Om vi var overtroiske? NEJ DA!

Nå. . . enkelte af de gamle var måske overtroiske – bare lidt. Man gik ikke gennem Semskoven om aftenen uden i smug at skotte over skulderen, og faldt et spejl ned fra væggen, blev der gerne mumlet: Syv års ulykke. Ingen brugte dog længere den gamle besværgelse at kaste salt over skulderen for at afværge ulykken.

Adskillige var derimod meget omhyggelige, når de bød til gilde. Man skulle ikke nyde noget af at være 13 til bords, for så troede man, at en af de tilstedeværende skulle dø – havde man så bare vidst, hvem det var. På den konto har mangen gammel moster eller morbror fået sig en hyggelig aften sammen med familien – som gæst nr. 14. En kone, der havde en rem af huden, fik en lys ide. Var antallet af gæster 13, inviterede hun Ludvig den 14., – da man af gode grunde ikke kunne forvente, at majestæten mødte op, blev hans plads ved bordet markeret med en knappenål i dugen. En genial ide. Der var god albueplads til de 13, og man sad 14 til bords – sådan da.

En aften oplevede man i et hjem, at et billede raslede ned fra væggen, fordi den mørnede snor sprang. Konen, der var lidt overtroisk, vendte sig med bekymret mine mod sin mand og spurgte nervøst: Har betyer de?
Manden, der var knap så troende, samlede roligt billedet op og svarede: De betyer såmænd bare, at der ska en nøj strik i!

Og så var der pigerne, der ikke hængte tøj til tørre julenat af angst for, at en skulle dø. De syede heller ikke 1. juledag, for så risikerede de at få bulne fingre, og løb en sort kat over vejen, sagtnede selv den modigste farten, for det var et varsel om ulykke. Af samme grund turde de færreste gå under en stige. Der var mange, der ikke kunne drømme om at trække i nyt tøj eller starte på et nyt arbejde en mandag, for så vidste man aldrig, hvad der kunne ske – og hvem var død, hvis stueuret pludselig gik i stå.

Jo, der var sandelig nok at tage sig i vare for. Så spørger du, om vi stadig er overtroiske. De fleste vil vel svare nej, men det afholder os dog ikke fra en gang imellem at mumle 7, 9, 13 og banke tre gange under bordet – sådan for en sikkerheds skyld.