Der er nu 707 historier fordelt på194 byer

Landsbyhistorier

Indsend ny historie

Forfatter: Svend C. Dahl

  • Langdyssen i Harrestedgaards skov

    Langdyssen i Harrestedgaards skov

    ”I Harrested Skov ligger en delvis forstyrret Langdysse. Den er bevokset med Bøgetræer. Retningen er Nord til Syd. I den nordre Ende er der taget Sand, og ved den Lejlighed, blev et lille Gravkammer ødelagt. Det var opsat af små Sten … Der fandtes flere Flintsager, deriblandt [en] sleben Økse. Dyssens Længde er 15 Favn ved Bunden, 4 Favne bred, og ovenpå 2 Favne. Det er ikke sikre Mål. Højden over Skovbunden er henved 2 Alen. Fra den østre Side ser Dyssen anseligere ud. Ved Foden har der været en tæt Række af Sten, nu er der kun enkelte tilsyne” (NPP – Noter til denne historie). [1 alen = 63,3 cm; 3 alen = 1 favn]

    NB: Langdyssen er ikke registreret på museet. Historieforfatteren har spurgt et dusin personer med til-knytning til Harrested Skov, inkl. nuv. og fhv. skovrider, -foged og –løber samt naboer til skoven, men ingen har set denne dysse. – Hvis der er nogen, der kender den præcise beliggenhed af (resterne af) langdyssen vil det blive modtaget med glæde.

  • En mand ved navn Bakke

    En mand ved navn Bakke

    Her følger en beretning fra den tid, hvor en stor del af sognets gårde var ejet af Førslevgård. Resten hørte til Harrestedgård, Saltø eller Universitetet (klostergods i middelalderen). Gårdene var derfor pligtige til at yde hoveri på herregården:

    ”Bakke hed han og boede i Agerup. Han blev tilsagt at komme op og tække [på Førslev]. Han kom ogsaa, og gav sig i Lag med sin Haandtering. Samme Bakke var en tyk og meget stærk Mand, men umaadelig rolig – og tillige en lun skælm. Som nu Bakke laa oppe paa Taget, faar han øje paa Etatsraaden [godsejeren], der gik nede i Gaarden; og saa for Skælmen op i Bakke: han slap en Vind, som gav Genlyd fra den store Gaard.

    Lidt efter kom der Bud til Bakke, om han øjeblikkelig ville møde op paa Godskontoret. Bakke gik. Da han kom ind paa Kontoret, stod Ridefoged og Ladefoged med hver sin svare Ridepisk i Haanden. Nu skulle Bakke have tak for den “Skænk,” han havde givet Etatsraaden. Men inden de to Herrer rigtigt fik begyndt, snappede Bakke Ridepisken fra Fogden, tog med to Fingre om den tynde Ende og rykkede en Ende af Snoren:

    “I – usle – Drenge,” sagde Bakke, og for hvert Ord han sagde, røg der en Stump af Pisken, “Hvis – jeg – tog – fat – paa – jer – ” Mere fik han ikke udtalt, førend begge Fogederne fór ud af Døren. De havde faaet respekt for hans kæmpekræfter. Siden den Tid var der sjældent bud efter Bakke; at han skulle gøre Spanddage” (NPP).

    Hvis historien er sand, er den fra før 1787, da der ingen Bakke har været siden den tid i Agerup. En anden beretning om Bakke fortæller, at han havde 3 tdr. land (husmand), og at ikke havde råd til vogn, hvorfor han gik den lange vej til møllen i Tornemark med en sæk korn på ryggen, når han skulle have malet mel.

  • Forsvundne landsbyer

    Forsvundne landsbyer

    Navnene Dalbye Raad og Skiældstrup var i 1784 begge bebyggelsesnavne, der næsten uden tvivl viser hen til et par forsvundne bebyggelser. Skælstrup er påvist arkæologisk forud for nedlæggelsen af naturgasledningen til Hyllinge i 1996. Hvor store de har været, og hvornår og hvorfor de er forsvundet, er der ingen der ved. Men det er utænkeligt, at alle tre bebyggelser (inkl. Saltøby) har eksisteret samtidig. Dertil ligger de for tæt på hinanden.

    Måske er befolkningen i Dalby og Skælstrup stort set alle døde under den store pest i 1300-tallet. Men hvorfor hedder landsbyen så Saltøby i stedet for Dalby, der stednavnemæssigt er ældre end Skælstrup og må have været større?

    Det skal måske ses i sammenhæng med Saltø Slot, der i middelalderen var en befæstet borg og kronens ejendom ligesom hele Karrebæk Sogn. Måske er borgen først anlagt på dette sted midt i 1300-tallet (den er ældre), idet kongen har bedt de overlevende i Dalby, Skælstrup og Saltøby om at samle sig i én landsby: Saltøby på dens nuværende placering. På den ledige plads kunne man så opføre borgen, der netop ligger på den ”forkerte” side af Saltø Å i forhold til Karrebæk Sogn. Men kongen kunne flytte sognegrænsen, og slottet hører stadig til Karrebæk Sogn.

  • Brorupgaard

    Brorupgaard

    Følgende ”røverhistorie” er optegnet af Nils Peder Pedersen: ”Der skal i gamle Dage have boet en Røver i Brorup, den gang var der Sejlads i Saltø Aa. Til sidst drev han nok sine Fribyttertog for vidt; han kunde nok ikke kende forskel på dansk og tysk [en personlig tilføjelse?]. – Lensmanden paa Saltø fik saa Befaling til at sætte en Stopper for den Trafik. Der siges, at det var selve Julenat, at lensmanden og hans Svende gæstede Røveren. Borgen blev indtaget og Røverne dræbt. – Et Hussted i Brorup By omgiven af Stengærder angives som Stedet, hvor Borgen har staaet”.

    Der råder overdrevne forestillinger om, med hvor store skibe, man har kunnet sejle op ad mange små åer. Selv om vandstanden generelt var højere før ”dræningens tid”, samtidig med at der er sket en vis tilgroning og landhævning – så har man næppe kunne sejle med andet end robådestørrelse til Brorup (men måske nok trække større skibe).

    Noget andet er, at der faktisk findes et gl. marknavn (på udskiftningskortet 1795) lige øst for Brorup By, der hedder ”Barfræed”. En barfred er et forsvarstårn, så måske er der lidt sandt i røverhistorien?

  • Gravøl

    Gravøl

    Sognets præst, Bründum, døde i 1831. I den anledning bad enken lærer Mortensen om hjælp, hvorefter denne skrev til Morten Larsen:

    ”Gode Morten Larsen, fra provstinde Bründum skulde jeg anmode ham og Christian Lassen om, paa Onsdag Formiddag kl. 11, at komme til Marvede og være behjælpelige med at bære Hr. Provsten til Graven. De 6 Karle til at ringe i Hyllinge vilde I to gode Mænd jo nok besørge udnævnte. Foruden Mad og lidt Brændevin i Taarnet, kunde de jo, hvis Hosbonderne tillade det, tage del i Gildet hos Jørgen Andersen.

    I øvrigt vilde han maaske lade Sognefogden eller Oldermanden at bekjendtgøre, at hele Sognets gaardbrugende Mænd [ej husmænd] samme Dag efter egen Lyst og Lejlighed kunde møde hos bemeldte Jørgen Andersen, der har 20 Potter Brændevin og en Tønde godt Øl, hvorved Mændene ville erindre deres hengangne Sjælesørger, eller med andre Ord, hvori de vilde drikke Provstens Gravøl.
    Den 26 Septbr 1831 / Mortensen” (NPP).

    Noter til denne historie