Oldefar og oldemor i Magleby

For at forstå oldemor og oldefars liv, har jeg stykket noget sammen om de fattige i Danmark og om deres vilkår. De fattige på landet kom især fra husmands og daglejer gruppen og de kan inddeles i 3 grupper:

1. De bofaste der mere eller mindre måtte leve af hjælp fra sognets fattigvæsen og som boede til leje eller havde egen hytte.

2. De der boede i hospitaler eller fattighuse eller fattiggård.

3. De der gik fra sted til sted.

Begrebet almisselem var en almindelig betegnelse for folk der mere eller mindre var nød til at leve af fattighjælp fra sognet. Fattiglemmer eller lemmer dækker det samme.

Det var præsten – Godsejeren – og 3-4 “såkaldte” bedste bønder og deres normer og syn på de fattige der var afgørende for hvordan hjælpen blev uddelt.

Fattigdom arves , for man arver sit miljø og for fattighusbarnet var dette en umulig udgangsposition, for at ændre sin sociale placering. Mange måtte allerede i skolealderen op kl. 4 for at gøre (det jeg vil kalde slavearbejde) for bønderne. Dette er før skoledagen begynder, det betyder mange tabte skoledage, foruden trætheden i skolestuen og så lærerens og kameraernes foragt. Så var det en umulighed efter skoletid at læse lektier. Børnene kom ikke videre i tilværelsen.

De velbjergede har altid forklaret fattigdom med manglerne evner mangel på intelligens – fattige var dovne osv. Man kan sige at fattigdom var undertrykkelse i samfundet. Hvor nogle havde privilegier og muligheder mens andre ikke havde så mange muligheder.

Blandt de fattige var der også nogle der gik omkuld i druk, sygdom, utøj og håbløshed. Men der var også nogen der holdt skindet på næsen. Oldefars og oldemors liv har ikke været en dans på roser, men de holdt skindet på næsen. Selv om de boede det meste af deres liv i fattighuset i Magleby.

Rasmus Hansen er født den 2 August 1849 og hans far var Hans Hansen, det er firlingernes far dog er det ikke den samme moder de har, da Rasmus Hansens moder Ane Kirstine Jeppesen dør i 1857, gifter hans far sig igen med Karen Christensen som får firlinger.

Han er vokset op med 12 søskende på et lille sted i Holden, som hans fader havde. Han bliver konfirmeret i 1863 med et mg. Og kommer formodentlig ud at tjene.

Karen Marie Hansen født i Vedskølle i Tjæreby sogn. hendes forældre var Indsidder Hans Olsen og Ane Cathrine Larsdatter. Hans Olsen var i kongens tjeneste og har formodentlig været med i 3 års krigen i Sønderjylland.

Karen Marie Hansen bliver konfirmeret i 1862, og er så rejst hjemme fra. I 1873 møder hun Hendrik Thorvald Malm og hun bliver gravid. Derefter bliver hun sendt på “Diskret ophold” i Havdrup hvor hun får sin ældste barn Sofie Marie Frederikke Hansen. Barnet bliver indskrevet i Magleby. Hendrik Malm er kun en ung knægt på 17 så han kan ikke tage ansvaret for et barn, så det må hun klare selv, da hun er 25 år gammel. Senere i livet er Hendrik Malm blevet fisker i Skælskør.

Da Sofie er 3 år møder hun Rasmus Hansen og gifter sig med ham. De slår sig ned i Øster Hoved, som Indsiddere og hvor han ernærer sig som daglejer i agerbrug. Ind i mellem er det nødvendig at få fattighjælp, da der ikke er meget arbejde at få om vinteren.

De får deres første barn sammen i 1877, Hans Christian Martin Hansen, født 21. december. Livet går videre med kampen om at få det daglige brød. De er stadig ind i mellem nød til at få fattighjælp, og det er især om vinteren.

I 1879 bliver Frederik Vilhelm Hansen født den 21. september, han er evnesvag og kræver ekstra meget. Kort tid efter ryger de på fattiggården i Magleby det sker ca. 1881. De fattigregnskaber vi har kikket i, er der to personer der hedder Rasmus Hansen, så vi har kun lavet optegnelser fra 1887 der er vi sikre på at det er den rigtige vi har fat i.

Det gamle hospital, som det bliver kaldt, var fri bolig for 12 fattige, fra sognet, hvoraf Rasmus Hansen var en af dem. Det er bygget på den tidligere kirkelades grund af den daværende ejer af Borreby gehejmeråd Willum Bjerregård i 1758. Det er nu restaureret og tilhører kirken og bruges til undervisning og mødelokale.

Om selve huset ved man ikke meget, men der har helt sikkert været lerklinede vægge og lerstampede gulve og et komfur eller ildsted må der have været, brugt til opvarmning og madlavning. Rasmus Hansen fik ifølge fattigprotokollen 1 læs brænde og 5 tønder kul hver vinter og ind i foråret anvist 1 eller 2 tønder kul hos Meding i Skælskør.

Han må også have haft et bord, for i protokollen står der at han har afrenset 2 borde for N. Hansen og Poul Andersens kone. For det får han anvist et bord. De har også haft nogle senge da de ind imellem har fået anvist dynevår og lagner.

Livet i et fattighus var ikke let, begrebet privatliv eksisterede ikke altid. Det var reguleret af regler og en fattigforstander som skulle sørge for at de blev overholdt. Deres kærlighedsliv har formodentlig været mere eller mindre åbenlyst, da de sikkert har sovet i samme rum alle sammen.

Da vores oldeforældre kommer på fattighus får de vores mormor, Ane Kirstine Hansen født 22 november 1881, hvor efter Hans Christian Martin Hansen dør 16 december 1881. I fattighuset får de resten af deres børn Hans Christian Martin Hansen født 3 april 1883, og Lars Peter Hansen28 februar 1886.

Oldemor og Oldefar var heldige de boede sammen, mange steder var ægtepar skilt ad, og de havde deres børn omkring dem, det var heller ikke en selvfølge. De rejste først da de var konfirmeret.

Standarden for renlighed var heller ikke det samme som den er i dag, de vaskede sig ikke hver dag, så kampen mod utøj har været en lang sej kamp. Det gav også sygdom især blandt børnene og for oldefar. Han fik 2 kr. hver kvartal for at tømme og rense latrinen og for at rense slamkisten 1,25 kr. ( det er en trækasse med huler der er sat forenden af rendestenen eller ved tagrenden) og her trivedes mange bakterier. Af fattigregnskaberne kan man se han jævnlig har fået 1 kr. til læge og til ophold som de kalder det.

I vinterhalvåret fik han jævnlig 1 kr. til underhold og fødemidler. De er sikkert blevet brugt til at købe gryn, mælk, kål og andet for. Fordi han fik nemlig jævnligt i vinterens løb anvist flæsk, brød og fedt. Jeg ved ikke hvad de har fået at spise, men ud fra det de fik, kunne det være således:
Morgenmaden bestod af øllebrød, middagsmaden bestod af et varmt måltid bestående af flæsk kombineret med enten grød, ærter eller bollemælk. hvis det var rigtig dårlige vilkår kunne de få brødskorper kogt i vand, kål uden sul. Grønsagssuppe kogt på et par kartofler og en klat salt eller kartofler med vandsovs. Aftensmad var brød med fedt på.

Børnene gik i skole, hvor de lærte kristendom og her fik de også lært at der var forskel på gårdmændenes børn og børnene fra fattighuset. Skolen lærte fattighusbørnene at indordne sig og ikke glemme at de var fattiglemmer, som var dumme, grimme og tyvagtige og frem for alt de var en byrde for samfundet. De skulle vise respekt for autoriteterne som de skulle adlyde, kort sagt de skulle kende deres plads.

Frederik Vilhelm Hansen var evnesvag og boede i fattighuset indtil juni 1889 hvorefter han bliver sat i pleje hos Hans Hansen i Østerhoved. Det var sådan dengang at disse børn blev udliciteret på offentlig auktion, hvor de kunne beses og man kunne byde på barnet afhængig ag alder og sundhed. Sognerådet valgte som regel det laveste bud for at spare og så fulgte barnet med sine “såkaldte plejeforældre” de var kun interneret i arbejdskraft. Denne “slavehandel” blev forbudt i 1891.

Det har da også kostet sognerådet en del at have dette barn i pleje. I 1889 kostede det dem 60 kr. og i 1890 kostede det 164.11 kr. I 1891 er han forsvundet og vi har kikket i dødslister og folketællinger men han er der ikke mere. Han er ude af deres system.

Hvad angår de andre børn har de jævnligt fået anvist træsko og klæder hos Niels Thomsen i Skælskør. De har også fået konfirmationsklæder til alle børnene. Da Mormor Ane Kirstine Hansen i 1895, skal til at konfirmeres får hun træsko hos N. Thomsen og tøj til en kjole og et skørt hos H. Hansen, desuden får de syløn for selv at sy tøjet.

Desuden bliver mormor i Februar måned plejemor til Line Jensen, mormor overtager dette efter hendes moder. Måske er det hende alligevel der sørger for barnet, og så kan hun jo lige så godt overtage dette hverv. Da det kniber for hendes moder at klare dette job. men dette er kun fri fantasi, da man ikke ved noget om det.

Derimod ved jeg at, for fattige var det svært at få en plads hvis man havde et barn med sig så dette barn blev som regel sat i pleje til lavest bydende. Mormor bliver konfirmeret den 6 oktober 1895 med et g – mg. fattigregnskaberne siger ikke mere noget om dette barn i pleje. Mormor kommer ud at tjene på Glænø.

Livet går videre i fattighuset, med fattighjælp og diverse arbejde hos landmænd. I 1897 får de igen konfirmationstøj til sønnen, denne gang er det Christian der skal konfirmeres. Tøjet får han hos Ankær og sko hos skomager Jørgensen i Skælskør. Desuden får han strømper og en kasket hos herreekviperingen Petersen Skælskør. han får også et kropsstykke til sønnen.

De får til stadighed flæsk og fedt eller margarine og brænde men antallet går ned efterhånden som børnene rejser hjemmefra. I år 1900 rejser det sidste barn hjemmefra det er Lars Peter han får ligeledes konfirmationstøj med alt tilbehør, han skal konfirmeres i Påsken. sognerådet overlader dette til fattigforstanderen at ordne dette.

Fra 1903 bliver regnskaberne ikke så detaljeret, der står bare nogle beløb og nogle enkelte punkter. Dette er fra 1903 til 1929 hvor hun dør. Han dør i 1916 og dette år har de fået 118 kr. i understøttelse.

Dette var lidt af livet i fattighuset, det var et svært liv med snavs, utøj og sult. De var ofte syge og livet var besværligt men de har holdt skinnet på næsen og sendt deres børn godt i vej , ud at tjene. Dette fremgår også når man læser om mormors kamp for livet, hendes børn skulle i hvert tilfælde ikke lide på samme måde som hun gjorde.