Lyngris giver varme

Engang under de hårde vintre i 1940’rene kneb det for mange at skaffe foder nok til dyrene og brændsel til kakkelovnen og komfuret.

Elsine Nielsen, der blev kaldt Murer-Sine, fordi hendes mand arbejdede som murer, klagede sin nød til min far. Hun manglede brændsel. Far ville gerne hjælpe hende.

Vi havde ikke halm nok til køerne, så vi måtte som egnens andre landmænd endnu engang ty til Den stur Hie, hvor vi kunne købe foder – nyslåede lyngris.

Køerne åd kun den fineste del af lyngrisene. De tykkeste kviste lå altid tilbage. Dem kom Murer-Sine og hentede. De gav hurtig ild til madlavningen på komfuret og en god varme i kakkelovnen i stuen.