Sangerdyst fra kyst til kyst

Jeg er den yngste af fire piger fra Annexgården i Sem – og den mest forkælede påstår mine søstre. Jeg begyndte min skolegang i Grove, men kom efter 3. klasse til at gå i Skrødstrup Skole. Den 12. april 1964 blev jeg konfirmeret, og jeg sluttede min skolegang i Skrødstrup til sommerferien. På det tidspunkt havde Hem/Sem Kommune indgået skoleforbund med Mariager, dvs. at fortsat skolegang i 1. real eller 8. klasse skulle foregå på Mariager Skole. I 1962 var blevet bygget en helt ny skole. Min far og mor ønskede, at jeg skulle gå i skole på Randers Real-skole ligesom mine to ældre søstre, Karen og Birthe. Det betød, at mine forældre selv skulle betale skolepenge og buskort, men de foretrak Randers frem for Mariager. Jeg var selvfølgelig blevet spurgt, hvor jeg helst ville gå i skole, og da Karen og Birthe havde gået på Randers Realskole, ville jeg også gerne det.

Den 1. august 1964 startede jeg i 1.e. Det var en meget stor omvæltning at komme fra en skole med under 100 elever til en skole med flere hundrede elever. Alene det at skulle op 6.00 om morgenen for at kunne nå rutebilen kl. 6.40, så jeg kunne være på Realskolen kl. 8.00 var hårdt, især om vinteren. Birthe og jeg var de første, der skulle med, så hvis vi var lidt sent på den, kom chaufføren ind efter os – undtagen når det var Grønning selv, der kørte. Så måtte Far køre os til en senere rutebil i Enslev, hvorfra der var flere afgange. Da vi selv fik kørekort, fik vi lov til at låne bilen. Kl. 14.15 kørte rutebilen fra Randers, og vi var hjemme i Sem kl. ca. 15.15 eller lidt senere. Det kom an på, hvor mange steder chaufføren skulle snakke med købmændene, hvor der var af- og påstigning. Især ved købmanden i Dyrby kunne vi vente i lang tid, hvis der var kaffe på kanden. Der blev ikke holdt så nøje øje med klokken som i dag. Når vi kom hjem, fik vi eftermiddagskaffe, og så ellers i gang med lektierne med musikken fra Radio Luxembourg i baggrunden.

Hvis vi, når vi skulle skrive dansk stil, skulle bruge noget kildemateriale, benyttede vi biblioteket i Randers, for der var ingen skolebibliotek på Real-skolen – det foregik selvfølgelig efter skoletid. Så kørte vi med rutebilen kl. 17.15 og var først hjemme ved 18.30 tiden – og så kom vi senere i gang med lektierne. Det var en lang skoledag, men sådan var det for os, der boede på landet. Jeg tror egentlig ikke, vi tænkte så meget over det den gang. Min skoletid på Randers Real var en god tid. Jeg fik selvfølgelig mange nye venner, og jeg kom også med i Realskolens pigekor. Dengang var der et program i radioen, der hed Sangerdyst fra kyst til kyst. Det var en slags konkurrence mellem de forskellige skolekor i Danmark. Det sidste år, jeg var med, vandt vi A-rækken. Finalen foregik i Radiohuset i København. Det var en kæmpeoplevelse at være med. Min interesse for korsang blev vakt, og i dag synger jeg stadig i kor.

I foråret 1966 skulle jeg finde ud af, om jeg skulle fortsætte i 3. real eller forsøge at komme i gymnasiet på Randers Statsskole. Birthe gik på Stats-skolen, og det ville jeg også gerne. Mine karakterer var åbenbart gode nok, så jeg blev optaget. Et nyt afsnit i mit liv tog sin begyndelse. I de år, jeg gik i skole i Randers, spillede jeg stadigvæk håndbold i Skrødstrup sammen med mine gamle skolekammerater. Det kunne selvfølgelig mærkes, at vi var på vej i forskellige retninger. Jeg var stadigvæk skoletøs, mens mange af de andre var kommet ud at tjene og havde deres egne penge. Det var lidt mærkeligt, at vi havde gået i skole sammen i syv år, og så pludselig var vores fælles hverdag væk, vi havde ikke så meget til fælles mere.

Efter 2. real startede jeg i 1.g på Randers Statsskole. Birthe gik på det tidspunkt i 3. g, så vi fulgtes ad det første år. Det var som omtalt en stor omvæltning at starte på Randers Realskole, men det var en endnu større omvæltning at komme på Statsskolen – alene lektiemængden var et kapitel for sig! De elever fra Realskolen, der startede på den sproglige linie, kom i klasse samme med elever fra andre skoler i Randers, så der var kendte ansigter imellem. Kulturen på Statsskolen var meget forskellig fra Realens – alene bygningsstilen. Hvor der på Realen næsten var kæft, trit og retning, var der på Statsskolen en meget højere grad af frihed. Vi havde jo selv valgt at komme i gymnasiet, så det var op til os selv at gennemføre det. Fra første dag var det bare med at hænge i. Der var ikke tid til så meget andet. Jeg blev dog ved med at spille håndbold. Jeg så endnu mindre til mine gamle skolekammerater, da jeg mest gik i byen i Randers nu. På Statsskolen var der en elevforening, Valhal. Når der var fest, deltog jeg selvfølgelig. Også Nørreris og af og til Maxim besøgte vi. Jeg overnattede ved en af mine klassekammerater. En af ulemperne ved at bo på landet var, at man altid skulle finde et sted at overnatte.

Den 19. juni 1969 kom studentereksamen i hus. Det var en dejlig dag, og i den efterfølgende tid var der en stor mængde fester. Et nyt kapitel stod for døren. I løbet af 3. g havde jeg bestemt mig for at søge en elevplads på et apotek for at uddanne mig til apoteksassistent – i dag hedder det farmakonom. Jeg fik elevplads på Mariager Apotek. Det var en meget stor forandring at komme fra skoleverdenen og ud på arbejdsmarkedet. Samtidig flyttede jeg hjemmefra og ind på værelse i Mariager. Min kæreste boede også i Mariager. Vi begyndte kort efter at bygge hus i byen.

Uddannelse varede tre år med et skoleophold på apoteksassistentskolen i Hillerød – en måned ad gangen med afsluttende eksamen på skolen. Jeg fik lært at lave alle forskellige miksturer, tabletter, salver, cremer, øjendråber og en masse andre medikamenter, man kan købe på et apotek. Jeg var færdig med elevtiden i efteråret 1972, og fik tilbudt arbejde som udlært på apoteket. Frem til 31. december 1987 arbejdede på Mariager Apotek. Derefter besluttede jeg mig til at prøve noget andet.

I 1974 blev Peter født og i 1976 Christian. Min mand, Egon, er tømrer. Han begyndte som selvstændig i 1974. I 1986 startede han som halinspektør i Mariager Hallen. Jeg deltog selvfølgelig også i arbejdet, og det var en af grundene til, jeg holdt på apoteket. Jeg ville gerne arbejde nogle færre timer, og jeg var så heldig at få et ti timers job i Mariager Ungdomsskole på kontoret. Efter to år blev jobbet sparet væk. For første gang i mit liv havde jeg ikke noget arbejde ud over det i Hallen. Det var ikke spor sjovt, men jeg besluttede mig for at tage alle de nye kurser inden for EDB, så jeg kunne stå bedre rustet til at søge et nyt job. At være i hallen var ikke nok for mig. I 1993 vendte jeg tilbage til skoleverdenen som sekretær på Mariager Skole. Jeg føler, jeg er kommet på den rette hylde, og er utrolig glad for jobbet. Jeg har sideløbende taget den kommunale uddannelse KOMUNOM for at være bedre rustet til at arbejde i den kommunale verden. I 1995 stoppede Egon som halinspektør. Han er igen startet som selvstændig tømrermester.