skulle bare tage toget fra Vejle og forbi Bindeballe station, sĂ„ ville morbror Hans gĂ„ ud og stoppe toget, sĂ„ han kunne komme af. De kom til festen, og de var dybt imponerede over det med blot at standse toget. Fru Hammer har selv fortalt mig: âMin far var Stationsforstander i Padborg, men han kunne altsĂ„ ikke gĂ„ ud og standse et tog, men det kunne Hans Hansen i Bindeballe!!!â
Marensminde i nyere tid
Der boede Jens Jensen og Marie. De havde 3 bÞrn, Ingrid, Gudrun og Henry. Henry overtog senere gÄrden, da han giftede sig med Gerda fra Guldbergsminde. Ingrid blev gift med Sigvald Bach i FrederikshÄb, Gudrun blev sygeplejerske, ogsÄ gift, men flyttede fra hjemegnen. Marie var sÞster til Hans Hansen pÄ Springbjerg. Det jeg husker om hende er, at hun altid sad med sit strikketÞj. Hun vandt aldrig garnet i en nÞgle, men trak det ud lige fra bundet, og det blev noget vÊrre roderi. Jeg ved ikke, om hun en gang imellem rev det over, men hun sad i hvert fald altid og trak i en trÄd, som ikke ville lystre, men hun blev tÄlmodigt ved.
Jens var en spĂžjs type, han talte uafladeligt, det gjorde Marie nu ogsĂ„, og det var mest formaninger hun udstedte af forskellig art, men jeg husker ikke hvordan de lĂžd. BĂ„de Jens og Marie talte meget hĂžjt, sĂ„ de var sikre pĂ„ at blive hĂžrt. Jens blev kun kaldt âHie-Jens, fordi han boede pĂ„ heden. Emnet var altid, âDengang a va i AmĂŠrikaâ og sĂ„ fulgte alle hans oplevelser derfra. (AmĂŠrika skal udtales med âĂŠ)â. Det stĂžrste problem var, at der absolut ingen var, der troede pĂ„ ham – sĂ„dan noget pral, men Jens blev ihĂŠrdigt ved, og han blev gjort til grin allevegne. Stakkels Hie-Jens!!
Ă rene gik, og min sĂžn Jan blev udvekslingsstudent i Californien fra 1979 til 1980. Han kom hjem og fortalte noget i retning af det Hie-Jens havde fortalt om AmĂŠrika mange Ă„r tidligere. Da sagde min mor mange gange, âNu kunne jeg godt have tĂŠnkt mig at tale med Hie-Jens, for nu ved jeg, at alt det han fortalte, det har vĂŠret rigtigt, men der var ingen af os, der troede pĂ„ hamâ.
Jeg kendte nu ikke Jens og Marie sĂŠrlig godt, det var kun nĂ„r der var familiefester pĂ„ Springbjerg, at jeg oplevede dem. Men strikketĂžjet slap hun aldrig – formaningerne heller ikke.
Hie-Jens gik ofte pĂ„ besĂžg hos sin svoger Hans pĂ„ Springbjerg – altsĂ„ min morbror Hans. De sad altid i sofaen ved siden af hinanden. Traditionen tro fortalte Hie-Jens om âDengang a va i AmĂŠrika o.s.v, o.s.v. Morbror Hans faldt altid i sĂžvn og hĂžrte slet ikke hvad Hie Jens fortalte, men Jens fortsatte troligt videre, velsagtens indtil kaffen blev serveret og det derefter var tid at gĂ„ hjem.
Hedeopdyrkning
Jens Hansens far, Eskild Hansen, GrÞnbjerglund og Ibsines far, Poul Zachariassen, Marensminde opdyrkede heden og byggede deres gÄrde, men det var Jens Hansen der fik Êren deraf. Det viste sig nemlig, at der henlÄ et engomrÄde, hvorpÄ der var lavet en klausul, at det ikke mÄtte opdyrkes de nÊste 50 Är. Dette var Jens Hansen opmÊrksom pÄ, sÄ da de 50 Är var gÄet, gav han sig til at opdyrke omrÄdet. Der var sÄ i mellemtiden lavet en forordning om, at dem der havde opdyrket hede, fik tildelt en mindesten i Kongenshus Mindepark i nÊrheden af Viborg. PÄ bedstefars sten stÄr der flere navne bl.a.:
NĂRVANG-TĂRRILD HERRED (som overskrift)
JENS HANSEN OG IBSINE MARIE
HEDEN, JA MAN TROR DET NĂPPE
MEN KOM SELV BESE DEN LIDT.
LYNGEN ER ET PRAGTFULDT TĂPPE
BLOMSTER MYDRE MILEVDIDT.
SKYND DIG KO, OM FĂJE Ă
R
HEDEN SOM EN KORNMARK STĂ
R.
Bedstefar blev indstillet til mindestenen bÄde af RandbÞl sognerÄd, Hans Juhl og af Laurids Knudsen, LiegÄrd.
Skriv et svar