Ledøjes historie ganske kort

Navnet Ledøje stammer utvivlsomt fra oldtiden, men dets oprindelige betydning er uvis. Det anføres omkring 1370 som Ledøwe og Lethøwe i fortegnelsen over jordegods under Roskilde bispestol.

Det er i middelalderen, at man træffer på enkelte sparsomme historiske efterretninger om Ledøje. I omegnen boede på den tid flere riddere af Hvide-slægten, og på det sted, hvor nu Brydegården ligger, havde en ridder på Valdemar den Stores tid bygget ridderborgen Ledøwe med tilhørende borgkapel. Borgen forsvandt i 1430-erne og på grunden byggedes en almindelig bondegård, som blev beboet af en “bryde”, d.v.s. en forvalter der havde tilsyn med jordegodset.

I tilknytning til borgen opstod en landsby, som tog navn efter borgen, og borgkapellet blev bevaret som det underste stokværk i landsbyens kirke.

Ridderborgens jorder udskiftedes mellem bryden og en del avlsgårde, som byggedes i landsbyen. Denne anlagdes efter en plan, som stadig er bevaret i vejnet m.v.. Den ældste del af landsbyen er den vestlige, hvor gårdene lå i en aflang kreds, som omsluttede kirken og den fælles landsbyforte med gadekæret.

I den østlige del lå gårdene i en række mellem bygaden og det, der den gang var bymosen, – en tidligere sø syd for landsbyen.

Landsbyforten bestod her af arealet mellem bygaden og den nuværende Nordre Gade.

Egnen led stærkt under svenskekrigene, og i tiden derefter fulgte misvækst og sygdomme blandt mennesker og dyr. Forholdene blev ikke lettere af, at Ledøje som ryttergods måtte bære indkvartering af kongelige ryttere og deres familier.

Til disse byggede man “soldaterhuse” på dele af landsbyforten, – en del af de nuværende småhuse menes at have en fortid som sådanne soldaterhuse.

Som by i rytterdistriktet fik Ledøje en kongelig rytterskole omkring 1725. Den blev bygget umiddelbart nord for gadekæret, hvor den stadig findes.

Den afløstes i 1924 som skole af “Ledøje gamle skole”, som siden er indrettet med pensionistcenter, børneinstitution og foreningsfaciliteter.

(Kilde: www.ledoejebylaug.dk)