Bakkely

I dette år, 2000 (red. historien blev skrevet på dette tidspunkt), er det halvfjerds år siden, at jeg forlod mit hjem, som nu er mange tusinde kilometer borte. Det drager stadigt, men uden smerte. Jeg har lært gennem et langt liv ikke at sørge over det, som ikke er mere, men glæde sig over, at det var engang. I et blink af mit øje kan jeg flyve igennem den tid og de tusinder af kilometer for at være “hjemme igen”. Det er, hvad minder er om.

“Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne”. Ja, gammel det er den jo, siden den blev påbegyndt omkring 1850, men jeg har aldrig set eller hørt at den har vaklet. Måske en solid, jysk oprindelse betyder noget for bygninger også, for den står der så vidt jeg ved endnu.

Min far kaldte den ejendom “Bakkely” og i betragtning af omgivelserne – nede mellem bakkerne – så passer navnet godt. Jeg ved ikke om det navn havde nogen officiel betydning, men siden han havde købt ejendommen i 1901 og drev den i 37 år derefter, så havde han vel god ret til at kalde den, hvad han fandt for godt.

Ejerne af ejendommen har været:

• Kresten Nielsen
• Anders Christensen (Degn) & Karen Marie Jensdatter 1852
• Jacob Nielsen Riis 1884
• Christen Larsen & Karen Kirstine Larsen 1889
• L. Riishøj 1899 Jacob Gregersen 1901 – 1937
• Regnar Rasmussen 1946/1948 – 1985 (rettet efter henvendelse fra Elin Rasmussen, se kommentar)
• John Siier Hansen 1985 –

Der var intet årstal angivet ved Kresten Nielsen. Jeg har en anelse om, at lodden før i tiden måske har hørt under “Hæsumgård”, og den magreste del af jorden har måske ligget hen i lyng, før den første del af bygningerne blev opført. Der var en lergrav på ejendommen, og det er muligt at noget af bygningsmaterialet for ejendommen var kommet derfra. Som dreng fandt jeg ud af, at en del af murstenene i den gamle lade var soltørrede mursten. Jeg borede huller i dem med et søm, og det kunne jeg ikke have gjort, hvis det havde været en brændt mursten.

Billedet af “Bakkely” er fra 1912, og det er det ældste billede jeg har af vort hjem mellem de brune bakker på Hæsum Mark. Jeg har aldrig set det, som det er vist her, men jeg husker dog den teltlignende bygning, som var vort tørveskur (revet ned ca. 1923). Det tørveskur var en anden ting, der – som den store ovn – var temmelig enestående. Det er det eneste af den type, at jeg kan mindes at have set. Det bestod hovedsageligt af afbarkede rafter og tagstrå. Den konstruktion hvilede på en lav mur, ca. Ih meter høj, som holdt regnvandet borte fra tørvene. I siden af det skur og ind mod gårdspladsen var der en port, stor nok for en vogn. Da det skur blev erstattet med en murstensbygning først i tyverne fandt jeg ud af, at en del af tækkegarnet i det tag var simer, dvs. halm, snoet ind til 1 cm tykke snore. Halmen blev opblødt, før den blev snoet, og det fik snorene til at holde deres form, når de tørrede. Det skur var på den måde for en stor del “hjemmegroet”.

Ejendommen, som den står her, er nok nogenlunde som den var blevet opført i 1850, siden den kunne ikke have funktioneret som et selvstændigt brug, hvis den havde været mindre. Længen, som er forbundet med stuehuset, var både lade, kostald og svinesti, så det har været trange forhold for både mand og bæst. Min far var begyndt at udvide bygningerne, før jeg blev født i 1916, og på billedet ser det ud til, at der står en stak mursten op imod stuehuset, så måske han var allerede nået længere end til planlægninger her.

Vist her på billedet er min far, min halvbroder Christian, min søster Ella, min mor, min halvsøster Johanne, Ove og hans mor Grete Ovesen, som var søster til min fars første kone, Kirstine Marie Ovesen, som døde i 1909. Grete Ovesen levede hos os til hun døde af tuberkulose i 1919 eller 1920. Nu, i maj 2000, er Ella den eneste overlevende fra dette billede, og hun fyldte 90 i januar.

Min mor. Kristine, født Jensen, (1883-1974) blev gift med min far, Jacob Gregersen. (1871-1955) i 1913, og jeg er den førstefødte af det ægteskab, født i 1916, min bror Niels i 1918, min søster, Ingeborg i 1921, og min yngste søster Karen i 1923.