Landsbyhistorier.dk

Skipper og Selvejerbonden Rasmus Madsen Meltofte

Skipper og Selvejerbonden Rasmus Madsen Meltofte af Sønderby på Femø, blev syg på sin sidste rejse. Og døde kun 49 år gammel i Nakskov i året 1769.

I skiftet oplyses det at han var blevet syg den 22 og døde den 30 oktober 1769 Og her regningen som er til gået fra han blev syg og til han blev begravet.

Der er til Hans Knudsen fra Egholm (vel ved Herritslev) blev der betalt 3 mark i vogn leje.
Og til samme mand som havde kørt ham til Nakskov, som var blevet beværtet med øl, mad og brændevin, og var blevet til dagen efter. 13 skill.

Til den afdøde i hans svaghed som havde fået 2 potter rødvin. for ialt 3 m. 8 skill. og senere 4 potter ung vin og 3 pægle af samme, som blev blandet med kogt tevand at læske ham med.4 m. 12 skill. og til samme brug. 1 pund sukker 1 m. 4 skill.

For videre som han har kunnet nyde til ophold, var te, lys, Ildebrændsel, opvartning med videre for 2 rdr.
Til en vågekone som opvartede ham i de sidste 4 dage og nætter. 5 m.
Til Hans begravelse, et klæde 9½ alen kattun til overtræk, pude, klud og ½ ærmer. 5 rdr. 3 m. 4 skill.
Tråd for 2 skill. bånd for 2 skill. urter for 2 skill. i alt 6 skill.
1 nyt hørgarnslagen at lægge liget i, 3 rdr.
og en skjorte som liget fik på. 4 mark
1 brev knappenåle. 6 skill.

Udgifter både for at klæde liget på og lægge det i kisten. 2 rdr.
Betalt til Kirkens værge for jorden og ligklædet til den døde. 1 rdr. 4 m.
For den ½ skole. 1 rdr.
Til ligbærerne nye kapper og kort flor. 4 rdr.
Betalt til bedemændene for at bede 30 personer. 2 rdr. 3 m.
Betalt til begge præsterne både for at følge og kaste jord på liget. 1 rdr. 4 m.
Betalt til en Skolediscipel som råbte følgeskabet op. 1 m.
Betalt til Smeden for 6 skruer af 12 skill. er 4 m. 8 skill.
og til de 2 mænd som bar lig båren for døren. 1 m.
Betalt snedkeren for 1 ligkiste som var uhøvlet. 6 rdr.
Regning fra Apotekeren, for Medikamenter til Meltofte. 3 m. 6 skill.
Summen i alt 35 rigsdaler 5 mark 7 skilling
Nakskov den 1 november 1769. Sr. Christ.

Rasmus Madsen Meltofte var en stor Skipper. som boede i Sønderby på Femø og sejlede proviant fra Smålands øerne og Lolland til Provianthuset i København og har på tilbagevejen bragt mange handelsvare med tilbage til Lolland og Smålandsøerne.

Han var født i Nakskov i 1720 Søn af Skipper Mads Lauritsen og hustru Bodil Rasmus datter og døde i Nakskov den 30 oktober 1769, og blev begravet der den 6 november på Byens Kirkegårds Østre side kl. 11.

Han var bleven gift 26 dec. 1754 i Femø kirke med salige Giert Frederiksens Enke Elisabeth Olufsdatter på gård no. 10 i Sønderby i ægteskabet medfulgte 3 mindreårige børn og Rasmus Meltofte efterlod nu 2 børn med Elisabeth. Hun var født 1722 i Østerby og døde 1773 i Sønderby.

1 datter Bodil Marie Rasmusdatter Født 1755 og døde 1822 Hun blev gårdmandskone på Askø og blev gift 7 dec. 1777 på Askø med Niels Hansen Løyet på gård no. 1.

1 søn Rasmus Rasmussen Meltofte Blev Gårdejer på Askø Født ca. 1765 og døde 1852 på Lilleø Han blev gift 12 dec. 1798 på Askø. Appolone Jeppesdatter.

Flere nu levende personer nedstammer fra Skipper Rasmus Madsen Meltofte og hustru Elisabeth Olufsdatter. Her nævnes.
Askø pigerne Anni Thage født Jensen tidligere Organist ved Askø kirke og Mie Toftegaard Lobedanz tidligere Lærerinde og Børnbogs forfatter, som har skrevet flere artikler i Lollands-Posten.

Uddrag af Nykøbing Amts Skifteprotokol 1768-1772 Skiftet af 19 febr. 1770. folio 298.b-396.b. skiftet er på 196 sider, de fleste skifter i den periode er sjældent på over 8 sider
Kirkebogs oplysninger Kirkebøger. fra Femø. Askø og Nakskov sogne.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.