Hans Friederich von Levetzau

Historier om Hans Friederich von Levetzau til St. Restrup 1630-1696. Slægten von Levetzau kom fra Tyskland til Danmark med generalløjtnant Hans Friedrich von Levetzow. Han blev allerede i 1670 neutraliseret og optaget i den danske adel.

Hans Friederich v. Levetzau til Oxholm herregård på Øland, der havde købt St. Restrup af Christian Lindenov, stammede fra Miklenborg, hvor hans fader var landråd. Han var født 1630 og gik som ung i dansk krigstjeneste, hvor han var med i krigen mod Carl X. Gustav. I 1660 var han så “uheldig” i drukkenskab at undlive en trompetèr, hvad dog ikke synes at have skadet hans gode navn og rygte.

Da han fratrådte hæren, fik han i stedet for pension udlagt noget kronegods og boede en tid paa Kaatrup i Asferg sogn ved Randers. Det har næppe været andet end en større bondegård.
I 1668 købte han Oxholm, det senere Nr. Elkjær i Vendsyssel og – som omtalt i 1685 St. Restrup. Han mageskiftede Kaatrup med Klitgaard, der var en forhenværende herregård, beliggende vestligst i Nørholm sogn lige ud til Limfjorden. Den lå ham nemlig belejligt til færgegård.

Her fra var han atter med i den skånske krig og deltog desuden i flere felttog. Før sin død nåede han at få generalløjtnants karakter og titel af gehejmeråd.

I 1695 gav han og hans hustru Lucia Emerentia Brockdorff 300 Rdl. – med en gård i Suldrup som pant – i en fundats. Her af skulle 6 % gå til en skole i Sønderholm samt til at vedligeholde klokkeværket på kirken m. m. – Skolemesteren skulde være forpligtet til hver morgen og aften, ”da Bøn udi Skolen holdes, i samme at ihukomme den Lewetzauers Stamme”.
Fem år tidligere, i 1690 havde han ladet indrette en skole i kirkens tiendelade tæt på det nordlige kirkedige. I et oprettelsesbrev for Sønderholm skole underskrevet af 52 sønderholmborgere, hvor hver gårdmand forpligter sig til årligt at yde skolemesteren hvad enten de har børn eller ej, en skæppe rug, hver halvgårdmand en skæppe byg, medens gadehusmændene af hvert ildsted skulle betale fra 8 skilling til en mark, men hvis gadehusmændene var uformuende, da skal præsten betale de 8 skilling til skolemesteren. Derudover er hver gårdmand forpligtiget til at levere 2 læs tørv og halvgårdmændene 1 læs tørv, hvorimod gadehusmændene skulle yde til skolemesteren en børing kål.

Biskop Søren Lintrup visiterede i 1724 “Synderholm” Kirke og beretter derom i sin visitatsbog: “Ungdommen var ey ilde undervist i sin christendom. Landsoldaterne var tilstede og ingen af dem borte”. Kirken, der tilhørte generalmajor Lewetzau, var med sine ornamenter og inventario i meget perfekt stand med hvælvinger etc.! Degnen ved navn Jens Christensen Saal, var en skikkelig gammel student fra Viborg skole, som ustraffelig forestod sit embede, I Nørholm derimod, ”fandtes ungdommen ikkun hel mådelig informeret, omendskønt de havde en skikkelig studiosum til degn” – Kirken der også tilhørte Lewetzau var også i god stand. Landsoldaterne har formodentlig været de karle, som ifølge Fr. IV.s lov om landmilitsen (1701) var udskrevne på godset, og som sikkert havde fået ordre til at møde i kirken.