Sterup omkring 1918

Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting. – Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det var ikke altid, der var helt fast grund under det hele, men vi gik i vore træsko den gang, så det kunne nok lade sig gøre.

Det område nede omkring købmanden og baptistkirken lå i sådan noget, vi kaldte fælledhuller. Det var sådan et sted, hvor folk smed deres affald hen: gamle blikspande, mejerispande, alt muligt blev smidt deri, så det så ikke akkurat så pænt ud, men sådan havde det jo altid været.

Men så var der nogen stykker, der kom efter, at det også kunne lade sig gøre at lave det lidt pænere. Så fik de hullerne fyldt op med et dige, der var øst for byen mellem Krakovs og Peter Pedersens marker. Det dige blev kørt op i hullerne, og så blev det jo jævnet og planeret og plantet træer.

Det gav i grunden stødet til at borgerforeningen blev lavet. De fandt på, at der kunne pyntes op på byen på mere end en måde. Efterhånden blev det for sammengroet, og så blev det sløjfet. Nu har købmanden så sin benzintank der.
Der gik en vej bagom hen fra gårdene i vestsiden af byen. Der trak vi med køerne, når de skulle ud i marken. Den er også sløjfet.
Der hvor Regner Abildgårds og Jægers hus (Myrtevej 3 & 5) ligger, var der en stor dam. Den kaldte vi Breddammen. Der skred vi på is om vinteren. Der var ikke ret mange, der havde skøjter den gang. Så brugte de iskælke og ellers var det jo vore træsko, vi brugte. Der kunne vi more os meget.

Mit hjem
Mit hjem lå her vest for brugsforeningen. Krakov kaldte de gården. Den hed i grunden Anneksgården, men det var jo siden bedstefar flyttede fra Krakov i Mvlund og herop. De blev ved med at kalde ham Søren Krakov. Så blev det sådan, at det heroppe også blev til Krakov.

Det er tre brødre, der har haft de tre gårde, der ligger i vestsiden af byen, men det ligger jo mange år tilbage. Thorkilds gård er nok (den), de andre er bygget fra i sin tid, for det har været en meget stor gård engang. Krakov og Thorvald Pedersens er jo sådan en smal streg jord, så det er sikkert nok stykket ud derfra engang.

Stuehuset til mit hjem er bygget i1828. Hvornår udhusene er bygget ved jeg ikke, ja, østerhuset er bygget i 1928, men de andre er gamle, men der er blevet bygget til og kommet andet tag på, der var jo stråtag over det hele.

Skolen
Jeg kom i skole, da jeg kun var seks år. Det var godt nok for tidligt, men jeg kunne læse, og jeg ville endelig i skole.

Det var lærer Svendsen jeg gik til og så en lærerinde, der hed frøken Laursen. Frøken Laursen var syg somme tider, så havde vi vikarer, det var jo nogle unge nogen. Det var ikke altid, vi var lige glade for dem, sådan kørte det i mange år.

Lærer Svendsen gik jeg til hele min skoletid. Dengang var der jo fire klasser. vi kunne nok lære noget, hvis vi ville, men det var jo ikke alle, der havde interesse for det. Men så fik vi en lærerinde det sidste år, jeg gik i skole. Hun hed frøken Nielsen.

Hun var her så i mange år. Da lærer Svendsen gik af, kom der en lærer Thomsen. og han var her helt til skolen blev nedlagt (som treklasset) og blev flyttet til Jerslev.

Fattiggården
Jeg kan huske lidt fra fattiggården. Det er ikke så meget, men nogle af dem, der var der, kan jeg da huske: Der var også somme tider børn deroppe fra, der gik i skole. Det var jo somme tider hele familier, der var der, men det var jo aldrig ret længe. Så blev de flyttet. Det var jo, fordi de ingen steder havde at være. Det var mest en enlig mor med børn, der var der, indtil de kunne komme et andet sted hen, hvis de da kunne få et sted.

Så var der jo dem, der var der, hele tiden – dem de kaldte fattiglemmer. Nogle kunne jo nok gå og hjælpe lidt til, og andre lavede ingenting. Det var jo noget op og ned hvordan – hvor gamle de var, men der var da mange, der blev der til de døde.

Jeg mindes ikke, at børnene derfra blev drillet i skolen. Der var nogle af børnene, der kom ud at tjene derfra. Der var en, der hed Helge. Han var i Østergård til han konfirmeret. Jeg tror ikke de blev liciteret ud, som man somme tider læser i gamle bøger. Det var vist sådan, at sognerådet snakkede om, hvor de kunne komme hen.

De fik selvfølgelig lidt i løn, men det var jo ikke meget, men de fik da føden, og det var da altid noget værd.

Jeg ved ikke bestemt, hvor mange der var plads til på Fattiggården, men Anna siger, der somme tider var ca. 40, men dengang mine bedsteforældre var bestyrerfolk, var de somme tider 70, men da var de godt nok også flere inde på hver stue, men nu ligger det jo også langt tilbage. Da var der jo ingen steder de kunne komme hen, hvis ikke de kom på Fattiggården. Men det var også et stort hus.

Min bedstefar, der var bestyrer, hed Søren Larsen eller Søren Krakov, Lise og Søren Krakov. Jeg ved ikke nøjagtig hvornår de var bestyrere der, men jeg vil tro det var før 1872-73. De flyttede til Krakov i Mylund, og der var de fra 1874 og vist til 1900. Der var jo mange små stuer på Fattiggården, men så var der jo sognerådsmøder ovenpå på kvisten. Der holdt de jo sognerådsmøder. Det var selvfølgelig ikke de store sager, der var dengang, men noget var der jo altid at forhandle om. Det var jo nok mange gange om, hvor de skulle anbringe de forskellige, hvis ikke de havde nogen steder at være.

Sognerådsstuen var i vestfløjen. Der var en dobbelt kvist i begge sider. Der var det jo så. der stod en sparegris. Det var sådan en slags bødekasse, hvis de ikke kom til møderne, og hvis de kom for sent. Så skulle der noget i bødekassen. Hvad de brugte pengene til, ved jeg ikke, men det fandt de jo nok ud af. Men hvor sparegrisen er blevet af, ved vi jo så ikke. Den kom da til Jerslev – ud på kommunekontoret, da Fattiggården blev solgt. Hvor den så siden er blevet af, ved jeg ikke. (se note for neden på siden) Den stod i det vindue, der vendte mod vest. Det kunne vi se, når vi kom ad vejen. Da gik vejen til Jerslev jo vest for Fattiggården.

Fattiggården brændte engang. Det var nok i 1909 eller 1910, for der står 1910 på gården nu. Den brændte Sankt Hans aften. Det var et af fattiglemmerne, der var blevet fornærmet på bestyreren. Så ville han jo hævne sig ved at sætte ild på. Han var så glad for dyr. Så han havde løsnet hestene først, så de kunne komme ud. Han ville ikke, at de skulle brænde inde. Men han fik straf i mange, mange år, men kom tilbage til Sterup igen og var på Fattiggården, indtil den blev nedlagt. Så fik han en stue nede i byen. Der var ikke noget ondt i ham, Det var kun fordi, han var blevet fornærmet på bestyreren, at han stak ild på.

Note: Grisen kom til at stå på Peter Schmidts kontor på Toftegårdsskolen og findes nu på Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn på Borgen.

Ham der købte fattiggården hed Jens Jensen. Han byggede et hus nede i byen af materialerne fra det halve af vestfløjen. Huset ligger på Mimosevej , det er det vi kalder Svend Pedersen’s hus. Det ligger der endnu, men er blevet restaureret siden. Det blev bygget med det formål, at det skulle sælges, så det er ikke så svært bygget, men det er da et stort hus. Den anden halvdel af vestfløjen var jo lejet ud i mange år. Men så blev den også sløjfet. Stenene og det hele blev flyttet, så nu er der ikke andet end de to fløje tilbage. Det var jo en stor bygning med lange fløje. Men den var jo også for hele Jerslev kommune.

Det var nok i 1934, Fattiggården blev solgt. Da var der kun to beboere tilbage. De kom så ud i privat pleje.

Fattiggården blev også brugt, når der var husflidsudstilling. Det var mest den sidste søndag i maj. Så blev der lagt dansegulv ned ude i gården. Der var altid et foredrag om eftermiddagen og så var der åbent hus ind til lokalerne, så man kunne se, hvad der var lavet i løbet af vinteren af både mandligt og kvindeligt husflidsarbejde.

Og så var der bal på åben estrade om aftenen, men det fandt de jo så ud af at flytte ned i forsamlingshuset. Det var jo tit det regnede, når der var udstilling, og det var jo ikke så godt.

Slægtsgårde
Der er nogle slægtsgårde her i Sterup. Der var f.eks. den, vi kaldte Sine Piesens. Det var en meget gammel slægtsgård. De sidste, der havde gården, var de tre søskende Anine, Thorkild og Sigrid Pedersen, som fik gården efter at deres forældre var døde. Da de tre søskende flyttede de i et hus henne i byen, blev gården solgt.

Så var der Østergård. Det er også en gammel slægtsgård, som stadig er i slægtens eje. Vestergård er også gået i arv gennem flere generationer. Men ellers er der jo nok sket større eller mindre forandringer.

Gamle huse
Der er mange rigtig gamle huse i Sterup. Der er for eksempel det som vi kaldte Maren Krats hus. Det er meget gammelt. Da vi gik i skole, var der en høj pilehæk ved siden af. Der var skolebørnene somme tider henne at spille fodbold. Henne bag ved huset var der en “bette tovt ‘.’ (toft), Så skulle de over en dyb grøft, der var bag ved skolen. Der var lagt nogle brædder over. Nu er husets adresse Åkandevej 8.
Ved siden af ligger der et andet gammelt hus. Der har været smedje engang. Der har også været slagterforretning, brødudsalg og damefrisørsalon. Ja, der har også været en træhandel, så der har været mange forskellige ting. En tid var der også mølleri, Det var møller Søren (Søren Christensen) der havde en lille petroleumsmotor. Så malede han korn for folk, der ikke havde elektricitet. Det var også ham der havde træhandlen. Ved siden af gik både han og hans kone Dagmar ud på arbejde.

På den anden side af vejen ligger der også et par meget gamle huse, Jeg kan ikke huske, at de er blevet bygget. Der har boet mange forskellige i dem, I det der nu ligger på Åkandevej 7, har der været smed engang. Det var et stort hus, der har haft to lejligheder. Der var mange lejligheder i Sterup tidligere, vist op imod en halv snes stykker. Da skulle folk jo ikke have så meget plads som i dag.

Det hus, der ligger ved siden af (Åkandevej 5) er også gammelt. Det blev kaldt “Snedker Kristians” i gamle dage. Det var tækket med pap i begyndelsen, kan jeg huske. Det har altid været et hyggeligt gammelt hus.

Et stykke syd for mit hjem ligger der også et meget gammelt hus. Der var engang fire lejligheder. I østenden boede gartner Olsen. De havde en stue, et soveværelse og et lille køkken i østenden. Ham der ejede huset boede i midten. Han hed Mads Peter. Han var lidt snedker og havde et lille værksted. Så boede der en, som vi kaldte “Møl Stine“. Hun havde også en lille lejlighed. I vestenden boede der en, der hed Rasmus. Han havde bare en lille stue. Der kunne være plads til mange i et hus dengang. Nu er det hele i et.

De tre, Mads Peter, Rasmus og Stine, fyldte år den samme dag, og så var der jo stor fødselsdag. Det var den 16. Maj de fyldte år, så der var åbent hus.

Senere boede der en, de kaldte Jens Pinden og senere endnu Myl Valdemar og Johanne, men da de så ikke kunne mere, blev huset solgt til fremmede, og nu er der mange forskellige, der har boet der.

Villa Tveden
En mand, der hed Jens Tveden og som havde ejet Vester Tveden, lod villa Tveden bygge. Da han solgte gården lod han det store hus bygge, og det skulle hedde Tveden. Hans kone døde en måneds tid efter, at de var flyttet til byen og han sagde tit: Hvis jeg havde vist det, skulle der ikke havde været bygget så stort et hus. Han havde nogle husholdere gennem årene, men så kom der en søster til hans kone. Hun var hos ham til han døde. Der hørte lidt jord til huset, så han kunne have et par køer. Jorden blev solgt til sportsplads.

Håndværkere
Smede – Jeg kan huske flere smede. Der var jo ham, der blev kaldt “hylli smeden”. Han boede oppe i en gård. Ham kaldte de “smed Tammes”. Han var jo svær til at lave høleer, og der er nogle af dem, der eksisterer endnu, for vi havde en. Den er godt nok ikke til at bruge længere. Der er vist to af dem på Sæby museum. Disse høleer var meget efterspurgte. Den smedje var en gammel rød bygning, som vi kunne se fra marken af fra mit hjem, kan jeg huske.

Tømrere – Nu er der jo også tømrere her. Tømrerværkstedet her øster nede blev bygget i 1936. Så blev der bygget et stort tømrerværksted syd i byen. Der var engang et stort savskærerri til, men det fungerer ikke længere. Nu sælger de bygningsartikler og sådan noget.

Vognmænd – Der har været vognmandsforretning her i mange år. Den første var en, der hed Pedersen. Han havde en rutebil, der skulle gå fra Jerslev til Ålborg, men da han jo boede i Sterup, kom den til at gå fra Sterup til Ålborg, og nu har vi ikke engang en rigtig rutebil fra Sterup til Brønderslev, så det er gået tilbage, men ellers kørte den første rigtige vognmand jo med hestevogn. Han hentede foderstoffer til brugsen i Brønderslev med to heste og en stor fragtvogn.

Den første vognmand, jeg kan huske tale om, boede i Søndergård. Han hed Jørgen Højris. Han kørte med to store heste. Så kom Peter Jensen. Han kørte først med heste, men så fik han en lastbil. Han lavede det sådan, at han havde nogle sæder til at sætte ind i bilen. Nu kunne vi komme med bilen fra Sterup til Brønderslev. Det var et stort fremskridt. Det skete omkring 1922-23. Så kom der rutebil i gang, og den gik i mange år. Men så fandt de jo ud af, at der var for få til at tage med den, og så blev ruten nedlagt. Så nu har vi ikke andet end skolebussen herfra og til Jerslev. men det er nok også godt nok.

Forretninger – Da jeg var barn og ung, var der mange forretninger i Sterup. Der var noget af alt i byen. Der var selvfølgelig både købmand og brugsforening, slagter, bager. cykelhandler og smed, ja, der har endda været to smede, mejeri, forsamlingshus, skrædder og skomager. Ja, der har været noget af alt. Og nu har vi så ikke andet end købmanden tilbage.

Brugsen – Brugsen blev vist bygget i 1902. Det var en gammel købmand Larsen, der havde købmandsforretning der, men så var der nogen der kom efter, at der skulle laves en brugs. De købte så bygningen af købmanden og stiftede brugsen. Den kørte helt til 1972. Da blev den jo nedlagt. Brugsen var en meget stor forretning. Vi kunne faktisk få alt der – både manufaktur, kolonial og foderstoffer. Det var godt nok et stort savn, da brugsen blev nedlagt. Så skulle vi jo til at handle ved købmanden, og det har jo gået godt.

Forsamlingshuset – Jeg kan ikke huske, da forsamlingshuset blev bygget, men jeg har hørt tale om, at det startede med, at folk kunne tegne aktier. Så det blev bygget på den måde, og så kørte det bare videre. Skolebørnene havde gymnastik derinde. Der var en stor gymnastiksal med ribber og rudestiger og alt, hvad der hørte sig til dengang. Men efterhånden som tiden gik, blev der ikke holdt så meget i forsamlingshuset, så det begyndte at gå skidt. Så fik borgerforeningen fat i det. Huset blev restaureret og sat i stand. Så nu kører det meget godt igen.

Forsamlingshuset er vist nok bygget på noget jord, der er solgt fra brugsen, for der var landbrug til for mange år siden, men efterhånden er jorden solgt fra.

Baptistkirken – Det var en, der hed Svend Andersen, der byggede baptistkirken privat. Han solgte den senere til baptistmenigheden. Den var ikke stor, men den blev brugt i nogle år. Så blev den lejet ud og til sidst blev den solgt til privatbeboelse.

Missionshuset – Missionshuset blev vist bygget i 1917-18. Det var Peter Pedersen, der skænkede byggegrunden. Samme år blev der bygget et hus ved siden af. Der er holdt mange møder i missionshuset i de forløbne år. Der er jo ikke så meget nu, som det var engang.

Lise Toldbod
Jeg har boet i Sterup hele min tid på nær et halvt år. Jeg var på højskole i tre måneder og så havde jeg plads i huset i andre tre måneder. Så var jeg hjemme i mit hjem indtil 1935, da blev jeg gift med Otto Toldbod og flyttede et lille trip længere hen. Her har vi boet i 52 år. Det var en gammel enke, der havde haft Øster Stokbro, der har bygget ejendommen her. Hun blev kaldt Hanne Stokbro. Hun byggede hele ejendommen op. Den lå før ved skellet ned til Thorvald Eriksens ejendom, men så flyttede hun det hele her op, og efter tiden dengang var det jo godt bygget. Det er bygget i 1901 eller 1902. Nu er det jo ved at være gammelt, men vi bor da i det endnu.

(Kilde: Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn)