Betragtninger om Handest i gammel tid

Hvorledes Handest har set ud for 300 år siden, ja det kan jo kun blive gætteri, og dog, nogle holdepunkter er der dog. Hvornår Handest er blevet bøndergods under Mariager Kloster, tør jeg ikke sige. Men da Mariager Kloster var både gammelt og rigt, så ligger det sikkert meget langt tilbage. Om for eksempel Glenstrup Kloster har haft bøndergods, og om Handest har hørt derunder og måske er kommet under Mariager, da Glenstrup Kloster nedlægges, det er vel muligt. Glenstrup Kloster er der jo ikke mange oplysninger om, men en ting er sikkert, Glenstrup eller Nørre Kloster var et fattigt kloster. Nørre Kloster hentyder til Støvring Kloster (ved Randers), der hed Søndre Kloster.

Handest Kirke
En anden ting, der heller ikke er mange oplysninger at hente om, er Handest Kirke. Det menes, at den blev nedlagt og brudt ned ca. 1545 og stenene fragtet til Dronningborg og brugt til at bygge Dronningborg Slot med. At der har været beboelse i Handest i mange år, vidner jo også de to runesten om. Den ene står i dag i Glenstrup Kirke og den anden på Nationalmuseet.

Den der i dag står i Glenstrup, stod i 1882 i huggehuset på Matr. No. 6a, der dengang lå Banevolden 12, inden den blev flyttet til Randersvej 129 – ”Brunsvang”, men blev nogle år senere af folk fra Nationalmuseet fragtet til Glenstrup. Alle kender vel også beretningen om konen, der under den Sorte Død blev lagt op i en grav på Handest Kirkegård og madet ved hjælp af en lang stang. Så var hun jo på pladsen, når hun døde. Hvor længe kirkegården var fredet, ved jeg ikke. Der må jo kunne findes skriftligt materiale om den sag et eller andet sted – fx i Bispearkivet. Noget tyder på, at det er sket i mellem udskiftningen og matriculeringen i 1844. Matr. No. 6a bliver i det tidsrum lidt større, men endnu i dag pløjes der stadig skeletdele op på den gamle kirkegård på marken sydvest for landevejen, hvor Veteranbanen krydser over.

Landevejen
Det er nok også sikkert, at forbindelsen mellem Randers og Hobro har passeret nogenlunde, hvor hovedvejen går i dag, og det er også nogenlunde sikkert, at hele byen har ligget på Vesterlandsiden af landevejen. Først engang omkring 1720 er man forsigtigt begyndt at flytte over på den anden side. Landevejsdæmningen, der i dag skiller byen, er først etableret i 1830-40, og man kan spørge, hvor den lille bæk eller grøft, der kommer fra markerne ved Tronholm og går gennem Enggaarden og nu ledes i et rør langs dæmningen – hvor har den haft sit naturlige løb? Den større Handest Bæk, der kommer ude fra heden og løber langs med Mariagerbanen ud mod Skals Å, den er der nok ikke forandret så meget ved, men at det har været en våd historie at passere Handest på nogle tider af året, er nok sikkert.

Landbrug i 1600-tallet
I året 1651 er der i Handest 21 bosteder under Mariager Kloster, de 14 landbrug er af vidt forskellig størrelse, men flere af gårdene har både to og tre fæstere, og de jordløse huse har i flere tilfælde to familier. Med hensyn til gårdenes størrelse svinger det efter den første hartkornsansættelse i 1662-64 fra godt 11 tdr. og ned til 3 tdr., men den hartkornsansættelse fremkom på grundlag af indberetninger fra præsterne om, hvor mange læs hø og korn den enkelte bedrift havde bjerget. Så det har nok ikke nogen relation til de virkelige forhold. Først i 1688 bliver der ansættelse efter bonitetsprøver, og det giver en del ændringer i størrelserne. Det er jo nok på baggrund af Reformationen i 1523-33, at klostrene må begynde at afgive deres jordegods og indflydelse.

Landbrug i 1700-tallet
I ca. 1720 kommer Handest ind under Overgård Gods, der i de år ejes af Baron von Arensdorf. Det sker jo omtrent samtidig med Stavnsbåndets indførelse, og at det bliver en streng tid for fæsterne er nok hævet over enhver tvivl. De bliver forgældede, mange bliver fradømt gården på grund af armod, vanrøgt og bygfæld. Jeg husker ikke andre Skifteretsopgørelser end skrædder Peter Amdissen, hvor der ikke var gæld til godsejeren i årene under Overgård. I 1748 kommer Handest så under Tjele Gods, og det er som om man aner, at forholdene ret hurtigt bliver bedre. Men én ting ses også ret tydeligt i forbindelse med godsskiftet: I de 30 år, hvor det var Overgård, der var ejer, var det folk fra Udbyneder og byer nær godset, der kom hertil. Nu bliver det folk fra Lindum, Vammen og Sjørring, der bliver tilflyttere.

Folketællinger
Ved Folketællingen i 1787 er der 28 familier i byen og 162 indbyggere. Om alle har hus er tvivlsomt, der er nok indsiddere imellem. Men nu er Stavnsbåndet hævet, og der bliver uro i folk. Ved Folketællingen i 1801 er der 137 indbyggere og 24 familier. Hvor rejser folk hen? Niels Peter Nielsen, født på Handest Nørgaard, døde den 27. november 1992.