Karen Marie Larsen
Karen Marie Larsen boede i Stenbæksholm det meste af sit liv. Hun er født i 1858 den 27 april og hendes forældre var gårdejer Niels Nielsen og Maren Rasmussen. Hun blev enke allerede som 25 årig med 2 børn. En pige og en dreng, hendes mand var handelsmand og hed Anders Larsen.
Det var ikke let for en enlig mor at skaffe til dagen og vejen men hun tog fat med begge hænder og begynte at sy for folk, desuden holdt hun podeskole i en årrække.
Omkring konfirmationen døde pigen, hendes søn boede som voksen i Møllegade i Næstved og var købmand.
Hun var i besidelse af en ukuelig vilje og arbejdslyst der førte hende igennem de vanskelige tider. Dette gav hende en respekt om hendes person at hun tog fat og ikke gav op.
Karen Marie boede stadig i sit hus i Stenbæksholm da hun fyldte 80 år. Hun vedligeholdt det selv, og alt var i proper stand og forhaven var sirlig og velholdt.
Man kunne altid føre en samtale om de nyeste begivenheder ude i verden som hun fulgte med i gennem avisen.
Hendes gæstfrihed var kendt i sognet og mange unge kom i hendes hus, så kunne Karen Marie fortælle om sit yndlingsemne, det danske kongehus, og den dag Kongeskibet sejlede op gennem Næstved kanal var hun der på pletten for at vinke.
Hun havde et ungdommeligt sind og en ukuelig livsvilje.
Dette er min oldemor. Dejligt at læse denne artikel.
Leder efter mand Anders Larsen og forældre info mht. slægtsforskning.