Et brækket ben

For ca. 20 år siden, boede en dame på en gård som hun havde arvet af hendes forældre. På gården var der ikke strøm, og koldt vand skulle hentes i gården hvor der var en brønd så hun kunne hejse vandet op i en lille spand. På gården var der telefon, og det havde der været i mange år. Det eneste luksus der var til stede.

En dag damen gik og fodrede sine kreaturer var hun så uheldig at falde, hun kom ind i hendes lille stue hvor hun ringede til lægen. Lægen gav hende et hjemmebesøg og sagde, du skal på sygehuset og røntgenfotograferes, dit ben er muligvis brækket. Det ville damen ikke, lægen kendte damen og sagde hvad skal vi så stille op med dig. Jo sagde damen jeg vil til dyrlægen i Lendum, han er den eneste der kan ordne det. Jamen sagde lægen det kan du da ikke, så bliver jeg hjemme sagde damen. Dyrlægen havde engang fået en af hendes køer til at gå igen efter et brækket ben. Jeg skal se om dyrlægen vil se på det, sagde lægen. Lægen ringede til dyrlægen og satte ham ind i problemet. Jo sagde dyrlægen som også godt kendte “patienten”, jeg skal lige have fat i noget mere gips.

Næste problem meldte sig da lægen ringede til Falck for at bestille en ambulance. Hos Falck ville de vide hvor ambulancen skulle køre patienten hen. Til dyrlægen i Lendum sagde lægen, så mener du en dyreambulance, nej-nej sagde lægen, Falck troede at lægen ville gøre grin med dem, men til sidst blev de overtalt.

Damen kom til dyrlægen, hvor hun fik gips på, hun kom også til at gå efter at gipsen blev fjernet.