Karlsvognen

Nok kan Solbjerg kirkegård ikke fremvise et lige så kendt fund som “Solvognen”, der blev fundet i Trundholm mose i 1902, men langt mindre kan også gøre det, idet den her i 2011 har fået, eller rettere: der blev nyopdaget en “Karlsvogn”, i det mindste billedlig talt.

I kirkediget omkring Solbjerg kirke findes mindst to kampesten med de såkaldte skålmærker. Skålmærker tilhører den yngre sten – og bronzealder, der strækker sig fra år 3000 til år 500 f. k. Den ene sten findes ved indgangen til kirkegården fra parkeringspladsen, delvis gemt bag den østlige lågestolpe. Den anden sten med skåltegn er ind til videre nok den meste interessante. Stenen sidder, med fuldt synlige ristninger, i det vestlige kirkedige bag bronzealderhøjen, ca. midt for.

Der er en del teorier angående betydningen af disse tegn, vore forfædre ristede i sten. Nogle mener, at de er frugtbarhedssymboler eller at de kan være symboler for sædemandens plantestok. En betydning – et budskab har de haft. De arbejdede ikke i dagevis på at riste i kampesten med datidens primitive redskaber, hvis ikke disse tegn for dem tjente et bestemt formål, hvad enten de ville fortælle omverdenen noget, de havde på hjerte – enten om en stor begivenhed, eller, som i dette tilfælde, et symbol, der knyttede sig til deres gudsdyrkelse. Her skal nævnes, at skålmærker i grupper i arkæologisk forstand, som oftest knytter sig til stjernekonstellationer, der var en af de ting, vore forfædre tilbad.

Det er her, den sidstnævnte sten kommer ind i billedet, da ristningerne her tydeligvis forestiller “Karlsvognen” eller dele af dette stjernetegn. Denne opdagelse er dog ganske ny, nemlig fra somren 2011 . Ved et tilfælde fik man øje på “vognen”, der ganske vist ikke vender helt som en vogn skal og indtil nu kun har været betragtet som en gruppe tilfældigt placerede skålmærker. Man må håbe på, at stenen bliver vendt rigtigt og får en mere fremtrædende plads, eksempelvis i kanten af bronzealderhøjen, når kirkediget engang i fremtiden skal sættes om.

Tanken om, at vore forfædre her tilbad netop denne sten, eller rettere dens indristede symboler på denne plads ligger ikke fjern, når man tænker på, at kirkepladsen netop ligger på en af vore forfædres gamle offerpladser…

Stenen har sikkert ligget på pladsen i forvejen, men efter at man overgik til kristendommen er dens betydning efterhånden gået i glemmebogen. Da stenen i sin tid blev anbragt i kirkediget, havde nogen næppe lagt mærke til disse skålmærker og langt mindre kendt betydningen af dem.
Digebyggerne har vel brugt den, fordi den lå lige for, og ved et for os i dag heldigt tilfælde vendt “den rigtige side” ud.

Man må næsten tro, at kirkediget og hele egnen omkring Solbjerg gemmer på flere kampesten med forfædrenes ristninger end de to nævnte, da egnen er fuld af fortidsminder. Fra højen på kirkegården kan der udpeges mindst 15 gravhøje, der fortæller om den gamle kultur og om det liv, der har været her.