Trolderier i Troldkirken

Bedstefar fortalte mig meget fra sin drengetid, og om hvad han havde fået fortalt af sin far, bl.a. om Troldkirken.

Nogle siger det er et kæmpe gravsted fra ældgamle dage, men det var bedstefar nu ikke helt så sikker på . Trolde har taget ophold i den, sagde han, og det var også en trold der havde lavet den. – Det lød nu også en hel del mere spændende. Den store bakke den ligger på altid været der – fra da verden blev skabt, fortalte han, men de meget store sten på toppen var senere kommet til – nærmest ved et uheld. Ja – Troldkirken er troldeskabt sagde han.

At Troldkirken kom til at ligge lige netop der, var fordi den store mægtige trold ovre på Gjøl Bjerg – på den anden side af Limfjorden, var blevet rigtig godt gal i hovedet over at hører kirkeklokkerne i Sønderholm kirke ringe solen op og ned. Han blev så sur og irriteret over al den ringen, han begyndte at kaste sten efter den. Han fandt nogle de største sten han kunne finde, for at knuse kirken og klokken, men kunne ikke kaste langt nok. Hver gang havnede de næsten det samme sted – alle på denne bakketop. Nogle faldt, så de dannede en stor ring på toppen af bakken, andre i en mindre ring i midten af den store. Den sidste sten han kastede – den allerstørste han kunne finde, lagde han alle sine mægtige troldekræfter i og tog så et vældigt tilløb. Den havde godt nok retningen, men var for stor og tung og landede samme sted som de første og endda lige ovenpå stenene i den lille ring i midten – som var der et stentag over.

Det var på denne måde Troldkirken blev lavet, fortalte bedstefar. Trolden havde taget så hårdt fat i denne sten, man tydeligt kan se aftrykket af hans store hånd – Bedstefar har vist mig hånden – det er rigtig nok.
Da trolden opdagede, han heller ikke denne gang havde ramt den formastelig kirke blev han så vred, han fløj i flint og sprang i tusinder stykker. Det er derfor, der ved Nørholm og især i strandkanten ligger så mange flintesten.
Siden den tid har ingen trolde forsøgt at ødelægge kirken i Sønderholm.

At man kalder alle de store sten, der var kommet til at ligge på bakken for Troldkirken, er fordi denne hidsige trold havde lavet den, og andre trolde efterfølgende så har taget stedet i brug for her at lave deres trolddomskunster. Trolde fra hele landet kommer hertil, fortalte bedstefar – fordi den er nem at finde på den store bakketop og kan ses viden om.
Under de store sten har troldene lavet sig en kæmpemæssig sal, men der er ingen indgang at se for os almindelige mennesker. Når en trold kommer og vil ind, skal han kende nogle magiske ord og hviske dem i en ganske bestemt rækkefølge, så åbner en indgang sig for ham.
Hvad troldene laver der er meget hemmeligt – noget, som kun de ved besked om, men man ved så meget, at de blander mærkelige ting sammen – ting de bruger til at genere os mennesker med.

Bedstefar fortalte også at i hans drengetid – eller var det i hans fars drengetid, måske var det i stedet i hans bedstefars drengetid – at en mand havde kunnet set ind helt ind i højen og set lidt af det der foregik derinde. Manden var tilfældigvis kommet forbi ved midnatstide, på vej hjem fra kroen, og så da til sin store forbavselse stenene på højen så ud som var de gloende.
Da han forsigtigt listede sig nærmere, kunne han se at jorden havde åbnet sig og han kunne da se ned i et stort rum, hvor der sad en masse trolde, der holdt fest omkring et bord. Rundt om stod der mange mærkelige ting, han aldrig havde set før – ting som slet ikke fandtes i menneskeverdenen. Der var ting og mærkelige sager som han ikke kunne forklare hvad var. Men der var også over hundrede store kister, der stod åbne – fulde af det pureste guld og ædelstene, og det var skæret fra alt dette, der lyste hele rummet og stenene udenfor op.
Pludselig havde en af troldene set op – en ganske lille grim fyr, og opdagede han stod og kikkede ned til dem. Trolden kom op til ham og sagde, han måtte få alt det guld han kunne bære derfra og meget mere til, hvis han ville komme og deltage i festen sammen med dem resten af natten.
Men trolden stillede også en betingelse til; han skulle blive en som dem – han skulle gå i troldelære, og når han var udlært ville han få en hale og horn i panden som tegn på han var blevet til en trold.
Manden sagde, at dette tilbud lød da meget spændende, men han ville da tænke over det til næste dag. Det han især ked af var det med hornene og halen, for det ville hans kone jo opdage.
Men inden han nåede så meget som at blinke med et øje, lød der en rumlen og bragen og jorden lukkede sig igen, og der blev helt mørkt omkring ham selvom det før var både månelyst og stjerner på himlen.
Manden blev aldrig sig selv igen efter den oplevelse.

Siden den nat har ingen set, hvad der mere gemmer sig under Troldkirken og ingen har siden turde at grave ned til den guldskat der findes der af skræk for hvad der så vil ske.

Alt dette fortalte min bedstefar og mere til, og vi ved jo alle at hvad ens bedstefar fortæller altid er den skinbarlige sandhed.

Fakta:
Troldkirken er en stor langdysse ca. 50 m. lang og med 47 randstene – og et kammer med en kæmpemæssig overligger. Den er beliggende 17 km vest for Aalborg – mellem Sønderholm og St. Restrup og kan ses fra mit fødehjem. Den er fra 3500- 3300 f.Kr. Troldkirken blev fredet allerede i 1809 som en af de første fortidsmindefredninger i Danmark. Den er bl.a. kendt som motiv på frimærke.