Områderne omkring Veddum
Veddum udgør med opland Veddum Vandkær, Bundhaven, Veddum mark, Tonskær og Veddum Vorn. Den østlige del, Veddum Vandkær, Bundhaven Veddum Kær, Veddum Have og Melkurven er lavtliggende hævet stenalderhavbund, mens den vestlige del Veddum Hylt og Veddum Mark er istidsdannelser med leret jordbund.

Her var også mennesker i jernalderen
På Bakkegårdsvej og i Veddum er der ved arkæologiske udgravninger fundet stensatte jordfæstegrave fra ældre romansk jernalder. I Veddum Have er der ved pløjning fundet potteskår. Der er således fastslået, at der i tiden omkring Kristi fødsel har været eller boet mennesker i Veddum.

Navnet Veddum
Første gang vi støder på navnet Veddum er i 1436, hvor byen benævnes Widum, der udlægges som: ”Hjemmet ved skoven”.

Veddum i dag
Veddum er ikke en gennemfartsby, derfor er den ikke kendt af mange uden for lokalområdet. Veddum by består af 207 boliger og der bor godt 450 mennesker. I oplandet bor ca. 250. Da der er 530 stemmeberettigede i området, må der altså være ca. 170 børn og unge under 18 år.

Veddum er en af Danmarks største forteklyngebyer, hvor gadepladsen indenfor den fuldstændige gårdkrans var opdelt i et betydeligt antal blokker med huse og gårde. Mellem disse blokke fandtes et virvar af slingrende stier og gyder, noget man stadig kan fornemme i byens nordvestlige hjørne. Trods udbygningen, fortrinsvis i vort århundrede, mod øst og syd, kan man stadig følge byens næsten kvadratiske omrids, hvorom der førhen løb en ringgade, nu Trommelholtvej, Sadelmagervej, Hyltvej, Pejtervej og Bakkegårdsvej.

I 1682 fandtes der i byen 14 gårde, et antal der i udskiftningsårene 1800 -01 steg til mere end det dobbelte. Forten var i den periode omdannet til en labyrint af små stier og gyder. I 1880 fandtes der i Veddumdelen af sognet 52 gårde og 87 huse med 689 beboere, et tal der steg til 790 i 1900, året hvor Aalborg-Hadsundbanen blev taget i brug, og hvor Veddum blev stationsby. I dag har Veddumområdet ca. 700 beboere.

Kører man mod øst, kommer man igennem et stort fladt markområde: Vandkæret, Bundhaven, Veddum Kær, Veddum Have og Melkurven med spredt bebyggelse fra efter 1900. Før århundredeskiftet (1900) var området bevokset med el og fyldt med vandhuller og uoprensede grøfter, hvortil grænsede stor eng- og mosearealer. Hvert forår drev man fra byens gårde kreaturerne gennem bommen vad Vandkæret ud til græsning på disse arealer.

Her fouragerede også Danmarks største storkekoloni, idet man i 1880 talte 135 ynglende storkepar i Veddum, et tal der hastigt aftog efter 1912, hvor man indledte afvanding og dræning af området. Da kolonien var på sit højeste var det ikke ualmindeligt at se gårde med 3, 4 og 5 storkereder, ja selv i enkelte trætoppe kunne man se storkereder.

Tidligere var Veddum utrolig rig på kirsebærtræer, så rig at man kaldte den ”En eventyrby i blomsterland” og ”at der givet ikke fandtes en landsby i Danmark, der var så betagende smuk som Veddum, når kirsebærrene blomstrede. I dag kan man endnu om foråret opleve det prægtige syn, når de tilbageværende Veddumkirsebær blomstrer i haver og langs markskel.

I 1999 – 2000 gik Veddum Landsbylaug og Skelund Landsbyforening sammen om at plante kirsebærtræer langs banestien, den tidligere Aalborg-Hadsundbane, på en 3 km strækning mellem Veddum og Skelund.

Bredboller eller Veddumboller er egnsbestemte suppeboller, der med sikkerhed har været brugt i Veddum siden 1875, måske tidligere, der er fremstillet af fløde – som ikke må være for frisk, æg og hvedemel. De er runde, lidt større end en 5-krone, og flade, de supplerer kød- og melboller i suppen. I tidligere tiders Veddumboller var hvedemelet erstattet af rugmel og bollerne betydeligt større for at drøje på maden (der kunne kun være 3 i en tallerken suppe).

Kulturelt set har Veddum været begunstiget af, at der har levet utroligt mange fremsynede og initiativrige mænd og kvinder her, således blev der i 1880 stiftet en afholdsforening, der i 1883 købte en udstillingsbygning i Aalborg, rev den ned og transporterede den de 42 km til Veddum i hestevogne, hvor man genopførte den som Østhimmerlands første og største forsamlingshus Veddum sal, der blev indviet i 1884. Siden har Veddum Sal fungeret som et af byens kulturelle samlingspunkter, dengang som nu, utroligt aktivt.

I 1870 oprettede man Veddum Sparekasse, i 1887 fik man som den femte by i Nordjylland telefon. I 1915 stiftede en flok håndværkere og småkårsfolk Veddum brugsforening, i 1915 byggedes også Veddum mejeri.

Den ”nye” hovedskole blev taget i brug i 1919 og virkede som sådan frem til 1970, hvor skolefunktionen flyttedes til Skelund.