Tag: Vork

  • Koldborg – gammelt voldsted og vadested

    Koldborg – gammelt voldsted og vadested

    Koldborg er et gammelt voldsted og et vadested over Vejle ådal ved Vork. Selve voldstedet ligger lidt vest for Vork på nordenden af et langstrakt og stejlt højdedrag på kanten af Vejle ådal. Den yderste stejle del af højdedraget har sikkert tjent som borgbanke, og er afskåret af en ca. tre meter tør grav og en ydervold tværs over højdedraget.Vork - Borgbanken Koldborg

    Den gamle borgbanke, Koldborg, ligger i dag skjult i træerne i baggrunden.

    På den ca. 10 x 30 m store topflade er der fundet rester af syldsten, men ellers er dateringen ret usikker. I gamle matrikel-lister ses dog at en væbner har ejet stedet og senere byttet med Jep Vilsen Ferke til Kjeldkær. Der igen solgte til Hr. Bent Bille. Det står der i hvert fald i Traps årgang 1915 under Egtved sogn. I dag ser man ikke meget af de gamle beskrivelser om voldstedet.

    Men nok så interessant ligger overgangstedet ved Vejle å nedenfor det gamle voldanlæg Koldborg. Helt fra slutningen af sidste istid, har begge sider af det højere liggende terræn været beboet, men det lave sumpede område på siderne af de stejle skrænter ved ådalen og selve åen, har været meget vanskelige at passere. Samkvem over dalen har selvfølgelig været nødvendigt, så det var om at finde de steder, hvor dette lettest lod sig gøre. Der var næsten 800 meter på det brede sted ved Ravning, hvor vikingebroen i sin tid blev anlagt, 5 m bred og med en bæreevne på 5 tons, hævet så kørebanen var hævet over de årlige oversvømmelser. Men da den forfaldt efter få årtier, faldt den lokale befolkning tilbage til de gamle vadesteder ved Tørskind, Koldborg og Vingsted. Stednavnene Tørskind og Vingsted henfører jo også til henholdsvis tørskoet og stedet, hvor åen krummer. Ødsted betyder også vadested eller overgangsted. Helt til vejen ved Ravning blev bygget 1897 var det de foretrukne overgangsteder vest for Vejle, lige bortset fra Vingsted.

    Omtrent midt mellem Tørskind og Vork, kun 2 km vest for broen ved Ravning Enge lå Koldborg på en høj bakkeknold, der sydfra skyder sig ud i Vejle Ådal, og her skulle man blot et par hundrede meter for at komme fra tørt land til tørt land igen.

    Ved åen neden for Koldborg, er der tidligere registreret rester af et vadested eller en dæmning, og her har der, Vork - Vejle Å - Koldborgbåde før og efter vikingebroens forfald, været en almindelige overgang  over åen.

    Engene ved Vejle Å overvåges i disse år af Vejle Museum i forbindelse med genslyngningen af åen. I 1986 blev der foretaget prøveboringer på åens nordbred, og man fandt træstykker fra dæmningen, der  blev C14-dateret. Vork - Pælerester Vejle ÅDateringerne falder i tre hovedfaser: 3. 6. århundrede, 9. 10. århundrede (vikingetiden) og 1300-årene. Der var dog sket skader ved udretningen af åen i 1954, hvor mange af de tilspidsede og nedbankede pæle var blevet fjernet, men der er ingen tvivl om at der har været almindelig færdsel over ådalen på dette sted. Ellers var vejforløbet vel heller ikke blevet udbedret den ene gang efter den anden, helt fra jernalderen og op til middelalderen.

    Vejle å har en anselig størrelse ved Koldborg, og billederne til venstre viser de omtalte pælerester i åen, der engang var vadestedet ved Vork.

  • En nødlanding i Vork 1918

    Var tysk militærfly på spiontogt under 1. Verdenskrig?
    For mange år siden, da den første Verdenskrig rasede i sit fjerde år, skete der en bemærkelsesrig hændelse ved landsbyen Vork i Egtved sogn. Der er kun få nulevende, der som børn oplevede det tyske militærflys bratte nødlanding på Vorkvej 47, dengang “Enemærkes” marker, men det var en begivenhed, som der blev talt om, og som nok er værd at genopfriske.

    Erindringer:
    Det er Frode Christoffersen, tidligere ejer af Østergård i Vork, der satte museumsforeningen på sporet om flyet i Vork og nødlandingen som ingen mere næsten kan huske noget om. Frode Christoffersen har talt med gdr. Karl Knudsen, Vork og Peder Hansen, tidl. “Engvang” ved Tørskind. De to ældre, men meget åndsfriske herre, beretter nogenlunde sammenstemmende:

    En forårsdag i 1918 kommer et lille topersoners biplan kredsende ind over dalen og efter flere runder i lav højde sættes maskinen ned på Hans P. Skovsgaards mark. Mange har bemærket det usædvanlige og mærkelige syn, men inden folk når hen til landingsstedet har besætningen stukket flyet i brand. Disse første fly var bygget af træ og sejldug, så der var hurtigt kun nogle forvredne metalrester tilbage.
    Peder Hansen, der dengang var en halv snes år og boede i Limskov, var med sin mor løbet op til nødlandingen. De fik reddet en messingdel fra det brændende fly, sandsynligvis vandpumpen, som nu efter disse mange år meget betænksomt vil blive overdraget museumsforeningen. Peder Hansen husker at messingdelen endnu var så varm, at moderen måtte bære den hjem i sit forklæde.
    Der skulle også være reddet et kompas, som har været opbevaret på Højskolehjemmet i Egtved og måske lidt fra haleroret, som i mange år lå i hønsegården hos Skovsgaards i Vork. Dette er dog ikke bekræftet og museumsforeningen har desværre heller ikke kunnet finde billeder af nødlandingen eller flyverne.

    Fhv. sognefoged, nu afdøde Karl Knudsen fra Vork, huskede også det tyske fly og det var ham, der gav det omtrentlige tidspunkt for landingen, nemlig maj måned 1918, Karl Knudsen kunne udpege stedet, hvor det skete. Han var skuffet over, at der kun var skrevet så lidt i avisen om begivenheden, og mente det var fordi Danmark var erklæret neutralt under 1. Verdenskrig og derfor ikke interesseret i nogen større offentliggørelse af sagen. Især da ikke, hvis det stemte som Karl Knudsen erindrer, at de tyske flyvere søgte asyl som desertører, og at det derfor var en ømtålelig sag for de danske myndigheder. Også Peder Hansen nævner, at flyverne udtrykte lede ved krigen og derfor var søgt til Danmark. Det skulle de have sagt ved det første forhør hos gdr. Laurids Hagen Petersen. Det blev sagt, at den samme gårdejer også havde lånt flyverne tændstikker til at brænde flyet af.

    Skriftlige kilder:
    I Vejle Amts Årbøger og i Egtved Sogns historie leder man forgæves efter oplysninger, mærkeligt – for det er dog ikke på nogen måde hverdagskost for den tid, idet flyvemaskiner helt op til 1940’erne var et særsyn på vore kanter. På Vejle Amts Folkeblad var man meget behjælpelig, da vi ville forsøge at finde mere om denne nødlanding i Vork. I første omgang kunne man dog ikke finde noget fra maj 1918 i arkivet, men jeg fik selv helt undtagelsesvis lov til at studere de gamle guldnede blade med gotisk skrift, og det var en hel oplevelse i sig selv. Mange spændende og pudsige oplysninger gemmer de tætskrevne sider uden overskrifter og med ni spalter på hver side. Pludselig d. 16 maj 1918 står det der så, næsten en hel spalte og ikke nok med det, de følgende dage står der også notitser, og det mere end antydes, at flyet var på spiontogt og at der måske havde været endnu et fly i følgeskab over vort neutrale territorium. Det skal her bemærkes at Danmark under 1.Verdenskrig havde en meget stor sikringsstyrke stående til at imødegå en evt. besættelse, vi var ikke – som i 1940, så godt som forsvarsløse.
    Tyskerne har sikkert haft stor interesse i de danske forsvarsstillinger og frygtede vel også en engelsk invasion fra Jylland, ellers havde de vel næppe bygget den linie af bunkere gennem Sønderjylland, i det område der indtil 1920 var tysk. Disse bunkere står de fleste steder for øvrigt den dag i dag.

    Men hvad skriver Vejle Amts Folkeblad fra 1918 den 16 maj: I Formiddag kom en tysk Flyvemaskine Syd fra sejlende ind over Egtved Sogn, og ved Halvti Tiden gik den i flot Glideflugt ned paa Gaardejer H.P.Skousgaards Mark i Vork Det var Maskinskade, der tvang den til at lande. Om Bord i Flyvemaskinen var to Flyver-Officerer. Vor Korrespondent telefonerer, at Flyvemaskinen var steget op fra Flensborg i Morges Kl.8, og efter et Sving over Schverin, Kiel og Hamburg var den i en Sløjfe gaaet over Sønderjylland og kommen ind i Nørrejylland ved Kolding Opland. Flyverne fortæller, at de har bevæget sig til Tider ca. 4000 m. oppe, og at de ved Kurveflyvningen i den ret disede Luft er blevet desorienterede. De havde været over Ammitsbøl, og derfra havde de faaet Øje paa Vejle og Fjorden. De mente, det var Flensborg og havde sat kurs mod Øst, idet de fulgte Dalen. Da de var ved Ravning, gik der Brud paa Motoren, og de maatte lande.
    De vidste ikke hvor de befandt sig, for de havde intet Kort over Danmark. Da det mislykkedes at starte Maskinen igen, da den var absolut defekt, hældte de Benzin over den og satte Tændpatronen til, som Skik og Brug var i saadant Tilfælde, fortæller Flyverne. De havde en Del Bagage med sig, Kort og Tøj. Det kom ligeledes paa Baalet. derimod brændte de ikke deres Kamera.
    De to Luftfarer, Flyverfører Nagel og Løjtnant Frange, spadserede hen til en Gaard, Gaardejer Hagens, og der fik de noget at spise. Imidlertid var Politibetjent Jørgensen fra Gravens og en Løjtnant fra Militærkommandoet i Aagaard kommen til Stede, og der blev etableret et foreløbigt Forhør. Senere gik man hen til Sognefogeden, hvor Herredsfogedens Ankomst afventes.
    Der blev sat Vagt ved Flyvemaskinen, som er fuldstændig Vrag. Det har været en stor Maskine med en kraftig 6 cylindret Motor af en anden Konstruktion end den Grom-Motor, der hidtil sædvanlig er benyttet. Der er en livlig Valfart til Stedet af Egnens Folk, som samler Erindringer fra Ruinerne. Flyverne ser ud til at være ganske unge. De spurgte meget interesseret ud om Forholdene, men var selv ret reserverede i deres Udtalelser. De var naturligvis ogsaa optaget af, om det kunde lykkes dem at slippe over Grænsen, og blev synligt deprimerede, da Flugt blev fremstillet som umulig for dem. De vil efter al sandsynlighed blive internerede.

    Ved Forhøret blev det oplyst, at de to Flyvere er 26 og 19 Aar gamle. Foreløbig opholder de sig hos Sognefogeden i Refsgaard, mens der ventes paa Ordre fra Oberstløjtnanten i Kolding. Maskinen var en Observationsflyver, Kameraet med Plader er beslaglagt af Militæret.

    17/5.1918 Vejle Amts Folkeblad:
    De tyske Flyvere kom Torsdag Aften til Kolding. De havde Station i Schverin, men var i Torsdags Morges steget op fra Flensborg. I 4000 m. Højde var der Taage. I den herved opstaaede Usigtbarhed er de uden selv at vide det kommen ind over den danske Grænse. En Brand i Forgasseren var den direkte Aarsag til, at de maatte foretage Nødlandingen.
    Efter Ankomsten til Kolding, kom Flyverne, efter hvad “Kolding Folkeblad” meddeler, i Forhør hos konstitueret Herredsfoged Hvid. De opholder sig under militær Bevogtning paa Hotel “Kolding”. Det herværende Dep.chments Ajudant, Løjt. Rasmussen, er attacheret dem. Resterne af Maskinen, der var en Observationsmaskine af Albatrostypen, mrk. “G.7”, blev sendt til København i Gaar.

    18/5. 1918 Vejle Amts Folkeblad:
    Var der to Flyvemaskiner? I Gaar Eftermiddag lød det Rygte, at Flyvemaskinen, som maatte nødlande i Vork havde haft Følge af et andet Aeroplan. En Meddeler underretter os om, at han ved 11 Tiden Torsdag Formiddag i Tudvad saa en Flyvemaskine komme Syd fra og kredse ca. 20 Minutter over Mosen, hvorefter den krydsede frem og tilbage over Byen og forsvandt i retning af Rugstedlund. Dens Nationalitet kunde ikke bestemt konstateres. Hvis Klokkeslettet 11 er rigtigt, har der været to Maskiner over Egnen, for ved den Tid laa Aeroplanet ved Vork i Flammer.
    Gaardejer Holger Knudsen i Vesterby, der har talt med Flyverne, fortæller, at de havde to Rejsekufferter med paa Maskinen, og de var solidt klædt paa. Nogle af Pladerne fra Kameraet blev overgivet til Ødelæggelse. I Løbet af et Kvarter var Flyvemaskinens Planer med Lærredet fortæret, men det brændte ca. 1½ Time i Stellet, der bestod af  Kobbertraad og Aluminiumsrør.
    Maskinen var en Todækker, mærket “F.B. 13”. Den kunde medføre 300 Liter Bensin, og Motoren havde 220 Hk. Motoren var fast, 6cylindret, akkurat som paa Automobiler. De Flyvemaskinermotorer, der kendes mest, har Cylinderne siddende som Eger i et Hjul og roterer om en Midtakse. Det var en Observationsmaskine, som var ubevæbnet.
    Da de to unge Flyvere kom ind til Gaardejer Hagen, som tog vel imod dem og beværtede dem, hvad de var yderst taknemmelige for, spurgte de, om det kunde lade sig gøre at faa civilt Tøj. De vilde til Grænsen, hvor langt der var at spadsere? De var øjensynlig kede af, at der var saa langt, og Udsigten til at maatte tilbringe Resten af Krigens Tid i Uvirksomhed i Danmark. I Gaar Eftermiddag førtes de unge Flyvere til Kolding. Antagelig bliver de interneret i Odense, hvor deres tidligere forulykkede Flyverkolleger opholder sig. Da Maskinen gik ned i Glideflugten, stødte den først mod Jorden i en nylig tilsaaet Havremark, hvor den lavede et stort Hul, og pløjede nogle dybe Spor over Marken, indtil den standsede paa et Stykke Grønjord. Her var det den blev afbrændt. Baalet udviklede en vældig Varme. Græsset blev afsvedet i en stor Omkreds. I Dag kommer der en Tekniker fra København til Vork. Han skal se paa Vraget og forsøge at skille de forvredne Metaldele saa meget, at de kan transporteres bort.

    21/5.1918 Vejle Amts Folkeblad:
    De internerede tyske Flyvere tabte et kort. “Kolding Avis” har faaet tilsendt et Kort, som de i Kolding foreløbig internerede Flyvere tabte, da de fløj hen over “Østerbygaard”s Mark. Kortet, der omfatter Strækningen fra Aabenraa til et Stykke Nord for Horsens og fra Vesterhavet til Midtfyn, er ifølge den nævnte Kilde trykt i Aabenraa og synes at være en Kopi af det danske Generalstabskort. Det er stemplet “Kgl. preus. Flieger Beobachter-Schule, Schverin, Mechlenburg”. Særlig Interesse frembyder med Rødkridt tegnet Pile, der fra Aabenraa peger i nordvestlig Retning, altsaa mod Hjertet af Jylland. Det synes just ikke at bekræfte Flyvernes Udsagn om, at de havde været paa Vej fra Schverin til – Hamburg. Kortet er af Bladet overgivet til de militære Myndigheder. De to tyske Flyvere der dalede ned ved Vork, og som foreløbig har været internerede i Kolding, er efter Ministeriets Ordre afrejst til Aalborg, hvor de skal interneres.

    Efterskrift
    Her ender de skriftlige meldinger, måske har der været yderligere informationer fra de to, men de er så sikkert i vore militære arkiver. Holger Knudsen, Vesterby, var ikke gårdejer men lægestuderende på det tidspunkt og kunne derfor tysk. Gårdejer Hagen hed Pedersen til efternavn og ejede gården, som Familien Brødsgaard siden har haft. Sognefogeden i Refsgård, hvor forhøret af de to unge flyvere officielt fortsatte hed Christian Alminde og boede på “Stinnesminde”, der senere hedder “Lindelyst”.
    Ret usandsynlig virker piloternes forklaring. Først at de havde været et sving over Hamborg, der ville bestemt ikke være brændstof til så lang en tur tilbage til Vork i den forholdsvis lille maskine med en primitiv, uøkonomisk motor. Senere kommer forklaringen, at de forvekslede Vejle med Flensborg, da de intet kort havde, hvilket jo ikke passede, og til sidst forklarer de, at flyveturen skulle gå fra Flensborg til Hamborg. At der blev tåge i 4000 m højde og hvad de ville i den højde, lyder også meget usandsynlig, det er på grænsen for iltmaske.
    Sandheden har nok været, at de skulle tage billeder af de danske befæstninger, det indikere det tysk stemplede kort, og så passer det fint med, at de har været ret højt oppe, dog næppe mere end det halve af de 4000 meter. Nogle af de optagelser de havde gjort, endte øjensynlig også på bålet i Vork, kameraet nænnede de åbenbart ikke at brænde, men de havde jo også i begyndelsen håb om at nå grænsen – i lånt civilt tøj. Lidt naivt synes man i dag. Spændende om der skulle findes billeder fra beslaglagte glasplader.
    Åbenbart har der tidligere været tyske fly under krigen over Danmark, idet vi hører at der er interneret nogle i Odense. Derfor må vore to uheldige piloter til internering i Ålborg, sikkert for at holde dem adskilt fra deres fæller. Desertører har de vel næppe været efter det foreliggende, hvis det virkelig skulle være tilfældet har de været meget udspekulerede og lagt meget røgslør bag sig. Desertør i krigstid er også en dødsensfarlig bedrift, hvis de nu var havnet tilbage i Tyskland? Men en spændende historie var det.

    Tak til alle de, der var med til at genopfriske den.