Min Landsby

Stårup er min landsby, der er jeg født og opvokset. Byen ligger i Odsherred mellem Højby og Nykøbing Sj. Det er en lille landsby, nok en af de mindste i landet. Jeg blev født 1924, og boede der hele min barndom, og en del af min ungdom. Vi boede på en gård, – Mosegården 3c – den lå lidt udenfor byen mod Annebjerg stræde. Gården blev bygget til min Farfar i 1874, som udflyttergård fra slægtsgården 3 i Stårup by.

Stårup har forandret sig meget siden dengang, men absolut ikke til sin fordel. Dengang var det en rigtig by, der var skole – forskole og hovedskole, – to købmandsforretninger, den ene med brødudsalg, to tømrere, smed, træskomand, et lille røgeri, den gamle gård, nogle huse samt en logebygning, som dog ikke blev brugt som sådan i min tid, men hvor der blev holdt skolefester m.m.

I 1934 fik vi den nye vej, Cementvejen, den løb lige bag om byen, fra Annebjergvejen til ”ræberen”, den var vi meget stolte af, og vi slap for den megen trafik gennem byen.

Men det allerbedste ved byen var nok skolen. Forskolen var ret ny med røde mursten, røde tegl og tre store vinduer i skolestuen, der var en mindre legeplads. Bag den lå hovedskolen, det var den typiske ”gamle stråtækte skole på landet”, den var trelænget, med gårdsplads, og foran en legeplads. På begge skoler, var der en vandpost i gården, og ”das” ude bagved. Der var kakkelovn i skolestuen, men i hovedskolen kneb det med at holde varmen, og det trak ind ad vinduerne, men vi var ikke forvænte. Det var alle tiders dejlige skole.

I dag er byen vokset, der er bygget et villakvarter, men eller er der kun biler, biler, biler, intet andet, bilværkstedet ligger i den gamle smedie, og de mange brugte biler breder sig i snart hele byen. Den gamle hyggelige by er helt forsvundet, men trods alt holder jeg stadig meget af min landsby.