Da præstegården brændte

6. maj 1663 brændte Gyrstinge Præstegård ved højlys dag. Gyrstinges sognepræst Jens Poulsen Sascerides, hans hustru Marie Christensdatter, hendes bror, provst Henrik Thygesen Colding, Bringstrup – Sigersted, to tjenestepiger og et lille barn omkom. Provst Thygesen havde taget sin kollega til alters om formiddagen. Provsten blev begravet fra Bringstrup Kirke 18. maj af sin efterfølger som sognepræst, Søren Pedersen. Enken, Bodil Hansdatter, blev konserveret i embedet. Hun giftede sig med Søren.

Årsagen til ildebranden skal være, at præstekonen kom til at vælte en gryde med fedt om i køkkenilden. I et nu var stråtaget og loftet antændt. De tilstedeværende løb forvirrede rundt og prøvede at redde noget. Huset faldt sammen over dem, inden de kunne komme ud. Folkesnakken spredte det ondskabsfulde rygte, at præstekonen ikke havde kunnet få ilden til at brænde. Derfor havde hun smidt en krukke fedt på ilden med bemærkningen: ”Nu skal det brænde, om jeg så skal brænde i helvede”. Ulykken var altså Guds straf for hendes bespottelse og formastelse, mente man.

I Gyrstinge Kirkes våbenhus sidder der en sandsten, som på latin fortæller om den højst bedrøvelige ildsvåde, hvor Jens Poulsen og seks andre omkom.

Den tids præstegårde var beskedne. Nærmest faldefærdige rønner. En fransk opdagelsesrejsende skrev i 1634 i sin dagbog, at de set udefra lignede gåse- eller hønsehuse. Ved mange brande gik kirkebøgerne til. Men det skete ikke ved denne brand. Årsagen var nok, at degnen Jens Rasmussen Atterup opbevarede kirkebogen i hjemmet.

Der var flere årsager til de mange præstegårdsbrande. En præst satte ild til præstegården for at komme rotterne til livs. I 1711 var præstegården i Snøde forfalden. Svineri og urenlighed havde taget overhånd. Derfor satte man ild til den og byggede en ny. En præstegård brændte, fordi præsten havde skudt efter duer på taget. I flere tilfælde kom præster galt af sted under forsøg med at fremstille guld. En tidligere præstegårdsforpagter tilstod på sit dødsleje, at han havde sat ild til præstegården, fordi han ikke havde fået forlænget sin forpagtningskontrakt. Det sagde man i hvert fald.