Dødsminde – Christiane Larsdatter
Nedenstående dødsminde er en oversættelse af det originale dokument som kan ses ved at klikke på billedet.
Født i Gjettrup den 27. september 1823.
Den 10. oktober 1854 – 31 år gammel – indlod hun sig i ægteskab med daværende ungkarl, nu hendes efterladte, meget bedrøvede ægtemage, husmand Anders Vestergaard Hansen. Med ham delte hun trolig samlivets glæder og sorger, møje og behagligheder efter herrens styrelse i hen ved 28 år og blev moder til 9 børn, 2 sønner og 7 døtre, hvoraf 1 søn og 3 døtre modtage hende hisset, medens 1 søn og 4 døtre tilligemed deres fader begræder en elsket, trofast og flittig hustru og moder. Herrens veje er ofte underlige for vi menneskebørns dine. Forunderlig styrer han vore tanker, planer og veje i vort liv, og vor udgang, døden, bliver mangen gang det vidunderligste for os: thi den kommer langsom og brat, rolig og smertelig, i ungdom og alderdom, ventende og uventende, og sandt er det: et lidet åndefang kan ende al min gang. Vel den, som altid er bered, at vandre bort herfra i fred: thi døden er jo en indgang til en anden alvorlig tilstand. Som den afdøde og hendes efterladte, sørgende ægtefælle arbejdede ved deres livsgerning, navnlig ved i høstens tid at sanke markens velsignelse i laden, skred hun uventende i ned af et læs korn og fik sin hjerneskal brudt.
Efter besvimelse følte hun ingen smerte, gik til hvile i sin seng, talte med sine omgivende og faldt i søvn. Men efter få timers forløb var hun blid og rolig indsovet i evigheden.
Hendes død fandt sted heri Helligsø den 15. september 1892, omtrent 69 år gammel.
Ved hendes båre:
Farvel min elskte mage! Du var min tro ledsager
Farvel i dødens land! I livets mange år,
Hav tak for alle dage I sorger og i glæder,
Udi vor ægtestand! I efterår og vår.
Gud løn i himmerige
Dig, hvad du var på jord
For mig og børn tillige,
Med fred og salighed!
Hvil i fred!
Utroligt spændende dokument, som siger noget om livet på den tid.