Niels Mikkelsen var født i 1835 i Hvejsel sogn, og døde i Hjelmdrup d. 22. sept. i 1910. Han blev gift i 1859 med mejerske Ane Marie Hansen. Hun levede sine sidste år, efter mandens død i Spjarup og døde i 1921. Niels Mikkelsen havde i sine unge år arbejdet for en dyrlæge, kom senere i smedelære og var ansat som smed på Lerbæk gods, hvor han lærte Ane Marie at kende, da hun var ansat der som mejerske.
Efter deres giftermål flyttede parret først til Benkjær ved Borlev, men lejede snart efter et hus med 3 tdr. ld. på Hjelmdrupgårds mark. I østenden af huset var der smedje. Men han både slagtede og var smed, ret snart blev disse håndværk nu bierhverv for ham, og han virkede som “klog mand” i hen ved 50 år fra sidst i 1860’erne og til sin død.

Ved et besøg på museet på Højvang d. 30/4. 2009 kom et par oldebørn af Hjelmdrup smed, Lilly Andersen og Peter Chr. Sørensen samt dennes datter, Annette med nogle oplysninger om deres oldefar og om familien, de kommer fra Bække og Brørup egnen.
De følgende oplysninger om smeden og hans virke som “klog mand” stammer dels fra efterkommerne og dels fra ældre artikler om Niels Mikkelsen.

Familien kom også med et gammelt billede af smedens hus i Hjelmdrup. Også posten er kommet med på det gamle billede sammen med ægteparret Mikkelsen.
Huset blev nedrevet for snart 100 år siden.
Det har ligget i skellet mellem St. Ballesgård og Hjelmdrupgård lidt fra kommunevejen. Smedjen var til højre, beboelsen i midten, til venstre var der et rum til en ko og her blev der også slagtet. Helt til højre ses lokummet. Slibesten og et par redskaber står uden for smedjen. Endnu for50 år siden kunne man stadig se et par æbletræer og lidt blomster, der hvor haven havde ligget, men i dag er der ingen spor efter den kloge mands hus.

Hjelmdrup smed, Niels Mikkelsens børn
1. Anna Mette Mikkelsen, død 5. juli 1864, 3 år gammel.
2. Hans Kristian Mikkelsen, død 18. august 1871, 8 år gammel.
3. Andreas Mikkelsen, født 23. december 1865, døbt 24. februar 1866, konfirmeret 4. april 1880.
4. Ane Mette Mikkelsen, født 7. maj 1869, døbt 13. juni 1869, konfirmeret 1. april 1883
5. Hans Kristian Mikkelsen, født 12. marts 1872, døbt 26. maj 1872, konfirmeret 18. april 1886 (som er far til Signe (Nielssigne), Peter, (det kloge Barn Niels), Klara og Alfred – og oldebørn i vor linje af familien.)
6. Mikkeline Mikkelsen, født 29. august 1874, døbt 27. september 1874, konfirmeret 30. september 1888.
7. Morten Mikkelsen, født 6. januar 1877, døbt 11. februar 1877, konfirmeret 1. søndag efter påske 1891.
8. Niels Mikkelsen, født 24. september 1883, døbt 31. oktober 1883

I folketællingen fra 1906, bor der en Niels J. Mikkelsen, som er 5 år gammel på det tidspunkt, han står anført som slægtning. Drengen er blevet betragtet som det 9. barn i ægteskabet. Jeg er ret sikker på at det er Niels Mikkelsens søns, Hans Kristians barn, der var et “klogt” barn, og dermed et barnebarn til smeden og Ane Marie, og så passer det også med at de skulle have mistet 3 børn. 2 som små og 1 som ung, for den kloge dreng er død på et tidspunkt mellem 11-13 års alderen ca. så han har været betragtet som ung i den alder jo, på det tidspunkt. Jeg er overbevist om at han er blevet placeret hos smeden, fordi han har været “mærkelig” og lige som smeden selv blev lidt betragtet som sådan.
Jeg har fundet navnet Maren i forbindelse med Niels Mikkelsen, men har ikke helt endnu fået opklaret hvilken forbindelse hun har haft til ham. Meddelt af Annette (tipoldebarn).

Hjelmdrup smed og hans kone havde altså 8 børn, hvilket var meget normalt på den tid.
Niels, der døde barnløs, Hans Kristian, død 1947, fik 5 børn, han boede på en ejendom nær gården Margretenborg i Torsted, Signe, født 1899 blev gift Gormsen, de to oldebørns mor, Klara, født i 1906 og gift Sørensen, hun boede med sin mand på en ejendom i Nyby.

De to oldebørn fortæller om deres oldefar, at han havde evner til at se ting før de hændte. Eksempelvis bankede det 3 gange på en bjælke tre dage før nogen døde i nabolaget, og da vidste smeden, der blev brug for festmad til begravelsen, så han slagtede gerne et svin med det samme.
Folk kom efterhånden langvejs fra for at blive kureret, få et råd om hvad de skulle foretage sig, da smeden kunne forudse mange ting, foruden det han kunne udrette med sine hænder…

Og mærkværdigvis ser det ud til at nogle af Hjelmdrup smeds efterkommere har arvet visse af disse evner. Her et lille udpluk fra det familien har oplevet.
Da deres bedstefar Kristian Mikkelsen var død, sprang pludselig en skuffe op i den gamles dragkiste, hvor salmebogen var gemt. Også da Klara døde skete der nogle mærkelige lyde.
Lilly har haft en del oplevelser af ting der skete, inden det virkelig foregik.
Troldbogen Cyprianus ville hun ikke have indenfor sine døre, og i det hele taget har hun altid været imod de syner hun havde, men ikke har kunnet slippe for.
To gange har hun prøvet at afværge trafikulykker, den ene gang forgæves, selv om hun tryglede manden om ikke at køre ud på sin motorcykel. Den anden gang ville hun ikke køre på motorvejen, selv om det var nemmere. Da de kom hjem hørte de, at der var sket en større ulykke med tre dræbte, netop på stedet, hvor hun havde haft syner om det.
Sin egen sygdom kunne hun også se, sådan at hun i tide kom under behandling for kræftsvulst i maven – lægen i Brørup havde ellers sagt at hun intet fejlede, men Lilly nægtede at forlade lægen, før han havde givet en henvisning til scanning. Sådanne og flere hændelser fortæller de to søskende om, uden at gøre et større nummer ud af det.
Lilly vidste også inden hendes lille pige blev født, at barnet ikke ville overleve.
Hendes bror Peter har ikke haft noget imod sine evner om uforklarlige hændelser, men han har ikke været stolt af at nogle ting, som han havde forudanelser om.
Den gamle Niels Mikkelsen forudsagde også, at i det 5 slægtled ville én få hans evner, og nu viser det sig, at Peter Sørensens datter Annette med hænderne kan helbrede og lindre smerter. Noget hun også dyrker og godt kan lide. At arbejde med sine hænder var vel også det den gamle “kloge mand” var mest kendt for i sin tid, både over for mennesker og dyr.

Måske en lidt underlig samtale med efterkommerne af den gamle smed, der kunne mere end sit fadervor, men man sidder alligevel bagefter med en følelse af, at der er mere mellem himmel og jord end der umiddelbart kan forklares.

Der har gået mange beretninger om Hjelmdrup smeds færdigheder, han var for 100 år siden kendt i hele amtet, og der var bud efter ham til mange forskellige former for hjælp til mennesker og dyr.
Smeden var dog sikkert klog nok til kun at beskæftige sig med hvad han havde forstand på, idet der også er fortælling om, at han afviste at hjælpe, hvor han kunne se, at hans evner ikke rakte.
Alligevel blev han et par gange anklaget for kvaksalveri. Både læger og dyrlæger var jo ramt på deres erhverv på grund af smedens succes og virke. En enkelt gang blev han også idømt en bøde for at have forvoldt en ung mands død, sikkert uden grund, idet han havde nægtet at behandle hans tuberkulose. Og bøden samlede naboerne også ind til, og betalte for ham.

Selv om Niels Mikkelsen var efterspurgt og kom vidt omkring, levede han som en fattig mand. Hans betaling var som regel brændevin, og det gjorde desværre også, at han drak for meget.
Det var førhen også nærliggende at tro at smeden besad overnaturlige evner, og at der var megen overtro forbundet med smeden er der ingen tvivl om. Han blev betragtet som mellemleddet mellem Gud og Fanden. Han kunne også både stikke en gris og slagte en ko, han kunne årelade både mennesker og dyr, jo der var noget overnaturligt over smedene, og da især ham fra Hjelmdrup.
Smeden selv var også overtroisk. Skruestikken skulle spændes sammen ved fyraften, smedehamrene fjernes fra ambolten, esseske og fyrspid skulle lægges over kors for ellers brugte Fanden dem om natten og smeden ville miste sine kræfter til dagens gerning.

Smeden kunne varsle om dødsfald. En mand gik forbi smedjen og så at der var lys derinde, men smedjen var tom! Da han fortalte smeden om sin oplevelse svarede denne: “Det kender jeg godt. Så skal der smedes ligsøm til en kiste“.

John Kvist har i en artikel fra 1960 i Vejle Amts årbog berettet om en båndoptagelse med en gammel mand, der havde oplevet smeden, hvordan denne arbejdede med heste, som var blevet bovlamme. Beretningen omfatter både smedens synskhed, operation og behandling derefter, men også hans beruselse, hvor brændevinsflasken havde sin faste plads i vinduet i Hjelmdrup.

Ane Marie havde også sit hyr med manden. Når de sammen havde kørt rundt i Egtved med en trækvogn og solgt deres slagtevarer, fik smeden igen for mange dramme og måtte trækkes hjem af konen på trækvognen. “De æ værre, nær a ska slæw æ svin hjem”, fortalte hun når folk ynkedes over det hårde arbejde med at trække rundt i Egtveds gader med trækvognen.
Den samme Ane Marie var også klog på at samle urter, og sammen med sin mand, at lave forskellige salver og afkog til bl.a. hudlidelser. Hun passede også sit hjem og deres børn godt, så de var vellidte, når de tidligt kom ud at tjene på gårdene.

Ane Marie og Niels Mikkelsen, Hjelmdrup smed
Niels Mikkelsen havde en dyrlægebog, som beskriver sygdomme, og fra den havde han lært sig meget om knogler, led og sener. Men også troldomsbogen Cyprianus benyttede han sig af. Bogen kaldes også “Oltidens Sortebog” fra året 1400. Den indledes med en formaningstale til ejeren om ikke at misbruge bogen og – betones det – man skal være stærk i troen, for at få noget ud af den. Er man ellers et skikkeligt menneske skulle man være garanteret lykke og kraft ved at eje den.
I et afsnit af denne mærkelige bog er afsnittet for syge, hvoraf her et par smagsprøver. I en del råd indgår urin som hovedbestanddel. Rådene er i øvrigt en mærkelig blanding af vrøvl og ting med mere fornuft i.
Koldbrand kan helbredes ved at lægge et klæde over, der er dyppet i fruentimmerurin. Bistik kan helbredes ved at lægge jord på fra det sted, hvor man står.
Mod brystsyge haves følgende middel: “Kog et æg i det slim, den syge harker. Når den er hårdkogt, skræl det og kog det atter, til der ikke er mere slim i potten, grav derpå ægget ned i en myretue, kast potten i rindende vand med strømmen, og den syge kommer sig, når ægget er fortæret”. Fnat får man væk ved at bestryge sig med en døds hånd og sige: “Tag det med dig”.
Ligtorne fjernes ved at binde flæsk til tæerne i tre dage og begrave flæsket. Når det er rådnet, er ligtornen væk. Feber undgås ved hvert år, når rugen drær, at gå ud og afskære 3 aks.
Man kan få helt ondt af at høre følgende råd mod tandpine: “Stang tanden med et nyt søm til den bløder, slå derpå sømmet fast i en mørk kjælder, hvor hverken sol eller måne skinner og sig i det samme: “sid du der for evigt”.
Ørepine fjernes ved. at stoppe ørerne til med surdejg og holde sig for næsen.
Der er ingen tvivl om, at stumme skal give lyd fra sig, hvis de overhovedet er i stand til det, når man benytter dette råd mod stumhed: “Lad røgen af brændte gamle sko, klude, strømper, hatte og sligt indstige i munden.

Efter en samling råd om dyresygdomme, der hovedsagelig omfatter benyttelse af urin, blod, hakkede hjerter og tudsekure, går bogens forfatter over til “Trolddommens sorte mirakelkunst.” Der fortælles om, hvordan man vinder et hjerte helt og beholder det udelt. “Ens sved samles sammen, og man giver vedkommende en skefuld under et eller andet påskud. Dette er det eneste kraftige middel”.
Kriminalpolitiet kan helt afskaffes, blot alle kendte dette middel til at få stjålne ting tilbage.;Tag et frisklagt hønseæg i tyvens navn, bind en grøn silketråd om, læg det i varm aske, og han har da ingen ro før tingen er tilbageleveret. Hvis man vil have lykken, skal man samle regnvand i et dødningehoved, og vaske sig i det julenat kl.12. Pengene vil komme til en ganske af sig selv, hvis man en nat kl.12 tager et stykke bly fra et kirkevindue og lægger det i pungen.
Så let er det.
Drikkelyst helbredes ved at give drankeren noget brændevin, som en levende ål først “har løbet sig ihjel i”.
Man kan ikke blive ramt af sine fjender, hvis man på sit blotte legeme bærer et stykke hyænehud, og vil man blive “phrophetisk”, skal man blot nedsvælge hjertet af et muldyr endnu råt og bankende.

Uenighed mellem elskende fjernes let ved at give dem kødboller lavet af turtelduenyrer og -hjerter sammen med roden af hvid havelilje. Man bliver livlig af at drikke vin, der er kogt tilligemed en guldring, og hvis en pige bærer en ring med en topas i, der har ligget 24 timer på alteret i en kirke, “erholder hun kraften til at bevare sin dyd”.
Hemmelige elskovsbreve gives der flere anvisninger på. En af dem er at skrive med citronsaft på et stykke papir, lade det tørre, og når den elskende skal læse det, skal det lægges på en varm kakkelovn. Da træder skriften frem. Frugtsommelig bliver en kvinde, hvis hun hver morgen og aften spiser en æggeblomme af en barneske.
Det hævdes, at en gravid når hun er tung, sløv og utilpas bærer på en pige, mens hun bliver livlig af at bære på en dreng. Man kan i øvrigt hitte ud af, om det bliver en dreng eller en pige ved at brænde nogle sneglehuse, støde dem til pulver og hælde det i den frugtsommeliges urin. Synker det til bunds, er det en pige, ellers en dreng. Endelig kan noteres, at en ung pige kan få en mand til at elske sig ved at skrive sit navn på et stykke papir, lægge det under hans lagen på det sted, hans lemmer hviler og tre gange sige: “For kærlighed”.

Hvor meget den kloge mand selv troede på alle disse fantasifulde råd, er nok tvivlsomt, hans største berømmelse fik han jo også ved at sætte led sammen og den slags, det overnaturlige lod han vist mest sine “patienter” tro på.
En stor færdighed udi anatomien havde smeden utvivlsomt erhvervet sig når han slagtede. Det var især sener og led han kurerede hos både dyr og mennesker. Åreladning og kopsætning med igler var også et almindeligt benyttet middel i tiden, og dette mestrede smeden som så mange andre smede. For sært nok har der altid været noget mystisk og overnaturligt hos smedeerhvervet, men der har næppe været nogen her på egnen, som har været så kendt og søgt som den Hjelmdrup smed.

De havde deres “laboratorium” i spisekammeret, og der foregik medicinblandingen for lukket dør. Medicinen var ofte skrap, den både duftede og kradsede, så mange måtte give den fra sig igen, men hjælpe, det gjorde den, især når der blev brugt af smørelsen. Han havde en specialitet, og den var at kurere folk, der blev omslået (hugormebidt). Ingen læge var i stand til at behandle hugormebid med en sådan sikkerhed som smeden. En dreng, som var opgivet af lægen, blev helbredt og bagefter sagde Niels Mikkelsen – “at det dog var svært, så den dowtor havde forkludret drengen”.

Selv præstekonen, fru Brummer i Egtved benyttede ham, skønt hun havde lægen til nabo. Ældre folk, der ikke kunne sove, fik uddrag af mannekop (valmue) – og gjaldt det en svedekur, fik man gedeblod tørret i en pande og udrørt i øl. En ung pige havde en stor vorte, og sammen med sin mor gik hun til smeden. Han hverken rørte ved vorten eller pigen, stod bare og mumlede noget, og så kunne de gå igen. Vorten faldt af kort efter.

Inden apoteket i 1872 blev oprettet i Egtved, var smeden næsten ene om at give salve og andre medikamenter til syge, afstanden til Kolding og Vejle, ad dårlige veje var grund nok til ikke at drage langt efter sligt, men selv efter århundredskiftet samlede ægteparret blomster, urter og frø, og i stuen stod en krukke med forskellige medikamenter, nu ofte med noget som også var indkøbt fra apoteket.

Brændevin var nærmest et universalmiddel, har en søn af smeden fortalt. Havde f.eks. en karl hugget enden af en finger, fik han linnedtrevler godt gennemvædet med brændevin bundet om såret i 8 dage. Men brændevinen tog han selv sin broderpart af, og ved visse lejligheder, når han ikke lige blev budt en dram, kunne han ligefrem godt true med, at han kunne hekse, og han havde vist ikke noget imod, at mange anså ham for en heksemester. En nabo spurgte ham dog engang han var ædru, hvorfor: “For du trower jo eet sel å det hekseri”. “Jow, nær a sejer sån, spør folk eet mier, å a sleper få låång forklaringer”, svarede Niels Mikkelsen.

Amulet og aftryk fra Niels Mikkelsens grav på Egtved kirkegård. Hekseri og overtro, da smedens grav for nogle år siden blev opgravet i anledning af en nabograv, fandt man en lille amulet eller et segl med kryptiske tegn, som kunne ligne noget fra den gamle troldbog Cryprianus, så noget har den gamle nok alligevel troet om overnaturlige kræfter, når det kom dertil, siden han havde fået sin amulet med i graven.

“Du som fører alle jordens hænder
til hver gerning god, som stedes det.
Du som alle vore trængsler kjender,
du med mig i denne handling vær,
du beskytte vil min tillids tanke,
at jeg held og redning da kan sanke.”

Med denne bøn fra Cryprianus har “Æ Hjelmdrup smed” måske afsluttet sit virke.

På Egtved kirkegård er der opsat en mindesten over den engang så kendte og kloge mand.