Svært at blive enig med køerne

I en tid, hvor alene det at skaffe mad til familien kunne være problematisk, var det nærmere regelen end undtagelsen, at drengene kom tidligt ud at tjene – mange allerede før de var blevet konfirmeret. Så var der en mund mindre at mætte – og ingen tog jo skade af at lære at arbejde. Kunne man, skulle man klare sig selv.

Min ven, Rasmus, hørte til dem, der kom ud at tjene, inden han blev konfirmeret. Hans første plads var hos Michael Møller i Sem.

Der kunne være forskel på pladserne, men alle steder skulle hjorddrengen tidligt op. Han havde en travl morgen. Han skulle være klar til at trække køerne ud på græs, når malkningen var overstået. Det var ikke altid let for en halvstor dreng at blive enig med et kobbel køer på en 15 – 20 stykker, når de var ivrige efter at komme på græs.

Bagefter skulle ungkreaturerne, der var på græs, flyttes. Det samme gjaldt fårene, der ofte stod bundet langt hjemme fra – helt oppe ved “Høwen” eller ude i heden. De havde en ulyksalig evne til at løbe rundt, så rebet blev tvundet. Det kunne tage lang tid at få rebet filtret ud.

Det var ikke altid let at nå det hele i tide, så man kunne møde til tiden i skolen kl. 8.00. Det kunne Degnen undertiden have svært ved at forstå, og der var heller ikke megen ros at hente, hvis man havde svært ved at holde sig vågen, når man kom til at sidde stille i solen ved vinduet.