Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården?

Helberskov skoles historie fra 1739  til den ophør i 1956
På grundlag af indsamlede oplysninger fra Niels Chr. Skarnvad, Marius Larsen og Anton Ulrichsen, der er bearbejdet og suppleret af Christian Christensen, forsøges hermed at give et velbegrundet svar på, hvorfor det forholder sig således. I den forbindelse er det relevant at berette om Helberskov skoles historie, der tog sin begyndelse i 1739.
Da tilgår et brev til den kommission, der har med skoler at gøre. Det har følgende ordlyd: ”I sydsiden af sognet ad fjorden til, et folkerigtværende af fattige mennesker; søger deres ophold ved fiskeri.. I denne søndre del af sognet behøves der en skole at blive bygget på den øde plads, hvor Mette Nielsens hus tilforn har stået, og tilhører velbårne etatsråd Arnstorff. Til denne skal samles ungdommen fra Helberskov og fra Odde, som bliver over 50 i tallet skønnes det.”

Skolen begyndte hurtigt efter, og allerede den 29. april 1740 blev den registreret i en tabel over danske skoler på landet. Den  9. juni blev den taget i øjesyn med følgende ord: ”En skole er opbygget af de Arnstorff`ske arvinger ude i Helberskov by, bygget og forsynet med vinduer og døre, borde og bænke, skorsten og kakkelovn. En skolefundats er oprettet 1744 og godkendt af Als sogns kirke, præst, degne og lærerkald.

Den første skoleholder, Michael Karmark, kender man ikke så meget til. Tilligemed at han var skoleholder var han også mølleejer. Han ejede bl.a. Hodals mølle ved Hobro og også en tid Døstrup mølle. Han blev begravet 27. januar 1760 på Als kirkegård, 61 år gammel.

Den følgende, Christen Madsen, var bondekarl, født i Helberskov. Nådigherren til Haunø tøvede ikke længe med at udnævne den nye skoleholder. Han blev kaldet en uge efter Karmarks død. Dette kunne tyde på, at han en tid havde passet embedet til nådigherrens og forældrenes tifredshed.
Fra et skolesyn i hans lærertid  foreligger en beskrivelse af skolen: Hvad den tredje skole i sognet angår, nemlig Helberskov, da fandtes hele skolehuset at bestå af 11 fag bindinger, hvoraf tre var indrettet til skolestue, – bygget af egetømmer med murede vægge, at skolestuen kunne nå den befalede højde ved at bjælkerne lægges på remme. I stedet for lergulvet må være fjæl og mursten. Vinduerne, ter i alt, trænger også til en forbedring, kakkelovnen var ny. Borde og bænke antagelige.
Af bøger var der to bibler, en ny salmebog og en bog kaldet ”Præstepinen”. Skoleholderens bopæl, der bestod af otte bindinger, var beboelig, dog trængte hans dagligstue til nyt loft. Af disse otte bindinger var en, som han selv havde bygget. Til lade og kohus samt tørvehus havde han bygget 13 fag, hvilket han anser som sin ejendom, og skolen uvedkommende. Ved skolehuset er en liden have, og af skolejorden havde han fire tdr. land, som næppe fandtes tilstrækkelig til to køer og seks fårs græsning. Han har hidtil fået seks tdr. rug og seks tdr. byg og seks rigsdaler i rede penge, foruden 24 læs tørv, og i stedet for 12 lispund hø og 12 lispund halm af hver td. hartkorn i skoledistriktet havde han fået en kvart skæppe byg af hvert td. hartkorn. Det beløber sig til tre tdr. Til Helberskov skoledistrikt hører 50 beboere. Helberskov og Odde, hvis hartkorn beløber sig tilsammen til 80 tdr. hartkorn. Den skolesøgende ungdom beløber sig til 35.

Den næste skoleholder var Laust Christensen, der tiltrådte i 1806. Laust Christensen gifter sig først, da han er mere end halvgammel, med pigen Ane Kirstine Jens-Fridericsdater, den 10. dec. 1824. Han er da 46, hun 37 år. Den første dreng i ægteskabet dør, inden han er et år gammel; den næste lever kun to uger. Det oplyses i kirken ved dennes fødsel, at skolelærer Laust Christensen, på grund af svagelighed, har taget sin afsked den 1. nov. 1828.
Hvordan det ellers havde sig med det svage helbred, så må Laust Christensen være bleven rask igen. I hvert fald synes han og hans kone at have levet som gårdmandsfolk i Helberskov på stedet med matrikelsnummer 25 i byens vestside  (Havnøvej 86). Gården kaldes endnu ”Skuelgården”, og dens senere beboere fik i mange år påheftet ”Skuelnavnet”. Ældre folk i Helberskov taler stadig om Skuel Karl Peter og Skuel Jens Christian. Mange har troet, at der tidligere lå en skole på stedet, men det er ikke tilfældet.

I 1828 rejstes en ny skole – sikkert på den gamles plads – og den kostede 265 rigsdaler. Omkring, den sydligste og betydeligste af landsbyens tre damme, ”Smededammen”, lå en betydelig del af byens gårde og huse i en stor rundkreds. Og inde i denne rundkreds i nærheden af gadekæret, byens hjerte, var det, at det første skolehus rejstes på den samme plads, hvor sener den nu nedlagte skole kom til at ligger. Skolens første seminarieuddannede lærer, Hans Jensen Møller, var født den 15. juni 1794 i Hjermind. Han begyndte som væver i Randers. Samtidig lærte han at spille violin og ernærede sig en tid som musiker. Nogle år senere blev han tjener på Visborggård hos kammerherre Friederich vin Aenstorff, som åbenbart fandt behag i den unge mand og fik ham på seminariet. Hans eksamenspapirer så således ud:

Direktionen  for Det kongelige Skolelærer-Seminarium i Snedsted og lærer ved samme gjøre vitterligt: at seminarist Hans Jensen Møller af Aalborg Amts 64de  lægd, har ved dimissions-eksamen den 23. , den 24. og den 25. september 1828, i overensstemmelse med vedføjede karakterliste og reglement for samtlige seminarier, erholdt hovedkarakteren: duelig
Kirkesang kan han meget godt forestå. Hans opførsel under opholdet på seminariet har været eksemplarisk.

Von Arnstorff skaffede ikke blot Hans Jensen Møller ophold på seminariet, men han sørgede også for, at han forinden seminarieopholdet var blevet fritaget for en lang militærtjeneste, idet han skrev et brev til militæret, hvor han i floromvundne vendinger beskrev hvor dårlig hr. Møller var til krigstjeneste. Sandheden var vist nok den, at havde slået sit knæ lidt!
Hans Møller fik et godt øje til husjomfruen på Visborggård, Eva Katrine Bak. De bliver gift i Visborg kirke, den 24 oktober 1828, og 4 dage sener tiltræder han embedet som lærer. Året derefter får parret en lille pige, der får navnet, Antonette Møller, som senere i sognet blev så velkendt under navnet ”Jomfru Møller”. Hun boede i mange år i det gule, stråtækte hus i Odde, men døde i Helberskov i 1913, 83 år gammel. Hun var dog ikke mere ”jomfru”, end at hun tillod sig at føde en søn. Sønnen hed Hans Møller og blev gift med Cecilie Møller, der i mange år havde et lille brødudsalg. Her fik hun ophold på sine gamle dage. Det fortælles bl.a. om Hans Møller, at han skulle have holdt sig beskeden i baggrunden, da Vorherre delte skønhed ud.
Men det unge lærerpars virke i Helberskov blev kort. Allerede året efter, i 1829, fik han embede i Skelund. Her var han til sin død i 1849. Det var von Arnstorff, der tildelte ham embedet i Skelund. Om Hans. J. Møllers evner som lærer lyder det: Han straffede ikke gerne; men når han straffede, var det hårdt, og han straffede gårdmandsbørn lige så vel som husmandsbørn.

1829 tiltrådte Laurits Ringsted som lærer. Han var også seminarieuddannet. Han blev gift i Als kirke, den 20. marts 1830 til jomfru Kirstine Riber. Den første 27 år gammel, den sidste 29. I ægteskabet kom en række børn, hvoraf to døde som spæde. Lærerhjemmet måtte strides både med sygdom og armod.
Fra Laurids Ringsted ca. attenårige virketid er der ikke levnet meget at fortælle. Han skulle have været en dygtig lærer og en god fortæller, når han bare kunne holde sig fra flasken og dårligt selskab.
Der findes et meget sigende dokument – et bønskrift om lån – i en sådan økonomisk vanskelig situation. Brevet er stilet til de tre brødre, proprietær Anders Poulsen på Poulsenseje, samt Lars og Poul Poulsen:

Til de herrer Lars, Poul og Anders Poulsen!

I så fortvivlet en forfatning som nogen mand, der er familiefader, kan vær, henvender jeg mig til menneskelige venner med bøn om redning, og denne kan endnu ske, når De, mine ærede venner, vil forstrække mig med et lån på 50 rdl. hvoraf jeg forpligter mig til at betale 5  rdl. årligt, indtil lånet på denne måde er fyldestgjort. De ville for denne velgørende handling velsignet af mig. min kone og børn, så længe De lever, og selv have glæde af at have reddet os fra den sørgelige nød.
Mit løfte om afholdenhed fra al skarp spiritus skal med Guds hjælp punktligt vorde overholdt.

Helberskov skole, den 30 oktober 1845.                                                ærbødige og  hengivne.

Deres
L. Ringsted.

I januar 1849 døde lærer Ringsted af en tærende sygdom, kun 47 år gammel. I mange år levede Kirstine Riber Ringsted hos en datter og svigersøn. Denne var fastlods på Als Odde. Her fik den prøvede kvinde en god livsaften. Den blev lang, 35 år. Hun døde 83 år gammel, i 1884.
Tidligere lærer, Laust Christensen, levede på gården til sin død i 1852, og det er nok sandsynligt, at han i den periode, hvor Ringsted var lærer, engang i mellem trådte til for at hjælpe til med undervisning af mere privat karakter, da lærer Ringsted mange gange ikke var i stand til klare undervisningen forsvarligt på grund af druk. Til hans gård var et ret stort stuehus, og han har nok af og til haft børn til supplerende undervisning i sit hjem. Så navnet ”Skuelgården” er måske ikke helt ved siden af!

Niels Christensen Stærdahl blev ansat ved Helberskov skole, den 19.. april 1849. Der var 44 skolesøgende børn. Skoledirektionens løn var ansat til 239 rdl. og 92 skl.. Desuden fik han forskellige naturale ydelser foruden 4 tdr. land middelgod jord, hvor der kunne holdes 2 køer og 4 får. Stærdahl var sognets kirkesanger i 30 år.

Niels Frandsen Hansen overtog embedet i 1892. Han virkede på skolen i 10 år. Han var blandt andet medvirkende til, at Helberskov på et meget tidligt tidspunkt fik eget vandværk. Han blev afløst af Jens Chr. Nielsen Rytter, der kun virkede i 3 år. Han blev da udnævnt til førstelærer i Verninge på Fyn. Under opholdet i Helberskov fødtes en søn i 1901. Det var Aage L. Rytter, der blev Danmarks handelsminister i 1951.

I 1905 blev Anton Ulrichsen ansat. Han var ung og energisk og satte gang i mange ting. Først og fremmest sørgede han for at lære børnene de almene fag. Han var også meget interesseret i sprog.
Han brugte mange af sine sommerferier til sprogstudier, så han beherskede både tysk og engelsk og havde også kendskab til fransk. Han deltog ivrigt i egnens foreningsliv. Han var ledende inden for afholdsbevægelsen og brugsbevægelsen. Han drev en journalistisk virksomhed ved forskellige dagblade. Han udarbejde 25 års jubilæumsskrift for Als Brugsforening o.m.a.
Han var en afholdt lærer, og byen forærede ham bl.a. et stykke jord, hvor han kunne pleje sine haveinteresser. Dette stykke jord kaldes i dag ofte for Ulrichsdal. I 1942 fratrådte han og bosatte sig i Als, men han fortsatte med at drive sprogundervisning på privat basis. Han tog også på en rejse til USA, hvor han traf mange af sine gamle elever. Han døde i 1958.

1. februar 1943 tiltrådte Aksel M. Kristensen. Han startede med en mindre revolution af skolen, idet han afskaffede griffel og tavle for evigt. Han var en meget dygtig lærer, der omgående satte sig i respekt, ikke med hårde straffe o.l., men med en god og solid undervisning. Han var meget respekteret, men han blandede sig ikke meget med befolkningen. Han var måske lidt af en enspænder, men han fik også en chokerende oplevelse nogle måneder efter sin tiltræden. En  dag kom Den tyske Værnemagt hen i skolen og forlangte, at læreren skulle stille mere end halvdelen af sin privatbolig til deres rådighed. Lærer Kristensen fik kun en stue til rådighed, og døren ind til tyskerne blev sømmet til. I disse støjende omgivelser måtte han lave al sit forberedende skolearbejde, for der lød støvletramp næsten hele døgnet. Disse forhold levede han under i over halvandet år. Det var en hård tid, og han glemmer aldrig natten mellem 4. og 5. maj, da tyskerne løb rundt om skole og skød vildt om sig. Han gemte sig oppe i skunken, mens det stod på.
1. februar 1950 fik han et nyt embede i nærheden af Holstebro, og det var han ikke ked af.

Så gik der et par år med skiftende vikarer, men i 1952 ansættes A. B. Holm. Han kom fra den nedlagte skole på Egholm, og det blev skolens sidste lærer. Han kunne ikke bidrage med noget nyt lærermæssigt. Skolen blev nedlagt 1. august 1956 og lære Holm købte den gamles skole til privatbolig. I sin relative korte pensionisttilværelse gik det meste af tiden med at samle alskens brændbart materiale. Han gennemgravede den gamle lergrav , der blev brugt til bl.a. grenaffald.

Dette gravede han fri og kørte det hjem på sin trillebør og stablede det op, så ved sin død var store dele af skolegrunden fyldt med  stabler af meget  simpelt træ. Et pudsig sammenfald: Helberskov skole blev nedlagt i 1956, og ganske få år senere blev Skolegården nedlagt som selvstændig landbrug. De havde da begge eksisteret i ca. 200 år!!