Firlingerne i Magleby ved skælskør
Min mormors farfar var Hans Hansen. Han er født på Langeland den 20. juli 1820 i Vindeby, Lindelse sogn og var søn af Hans Godtfredsen og Maren Madsdatter. Han var husmand og daglejer, og blev gift første gang i 1842 i Lindelse med Ane Kirstine Marie Jeppesen, og de fik 7 børn.
Ane Kirstine Jeppesen er født i Marstal på Ærø, faderen var matros og hed Peter Rasmussen Jepsen, moderen var Inger Madsdatter. 19 år gammel i 1840 er hun i Tryggelev mølle, derefter flytter hun til Bagenkop og derfra til Vindeby, hos Hans c. Hansen. Her møder hun Hans Hansen og da hun i 1841 venter barn og Hans Hansen bliver udlagt til barnefader føder hun sit barn hos Hans Godfredsen.
De bliver gift i 1842, de får yderligere to børn på Langeland. Da deres første barn dør i 1848, af hjernebetændelse, bryder de op og rejser til Magleby sogn med deres 2 sønner på 2 og 5 år. Her har han tilfæstet sig hus og jord i Østerhoved.
De får yderligere 4 børn hvorefter hun i 1857 dør 39 år gammel. Kort tid efter, i 1858, gifter Hans Hansen sig med Karen Christensen og det er med denne kone han få firlinger. Hun er født i Ørslev Sogn, Sorø amt. Hans Hansen havde på dette tidspunkt et lille sted på Holten og gik samtidig lidt på arbejde hos de forskellige gårdmænd bland andet en hel del på østerhovedgård.
Den 19. november 1858 får de firlinger 4 piger, hvor en er dødfødt. De blev i al hast hjemmedøbt, da man frygtede for deres liv. Store bededag blev de fremstillet i Magleby kirke. Det var en stor begivenhed for hele sognet. Der var forsamlet en stor mængde mennesker både i kirken og udenfor, og alt hvad egnen kunne fremvise af fornemme var til stede. De ærede damer von Carstenskjold af Borreby, fru hofjægermester Henriette von seiveslum af Basnes, og stiftsdame Frederikke von Castenskjold fra Skælskør bar børnene, ledsaget af adskillige fornemme faddere. Efter den kirkelige højtidelighed begav herskaberne sig til firlingernes hjem og opholdt sig der en times tid. Her herskede en kærlig. hjertelig og gemytlig stemning, som oplivedes ved forældrenes glæde og synet af de trivelige og velskabte børn. Der blev snakket meget på Magleby egnen om firlingerne og rygterne gik på at det ikke var Hans Hansens børn, men at de var uægte børn af godsejeren på Borreby gods. Disse rygter var kun misundelse, da kammerherren på Borreby sørgede for en gård til Hans Hansen. Kammerherren var en meget hjælpsom mand, som folk værdsatte meget.
Hej Ejler
Kender dig godt – sådan lidt på afstand. Du er tilknyttet lokalarkivet i Skælskør og ved rigtig meget. Jeg besøgte din mor for en del år siden og fik nogle oplysninger af hende. Tror hun var kusine til min far … men det er en større udredning. Er ikke 100%, men som jeg husker det hed din mor Kamma Hansen. Min kusine Laila oplyste mig om at din mor ikke er mere. Kondolerer.
Hvis du har yderligere oplysninger om familien, vil jeg gerne vide besked. Du kan skrive til mig på dalolm[snabel-a]live.dk
Redaktøren af Jul i Skælskør var også interesseret i at høre om firlingerne. Nu har der lige været jubilæumsudgave, men henviste til dig … som både ved mere og er tætter på.
Familiekram fra Solveig (Erlings ældste datter)
Forkert mailadresse.
Den rigtige er: dalholm[snabel-a]live.dk
Kære nevø
Conny Larsen og jeg dna testes.
Tror du skal være glad, hvis det viser sig, at din/Natasjas påstand ikke er rigtig.
Oldemor pådrog sig benæder under et hjemmeslagteri, og det er grunden til, at hun altid har gemt en hånd bag ryggen på fotografier, da hånden måtte amputeres.
Jeg har flere foto. Også af 4 generationer: Laila, Ulla, farmor og oldemor/oldefar :-).
Desuden har jeg også en stol, som blev givet i dåbsgave. Stolen har jeg fået af min kusine Laila (10 år ældre end jeg), som ikke havde plads til den længere, og var klar over at jeg går op i slægtsforskning og hæger om gamle ting.
Knus 🙂
Hej Conny udmærket beskrivelse af firlingefamilien.
Jeg er selv oldebarn af den ene firling, og kan komme med en lille rettelse til de sidste linier i beretningen. Langelænderen Hans Hansen boede hele tiden på stedet matrikel Holten 19 ved Herredsfogedgården og døde der, hans yngste søn overtog stedet, og havde begge forældre boende så længe de levede, Hans Hansen fik altså ingen større gård. Men der var i Østerhoved på samme tid en gårdmand Hans Hansen, så der er nok sket en forveksling med de to.
Hej Conny.
Stor ros til din beskrivelse i et let læseligt og flydende sprog. Informationerne er relevante og giver et levende billede at tiden dengang.
Igen tak for din fine historie.
Mange rare hilsener Bjørn
Halløj halløj
Hvis jeg husker rigtigt, så er den ene af firlingerne min tipoldemor (sidder ikke lige foran stamtræet)
Der står i den sidste del, at det kun var ondsindet rygter….men kan man nu også være sikker på det?
Den påstået far har jo tidligere været peget på som far, hvorefter han giftede sig med kvinden. man skal huske at der er en sandsynlighed for at, som godsejer, kunne man jo nok tage hvad man ville have.
Til sidst er det højst bemærkelsesværdigt at en kammerherre giver dem en gård – han havde jo næppe nogen penge, medmindre det var fra godsejeren selv.
Det sjove er, at der ikke er noget af det som kan bevises, men der er lige lovlig mange indikationer af at noget er galt. resultatet er at jeg er efterkommer af denne godsejer og dermed en Castenskjold… skræmmende.