God for et sukkermærke

Christen Søndergaard kunne godt have overtaget Dortheas fødehjem efter sin svigerfar, Jens Ranch, men han var bange for at blive stik-i-rend-dreng. Han valgte i stedet at købe en ejendom i Grove af Ulstrup-Ajs.

Christen var kendt som en arbejdsgiver, der var god til at sætte andre i arbejde. Han havde i Dorthea med de sørgmodige øjne en meget rar, dygtig og særdeles flittig kone. Hun sled altid både i hjemmet og i marken, men beklagede sig aldrig. Moder Gro findes ikke blot i Johannes V. Jensens roman: Den lange rejse. Stærke, slidsindede kvinder var der mange af i Sem Sogn.

Da Christen havde købt ejendommen, var han en tid handelsmand. Han gik rundt på gårdene og opkøbte køer og kalve. Når han havde købt et passende antal, entrerede han med en vognmand og fik dyrene kørt til marked eller på slagteriet.

På det lille areal sydøst for ejendommen ned mod Havndalvej plantede han frugttræer, men jorden var sandet og ikke velegnet til frugtavl. Selv om han forsøgte at forbedre jorden ved at lægge halm under træerne, blev det aldrig den succes, han havde drømte om. Til sidst plantede han arealet til med nåletræer, hvorefter frugttræerne forsvandt lidt efter lidt.

Christen glemte aldrig helt at handle. Det opdagede folk under krigen. Kom en husmoder i bekneb for et rationeringsmærke til et kaffegilde eller en konfirmation, kunne det betale sig at spørge Christen. Ikke så sjældent havde et ekstra kaffe-, smør- eller sukkermærke forputtet sig bagest i hans tegnebog. Det kunne erhverves mod et passende beløb.