Forskolen i Skraverup
Forskolen er bygget i 1914, og var en skole for elever fra 1-2-3-4 klasse. Det var en skole hvor der kun blev undervist af kvinder. Den første lærerinde var Gerda Christensen, senere kom Ingeborg Johanne Hansen.
Den der har været der længst var Abelone Kirstine Mortensen, hun var født i Aulum i Jylland, datter af Bager Jens Hareskov Mortensen og hustru Mette Marie født Jacobsen. Hun er uddannet på Københavns Seminarium i 1927 og kom til forskolen i 1929.
Hun blev gift med Johannes Iversen en gang i begyndelsen af 40-erne og kom således til at hedde Fru Iversen. Johannes Iversen var kontormand i Næstved. Børnene kaldte hende ellers frøken Mortensen. De fik aldrig nogle selv børn.
Mine brødre fortæller
John var venstrehåndet og blev tvunget til at skrive med højre hånd, og hver gang blyanten røg over i den forkerte hånd, fik han et rap over fingrene af en blyant eller lineal. De skrev med pen og blækhus og jeg kan fortælle at John hadede at gå i skole deromme, fordi han blev tvunget til at skrive med den forkerte hånd. Han har mange gange været på randen til gråd fordi han skulle i skole.
Han har også prøvet at tisse i bukserne fordi han ikke turde spørge om at få lov til at gå ud og tisse. En gang kunne han ikke få et tekststykke til at gå op, så han skrev det rigtige tal i stykket af fra facitlisten, men hun fandt ud af det og han blev sat op på øverste bord lige ved kateteret.
Han har også fået skældud af Hr. Iversen fordi han drillede pigerne når de skulle hoppe sjippetov.
Johns skolegang blev først bedre efter han fik Lærer Del som fik ham til at gå videre på Lille Næstved Skole.
Min broder Ole blev sat bagerst for han var dum, han kunne ikke følge med, han er ordblind, men det var der jo ikke noget der hed dengang. Der var ingen af mine brødre der kunne lide Fru Iversen, hun var streng og meget upædagogisk, og til tider meget urimelig. De har også prøvet at sidde efter, og så blev man sat i ned til førsteklasserne, og det var meget nedværdigende i de stores øjne. De skulle skrive en bestemt linje så og så mange gange.
De blev også sendt hjem en gang da det var meget dårlig vejr, da hun var bange for at det skulle bliver dårligere. Omme i skoven mødte de Herman Andersen, Eriks Far, han var på vej om for at hente dem, da han syntes det var synd de skulle gå i det dårlige vejr.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!