Børnenes roller, pligter m.m.

Roller
I 1950’erne fandtes ikke offentlige institutioner til børnenes pleje, omsorg og opdragelse: vuggestuer og børnehaver; disse funktioner varetoges alene af forældrene i hjemmet evt. i samarbejde med skolen.

Pligterne
Så længe børnene endnu ikke var kommet i skole som 7-årige,  gik det meste af deres tid med “at kigge på”. Lejlighedsvis kunne de dog godt give en hånd med ved lettere arbejde, navnlig hvis sådant kunne simulere en form for leg. De kunne f.eks. hjælpe med ved indsamling af æg i hønsehuset og måske bidrage lidt ved plukningen af bær fra havens buske.

Når skolepligten indtrådte, meldte de første eksterne pligter sig. Børnene skulle jo nu i skole flere dage om ugen og fik gradvis stedse flere lektier for. Hjemmeregning og skrivning fandt sted ved køkkenbordet, hyppigt under diskret overvågning af mor.

Interne pligter tog også gradvist til, efterhånden som kræfterne slog til. Indendørs var der ikke så mange pligter for drengene; men udendørs tog i al kærlighed kravene til.

Drengene kunne godt efterhånden give en hånd med, når der skulle muges ud ved grisene, fejes gange i staldene, læsses roer – én ad gangen med fork; at dreje håndtaget på slibestenen, når maskinkniven eller leen skulle slibes var også et job. Skrabe roer til hestene, som jo ikke kunne tåle at spise roer med jord på. At male grut kunne også indgå i pligterne. Der skulle jo også strøs avner under køerne og med malkmaskinens indtog kunne de større drenge også her give en hånd med.

Pigerne gik fortrinsvis til hånde ved de indendørs sysler: gulvvask, dynebankning på en stige, lagt på to stole; bagning; drejning af kødhakkemaskinen, når farsen skulle presses ind i de rensede grisetarme til medisterpølse o. lign. Udendørs skulle der jo også plukkes bær, f.eks. både ribs, solbær, kirsebær og jordbær.

Børnesygdommene
Bortset fra vaccination mod kopper og senere Calmette-vaccination, var forebyggende behandling lidet udbredt i 1950’erne. I løbet af 1950’erne toges efterhånden penicillin og poliovaccination dog i brug.

Generelt måtte børnene dog gennem hele rækken af børnesygdomme: Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde, Skoldkopper og Kighoste.
Sjældnere sygdomme var eksempelvis: Stivkrampe, Strubehoste, Tandkrampe, Difeteritis  – vaccination blev taget i brug i 1940’erne
og sjældnere, men mere alvorligt Skarlagensfeber.og yderst alvorligt: Meningitis og Polio.
I vor tid har MFR-og Salk-vaccinen totalt ændret dette billede.
Børneorm var også hyppigt forekommende, men kunne kureres med amerikansk olie. Lus kunne bekæmpes med medikamenteret hårvask.

Fritid og fornøjelser
I 1950’erne var lørdag normal skole- og arbejdsdag; i høstens tid måtte søndagen også sommetider gøres til arbejdsdag.

Når der var frikvarter fra pligterne kunne børnene meget tidligt vænne sig til forskellige former for spil. De første og enkleste var Sorteper og Æsel. Lidt senere, når børnene i skolen havde lært at tælle: Ludo og endnu senere Matador, der kunne vare flere dage at afvikle. At spille Gris var et yndet tidsfordriv; det var “Bedstemor med slag” og Rommy også.

Udendørs fritidsaktiviteter omfattede navnlig for drenge nogle ikke helt ufarlige lege:
– at skyde med flitsbue, skabt af en smidig hasselgren og et stykke sejlgarn
– al lege med en hjemmegjort drage: et trækors, beklædt med papir fra en papirsæk og med en hale med avisstykker
– at skyde med slangebøsse; hertil kunne enten anvendes et kløvs eller en enkelt pind; gummi kneb det tit med, hvorfor der af og til medgik en af mors henkogningsringe til konstruktionen. Cykelslange var det bedste!
– at drage på fisketur; her var fiskestangen som regel en hasselkæp, påmonteret noget line – endnu fandtes fiskeline ikke – som regel noget kridtsnor, hvorpå monteres en fiskekrog, købt i Brugsen. For at holde krogen nede anvendtes et af blylodderne fra en salpetersæk og for at holde linen lodret, en prop med sideridse. Udbyttet var sjældent spiseligt: aborre, skalle og måske en brasen.
Det var også underholdende “at skrive bilnumre” – specielt når en bil fra en fjern egn med et kendingsbogstav, forskelligt fra O (Svendborg amt) og M (Odense amt), kom forbi.
Andre lege var: Gemme, Vinkfri, Gemme fingerbøl, Gemme sedler, Blindebuk, Klat, Tagfat, To mand frem for en enke, Sækkeløb, Æggeløb, Hoppe i paradis (se billede), Spille kugler.
En sædvanlig tælleremse var: “Okker, gokker, gummiklokker, erle, perle, pif, paf, puf”.

Drengenes indendørs legetøj kunne være et fint Tekno-sæt, tinsoldater eller – lidt sjældnere – optrækkelige mekaniske biler af blik. Mikado kunne spilles af både piger og drenge. Når et kugleleje brød sammen, kunne man med en af kuglerne og et stykke sølvpapir, snoet om en rund blyant selv lave en “levende” Dumbo. Lav et lille hylster på enden af blyanten, put kuglen i hylsteret, luk det i den åbne ende og ryst så “dukken” i en tom tændstikæske.

Pigernes udendørs fritidsaktiviteter var mindre voldsomme, nemlig f.eks. sjippetov, enten alene eller sammen med to andre, der så svingede tovet for den tredie. Indendørs var pigers leg med glansbilleder og påklædningsdukker en yndet adspredelse – det var leg med dukker og dukkevogn også. At passe album’ et med Richs- eller Danmarksbilleder var også tidsfordriv for både piger og drenge; begge producenter havde billedserier, f. eks. havde Richs serierne  “Fritidens glæder” og Pinocchio. Danmarks konkurrerede med Richs om markedet for kaffeerstatning, fremstillet af bl.a. cikorieroer; tilsætning af disse produkter drøjede på forbruget af kaffebønner.

Fritid
De to populære ugeblade for voksne var Familiejournalen og Hjemmet. For børnene var det tegneserier som Bamse og Dukkelise, Knold og Tot med kaptajn Vom og fru Vom, Willy og Jonna på eventyr og Gyldenspjæt og Rasmine.

Om vinteren blev der både løbet på skøjter og kørt med kælk. Ski forekom yderst sjældent på den tid.

Fælles for drenge og piger voksede interessen for sport: håndbold og fodbold (for drengene); også gymnastik var en vigtig ingrediens.

Nogle løjer
Nytårsaften, udstyret med hundepropper, et par kinesere og et par skrubtudser, gik børnene rundt til naboerne og lavede så meget larm som muligt; havde nogen glemt at tage f. eks, trillebøren ind, blev den bragt så langt væk fra ejendommen som muligt. Samme skæbne kunne overgå havelågen. Sædvanligvis inviteredes børnene så indenfor til æbleskiver eller slik.
En af de mere spektakulære forlystelser var at fange en gråspurv i tagskægget og så slippe den løs i entréen!

Det var også yndet at forsøge ubemærket at binde yderdørene på et hus, således at beboerne ikke uden videre kunne jage uromagerne bort. Ved en enkelt lejlighed ville “banden” hejse en lokumsspand op i en flagstang – der blev slået en ny verdensrekord i hurtigløb, da linen sprang halvvejs oppe!

Til “daglig” brug kunne man lave små knald med abbelater (oblater), små, runde lyserøde papirsposer med en lille krudtblanding indbygget – de kunne aktiveres med en lille “pistol”.