Fodby - Kirken

Præster og Kapellaner i Fodby

Fodby kirke er fra slutningen af 1100-tallet, og begyndelsen af 1200-tallet. Den havde sin egen præst indtil 1555, hvor den i et klemmebrev blev anneks til St. Peders Sognekirke i Næstved. Det passede dog ikke sognets beboere så de gjorde så mange indsigelser at det lykkedes i 1583 at få sognekapellanen ved St. Peders kirke skulle bo i sognet.

Fodby KirkeMen det præstetiende sognet betalte var imidlertid blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt derfra. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner.

Midt imellem Fodby og Skraverup viste bønderne et sted kaldet Teglovneagerne dette skete i 1755. Her skulde grundstenen til den første kirke være lagt, her oppløjede man munkesten. Men hvad man havde bygget om dagen faldt ned om natten og man rejste bygningen på sin nuværende plads. Man antager nu at de oppløjede sten er fra en gammel teglovn, der af teglovnsagre.

Lidt øst for Fodby hvor vejen til Fodbygård går over i Lildebakken har ligget en hellig kilde. Hellig Daas eller Hellig Kors Kilde, den blev fyldt i 1820-erne, men gravet op i 1863. Kildeblokken flyttede man til Fodby gadekær. Hvordan kilden har de i dag ved jeg ikke, og kildeblokken ja den stor i hvert tilfælde ikke mere ved Fodby gadekær. Kildeblokken var den man lagde penge på.

I 1610 hed præsten Christen Jensen andet ved jeg ikke om han. En anden var Hans Christopher Falstring, var her fra 1622 til 1635, som siden blev præst i Fensmark i 1635.

I 1635 var det Christen Mickelsen han kom fra Ålborg, han døde i 1653 og den efterfølgende kapellan Mogens Nielsen giftede sig med Enken Inger Hendrichsdattet. Hun bliver igen enke i 1663, for anden gang, men får lov til at blive i præstegården, fordi hendes datter Jytte Christensdatter bliver gift med den nye sognekapellan Morten Nielsen Brysting. Han var kapellan i Fodby i 45 år indtil han død 25 september 1708.

Morten brystning lå i evig strid med Ydernæs gårdens forpagter, for gården hørte under Fodby kirke sogn, og beboerne skulle således have kirkegang i Fodby, og betale kirke tiende til Fodby kirke. Manden på gården hed Hans Brunsvig og var ikke begejstret for at søge Fodby kirke. Der blev lagt proces mod han, som fastslog at han skule søge Fodby kirke og give præsten offer. Da gården kommer i Knud Thotts besiddelse og præsten må undvære sit tiende her fra.

Den næste sognekapellan var Rasmus Nielsen Christensen Perlestikker som blev kapellan efter Morten Brysting i 1708.

Næste i rækken er Peder Christensen Aggerup kom her til i 1739.

Så i 1748 blev Jacob Hvid kaldet til Fodby af C.A. Plessen hvor fra han forflyttes til Kvislemark i 1756 Født i Gimlinge i 1713 ved Slagelse. Han far var sognepræst i Gimlinge og hed Jens Pedersen moderen var født Smidt og hed Margrethe. Kom som 12 årig på Herlufsholm Kostskole, hvor fra han dimitteredes i 1729. Efter at have levet i mange år i København som manuduktør, kom han til Fodby. Han var gift med maren Wulff.

I 1756 kom Frans Brysting til Fodby, men om han var i familie med Morten Brysting ved jeg ikke. Han var der kun et par år.

1758 var det Laurits Nielsen Blicher og ja han var i familie med den berømte Blicher, men var nogle generationer ældre end den berømte Blicher.

Carl Frederik Andersen Barfoed kom i 1759, og blev kaldt her til af Elisabeth von Thiesen, der var enke efter Mogens Scheel Von Plessen. Han var gift med i 1760 med Charlotte Bang. I 1762 flyttes han til Vallensved og er der i 13 år de fik 5 døtre.

I 1762 kom Christen Højstrup, men blev siden flyttet til Førslev i 1766.

Johan Christoffer Kaulved kom i 1766, men dette er dog usikkert.

Fra Lundforlund kom i 1775 Henrik Frederiksen Hobroe. Han var skoleholder i Arløse Førslev sogn. Bliver i en alder af 54 år gift med ukendt kvinde Det er begges første ægteskab. Henrik Hobroe dør i Fodby i 1780. Præstens ældste datter bliver gift med efterfølgeren Federich Henrich Larsen Martner. Han bliver præst her i 1780.

Herefter, Christian Frederik Jacobsen, født 29. august 1755 på Beldringegård, død 7. april 1833. Gift med Erikke Kirstine Faber, født 2. Januar 1758 og død 1. Februar 1866.

Niels Hee, født 1765, gift med Juliane Marie Andersen Balle, født 1771. Han bliver senere præst i Skelby.

Johannes Nyboe, sognekapellan fra 1799 i Fodby, hans far hed Morten Alexander Nyboe og han moder Mette Iversdatter Quistgård. Født 13 November 1763. Bliver så sognepræst i 1803 Han var gift med Gruner Sofie Hedvig i 1797. Hun var født 23 oktober 1766. Datter af Laurits Eliasen Gruner og Catrine Becher Pederdatter Windings. Han skildres som en yderst mådelig person og i mange år forfalden, præstegården var i ussel tilstand. Han var næsten blind, derfor var der i mange år en hjælpepræst knyttet til embedet. Han dør i 1844.

Pastorer i FodbyI 1845 kommer Johan Petersen Schmidt, født 2. oktober 1797 i Unvad ved Flensborg. Forældrene var landmand Thomas Petersen og Cathrine Johannsen. Gift med Henriette Christiane Marie Reistrup hvis forældre var Lorentz Reistrup og Sophie Elisabeth Lassen. Hendes fader var skolelærer i Ryttetskolen Bistrup. Hans prædikener beskrives som tørre og kedelige og til tider monotont, med meget Tysk accent. Hade en søn der faldt i krigen 1864 på dansk side.

År 1868 er det Edvard Emil Hippolyt Mackeprang, født 16. Februar 1817 i Damsholte. Hvor hans far var Konsistorialråd Hans Jørgen Mackeprang, han moder hed Ester Ida Elisa Sophie Kalisch. Mackesprang var gift med Marie Jensen født 16 august, 1816 død Fodby 29 april 1887. Han blev student i 1834, og var sognepræst indtil 15 november 1898. Mackeprang lå i evig strid med skolelærer Schøndorph Bistrup (se under Lars Peter Poulsen og Den ny skole). Som syntes at han ikke var korrekt nok i sine prækner. Han var ellers altid med når der var gilde hos bønderne. Han havde en godmodig og drilende facon og på sin vis afholdt. Han dør i København 30 november 1905.

I 1896 til 1907 er det Hans Peter Meinertsen, født 28. Februar 1865 i Østrup. Forældre var gårdejer Lars Meinertsen og Johanne Marie Petersen. Gift 24 August 1894 Slagelse med Anna Frederikke Cæcilie jensen, født 27 Februar 1865,i Kyringe.

En af hans sønner fortæller om sin fader:
Min fader kunne lide at fortælle. I Fodby kom ofte pastor Møller Marvede på besøg. Og pastor Møller fortalte engang om en skovtur. De havde aftalt, at forpagteren skulle komme for døren kl. 12 og Møller satte sig ud i vognen, hvor han sad og ventede 1 ½ time. Det blev en ganske storartet skovtur. 14 dage efter spurgte pastor Møller, “sig mig hvorfor tog det så lang tid forleden” Fruen i huset svarede “ det skal jeg sige dig, du ved vi er så fattige at vi kun har en kjole til hver af pigerne.” “Jo desværre” svarede Møller “Der skete det at Lille Kirsten faldt i en vandpyt med sin nye sommerkjole. Vi måtte vaske , tørre og stryge den.

Sønnen fortæller videre:
Pastor Møller var kun en lille mand og fru Møller var stor og kraftig. En gang de var på besøg i Fodby, spurgte min broder fru Møller. “Hvorfor har du fået sådan en lille mand” Da hr. og fru Møller var høflige mennesker, sagde fru Møller “De var ikke større den gang “.
Da fader blev præst i Fodby sagde min bedstefader til fader “har du hørt at de har en særlig tro i det sogn “ det havde min fader ikke. Det første min fader gjorde var at besøge alle hjem i sognet. Min far blev klar over at der var to historier om Fodby tro.

Gårdene var i sognet på 80-90 td. Og mange slægtsgårde, gårdejerne var velhavende. I Fodby havde man – forstand og tro på penge – Den anden historie stammede fra en husmand nede ved Næstved – Slagelse landevej. En aften bankede det på døren. Men det sker så ofte sagde husmanden. Jeg lukker ikke op, men spurgte “Hvem er det og hvad vil du” “Ja der er noget i stykker på seletøjet. “ men jeg sagde ”gå om på Gl. Fodbygård- der kan du bedre få det ændret. Men så blev han gal der uden for og sagde “Hvad for en tro har du” Husmanden svarede “tro og tro – ja – jeg har vel samme tro som dem oppe i Fodby.

Mor og fra var meget glade for Fodby-tiden. Fodbyerne og hele sognet var trofaste og gæstfrie. Kirkegangen var god, og der kom også folk fra andre sogne særligt fra Næstved, og fra Sørbymagle og Havdrup.

I 1808 kom Christen Fjord Christensen, født 24. februar 1867 i Hee. Forældrene var Folketingsmand Jens Jørgensen og Jørgine Marie Fjord. Gift med Agnes Marie Feerup den 3. juni 1899, hun er født 29. marts 1866 Bandholm. Hendes forældre var toldforvalter i Grenå Carl Thorsen og Julie Marie Clausen.

Ernst Blang, født 6. November 1892 i Barup sogn søn af fabrikschef og modeltegner Hans Jørgen Bastrup og hustru Christine Caroline Clemens Jensen. I Bøgerne står der at han kommer januar 1934 til Fodby sogn.

I 1935 kommer der ny præst, han hedder Hans Peter Nielsen Lykke, er født 14. oktober 1889 i Blistrup. Forældrene var gårdmand Jens Peter Nielsen Lykke og Ane Kirstine Nielsen. Bliver gift med Karla Petra Julie Holm 12. maj 1916, født i Gentofte af Arbejdsmand Peter Holm og Marie Hansen.

Pastor Lykke kom fra Ansager i Jylland hvor han var fast hjælpepræst. Hans tid i Fodby strakte sig over 22 år fra 1935 til 57. Han var en afholdt præst der med sit milde væsen formåede at glæde alle der var i berøring med ham.

Da han tog sin afsked var det med en fuld kirke og forsamlingshus hvor der blev holdt afskedsfest. Hvor der blev holdt mange taler af sognets fremtrædende skikkelser. Pastor Lykke rejste til København hvor han forrettede vakance gudstjeneste indtil sin død, det vil sige at henholdt gudtjenste der hvor der var sygdom. Han opretholdt dog forbindelsen til sognet indtil sin død.

Viggo Jørgensen kom efter Lykke og var her i ca. 25 år hvorefter han tog sin afsked, og blev pastor emeritus. Han var en afholdt præst der havde 2 kirker, Fodby og Vallensved. Der blev afholdt afskedsfest som de to menighedsråd holdt sammen i Fodby forsamlingshus.

Medlemmer af Fodby menighedsråd i begyndelsen af 1930-erne

  • Ernst Blang, Sognepræst
  • Chr. Ludvig Hansen, Postbud, født 13. marts 80 i Herlufmagle. Søn af husmand Chr. Hansen og hustru Signe Pedersen.
  • Knud Christen Jensen, gårdejer, født 8. December 1873 i Fyrendal sogn. Søn af gårdmand Jens Jensen og hustru Kirsten Knudsdatter, gift 20. Juli Ane Jensine Petersen, født 20. juli 1887 i Fodby sogn.
  • Sofie Karoline Larsen født Hekkel, født 16. november 1875 i Næstved. Datter af snedker Karl Johannes Nikolaj Larsen født i Tåstrup.
  • Hans Lund, gårdejer, født 14. november 1871 i Fodby, søn af gårdmand Knud Lund og hustru Maren Jensen. Gift den 5. januar 1897 med Jensigne Jensen, født 29. januar 1873 i Tjustrup.
  • Søren Nicolaisen, gårdejer, født 5. Oktober 1869 i Stenbæksholm. Søn af Søren Nicolaisen og hustru Ane Katrine Hansdatter. Gift 1908 den 12. Januar.
  • Marie Pedersen født Jørgensen, født 29. Maj 1872 i Fodby Sogn. Datter af husmand Peter Jørgensen og hustru Johanne Jacobsen. Gift 4. November 1892 med Rasmus Pedersen, født 31. Juli 1868 i Vester Egesborg.
         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.