De første præster

Wiberg er hovedkilden til den præsterække for Kvislemark-Fyrendal sogne, der begynder i 1520. Dengang hed sognene Vindinge-Kvislemark. Præstegården lå oprindeligt ved hovedgården Vindinge, men blev i 1648 flyttet til Kvislemark.

Søren Mortensen var præst her fra 1520 til 1539. Åbenbart først katolsk præst og derefter protestantisk. Afløseren hed Vincens Nielsen. Den tredje præst var Jacob Fynd, der var adelig. Han var præst her fra 1554 til 1567. Hvor de kom fra, og om de var gifte, oplyser Wiberg ikke. I 1567 hedder sognepræsten Mathias Olsen Egesborg (Eigburgensos). Måske fra Øster Egesborg, skriver Wiberg. Om den femte præst, Rasmus Jensen, er der lidt flere oplysninger. Han kom fra embedet som residerende kapellan ved Sankt Petri Kirke i Næstved. Han kom til Kvislemark-Fyrendal 1582 og blev i 1585 gift med Johanne Pedersdatter fra Malmø. Da han dør i 1608, gifter enken sig med eftermanden, Poul Jensen Colding.

Fra den tid stammer det gamle mundheld: Man finder det i Enkens Bo Som ikke er i Pigens Sko.

1659-60 var hollandske hærenheder sendt til Danmark for at hjælpe til i kampen mod de svenske besættelsesstyrker. Den hollandske major Johan de Beverens førte under opholdet dagbog. I denne udtrykker han blandt andet sin forbavselse over “den besynderlige skik, at den nye præst skulle gifte sig med enken paa Kaldet, om hun så var 70, og han kun 20 år gammel, hvis han ikke vil udbetale hende embedets halve indtægter”.

Poul Jensen Colding var dog heldig. Enken var 4-5 år yngre.