En grum smuglerhistorie

”I Hyllinge boede der en Mand; han hed almindeligvis Lanseneren. Det var en raa og lidt fordrukken Person, og han var tit borte i flere Dage, og ingen vidste rigtig, hvor Lars var. Paa den Tid, omkring ved 1850, var der nogle jøder [!] i Næstved, der smuglede – navnlig Silketøj. Nogle af gaardmændene i Ladby og Lille Næstved hentede Varerne ved Klinteby strand (dengang hed det Gumperup) og kørte dem hjem til sig selv – for saa en anden Nat at smugle dem over Susaaen. [Købstæderne var beskyttet af toldporte til 1857]. Sisebetjenten [tolderen] ved Store Bro havde været efter dem; saa derfor besluttede Smuglerne, at hævne sig paa ham.

En Sommeraften kom en Vogn i stærk fart ind i Lille Næstved; der var to Mand paa Vognen, og de raabte til Tolderen, at de skulle efter Doktor. Saa fik de lov til at køre, og Bommen blev staaende aaben. Tolderen gik saa en lille Tur hen ad Fortovet. Det varede ikke længe før Vognen kom tilbage i samme fart – nu var der kommet en Haand til syne bag i Vognen. Vognen blev sagtnet lidt i farten, da den var nær ved Tolderen, og Hestene drejede lige ind paa ham. Uvilkaarligt slog Tolderen den ene Haand i Vejret; men: i det samme blev et Reb kastet ned over ham, saa Løkken paa Rebet kom ned over Arm og Hoved. Vognen fortsatte rasende sin Fart, og den ulykkelige blev kastet omkuld og slæbt efter Vognen idet den anden ende af Rebet var fastgjort til Vognen. Det skal have været skrækkeligt at høre den arme Mand jamre. Endelig snittede de Rebet og forsvandt i retning af Klosterskoven; men da var nok Klæder og Kød næsten slidt af den stakkels Tolder. Han laa længe syg; og hvad der blev af ham vides ikke. Men – det var Lanseneren, der laa bag i. Vognen.”

Noter til denne historie