Præsten skød svensk oberst

Under den to en halv måned lange belejring af Nakskov i 1659, oprettede en svensk oberst kommandostation i Horslunde præstegård. Han lod sine soldater grave en voldgrav rundt om præstegården. Måske som tak for Pastor Cuninghams gode værtskab. Kraks 3. udgave (1898-1906) nævner, at der i præstegårdens have er grave, som skulle stamme fra svenskekrigen 1658-59.

Den gode oberst kunne ikke stå for præstedatterens ynder og forførte hende. I sin fortvivlelse druknede hun sig i voldgraven neden for sit vindue, fortæller sagnet. Hun fandt ingen ro efter døden. Vel nok fordi hun som selvmorder ikke var begravet i indviet jord. I flere århundreder påstod folk at have hørt hende udstøde et rædsomt skingrende skrig.
Pastor Cuningham hævnede sig. Da obersten en dag red forbi kirken, lå pastoren gemt bag kirkegårdsmuren med sit gevær. Han skød den intetanende oberst. Obersten blev begravet i gårdspladsens midte. Endnu i begyndelsen af 1800-tallet kunne folk vise, hvor gravstedet lå.

Samme præst kom to år før ved et uheld til at skyde sin kusk, da de kørte gennem Halsted. Det skete ved præstegården lige for øjnene af provsten. Kusken var søn af Nakskovs byfoged. Sagen kom for et nævningeting. Han fik lov til at beholde embedet mod at lade sin kapellan, hr. Peter Lauritzen, bestyre dette.

Efter tyve år forbarmede kongen sig over ham. Han fik lov til at prædike og katekisere, dog ikke til jul, påske og pinse. Da Cuningham døde i 1680, overtog kapellanen både embedet og hans kone. Det var i konserveringssystemets tid. Enken blev konserveret i embedet. Jakob Hansen Cuningham var født 1619 og student fra Sorø Skole i 1637. Hans far var skotsk adelsmand og søofficer i dansk tjeneste fra 1603 til 1651. Han sejlede på Grønland, deltog i Kalmarkrigen og var i en periode lensmand over Finmarken.